Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 02.10.1985, Blaðsíða 5

Atuagagdliutit - 02.10.1985, Blaðsíða 5
NR. 40 1985 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 5 En smuk kirke Tasiilaqs nye kirke, »Morgenstjernes kirke«, er en arkitektonisik perle, der er i harmoni med omgivelserne. Det samme gælder indretningen. Hulissani raajarniutit 42-it raajarniat peqatigiiffiannut ilaasortaasut ataatsimut ukiumut 2-300.000 kruuninik KNAPK-mut akiliuteqartassapput — ilaasortaagunik. De 42 kuttere, der er medlemmer af rejefiskerforeningen i Ilulissat, vil årligt betale 2-300.000 kroner i kontingent til KNAPK — hvis de er medlemmer. Rejefiskere stærkt utilfredse med KNAPK’s kontingent-ordning Lokal forenings-arbejde bliver kvalt, fordi kontingentet efter den nye ordning går ubeskåret til landsorganisationen, siger rejefiskerne i Ilulissat ~~ Den nye kontingent-ordning for medlemmer af KNAPK harmone- rer slet ikke med sammenslutnin- gens love. Nu sker indbetalingen på individuel basis direkte til sam- menslutningen, som får hele kagen. Lokalafdelingerne får ikke en øre. Ordningen giver også skæv forde- ling af byrderne. Den må ikke fort- satte og må erstattes med en anden. Sådan siger medlem af bestyrel- sen for rejefiskerforeningen i Ilulis- sat> landstingsmedlem Hans Iver- sen til AG. Foreningens bestyrelse har drøf- tet den nye ordning, som fisker- og 'angersammenslutningen KNAPK ved forhandling med hjemmesty- rets produktions- og eksportvirk- somhed har fået gennemført fra 1. august. . Den indebærer, at en procent af indtægterne ved indhandling bliver fratrukket på indhandlingsstedet °g bliver overført direkte til KNAPK som medlemskontingent ~~ ljvis fiskeren da har ladet sig ind- registrere som medlem. Selvom rejefiskerne i Ilulissat er Yjllige til at yde større beløb til KNAPK’s slunkne kasse, er de stærkt utilfredse med den form for kontingent-ordning. Kvæler lokalt arbejde Hans Iversen henviser for det første tn KNAPK’s love, der blandt andet Slger, at sammenslutningen består a‘ lokalafdelinger og at kontingen- tet til sammenslutningen afvikles På basis af disse lokalafdelinger. . Men nu sker indbetalingen på individuel basis direkte til sam- menslutningen, som får alle penge- ne. , — Det kvæler lokale forenings- mitiativer. For der er næppe nogen, . r ønsker at betale et ekstra kon- tingent til lokalafdelingen, når de i torvejen er begyndt at betale bety- uelige beløb til sammenslutningen, siger Hans Iversen. Hans Iversen anfører, at dette ugså strider imod beslutningen fra KNAPK’s sidste kongres i februar °m, at Vi af medlemmernes kontin- 8ent tilfalder sammenslutningen, mens ]A går til lokalafdelingen. — Og det var netop det, jeg hæf- tede mig ved, da kongressens flertal gik ind for procentuel fratræks- ordning, tilføjer han. Af mødereferaterne fra kongres- sen fremgår det, at der var et ud- bredt ønske om en sådan fordeling mellem sammenslutning og lokal- afdelinger. Men det fremgår ikke, om ønsket er blevet fulgt. — Dét, der blev vedtaget, er 1 procents kontingent til KNAPK. Der blev ikke besluttet noget om fordelingen, oplyser sekretariats- chef Orla Sandborg til AG. Skæv fordeling af byrderne Ilulissat-rejefiskernes kritik mod den nye ordning går også ud på den store forskel, der bliver mellem for- skellige fiskergruppers kontingent- ydelser. — Den største byrde bliver her for eksempel lagt på rejekutter- ejernes skuldre, siger Hans Iversen. — De mindre fartøjer, på 36 til 42 fods, indbringer i gennemsnit mel- lem 500.000 kroner og en million kroner årligt. Det vil sige, at en kut- ter-ejer skal betale for eksempel 8.000 kroner i kontingent. Kontin- gent-ordningen bygger jo på brut- toindtægterne ved indhandling, og derfor ikke tager højde for bl. a. at besætningsmedlemmer får 45 pro- cent i hyre. — Hvad angår andre fiskere, som har mulighed til at sælge deres fangster ved »Brædtet«, nemlig udenom indhandlingsstederne, drejer det sig om helt andre beløb, da der ikke kan ske fratræk af kon- tingent til KNAPK. — Vi er villige til at yde større be- løb til sammenslutningens drift, men vi ønsker en ordning på lige vil- kår. Under kongressen har vi fore- slået, at hver rejekutter-ejer betaler et fast beløb på 2.000 kroner årligt — og det er betydeligt større end tidligere — men vi fik ikke opbak- ning bag forslaget, siger Hans Iver- sen. F orskelsbehandling Rejefisker-foreningen i Ilulissat mener iøvrigt, at der sker forskels- behandling i KNAPK hvad angår den nye kontingent-ordning — for- di en enkel medlemsorganisation, trawlerejerforeningen AAP, slip- per for 1 procents-ordningen. Fra KNAPK’s sekretariat i Nuuk oplyses det til AG, at det er fordi, at AAP omfatter søkogende trawlere, der ikke lander deres fangster. Det oplyses også, at AAP har for 1985 betalt 30.000 kroner i kontingent til KNAPK, ligesom de betaler 3.000 kroner månedligt i kontorleje (or- ganisationen har fælleskontor med KNAPK). Rejefiskerforeningen i Ilulissat omfatter 42 kuttere. — Vi har såle- des regnet ud, at disse kuttere til sammen vil efter den nye ordning komme til at betale 2-300.000 kro- ner årligt. Og det er betydeligt mere end hvad AAP yder til KNAPK, til trods for at AAP efter vores mening får den største service fra KNAPK, siger Hans Iversen. Ikke stor udslag endnu Det tyder på, at den nye kontingent- ordning, der træder i kraft pr. 1. august i hvert fald endnu ikke har givet det helt store udslag i med- lemstallet. I forrige uge oplyses det fra KNAPK-sekretariatet, at der lø- bende indkommer kopier af med- lemsregistreringer ved indhand- lingsstederne — men det er ikke helt mange, tilføjes det. Rejefiskerforeningen i Ilulissat har heller ikke hidtil konstateret no- gen større ivren for at blive indskre- vet som medlem. Et par opringninger fra AG til Ilulissats to fiskefabrikker gav i for- rige uge dette resultat: I Proeks har 21 fiskere skrevet under som med- lemmer. 1 Ilulissat Fiskeindustri har ingen skrevet under. Umiddelbart er det nemlig lige meget, om man er medlem af KNAPK eller ikke. Der er samme indhandlingspri- ser. Og der bliver trukket en pro- cent, selvom man ikke er medlem. Procenten fra ikke-medlemmer havner nemlig i en fond, der skal oprettes under hjemmestyret. Og kritikerne, i hvert fald rejefi- skerforeningen i Ilulissat, kræver altså nu, at ordningen tages op til revision allerede ved næste prisfor- handlinger, der indledes inden ud- gangen af 1985. Af Janus Maqe Søndag den 29. september indvie- des Tasiilaqs nye kirke med en ordi- nation af byens mangeårige overka- teket. De kirkelige handlinger blev forestået af provst Richard Peter- sen og pastor Amandus Petrussen. Klokken elleve startede en processi- on, arrangeret af spejdere og hus- moderforeningen og foran kirken paraderede spejderne. Kirken med de 400 siddepladser var fuldt besat, og mange stod i vindfanget og rundt omkring kirken. Den dobbeltsprogede gudstjene- ste startede med en salme og over- rækkelse af alterkal og stager. Og så sang et kor, ledet Gert Piivaat en østgrønlandsk sang. Gæsterne kom ikke Det var meningen, at Hendes kon- gelige Højhed, Prinsesse Benedikte skulle overvære indvielse sammen med landsstyreformand Jonathan Motzfeldt og andre honoratiores. Vicebiskop Kristian Mørch skulle have foretaget ordinationen, sam- men med Tasiilaq’s tidligere præst og mangeårige overkateket i Kum- miut, Henrik Abeisen. Men på grund af ustadigt vejr udeblev gæ- sterne til skuffelse for de mange, der havde glædet sig at hilse på gæ- sterne. Folk havde specielt glædet sig til gensynet med Henrik Abei- sen. Men kirkeindvielsen og ordina- tionen gennemførtes efter planen med Valde Jensen som organist og kateket i Sermiligaaq Thorvald Taannaajik og kateket Aage Chri- stiansen som hjælpere. Klokken 14 var menighedsrepræ- sentationen vært ved en kaffemik i forsamlingshuset. En time efter var der altergang, dåb og bryllup i den nye kirke, hvor den nybagte præst Aron Davidsen stod for de kirkelige handlinger. Der var mange menne- sker i kirken, alle i festdragt. Ligner en stjerne Den nye kirke falder godt til med omgivelserne, fjorden og Ammas- saliks skønne fjelde. Den er placeret på en høj, er femkantet med et guld- kors på tårnspiret. Gavlen består af mur af stedets granit. Fra luften er det et meget betagende skue, den ligner grangivelig en stjerne. Kunstneren Aka Høegh står for udsmykningen, og hendes maleri viser dagens gang fra morgen, hvor solen stiger op og tågen letter til af- ten, hvor stjernerne tændes og tind- rer på den mørke himmel. Og kla- rest af dem alle er morgenstjernen, den stjerne, som kirken er opkaldt efter. Arkitekt Holger Jensen har løst sin opgave på en særdeles smuk må- de. Kirkens indre, der holdt i na- turtræ, vidner også herom. Korset ved alteret er af drivtømmer. Kirke- skibet er en umiaq, en konebåd, og knæfaldet er betrukket med ung klapmydsskind med påsyede møn- ster af havdyr. ENDRESS TRANSPORTABLE GENERATORANLÆG OG SVEJSEVÆRKER, til både privat- og erhvervsmæssig brug. • 4-takt luftkøledemoto^r^^^g| • Benzin eller diesel. • Leveres med bærebøjle eller 1 på hjul. • Fås også som speciel lyd- lyddæmpet model. Absolut 1 OJ! 0 41- r »pi* Mt nce- ris. Deres energileverandør Fbdmkmb maskinfabrik^ 9700 Brønderslev Tlf. 08-82 02 55 . Telex 69697 ty. k\ Svendborg A. E. SØRENSEN REDERI

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.