Atuagagdliutit - 27.11.1985, Qupperneq 20

20
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 48 1985
Inuusuttut Ukiuat 1985
Ungdomsåret 1985
IGDLORPUT i Odense holdt åbent hus og
fest for alle i anledning af ungdomsåret
•j
gen UMIAQ og Foreningen af
grønlandske uddannelsessøgende
på Fyn, FKIP. De værner også om
huset, så det går bare fint.
Finn Jørgensen oplyser videre, al
der i det daglige er fire assistenter
til
Flere hundrede gæster kom på besøg, da grønlænderhuset Igdlorput sammen med foreningen af
uddannelsessøgende på Fyn og grønlænderforeningen UMIAQ holdt åbent hus-arrangement i anledning af
Ungdomsåret 1985
— Der har ligget et par måneders
arbejde bag dette arrangement,
sagde Marie Skou, da medarbejder-
ne i Igdlorput lørdag den 16. no-
vember kunne pakke sammen efter
første havldel at det arrangement,
som huset havde besluttet at gen-
nemføre sammen med foreningen
af grønlandske uddannelsessøgen-
de på Fyn, FKIP, og grønlænder-
foreningen UMIAQ. Den anden
halvdel af arrangementet fortsatte i
Aulaen på Tarup Skole en god ti-
mes tid senere, og skulle de også
være med.
Allerede før medarbejderne fra
huset og foreningerne pakkede
sammen på Hunderupvej, hvor
Igdlorput ligger, var det klart at
arangementet var blevet en succes.
Det åbne hus var blevet arrange-
ret for at give skole- og uddannel-
sessteder m.m. i Fyns Amt lejlighed
til sammen med andre interesserede
at se indenfor i huset og følge livet
blandt de grønlandske beboere.
Arangementet startede allerede
kl. 11.00 om formiddagen med et
velkomstarrangement, hvor husets
forstander Finn Illum Jørgensen
Officielt
Under 6. november 1985 er der i Aktiesel-
skabs-Registeret, Afdelingen for Anparts-
selskaber optaget følgende ny selskab:
»KWIK SLIM NUUK ApS«, hvis hjem-
sted er Godthåb kommune, Grønland,
postadresse: Niels Hammekensvej 45,
3900 Godthåb, Grønland. Selskabets ved-
tægter er af 29. maj 1985. Formålet er
sundhedspleje, handel og dermed beslæg-
tet virksomhed. Indskudskapitalen er
30.000kr. fuldt indbetalt. Stifterer: Syge-
hjælper Annie Jensen, Niels Hammeken-
svej 45, 3900 Godthåb, Grønland. Direk-
tion: nævnte Annie Jensen. Selskabet teg-
nes af en direktør alene. Selskabets revisor:
»GODTHÅB REVISIONSKONTOR
ApS«, Postboks 349, 3900 Godthåb,
Grønland. Selskabets regnskabsår er ka-
lenderåret. Første regnskabsår dog: 29.
maj 1985—31. december 1985.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 18. november 1985.
FOTO PR.
POST
Let og Iggtaa
billigt..!
Sid hjemme i ro og mag og be-
stil dit fotogrej • der er aldrig
længere til
Chr. Richardt Foto
end den nærmeste postkasse.
Alt i FOTO og SMALFILM, tilbehør af
enhver slags. Videoudstyr og bånd. ind-
spillede film.
SKRIV OG FA ET GODT TILBUD ..!
CENTER FOR
FARVEBILLEDE«
leverer vi dig 1. klasses arbejde
i farver eller sort/hvid fra Dan-
marks bedste laboratorier. Send
bud efter gratis forsendelses-
materiel.
Eksperter i hurtig og
sikker forsendelse!
Chr. Richardt Foto
FOTOMAGASINET I CENTRUM
NØRREGADE 16.7800 SKIVE
TLF. 07-524466
JYFO
bød velkommen, biologistuderende
Erling Josefsen holdt tale og UMI-
AQ’s sangkor underholdt.
Endvidere var der lejlighed til at
gæsterne kunne få smagsprøver på
grønlandsk mad , ligesom der blev
serveret kaffe og grønlandsk kage. I
løbet af eftermiddagen holdt for-
stander Kristian Olsen, aaju, fra El-
lekilde et foredrag: Ungdommen og
fremtiden, og der var udstillinger af
såvel ældre som ung grønlandsk
kunst, lysbilleder m.v.
Blandt de mange gæster, der be-
nyttede det fine efterårsvejr til at slå
et smut forbi Hunderupvej var
mange danske, og det var man me-
get glad for i Igdlorput.
Om baggrunden for arrangemen-
tet siger Finn Illum Jørgensen, at
man havde talt om et arrangement i
anledning af Ungdomsåret. — Det
blev ligesom forstærket, da vi hørte
om hvordan det gik flygtningene i
Kalundborg. Beboerne her kom-
mer jo også udefra, og det havde vi
ligesom i baghovedet.
Da vi i januar 1978 fik udsigt til at
kunne overtage huset her, som tidli-
gere havde fungeret som børneho-
spital for amtet, mødte vi også en
del modstand og var oppe mod lo-
kale kræfter, som havde mange
undskyldninger for, at de ikke men-
te, at der her skulle være et grøn-
lænderhus.
En af disse modstandere var re-
daktør og folketingsmedlem Jens
Peter Jensen, som i dag fortæller
vidt og bredt om sin interesse for
Grønland. Han skrev den gang en
leder, hvori han stillede spørgs-
målstegn ved sagen: — Det lyder til-
talende, skrev han på den ene side,
men fortsatte med at spørge, om det
nu var den rigtige løsning. — Er det
i grønlændernes egen velforståede
interesse at få skabt en sådan kon-
centration, der let kan udvikle sig til
at blive et samfund i samfundet.
Uanset om grønlænderne er her for
kortere eller længere tid må der
knytte sig værdier til, at de lever og
virker ude imellem andre menne-
sker. At de derudover kan have in-
teresse i nu og da at arangere fælles
sammenkomster og bør sikres loka-
ler hertil er noget ganske selvfølge-
ligt.
Jens Peter Jensen udtrykte end-
videre tvivl om huset her var veleg-
net til det omtalte formål. — For
Perlearbejder, skindarbejder, fedtstensfigurer, tegninger og anden form
for kunst var med til at præge det succesrige arrangement iG rønlænder hu-
set i Odense, hvor man viste ældre og ung kunst samt husflid.
kvarterets beboere vil der unægtelig
være forskel på at have et børneho-
spital til nabo eller en institution
med mange og næppe altid lige stil-
færdige aftenaktiviteter, skrev han
videre.
— Jo situationen i Kalundborg
var ikke fremmed for os her på
Hunderupvej, fortsætter Finn Il-
lum Jørgensen, så derfor ville vi be-
nytte Ungdomsåret til at arrangere
et åbent hus, hvor andre unge, ja
også vore naboer kunne få lejlighed
til at se indenfor og lære os nærme-
re at kende.
Flere end ventet
Tilstrømningen til arrangemenet vi-
ste sig fra starten at være langt stør-
re end arrangørerne havde ventet.
— Vi havde ikke turde håbe på, at
der kom så mange, siger Finn Illum
Jørgensen. Det har været meget
glædeligt. Det var også rart at møde
nogle af vores naboer her fra kvar-
teret. Nogle af dem der var betæn-
kelig i starten. Flere har givet ud-
tryk for, at de er glade for, at vi har
lavet dette arrangement.
AG: — Dagen er jo også forløbet
afslappet og roligt. Går det sådan i
hverdagen?
— Ja, jeg kan eksempelvis for-
tælle, at vi næsten ikke oplever spi-
ritus her i huset. Der er intet forbud
og der er heller ingen problemer.
Prøv også at se på vore trapper og
gange. Alt er velholdt og de unge
har selv ansvaret for det. Vi har ik-
ke malet trapperne siden starten i
1978. Alle er medansvarlige og det
gør, at de er med til at bevare det.
AG: — Hvormange bor her?
Her er 16 beboere, som alle er
mellem 17 og 21 år. Der er flest
drenge. Samtidig er huset også
hjemsted for Grønlænderforenin-
at hjælpe ham og husets beboere.
Derudover er der en fem timers dag-
lig kontorhjælp og en to timers ren-
gøringshjælp.
—Beboerne ordner selv deres
værelser, og hver etage sørger selv
for deres madindkøb og tilbered-
ningen af samme. De får hver 32,00
kr. pr. dag i kostbeløb, og det klarer
de sig for, tilføjer Finn Illum Jør-
gensen.
Aftenfest
Arrangementet på Hunderupvej
sluttede kl. 17.00 og kl. 19.00 fort-
satte festlighederne i Aulaen på Ta-
rup Skole. Her indledtes med fæl-
lesspisning. Til denne fest var der
kommet kammerater fra både År-
hus og Ikast. De var taget til Odense
i lejet bus for at høre det grønland-
ske Rock-orkester ZIKAZA. Det
blev også en succes, selv om orke-
streret nåede senere frem til aulaen
end annonceret. Men ventetiden
blev udfyldt med underholdning og
optræden samt båndmusik.
Da ZIKAZA gik igang var der
fest og stemning, og inden arrange-
mentet sluttede ved 24-tiden med et
par ekstranumre, havde der også
været lejlighed til at danse traditio-
nelt grønlandsk dans. Der havde
været appelsindans, og der havde
været moderne musik for fuld ud-
blæsning. Det var måske meget
godt, at denne del af arrangementet
var flyttet ud i den anden ende af
etatrådenes by — væk fra de vante
stille omgivelser på Hunderupvej.
lod
Inuusuttut oqaatsivullu
Allattoq: Ulloriannguaq Kristiansen
Inuusuttortatta kalaallisut oqaat-
sitsinnik pingaartitsinerat misin-
narsiartorpoq, tamannalu assut nu-
annaarutissaavoq. Ilinniarfinni ra-
diokkullu, allatigullumi, oqallissu-
tigisalerpaat, siunertaallu erseqqil-
luinnarpoq:
— Kalaallisut oqaatsitta tam-
matsaaliugaaneranni, ajunngitsu-
mik atugaanissaanni, uagut inuu-
suttut suleqatigilluinnartariaqar-
pagut.
Ilinniarfissuarmi ilinniartut piu-
masaraat oqaatsivut atorlugit atu-
artitsinerulernissaq. Soorunami!
Tamannalu angujumaarparput i-
linniartitsisut kalaallit naammattut
pigilerutsigik. Taamaattumik ilin-
niartitsisunngorniarlutik atuar-
tunngortartut amerliartuaaginnaq-
qunaqaat.
Taava pisinnalissaagut ilinnia-
gassat ilarpassuisa ilinniartitsissuti-
ginissaannut ilinniutit kalaallisut
allatat atorlugit.
Inuusuttut nammineerlutik o-
qaatitsinnik pikkorissarnissaat
aamma assut inassutigineqarpoq-
Tamatumunnga periarfissaqarlu-
arput, piumagunik. Periarfissat ta-
makkua ilagaat kalaallisut atuakki-
at, taalliat allaaserisallu allarpassu-
it, aammattaaq oqaatsitta allattor-
simaffii »ordbog«-it, oqaasilerissu-
tit, sunngiffimmi inuusuttunik atu-
artitsineq ilaallu ilanngullugit.
Sunngiffimmi ilinniartitsiner-
mut inatsit periarfissaqartitsivor-
taaq oqallorissanermik, kalaallisul-
lu oqaatsivut atorlugit eqqarsarsin-
nallualernissamik, sungiusarnissa-
mut sungiusaqatigiinnissamullu.
Meeqqat inuusuttullu siunnersuiso-
qatigiiffiat SORLAK tamakku-
ninnga atuinerulernissamut sulissu-
tiginnissinnaasut iluatinnartut ila-
gaat.
Ilanngutassiaq una nuannaar-
lunga inuusuttunut kaammattuu-
tissatut allappara.
Om eftermiddagen sejlede Erling Josefsen (nærmest) og Jens Frederiksen
i kajak på Odense å.
Saattuni Proeks
aalisakkerivittaartoq
Uummannap eqqaani nunaqarfim-
mi Saattuni aalisakkerivik nutaaq
Proeks-imut atasoq 245 kvadrat-
meterinik angissusilik qanittukkut
atoqqaartinneqarpoq. Taanna aali-
sakkerivitoqqamit marloriaammik
anneruvoq qaleralinnillu tarajorte-
riffiusassalluni kiisalu saarullinnik
uukkanillu panertuleriffiussalluni.
Uummannap kommuneani qale-
ralinniarneq ukioq manna assut si-
uariarsimavoq. Maanna Proeksip
Uummannami suliffissuaataani
1983-imi atulersumi ukioq manna
tunisineq siornamut naleqqiullugu
70 procentit missaannik siuariarsi-
mavoq. Aasaq qaleralinniarneq i-
ngerlallualeruttormat allaat tunisi-
neq ullualunnguani uninngatinne-
qartariaqarsimavoq sulisussat ami-
garmata.
Taamaattumik aalisarneq piniar-
nermut tapertatut angisuumik pi-
ngaaruteqaleriartorpoq Uumman-
nap eqqaani.