Atuagagdliutit - 18.12.1985, Síða 14

*
Arbejde i Jameson Land
Hvilke muligheder har grønlændere for at få job?
Landsstyremedlem Henrik Nielsen svarer på fem vigtige
spørgsmål fra Jens Geisler
I forbindelse med olieefterforskningen i
Jameson Land har landstingsmedlem
Jens Geisler stillet lederen af Landssty-
reområdet for blandt andet ungdom og
arbejdsmarked fem spørgsmål:
1) Hvor mange grønlændere kan efter
planerne forvente arbejde i Jameson
Land?
2) Hvilke kvalifikationer skal arbejder-
ne have?
3) Hvordan er ISCO placeret i forhold
til olieefterforskningen?
4) Hvordan planlægger man at få de
grønlandske medarbejderes uddan-
nelse bragt i orden?
5) Hvordan vil man bringe de grønland-
ske arbejderes uddannelse og rekrut-
tering i orden?
Ingen tal
Til det første spørgsmål svarer Henrik
Nielsen, NUISIN A, at der ifølge konces-
sionens bestemmelser »i videst muligt
omfang« skal ansættes grønlandsk eller
dansk arbejdskraft.
Såfremt denne arbejdskraft ikke er
disponibel, kan koncessionshaveren an-
tage kvalificeret arbejdskraft fra udlan-
det.
N aligiissit sineq
naligiinnginnermik
kingunilik
Pissanngatigineqarluni malinaaffigine-
qarpoq Inatsisartuvut inatsisiliormata
marlunngornermi novembarip 19-anni,
ukioq manna.
Unalumi inatsisiliaat tusarneq! Tassa-
gooq nunaqavissut qallunaallu assigiim-
mik akissarsiatigut qaffaavigineqassap-
put!
Oqaaseq assigiissitaaneq inuit siu-
taanni tusarneqaaq. Kisianni assigiissi-
taaneq taanna ulluinarni inukulunngua-
nut ima sunniuteqartussaavoq:
6%-mik nunaqavissut qaffaavigine-
qarnerat qammammut katillugu 300 kr-t
missaanni qaffaataassaaq, tikisitanut
6%-i 700 kr-t 900 kr-llu akornanni qaffaa-
taasussaavoq.
Taamaalilluni taama inatsisiliorneq
assigiinngitsumik pineqarnermut, taa-
malu assigiinngitsumik akissaasersui-
nermut, akuersinertut inukulunnguamt
paasineqartariaqarpoq.
Naammiuku oqaatsit tusarningaartut
assigiimmik akissaateqartoqalernissaa-
nik neriulluarsaarisut? Aatsaanaasiit qi-
neqqusaartoqaqqilerpat immaqa tusaq-
qikkumaarpagut?
Qaquguuna Inatsisartuni saamerliuni-
artut ilaat siunnersuuteqarumaartoq as-
sigiimmik pineqalernissatsinnik imaqar-
tumik?
Naammiuku Dr. Jonathan Motzfeldt-
ip 1980-imi ukiortaami oqaasii assigiin-
ngitsumik akissaasersuinerup peerne-
qarnissaanik imaqartut, neriulluarfige-
qisagut taamanili akuersaarneqartut?
Suliat assigiit — akissarsiat assigiit!
Qaquguuna anguniaripput? Utaqqika-
taqaanga — aamma kina utaqqikatap-
pa?
Elisa Isaksen, Nuuk
Ligeberettigelse
på ulige vilkår
Vi har med spænding fulgt Landstingets
lovgivningsarbejde den 19. november
d.å.
Og hvilken ideel lov! Lovens indhold si-
ger jo, at hjemmehørende og tilkaldt ar-
bejdskraft nu skal til at have samme løn-
forhøjelse!
Behandling på lige vilkår skurrer i
folks øren. Imidlertid vil denne »ligebe-
rettigelse« få følgende konsekvenser for
manden på gaden:
6%-s lønforhøjelse for hjemmehørende
vil betyde en forhøjelse af lønnen på ca.
300 kr. om måneden. Samme 6%-s forhø-
jelse af tilkaldt arbejdskrafts løn vil belø-
be sig op til 700-900 kr. om måneden.
Dette lovindgreb kan så af manden på
gaden kun tydes som så: Forskelsbe-
handling, eller sagt på en anden måde —
lønforskelsprincippet bibeholdes.
Hvor er så de flotte ord om ligeløn, der
har sået håb hos os?
Dem vil vi måske få hørt igen op til en
valgkamp?
Hvornår vil en venstrefløjspolitiker
rej se sig op i Landstinget med forslag om
lige løn for lige arbejde?
Hvor er dr. Jonathan Motzfeldt ’s ord i
sin nytårstale i 1980 om ,at fødestedskri-
teriets forskelsbehandling på lønområ-
det vil blive afskaffet? Denne udtalelse
har ellers sået megen håb hos folk og blev
iøvrigt allerede på daværende tidspunkt
bakket op!
Lige løn for lige arbejde! Hvornår op-
når vi det?
Jeg er meget træt af at vente — er der
andre, der ogå er det?
Elisa Isaksen, Nuuuk.
Der er således ikke fastlagt noget abso-
lut eller procentvis tal for grønlændere,
som skal beskæftiges ved olieefterforsk-
ningen. Men for at sikre den størst muli-
ge andel af grønlandsk arbejdskraft har
Hjemmestyret via Råstofforvaltningen
allerede i foråret 1985 anmodet om et mø-
de med de ansættende firmaer. Det er
blevet til en møderække mellem Hjem-
mestyret, Råstofforvaltningen, ARCO
(koncessionshaver) og enkelte af selska-
bets underentreprenører.
For Geophysical Service Inc. (GSI),
der udfører vinterens seismiske under-
søgelser, gælder, at man påtænker at an-
sætte 51 personer, hvoraf 30 stillinger
har været opslået i den grønlandske og
danske presse.
Desuden skal der ansættes 17 personer
af andre firmaer, hvorunder bl.a. køkken-
og rengøringsarbejdet hører. 11 af disse
stillinger er ligeledes opslået i den grøn-
landske og danske presse.
Henrik Nielsen forventer, at en væ-
sentlig del af stillingerne i løbet af vinte-
ren vil kunne besættes med grønlandske
ansøgere.
»I løbet af vinteren« skal forstås på
den måde, at GSI vælger først at ansætte
grønlændere og danskere med relativt
gode sproglige og faglige kvalifikationer
i indgangsstillingerne og bruge deres
egne folk, som kender arbejdsprocessen i
de øvrige.
Efter en måneds tid kan det forventes,
at disse personer vil være oplært til at va-
retage andre funktioner, hvorefter nogle
af udlændingene vil vige, og indgangs-
stillingerne blive besat påny.
Ingen specielle krav
Til det andet spørgsmål svarer Hendrik
Nielsen, at der ikke vil blive stillet spe-
cielle krav til grønlandsk arbejdskraft.
Kravene vil afhænge af de forskellige
stillingskategorier. Arbejdssproget bli-
ver engelsk, hvilket i sig selv sætter visse
grænser.
Ved besættelse af stillinger for ufag-
lærte har Hjemmestyret anmodet de an-
sættende firmaer om, at der tages ud-
gangspunkt i den almene grønlandske
skoleuddanelse og at man overvejer,
hvilken betydning strenge krav om
engelsk-kundskaber har i stillingerne,
især for ufaglærte.
8 års skolegang
Det har resulteret i, at GSI har opslået
nogle stillinger med krav om 8 års skole-
gang, og at der er anvendt en graduering
af krav til engelsk i de forskellige stil-
lingskategorier.
Desuden stilles der faglige kvalifika-
tioner, især erhvervserfaring i arktiske
egne, såsom førere af tungt materiel og
mekanikere med erfaring i reparation og
vedligeholdelse af sådanne køretøjer. De
skulle også være at finde blandt de grøn-
landske ansøgere, mener Hendrik Niel-
sen.
14 ud af 80
Til spørgsmålet om Inuit Service Compa-
ny, ISCO’s rolle i efterforskningen sva-
rer Hendrik Nielsen, at Landstingets
overvejelser omkring ISCO’s mulighe-
der for at deltage i projektet resulterede
i et samarbejde mellem ISCO og Danish
Arctic Contrctors (DAC).
De fik til opgave at etablere lejren og
landingsbanen i Jameson Land som un-
derentreprenører under ARCO. Arbej-
det er forløbet planmæssigt og er allere-
de færdigt i november måned.
De to selskaber har i den forløbne pe-
riode beskæftiget 14 grønlændere uf af
80 ansatte. Derudover har enkelte grøn-
lændere været beskæftiget i andre fir-
maer.
Uddannelse af faglærere
Med hensyn til uddannelsen af de grøn-
landske arbejdere henviser Hendrik
Nielsen til svaret på det første spørgsmål
fra Jens Geisler. Desuden oplyser han, at
Uddannelsesinspektoratet har fået
160.000 kr. stillet til rådighed til kursus-
leder/instruktøruddannelse af to rutine-
rede faglærere, som skal undervise i
f.eks. maskinfører- og svejseteknik.
Med henblik på uddannelsespolitikken
har landsstyremedlemmet for handel og
erhvervsuddannelser, Josef Motzfeldt,
nedsat en projektgruppe, som vil udar-
bejde en betænkning til Landstinget. Be-
tænkningen ventes afleveret til landsty-
remedlemmet l.maj 1986.
Uddannelse i Canada
Helt konkret er der allerede taget initia-
tiv til uddannelse på olieområdet. Ud-
dannelsesinspektoratet har modtaget et
forslag om et ophold for grønlændere og
danskere på en boreskole i Canada. Fi-
nansieringen af et sådant kursus er end-
nu uafklaret, men Landstyret har givet
en tillægsbevilling til et intensivt sprog-
kursus for ca. 15 unge fra landet, således
at de vil have den nødvendige sproglige
baggrund for at gennemføre uddannel-
sen i Canada under forudsætning af, at
hele uddannelsesarrangementet kan lø-
ses økonomisk.
Når og hvis disse ting falder på plads,
skulle det være muligt at anvise grøn-
landsk arbejdskraft.
Med hensyn til, hvilket organ ansæt-
telse og uddannelse hører under, svarer
Hendrik Nielsen, at det er koncessions-
haverens ansvarsområde. Det samme
gælder underentreprenører i tilfælde af,
at arbejdet videregives til dem.
Endelig oplyser Hendrik Nielsen, at
der på de omtalte møder mellem Hjem-
mestyret, Råstofforvaltningen og de in-
volverede firmaer er fastlagt en ansøg-
ningsprocedure, som har sikret, at stil-
lingsbeskrivelser og ansøgningsskemaer
er tilgængelige på alle arbejdsmarkeds-
kontorer i Grønland. Desuden er oplys-
ninger om emnet nået ud til hele befolk-
ningen gennem presse og radio.