Atuagagdliutit - 27.11.1985, Blaðsíða 9

t[^_48 1985
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
9
grønlandsposten
Ikasarneq
, ’M.P. Inatsisartuni »ulloqavaanngunartoq« sumikqiimmaal-
annartumik allamik takuffigisinnaanngikkaanni, naammagisi-
^aartariaqarpoq oqalliseqalersimaneq akit iluanaarutillu pillugit
lnatsisiliornissamik, tassa inatsisiliornissaq nioqqutissanik atui-
Sut illersorneqarnissaannik, sivitsoqqimmammi tamatuminnga
utaqqinerput.
Maannakkullu pisut eqqarsaatigalugit naalakkersuisunut piu-
^asarisariaqarparput taamatut inatsisiliornissap aallarnersarne-
^arnera tuaviuuteqqullugu, inatsisissaaq sapinngisamik piaartu-
n’1|L atulersinnaaqqullugu.
Isumaqatigiissutit sivitsorneqarnissaat akitsuutisiallu taamaa-
anneqarnissat pillugu inatsisiliuussinissamik taaseqataanissa-
faut Atassutip inatsisartuni piumasaraa akit iluanaarutillu pillugit
|natsisissamik tuaviortumik piareersaanissaq. Atassutikkormiut
tarnakkingajallutik taaseqataanngimmata naalakkersuisut isu-
^qarsimannguatsiarput akit iluanaarutillu pillugit inatsisilior-
n,ssaq imannarsuaq nukingiuttariaqartutut isigineqarsimanngit-
Soq.
Tamannalu erseqqissumik paatsoorneruvoq.
. Akitsuutisiat taamatinneqarmata isumaqatigiissutillu inatsi-
®^kut aaliangersarneqarlutik, taava nukinginnarsivoq akit nak-
katigjneqarnatik qaffariartupiloornerata pakkersimaniarneqaler-
n|ssaa.
Tamanna inatsisartut »siutimik tunuannut« allattariaqarpaat.
Patsisartullu paasisariaqarpaat inatsisissap piareersarnissaa su-
iiassat tulleriissinneqarnissaannut tunngammat. Namminersor-
n®fullutik Oqartussat allaffeqarfianeersut aaliangersimappata
akit iluanaarutillu pillugit inatsisissap piareersarnera naammassi-
neParsinnaasoq februarimi ataatsimiinnissaq sioqqullugu, taava
qtilarisariaqanngilaq tamanna ajornanngitsoq.
Naalakkersuisut oqaatigaat akit iluanaarutillu pillugit inatsisis-
Sa9 tapunneqassasoq qaangerniunnermik inatsisissamut,
taanna piareersarneqartumut. Niuernermulli naalakkersuiso-
^rfimmit oqaatigineqarpoq taakku marluk immikkoortinneqar-
S|nnaasut.
Tamannalu nassuerutigineqarmat pissutissaaruppoq inatsisi-
"assaq utaqqisissallugu 1986-imi ukiakkut ataatsimiinnissamut.
Nioqqutissat ilarpassuisa akiinik nunatta avataani aalia-
n9iisarneq aamma nangaanermut iluamik pissutissaanngi-
laq- Tamatumunngalu tunngasut ataatsikkut iluarsineqar-
Slr>naanngikkaluarpataluunniit taamaattoq unitsittaria-
qanngilarput suliassap qanoq iliuuseqarfiginissaa.
ut.
I
Spilfægteri
P-M.P. Er der ikke andre ting at glæde sig over i forbindelse
T'ad »Den sorte Dag« i Landstinget, kan man i det mindste være
Alfreds med, at der er skabt røre omkring en lovgivning på pris-
°9 avanceområdet. En lovgivning til beskyttelse af forbrugerne
°9 en lovgivning, som vi har ventet alt for længe på.
Og vort helt klare bud på situationen i øjeblikket må være et
kfav til landsstyret om at sætte skub i det forberedende arbejde
?mkring en sådan lovgivning, så loven kan vedtages og sættes
1 kraft så hurtigt som overhovedet muligt.
I Landstinget satte Atassut en hurtig forberedelse af loven
®orn betingelse for, at man ville stemme for lovindgreb i overens-
komsterne og suspendering af dyrtidsreguleringen. Da Atassut
så for næsten hele gruppens vedkommende undlod at stemme,
to9 landsstyret åbenbart denne »afholdenhed« som et signal til,
at det alligevel ikke haster så meget med en pris og avancelov.
Og det er en helt klar misforståelse.
Med suspenderet dyrtid og med overenskomster, der er fast-
sat ved lov, haster det endda meget med at få skabt blot en rime-
'9 sikkerhed mod prisernes helt ukontrollerede himmelflugt.
Det bør landsstyret skrive sig bag øret. Og ligeledes bør lands-
styret indse, at spørgsmålet om at kunne nå at forberede en lov
hænger sammen med prioritering af opgaverne. Er man i hjem-
[^estyreadministrationen indstillet på, at det forberedende ar-
mide forud for en pris- og avancelovgivning skal gennemføres
lnden februar-samlingen, er vi ikke i tvivl om, at det kan lade sig
9øre.
Landsstyret har fremført, at pris- og avancelovgivningen skal
kaedes sammen med vedtagelsen af en konkurrencelov, som er
ander udarbejdelse. Men fra Landsstyreområdet for Handel og
Erhvervsuddannelser hedder det samtidig, at bestemmelserne
9odt kan formuleres som to selvstændige love.
. Og med denne indrømmelse falder også den sidste undskyld-
elig for at trække lovgivningsarbejdet ud til efterårssamlingen
1986.
At en stor del af prisfastsættelsen finder sted uden for
Drønland er heller ingen gyldig undskyldning for tøven. At
Vl ikke kan opnå alt på en gang betyder ikke, at vi med god
samvittighed blot helt kan undlade at gøre noget ved pro-
blemet.
igen
I
Isumaliutersuut- Kronik
Imigassaaimgitsoq!
Sapaatip-akunnerani matumani isumaliutersuut
oqallisissiaanngilaq, pineqartoq
oqallisaaleraluttuinnartilluni
pilerinarsiartuinnassammat...
Allattoq titartaasorlu: QAARDULUK
»Imi...« — aap, ajunngitsumik
atuarpat, »Imi...« — tassami allaa-
serisap matuma qulequtaata naqin-
neri siulliit pingasut takulluarnagil-
luunniit soqutiginnittorujussuan-
ngorputit allaaserisallu allat tamaa-
sa sussakkeeriarlugit allaaserisaq
manna atuarnialerlugu!
Radioaviisi appippat nutaarsias-
sat qulequtaat taagorneqartut allat
soqutigilluanngeriarlugit »Imi-
gass...« taaneqarniariarpat qiim-
maallaqalutit siutitit tarpartissava-
tit (Blå Korsiugaluaruilluunniit!).
Soqutiginnippaloqalutit naalaarlu-
aqalutillu nutaarsiassap taaneqar-
tup tikinneqarnissaa utaqqilissa-
vat. Meeqqatit nipangerluinnaq-
qussavatit. Ueruloorlutit issiavim-
mut ingissaatit siutippit illua radio-
mut tutsingajavillugu. Nutaarsias-
sarlu tikinneqariarpat radiop nipit-
tortaataa qissallaqqissavat suli ni-
pitunerulersillugu.
Nutaarsiassaq imerpalasoq inna
mamaringaarakku qanerissartuin-
naavutit (Blå Korsiugaluaruilluun-
niit!) — tusagassiarlu mamaralu-
aannarluni naavoq.
Tamatta isumaqatigiissutigisin-
naavarput imigassartorpallaarneq
pissuteqarmat assigiinngitsorpas-
suarnik, soorlu ulluinnarni inuuni-
arnermi ajornartorsiutinik. Aam-
ma tamatta isumaqatigiissutigisin-
naavarput imigassartorpallaarneq
qaangerniarutsigu ajornartorsium-
mut aallaaviusut tamakku iluarsi-
niartariaqarivut. Tamatigummi
taama isumaqatigiittarpugut —
oqaaserparparujussuit atorlugit su-
kaativillugu oqallikkaangatta Atu-
agagdliutitigut, Sermitsiakkut, ra-
diokkut, TV-iikkut allatigullu.
Aammali ajornartorsiutip ajor-
nartorsiutinngoriartuinnarneranut
makku pisooqataanngitsuunngil-
lat: Soqutigivallaaqigatsigu, sutut
pissanganartorsuartut isigisaratsi-
gu (najorsisanngikkaluaruttaluun-
niit!), suna tamaat sukallugu oqa-
luuserisaratsigu aammalu minne-
runngitsumik: killormut saasaa-
riinnavissumik ateqartikkatsigu!
Akuttunngitsunimmi isumaqa-
lernartarpoq nunatsinni innuttaa-
sut marluinngorlugit aveqqissaar-
neqarsimasut: »Iminngisaannar-
tut« aamma »Imerajuttut«.
Isumaqalernartarpoq immik-
koortut taakkua akornanniitto-
qanngitsoq iminngisaannartuuna-
tilluunniit imerajuttuunngitsunik.
Tassami imerpalasoq taanna oqa-
luuserileriannguarlugu erniinnaq
»taamaanngilluinnarneq« ima-
luunniit »taamaalluinnarneq«
tunngavigineqalertarmata.
Inatsisartut pikkunaatsumik i-
summersimariartut iminngerna-
veersaartut oqaaseqaateqallaaraat
suna tamaat sukallugu »sakkortu-
nerpaamik...«, »sukannernerpaa-
mik...« il. il.
Taama kiaguummernartigisunik
oqaaseqartoqartartillugu periarto-
qartartillugulu soorlulusooq ime-
rusunneq anneruliinnartartoq i-
merpalasorlu inna soqutiginarne-
ruliinnartarluni!
»Imigassap akiorniarneqarnera-
ni« iliuusissat assigiinngitsorpassu-
it taakkartorneqartarput. Innut-
taasut illuinik imerniarfiunngitsu-
nik pilersitsisoqartariaqarpoq,
imerajuttunik katsorsaasarfinnik
pilersitsisoqartariaqarpoq, meeq-
qat atuarfiini pimoorussamik paa-
sisitsiniaasoqartariaqarpoq ima-
luunniit imigassaq nioqqutaajun-
naarluinnartariaqarpoq.
Isumaqarpunga tamatumani su-
leqataasussatut piukkunnarner-
paat ilaat puigorneqartartut: Tassa
kalaallisut oqaatsivut pillugit ataat-
simiisitaliat, »Oqaasiliortut«.
Tassami imerpalasoq inna taama
naalakkeerpalutsigisumik taaguu-
teqartillugu naalattuassavarput —
»IMIGASSAQ«!
Iminngernaveersaaqatigiit im-
minnut akerlilerluinnarlutik oqal-
laaraat »imigassaq«. Paasisitsini-
aanerillu sunniutaaruttarput isu-
maaruttarlutillu imigassaq imigas-
saannginnerarneqartarmat — taa-
guutaatami paatsuugassaanngitsu-
mik ersersikkaluarmagu imigassaa-
soq!
Oqaatsinuku pissaaneqarluin-
nartuusut. Ullumikkullu pissutsit
allaaneroqqajaqaat itsaq kian-
nguugaluarnersup imigassaq imi-
gassamik taaguusernagu imigas-
saanngitsumik taaguusersimagalu-
arpagu!
Taamaattumik Qaarduluup si-
unnersuutigaa »Oqaasiliortut«
maannamiit isumaliutigeqqissaa-
lissagaat taaguut taanna qanoq al-
lamik tulluarnerusumik siunerta-
mullu naleqqunnerusumik taarser-
tariaqarnersoq. Meerartanngua-
vummi paatsiveerusaannarsin-
naanngilavut oqaluffigalugit imi-
gassaq imigassaanngitsoq.
Aammalu: Misilikkalualaaria-
ruk imigassaq (imigassaanngikka-
luartoq) soqutiginngitsuusaarlugu
saqqumigaluarpat saqquminngik-
kaluarpalluunniit. Soqutigivallaa-
qigakkuuna ajornartorsiutaanera
pilerinarneralu annerulersikkiartu-
innarit, nammineq »imertanngik-
kaluaruilluunniit«...
Officielt
Under 7. november 1985 er der i Aktiesel-
skabs-Registeret, Afdelingen for Anparts-
selskaber optaget følgende ny selskab:
»QAARSOQ ApS«, hvis hjemsted er
Godthåb kommune, Grønland, postadres-
se: Postboks 168, 3900 Godthåb, Grøn-
land. Selskabets vedtægter er af 12. juli og
11. september 1985. Formålet er at drive
entreprenørvirksomhed, håndværk og
dermed beslægtet virksomhed. Indskud-
skapitalen er 30.000 kr. fuldt indbetalt.
Stiftere er: Entreprenør Peter Jørgen Jo-
han Anders Mathæussen, Postboks 168,
3900 Godthåb, Grønland, entreprenør Ar-
ne Jørgen Johannes Valerius Kristensen,
Postboks 168, 3900 Godthåb, Grønland.
Direktion: Nævnte Peter Jørgen Johan
Anders Mathæussen, Arne Jørgen Johan-
nes Valerius Kristensen. Selskabet tegnes
af to direktører i forening. Selskabets re-
visor: »K. G. Jensen Revisionsaktiesel-
skab«, Postboks 319, 3900 Godthåb,
Grønland. Selskabets regnskabsår er ka-
lenderåret. Første regnskabsår dog: 12. juli
1985—31. december 1986.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 18. november 1985.