Atuagagdliutit - 18.12.1985, Blaðsíða 4

Arbejdstilynet stiller høje krav til beskyttelse af rengoringsarbejdere.
En arbejdsgiver
sat på plads
Gav forskellig løn til sit danske og grønlandske personale, snød
den grønlandske arbejdskraft for en time daglig og tillæg for
rengøringsarbejde, og må nu betale regulering med
tilbagevirkende kraft
At overtagelsen er en
realitet betyder ikke at
debatten er overstået
Fyrede personale da de klagede
En arbejdsgiver for et rengøringssel-
skab i Nuuk fyrede tre grønlandske med-
arbejdere for nylig, da de klagede over
for lidt udbetalt løn. Rengøringsselska-
bet er Nuuk Ny Rengøring. De fyrede
medarbejdere henvendte sig til Atuisoq,
hvor de fortalte, at arbejdsgiveren længe
havde trukket dem for en times løn dag-
lig. Men da de endelig tog sig sammen for
at klage blev de fyret på stedet.
De tre klagede ligeledes over, at deres
danske kollegaer fik op til 20 kroner mere
i timen, selvom de hverken er uddannede
eller udsendte, og mener at der er tale om
forskelsbehandling på grund af hudfarve
(racisme).
Ekskluderet af foreningen
På en henvendelse til Grønlands Ar-
bejdsgiverforening, fik Atuisoq at vide,
at den omtalte arbejdsgiver var blevet
ekskluderet af foreningen for over et år
siden på grund af forskellige overtrædel-
ser. Som eksempel blev det nævnt, at
manden havde udbetalt for lidt ferie-
penge.
De fyrede medarbejdere manglede hel-
ler ikke grund til klager. De fortalte, at de
ikke engang kunne få tildelt de nødvendi-
ge rengøringsremidier til smudsigt ar-
bejde. James Bianco fra arbejdstilsynet
oplyser, at der er høje frav til alt officielt
rengøringsarbejde for at beskytte de en-
kelte medarbejdere. Og mener man der er
grund til klage kan man henvende sig til
arbejdstilsynet.
Regulering med tilbagevirkende
kraft
Arbejdsgiveren, der ellers benægtede al-
le klagerne for Atuisoq, måtte give efter
da sagen gik over til SIK. Sagbehandler
Sakka Kvania fra SIK siger, at man nu er
blevet enig med arbejdsgiveren om en
regulering fra og med den 7. oktober
1985.
Sagen er blevet ført udelukkende på
baggrund af forskelsbehandling af
dansk og grønlandsk arbejdskraft. Den
grønlandske arbejdskraft har fået en
time-løn på 45 kroner uden nogen form
for tillæg, de nyansatte danskere 65 kro-
ner i timen og resten 75 kroner i timen.
Derudover var den grønlanske arbejds-
kraft blevet trukket for en times løn dag-
lig. Altså kan de sidstnævnte nu glæde
sig til en regulering med tillæg tilbage fra
den 7. oktober. De fyrede medarbejdere
går heller ikke glip af reguleringen.
Sakka Kvania sagde til slut, at sådan
en sag kunne være undgået, hvis der
fandtes en gældende arbejdsret her i
Grønland: — SIK har længe ytret ønske
om en arbejdsret, indtil videre uden re-
sultat. Uden disse retsregler er det me-
get svært at følge op når det drejer sig
om arbejdspladser, der ikke har nogen
overenskomstmæssig baggrund. 1 det
omtalte tilfælde, har vi ført sagen ude-
lukkende på baggrund af de racistiske
tendenser, der lå i den.
Mellem udgivelsen af de to seneste num-
re af Atuisoq har jeg haft møde med
KGH’s handelschefer og samtlige borg-
mestre, og det har været væsentligt net-
op nu op til overtagelsen af KGH. Der
var fra begge sider stor forståelse og vilje
til at medvirke til, at overtagelsen lyk-
kes.
Jeg kunne selvfølgelig have følt mit
bagland sikret via samtlige Landstings-
partiers tilslutning til overtagelsespla-
nerne. Men skal den centrale organisa-
tionsstruktur, som vi ønsker for KGH,
føres ud i livet er det afgørende og op-
muntrende at møde handelschefernes og
kommunalpolitikernes velvilje.
Navneforandringen til KNI og Hjem-
mestyreovertagelsen i sig selv alene vil
det være naivt at forlange bifald for. Skal
intentionerne med KNI lykkes, vil det
nemlig indebære, at også de 3500 ansatte
og de 55.000 potentielle kunder og bruge-
re af KNI er aktivt med på ideen. Ligele-
des vil deres medleven i KNI være den
eneste realistiske målestok for KNI’s
succes.
I modsætning til KGH, skal det kom-
mende KNI ikke belastes af opgaver,
som ligger udenfor virksomhedens
egentlige område. Således bliver der ikke
tale om, at KNI — som det er tilfældet
med KGH — skal dække PRO-EKS’ un-
derskud. Det betyder ikke, at KNI løsri-
ves fra overordnede samfundsmæssige
hensyn, men driften vil finde sted på et
rent forretningsmæssigt grundlag.
Den nye direktør kommer til at arbejde
her i Grønland.
Et eventuelt overskud fra et regns-
kabsår kan overføres til det næste, pro-
dukter fra lokale virksomheder kommer
til at præge forretningernes varesorti-
ment.
Disse eksempler er blandt nyskabel-
serne, som skal sikre et stærkere engage-
ment og en større arbejdsglæde hos de
ansatte. I det hele taget skal solidaritet
og medansvar for KNI være det bærende
element i KNI. Enspris-ordningen og be-
skæftigelse gennem lokalproduktion
skal være underlaget for solidariteten.
Landets egne produkter skal stå på
hylderne.
I AG ’s nummer af 4.december forsøger
formanden for I lulissat brugs at mistæn-
keliggøre overtagelsen på en måde, der
viser, at han ikke har fulgt hverken den
offentlige debat om KNI-overtagelsen el-
ler de mødeaktiviteter med de kommen-
de ansatte.
Han siger:
»...I dag er vi vidne til, at Hjemmesty-
ret i forbindelse med overtagelsen af pro-
duktionssektoren viderefører KGH's
principper. Mon ikke »vore kammerater«
gør det samme, når de overtager butik-
kerne — ved at henvise grønlænderne og
brugsforeningerne til anden række. De
vil selv have hele magten i deres hæn-
der.«
Muligvis er denne brugsforenings-
mand alene om sine vildfarelser, men for
alle eventualiteters skyld skal j eg pointe-
re:
— Den kommende KNI direktør skal
lede virksomheden under ansvar overfor
Landsstyret, og det består, mig bekendt,
udelukkende af grønlændere.
— Forhandlingsresultatet og planerne
for den fremtidige drift er vedtaget af et
samlet Landsting, som også bliver den
instans, hvor væsentlige ændringer skal
godkendes. Hvis ikke brugserne har til-
lid til et landsting, der er demokratisk
valgt af den grønlandske befolkning, så
er brugsforeningernes mistillid til KNI
samtidig en mistillidserklæring til de-
mokratiet.
Ilulissat-formanden siger videre:
»jeg kender også parolen »KGH er til
for Dem«. Ikke desto mindre vil KNI væ-
re underlagt politisk offentlig styring«,
og efter at have kommenteret brugsens
egne prisfastsættelser fortsætter han:
»heri består en oplagt forskel mellem
Brugsen og KGH.«
Og det har han ret i. Hidtil har KG H le-
vet under statens beskyttelse og be-
grænsede protektionisme, og det skal
forandres med KNI. Det har været al-
mindelig praksis overalt i den vestlige
verden, at offentlige overtagelser ude-
lukkende er sket, når virksomhederne er
kørt ned af gammeldags og ineffektiv
drift, og det er tildels også tilfældet med
KGH, hvilket kritikken fra de ansatte og
offentligheden har vist.
Vi vil bruge offentligheden ved KNI til
at lade virksomheden arbejde for sam-
fundet og ikke blot ud fra snævre profit-
hensyn.
Selvfølgelig kan det være interessant,
ud fra en historisk synsvinkel her dagen
før KGH’s begravelse, at foretage sam-
menligninger mellem brugserne og
KGH, men også ret uinteressant for den
grønlandske befolkning i dag.
Ilulissat-formanden benytter til slut
lejligheden til at hylde privatkapitalis-
men med disse ord:
»Der er mange butikker, som ikke er of-
fentligt drevne, og som kan køre en pris-
dæmpende konkurrence.«
Det kan næppe være fremmed for for-
manden, som også er medlem af den loka-
le kommunalbestyrelse, at netop de pri-
vate arbejdsgiveres egenhændige pris-
fastsættelse i for eksempel byggebran-
chen er genstand for voldsom offentlig
kritik. I Nuuk, hvor der er de fleste priva-
tejede butikker, er der iøjnefaldende ek-
sempler på, at priserne på dagligvarer
ligger højere end andre steder i Grøn-
land. Og det viser, at de privatdrevne bu-
tikker bruger deres »prisdæmpende kon-
kurrence« til at sætte priser-ne op.
KNI glæder sig til med sine samfunds-
mæssige forpligtelser at indgå i konkur-
rence med de private virksomheder. Vi
tror, at konkurrencen mellem KNI og de
private er garantien for de lavest-mulige
priser til glæde for de grønlandske for-
brugere.
På rejser langs kysten er befolkningen
kommet med mange gode ideer og visio-
ner til KNI’s fremtidige drift. Dem vil
jeg benytte lejligheden til at takke for og
ønske jer alle en glædelig jul og et godt
nytår.
Josef Motzfeldt
i.