Atuagagdliutit - 13.02.1985, Blaðsíða 34

Oqallinneq - Debat____________
Imerunnaarniarta
Immitsinnut suujunnaarsinniaasakkunnarluta
imernersuarput taamaatinniartigu inooqatigiittut
toqqissisimanartumik inuulersinnaaqqulluta
Oqalulluakutsuuinnartarneq taa-
matittariaqalerparput. »Silarsuaq
takutitsigu immitsinnut aqussin-
naalluta« — Sumut iluaqutaava i-
nuit pisinnaajunaareersut kajumis-
sartuassagaanni perorsarsimasutut
inooqqullugit?
Inigisat mikivallaarpa imaluun-
niit ineqanngilatit aammalu qanor-
Iuunniit sipaartigalutiliu silatuu-
mik atuiniartigigaiuaruit akissarsi-
atit naammatsinneq ajorpat. Sulif-
fissaqarnallu paasisinnaanngisar-
nik avataaniit akuleruffigineqartu-
aruit inatsisit malittarisassallu ator-
lugit killilersuiffigineqartuarlutit.
Ullut tamaasa misigiuarukku inuit
nunanni innuttaasut ilaanniit nali-
kinnerullutit, taava qanoq iliussa-
galuarpit?
Sisammit sanaasimaguit, immi-
nut tatigalutit imigassamillu nuan-
narisaqanngilluinnartuullutit taava
sapersaatiginngivillugu Socialde-
mokratit oqaasinnaavi malissin-
naassagaluarpatit silarsuarlu taku-
tillugu qanorluunniit atugarliorti-
gigaluaruit imminut aqussinnaallu-
tit. Inuinnaasimaguilli aserujasoq
taava sanngilliallanninni suut ta-
maasa puigorumassagaluarpatit
nuannataalaarumallutit ajornar-
torsiutillu qanoq iliorfigisinnaan-
ngisatit puigutsiarumassagaluarlu-
git. Taama atugaqaruit »iluanaar-
putit« inooqatigiinnimi akissaqar-
tillutik ajornartorsiutiminnik pui-
guiniartartuni inuugavit — tassami
ulloq naammatsillugu piumaguit
aalakoorsuataarsinnaagavit. Taa-
maaliornikkummi ajornartorsiuti-
tit puiguumiinnanngilatit, naagga,
aammali ajunngitsuliorputit — tas-
sami kalaallit landskassiat aningaa-
sassaaleqiuartoq ilangullugu taper-
sersorpat, taamaattumik aalakuu-
lussinnanngilatit.
Tassa tissisaariniarsariunnaarni-
arta, imernersuarpummi pissutaal-
luni innuttaasut nakkaakkaluttuin-
narlutillu naakkinarsiartuinnar-
put.
— Sorsukkiartortunik Kalaallit
Nunaaliartoqartariaqanngilaq ua-
gut nammineerluta immitsinnut
nungutissaqqaarpugut! Meerarta-
vut unatartarpavut, angutit arnallu
imminnut toqoraattarput, immi-
nortarlutillu, sunaana nakkaakki-
artorneq taama ingasatsigisoq. To-
qutaanngitsullu unatarneqartar-
put, tassami taakkuluun niit ulluin-
narni ajornartorsiutitik qanoq ili-
uuseqarfigineq sapertaramikkik
aamma imigassaq saaginnartar-
paat. Kamannerup ilisimaneqartu-
tut iluaqutaasumik kinguneqartus-
samik atorneqarsinnaanerigalua
aqagutaarnermi ajuusaarninnguut-
tarpoq peqqissimininnguuttarluni-
lu.
Asasakka naalakkersuinermik
suliaqartut, kinaana imaluunniit
kikkunuku ersigalugit ajornartorsi-
utit isiginngitsuusaaginnarisi?
Imigassaq nunannguatsinni ni-
oqqutaajunnaarniarli, naammagit-
taalliornerput aalakoornitsinni ka-
mannitsigut aqagutaarnitsigullu er-
sersittarunnaarlugulu toqoraak-
kunnaarniassagatta. Annersaasar-
nermi ajussutsimut ersiutaanani
amerlanerpaatigulli ajornartorsiu-
tinut nammineerluni qaangerniar-
sinnaanngisanut kamannermut er-
siutaasarpoq. Ilungersuaneq ta-
manna aalakoornermiq noqinneq
ajornarsisarpoq, tamannalu inut-
tut toqqissisimanartumik inuussa-
gutta sumulluunniit atorsinnaan-
ngilarput.
Imigassaq aningaasartuutaallu-
nilu annersaanermik pilersitsisar-
toq matuneqarluinnarniarli. Imi-
gassap silatuumik atornissaa pillu-
gu oqatsiaatit tusarnersut landskas-
semut mattuteriarlugit silarsuaq
uagullu immitsinnut pakasarluta
immitsinnut aqussinnaanitsinnik
oqalunnerput ilumoorikkipput er-
sersinniartigu.
Inuulluaqqusisoq
Imernaveersaartuunngitsoq, meeq-
qanik inuusuttunillu nuannartunik
peqqissunillu taamalu inunnik toq-
qissisimasunik nuannarinnittoq
Jytte Larsen, Nuuk
Op af sprutpølen
Skal vi udrydde os selv, eller skal vi rejse os af
sprutpølen og sammen ændre vort samfund, så alle kan
udholde at leve i det?
Nu må det snart være nok med alle
de pæne og udglattende ord og op-
fordringer. »Lad os vise verden, vi
kan styre os selv« — ja, hvad hjæl-
per det at opfordre mennesker, som
allerede i forvejen er slået ud, til at
opføre sig selvstændigt og måde-
holdent?
Hvis din lejlighed er for lille eller
du slet ingen bolig har, hvis din løn
alligevel ikke kan slå til, selv om du
bruger den med fornuft og spar-
sommelighed. Hvis du ingen arbej-
de kan få, hvis der konstant bliver
grebet ind i din hverdag med ufor-
ståelige udefrakommende restrik-
tioner og love og begrænsninger.
Hvis du hverdag skal opleve, at du
ikke er så meget værd som visse an-
dre mennesker, bare fordi du tilfæl-
digvis hører til i dit eget land,
osv.osv., hvad ville du så gøre?
Er du lavet af jern, selvtillid og
samtidig er født med en sund lede
ved spiritus, ja så vil du nok følge
Socialdirektoratets pæne slogan og
vise verden, at du kan styre dig selv
i hele elendigheden. Men er du bare
ganske almindeligt skrøbeligt le-
vende væsen, så vil det måske i et
svagt øjeblik være nemmere at lade
tingene flyde og få bare en lille bitte
smule sjov og glemsel ud af situatio-
nen, for du kan alligevel ikke hamle
op med alle problemerne. I denne
situation er du så »heldig«, at du le-
ver i et samfund, som for penge kan
give dig midlet til lidt sjov og lin-
dring for alle problemerne — for en
dags tid i hvert fald — nemlig en
god gedigen brandert. Ikke nok
med, at du får lindring for dine
problemer, nej, du gør endda sam-
tidig en »god gerning« — du støtter
de hungrende og pengetørstende,
du støtter endda den grønlandske
landskasse, så noget godt har du da
gjort med din brandert.
Nej, nu er ironien kommet for
langt ud, men vores umådeholdne
druk er i hver fald den mest udspe-
kulerede form for udryddelse og
fornedrelse af et folk, man kan
forestille sig. — Der er ingen, der
behøver at komme til Grønland
med maskinpistoler for at få os til at
makke ret — vi udrydder nemlig
stille og roligt os selv! Vi slår vore
børn, kvinder og mænd, vi slår hin-
anden ihjel, vi slår os selv ihjel (selv-
mord), når fornedrelsen og fortviv-
lelsen er blevet for overvældende.
Og de som ikke bliver slået ihjel, el-
ler banket sønder og sammen, ja, de
kan heller ikke rigtigt gøre noget
ved de grundlæggende problemer,
for de udholder den problemfulde
dagligdag ved at flygte ind i berusel-
sens verden engang imellem. Den
erfaring og vrede, der kunne være
brugt konstruktivt i et forsøg på at
ændre tingenes tilstand, den dul-
mes og vendes dagen efter brander-
ten indad mod mennesket selv og
det omgivelser, særligt familien i
følelsen af utilstrækkelighed, dår-
lig samvittighed og p.g.a. den forri-
ge dags ydmygende opførsel og ger-
ninger.
Kære politikere, hvad eller hvem
er det I er bange for, siden I bliver
ved med at kravle uden om proble-
met?
Må vi snart bede om at få vort
kære land tørlagt for alle berusende
midler, så vi sammen kan begynde
at bruge vores utilfredshed, frustra-
tioner og vrede til noget konstruk-
tivt i stedet for i fuldskab at skulle
tæske løs på hinanden og dem, vi
holder af, eller at skulle slå sig selv
ihjel for at blive løst fra denne ver-
dens uudholdelighed. At din nabo
eller du selv slår dem, du inderst in-
de holder mest af er i de fleste tilfæl-
de ikke udtryk for ondskab, men
derimod i de fleste tilfælde udtryk
for, at du er op imod så store og u-
igennemtrængelige problemer, at
du ikke kan overskue, hvor du skal
gå hen med dem, og hvad du kan
gøre ved dem. Den frustration og
vrede får ofte afløb i fuldskab, og
det kan ikke bruges som undskyld-
ning over fornoget som helst, hvis
vi skal leve et menneskeværdigt liv.
Luk hanerne effektivt for det
pengeslugende og voldsproduce-
rende djævelskab, der hedder spiri-
tus. Alle de pæne ord og slogans om
holdningsændringer, fornuftig om-
gang med spiritus osv., dem må I
gerne begrave i landskassen, og
vedtag så bagefter en effektiv og
chokerende lov, der viser os selv og
omverdenen, at du mener vi altså
noget med det, når vi siger, vi vil
styre os selv.
Med venlig hilsen
Et ikke-afholdsmenneske,
der godt kan lide glade og
sunde børn og unge og i det hele
taget levende mennesker.
Jytte Larsen
Nuuk.
• DUNOLtlT 1*41
Skibsinventar - Sejl- og Presseningsdug - Wire - Tovværk - Ankere
Kæder - Værk - Beg - Plast fendere og Bøjer - Takkelgods.
umiarssuit iluine pisatagssat - tingerdlautigssiat uligssiatdlo - vdjarit - agdlu-
naussat - kitsat - kalungnerit - agdlunaussat inguvtigkat - uvserut - angat-
dlatinut kagdlusséunavéxutit - pugtaxutitdlo - angatdlåmut agdlunaussaxu-
tigssiat.
CARL ENGHOLMS EFTF. A/S
Skibsinventar
Dortheavej43 - 2400 København NV - Telegram-adresse Ankerketting
Telefon: 01-10 02 22
34 NR. 7 1985
ATUAGAGDLIUTIT