Atuagagdliutit - 13.02.1985, Page 9

Ukiunngilaq aammali
saarulleqanngilaq
Issaasannera sunniutanngilaq saarullinniarnermut,
saarulliimmi tammarluinartutut immata. Kisiannili
fejerissaartinneqarpoq.
Februaari aallartippoq suli uper-
naaq kipinani. Issaasannera piuar-
sinnarpoq, tamannali sunniute-
qanngilaq saarullinniarnermut.
Nunattaami sineriaa saarulleqan-
ngilaq maanna ukiuunerani. Kisi-
annili massakkut rejerissaartinne-
qarpoq, pingaartumik Maniitsumi
Sisimiuniln, Paamiunili rejerniar-
neq siorna taamaalineranut naleq-
qiullugu kinguariarsimalluni.
Aalisarnermut tunngasut pillugit
Paamiuni fabrikip pisortaa Gerth
Petersen oqaluttuarpoq:
— Issaasannera maani Paamiuni
aalisarnermut sunniuteqanngilaq.
Kilissativut issaasannera pissutiga-
lugu saarullinnik pisaqarnerunngil-
lat, taamaammallu massakkut re-
jerniartinneqarput. Siornamut na-
leqqiullugu saarulliit ajoriarput
aamma rejet Paamiut eqqaanni iki-
leriarput. Ulluni makkunani aam-
ma qalerallit ajornakusoortittoru-
jussuuvait, sappatip akunneranut
taamaallat 6 tons tulaanneqartarlu-
tik. Kisianni uiluinnialaartarput
agguaqatigiissillugu 30 tons sap.
akunnernut tunineqartarlutik. Ni-
oqqusiarisakkavulli pingaarnerit
saarulliiit peqanngillat, fabrikilu
maanna uninngaannangajavippoq.
Suliffissaqarneruvoq
Maniitsumi fabrikip pisortaa Helge
Hulegard oqarpoq saarulliniarneq
ukioq manna ajutuuvissimasoq,
nangipporlu:
— Siorna saarulleqanngilaq ta-
matuma nalaani, tassa sikuunersua
pissutigalugu. Ulluni makkunanili
saarullileriffipput sulisoqanngilaq
ajoraluartumik, kisiannili rejelerif-
fimmi ulappuneqaqaaq. Oqarsin-
naavunga siornamut naleqqiullugu
sulisoqarnerusoq maanna, tassa
rejerissaarallartillugu. Maannamut
rejerniarneq ingerlanneqarnerusi-
mavoq Nuup avataani, massakkulli
rejet avannarpernulinnguatsiar-
put.
Sisimiuni fabrikip pisortaa Si-
mon Olsen oqaluttuarpoq, nunatsi-
ni rejeriffiit annersaanni sulineq
massakkut siornarnit pitsaanerun-
gaatsiartoq, ilimagiginilu februari-
mi rejet tulaanneqartussat januari-
mit amerlanerussasut. Sapaatit a-
kunnerisa marluk ingerlaneranni
fabrikip sulisunut akiliutigisimavai
kruunit miliuunit affaat. Siorna
fabrikkimut tulaanneqarsimapput
rejet 6000 tons sinneqartut, siornali
ukiakkut aalisarnerliorneqarsima-
voq.
Sisimiuni qaleralinnik tunisine-
qarpoq fabrikip aappaanut Sipi-
nermut, taavanili sikuneq ajortuni
allanisut ataasiakkaannguanik taa-
maallat saarulittarput.
Rejefiskeri har
ødelagt sejyngel
Store mængder sejyngel er gået tabt
under efterårets rejefiskeri ved
Svalbard, beretter Svalbardposten.
Kystvagten har registreret 43 nor-
ske, 37 sovjetiske, 6 færøerske og 1
grønlands fartøj, som har deltaget i
dette rejefiskeri. Særligt området
ved Isfjord, som er hårdt belastet.
Det er tilstrømningen af varmt vand
sydfra, som formentlig er årsag til
de store mængder sejyngel ved
Svalbard. Fiskerimyndighederne
vurderer nu, hvordan ødelæggelsen
i fremtiden kan undgåes.
Ingen vinter, men
der er ingen torsk
Det milde vejr har ingen indflydelse på torskefiskeriet,
som har svigtet næsten totalt. Derimod er der tale om
Sod rejefangst.
foråret fortsætter nu ind i februar. Sidste år var fabrikken tilført over
Det milde vejr bliver ved, men det 6000 tons råvarer, men der var tale
har ingen indflydelse på torskefi- om dårlig rejefangst i efterårsmå-
skeriet. Der simpelthen ingen torsk nederne.
yed Grønland i denne vinter. Der- I Sisimiut er der indhandling af
imod er rejefangsten god for tiden hellefisk til den private fabrik Sipi-
|saer i Maniitsoq og Sisimiut, hvor- neq. Men lige som i andre åbent-
>mod rejeindhandlingen i Paamiut vandsbyer fiskes der torsk kun til
Sået tilbage i forhold til samme tid husbehov,
sidste år.
Om situationen på fiskeriområ-
det fortæller fabriksleder Gerth Pe-
tersen i Paamiut:
•— Det milde vejr har ingen ind-
flydelse på fiskeriet. Vore trawlere
har ikke fanget flere torsk af den
grund. Derfor er de nu sat ind på
rejefiskeriet. Men rejerne i Pamiut
området er også i år gået tilbage.
Det samme gælder produktionen af
hellefisk, og netop i disse dage går
det meget sløjt til med hellefisk,
hvor man kun lander 6 tons om
ugen. Men der landes en hel del
hammuslinger, omkring 30 tons om
Ogen. Men den vigtigste råvare, tor-
sken har svigtet og fabrikken ligger
stille det meste af tiden.
Beskæftigelsen bedre
Fabriksleder Helge Hulegaard i
Maniitsoq, siger, at torskefiskeriet i
år er fuldstændigt slået fejl, og han
fortsætter:
— Sidste år fik vi ikke nogen
forsk, men det var på grund af isen.
Torskeafdelingen ligger i dag be-
klageligvis stille, derimod kører vi
På fuld tryk i rejeafdelingen. Alt i
alt kan vi sige, at at beskæftigelsen
1 Januar har været bedre i år end sid-
ste år, takket være det gode rejefi-
skeri. Hidtil har rejefiskeriet ho-
Vedsagelig ligget ud for Nuuk, nu er
det vistnok begyndt at trække nord-
På igen.
Fabriskleder Simon Olsen i Sisi-
fPiut fortæller, at beskæftigelsen i
Grønlands største rejefabrik i Sisi-
miut er væsentlig bedre end sidste
år, og han forventer flere landinger
1 denne måned end i januar. I løbet
af 14 dage har fabrikken udbetalt en
havi mio. kr. i arbejdslønninger.
AKI KITSUT akikillinerupput.
Takukkit KGH-mi akikillisorpassuit, allaammi AKIKITSUT akii apparput.
Prisfald på LAVPRIS.
Bemærk de mange prisfald hos KGH, selv på LAVPRIS er der sket fald i prisen.
Oal/ersuot/ssat assi gi in ngi tsut
tatfimat 250g
5 slags pålæg 250g
Makre/it tomatillit 4*225g
Makrel i tomat 4x!25g
Jordbærinit tunguarnitsu/iaq 2kg
Jordbærmarmelade I kg
Paarnat tunguat 2 liter
Frugtsaft 2/lter
Akitoqaq/ Maanna aki/
For Nu
2450 f/,75
2350 72,50
1350 72,00
2950 70,75
AKIKITSUT al lat akikinnerminnik attassipput. AKIKITSUT nioqqutissaapput
pitsaasut akikiinnartulli.
De øvrige lavprisvarer holder fortsat den lave pris. LAVPRIS er kvalitetsvarer
som bare er billige.
ATUAGAGDLIUT1T
NR. 7 1985 9