Atuagagdliutit - 08.01.1986, Síða 7

NR. 2 1986
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
7
JONATHAN MOTZFELDT.
- Hjemmestyrets slæde er kørt
og den kan ingen standse mere
I sin nytårstale gjorde landsstyreformanden op med året, som nu er gået, samtidig
med at han afstak linierne for 1986
— Først vil jeg ønske alle i Grøn-
land et godt og velsignet nytår 1986.
Jeg har ligesom så mange andre i
dette land de bedste forhåbninger,
om at også dette år vil bringe os og
v«rt land flere skridt ind i en bedre
°8 sundere fremtid, sagde landssty-
reformanden indledningsvis i sin
nytårstale.
Dernæst vendte han tankerne
niod de familiemedlemmer, venner
og bekendte, som vi hver for sig ik-
ke kunne være sammen med ved
årets begyndelse. — Nogle af os har
mistet vore kære i det forløbne år.
Dem har vi i vore tanker, og min-
derne om vore afdøde venner vil vi
bevare resten af vort liv, tilføjede
han.
— Året 1985, som vi har sagt far-
yel til, har givet os mange spænden-
de oplevelser i vor udvikling. Der
har selvfølgelig været minusser, der
begrænsede vor glæde og generede
y°r gode vilje i arbejdet. Men frem
*pr alt må vi koncentrere os om de
llng, der giver os mulighederne for
at blive ved med at opmuntre hin-
anden til at fortsætte i det hjemme-
styrede samfund, som vi alle tror på
er det bedste for Grønland.
Landsstyreformanden kom også
ind på nationaldagen og den kends-
gerning, at vi nu har fået vort eget
flag. — Vi har brugt mange timer
og ord, før vi fik valgt vort flag. Det
er mit håb, at vi nu kan samles om
og værne vort flag og vor national-
dag, sagde han.
Jonathan Motzfeldt kom også
ind på fiskeriet og torsken — som
stadig er på retur. Han menede til,
at vi fortsat må være åbne over for
nye initiativer, der kan bidrage til at
lette vor økonomi.
— Når jeg har sagt det, fortsatte
han, må jeg straks tilføje, at fanger-
erhvervet i Nord- og Østgrønland
fortsat er i en katastrofal situation,
hvad angår afsætningsmuligheder-
ne af sælskind. Dette sørgelige ka-
pitel i vort erhvervsliv må vi fortsat
være meget opmærksomme på med
henblik at skabe bedre betingelser
for salg af sælskind.
Om fåreholdererhvervet sagde
landsstyreformanden, at det er glæ-
deligt at se, at den positive udvik-
ling fortsætter fremover, og han
udtrykte også glæde over, at etable-
ringen af den foreløbige station om-
kring olieaktiviteterne i Jameson
Land er etableret efter den plan,
som alle har været enige om.
Arbejdsmarkedet
Landsstyreformanden kom også
ind på problemerne på arbejdsmar-
kedet, og han fandt, at dette bør fø-
re til erkendelse af, at en nærmere
og bedre kontakt mellem de for-
skellige organisationer er en nød-
vendighed. Det var landsstyrefor-
mandens håb, at man gennem den
nye tjenestemandskommission kan
bidrage tilbedre og mere tilfredsstil-
lende løsninger fremover.
Også problemerne for arbejds-
pladsen Greenex var indeholdt i
nytårstalen, og landsstyreforman-
den udtrykte håb om, at mulighe-
derne for bevarelse af Greenex som
arbejdsplads uden at øge forure-
ning i miljøet fortsat vil være tilste-
de, ligesom han nævnte, at fiskeri-
forhandlingerne med EF nu også er
afsluttet med en aftale for 1986
imod den sædvanlige betaling.
Herefter kom landsstyreforman-
den ind på de politiske ændringer,
der er sket med henblik på at styrke
demokratiet og nærdemokratiet
hos den brede befolkning. — Vi kan
ikke ændre vort lands geografiske
placering, de enorme afstande imel-
lem de beboede steder, og dermed
også de meget store menneskelige
og økonomiske omkostninger. Når
vi ser på tingene menneskeligt, øko-
nomisk, kulturelt m.m., så er det
først og fremmest os selv, der må
træde til og klare vore egne proble-
mer uden at vente på at andre skal
komme og klare problemerne for
os, understregede landsstyrefor-
manden, som tilføjede:
— Nej, der er ingen vej tilbage.
Hjemmestyrets slæde er kørt, og
den kan ingen standse mere. Vi må
allesammen indrette vor tilstedevæ-
relse her i samfundet på denne ud-
vikling.
Om den fremtidige udvikling
sagde Jonathan Motzfeldt, at den
giver os mulighed for at drøfte
spørgsmål, der kræver nærmere
vurderinger fra alle sider, hvilket
tempo, hvilken standard og hvilke
midler, der skal anvendes for at op-
nå en selvadministration af Grøn-
lands 50.000 indbyggere.
— Under sådanne overvejelser
må man nok også prøve at sikre, at
vi ikke i realiteten kommer til at
overadministrere os selv, tilføjede
han. Men det skal naturligvis ikke
hindre os i at kikke vort samfund
efter i sømmene for at rette visse
ting op.
— Hvert eneste år, vi har levet
vort liv, må vi betragte som en ny
udfordring. Det er en opgave, der
skal have sin løsning. Nye tanker
nye veje kan være nødvendige for at
starte tingene på rette plads. Men vi
skal også passe på; ikke alt hvad der
er gammelt er kassabelt, tilføjede
han.
Om børnene sagde landsstyrefor-
manden, at de har brug for omsorg
og kærlighed. — Denne kendsger-
ning er tidløs. I vore skoler og på
uddannelsespladser har vort sam-
fund stillet krav, der til stadighed
gennemgår ændringer og fører til
endnu større krav til ungdommen
om at være med. Denne situation
må vi have for øje, hvis vort sam-
fund skal kunne fortsætte sin ud-
vikling i en konkurrencedygtig
fremtid.
Landsstyreformanden takkede
også for den beundringsværdige
indsats, hvor man på trods af den
sproglige barriere for alvor forsø-
ger at leve op til de krav, som sam-
fundet har stillet som rimelige og
nødvendige for fremtiden. — Jeg
har tillid til skolen og til vore ud-
dannelsespladser, at de magter de-
res opgaver til glæde for ungdom-
men og vor fremtid, sagde Jona-
than Motzfeldt, som samtidig ud-
trykte glæde over, at de gymnasiale
uddannelser starter her i landet i lø-
bet af det nye år.
Om ungdomsåret sagde han, at
det havde en god inspiration for så-
vel ungdommen som os andre. —
Det er en imponerende aktivitet, vi
har været vidne til, tilføjede han.
Efter at have lykønsket bygdebe-
folkningen med, at de fra årsskiftet
får samme behandling, hvad angår
betaling for energiforbruget, og øn-
sket de mange grønlandske og dan-
ske medarbejdere hjerteligt vel-
kommen i KNI, sluttede Jonathan
Motzfeldt, som han begyndte, med
at ønske alle i Grønland et godt og
velsignet nytår, og han rettede en
tak til alle for det gamle år. Alle der
arbejder på fabrikkerne, i service-
funktionerne til lands, til havs og i
luften. Alle der tager sig af de syge,
de gamle på alderdomshjemmene
og andre, der har hjælp behov. Tak
til fiskere, fangere og fåreholdere.
Tak til foreninger og organisatio-
ner. Tak til alle folkevalgte i kom-
muner og i menigheder, tak til sko-
le, kirke og hjem. Godt nytår! Gud
velsigne os!
TOM HØYEM:
De store springs —
de store beslutningers år
Ministeren for Grønland tog i sin nytårsudtalelse ikke alene afsked med 1985 men
°§så med KGH. Det nye år betegner ministeren som de store springs og de store
beslutningers år
~~ 211 års dansk grønlandspolitik
°8 grønlandshistorie er slut, kon-
staterede ministeren for Grønland
Font Høyem indledningsvis i sin
nytårsudtalelse, og han fortsætter:
— KGH har i mere end 200 år været
kernen i det danskgrønlandske
samarbejde. Fra 1. januar 1986
overtager Grønland selv ansvaret
for hele KGH. Mere end 3.000 med-
arbejdere i transport- og forsy-
ningsafdelingen skifter chef fra
grønlandsministeren til grønland-
ske politikere. Beslutningen er ved-
faget enstemmigt både i folketinget
og i Grønlands landsting.
— Disse år er de store beslutnin-
gers — de store springs år, under-
stregede ministeren, idet han fandt,
at der er enighed mellem Grønland
og Danmark. — Der er enighed i
vore parlamenter: Grønland skal
overtage mest muligt ansvar så hur-
tigst, som man selv mener at kunne
klare opgaverne. Grønland vil i
mange, mange år endnu have brug
både for dansk økonomisk støtte og
for danskernes arbejde for Grøn-
land og i Grønland. En dansk ar-
bejdsindsats, som skal respekteres,
°g som skal ske under rimelige ar-
bejdsvilkår, understreger Tom Hø-
yem, men altså en indsats, som i sta-
dig højere grad sker på grønlandske
Præmisser og vilkår.
Om 1985 sagde ministeren, at det
var Grønlands første år uden for —
men i samarbejde med — De euro-
pæiske Fællesskaber. — 1985 var
året, hvor olieefterforskningen i
Østgrønland gik igang. 1985 var
året, hvor statens afhændede sin
aktiepost i Kryolitselskabet Øre-
sund, fordi mere end 100 års kryo-
litbrydning i Grønland er afsluttet.
1985 sluttede med en forhåbentlig
varig løsning for den truede zink-
og blymine i Marmorilik. Grøn-
lands største arbejdsplads. 1985 var
året, hvor den såkaldte miljøorga-
nisation Greenpeace endelig kom til
Grønland og med egne øjne kunne
se den skade, som misforståede sæl-
skindskampagner har været årsag
til.
1986:
— Det nye års, 1986’s, hovedopga-
ver i grønlandspolitik bliver for-
handlingerne om næste nytårsaften
at kunne overføre hele Grønlands
tekniske Organisation (GTO) og
hele den store boligsektor til Grøn-
land, fortsætter ministeren. En
kompliceret, men facinerende op-
gave. 1986 bliver året, hvor sidste
års sundhedskonference skal følges
op af en omfattende og gennemgri-
bende modernisering af hele sund-
hedsområdet i Grønland. Sund-
hedsområdet har højeste prioritet i
1986, understregede ministeren,
som mener, åt 1986 bliver året, hvor
der også skal tages stilling til Mar-
moriliks fremtid som minevirksom-
hed.
Ministeren kommer herefter ind
på ministeriet for Grønlands frem-
tid, og han mener at 1986 også bli-
ver året, hvor der skal tages defini-
tiv stilling til dette. Han nævner
bl.a., at ministeriet netop er fyldt 30
år og ledes af minister nr. 10 siden
socialdemokraten Johs. Kjærbøl
19. oktober 1955 som den første
grønlandsminister kunne tale fra
folketingets talerstol. — En tale,
hvor han understregede, at ministe-
riet kun var midlertidigt. Det skulle
nedlægges igen, når Grønlands ud-
vikling var nået så langt, at man selv
kunne overtage opgaverne. Vi nær-
mer os nu det mål med stormskridt,
tilføjer Tom Høyem.
— Den udvikling er både naturlig
og ønsket. Men når Grønlandsmi-
nisteriet nedlægges på en sober og
harmonisk måde, ophører Dan-
marks ansvar for Grønland ikke.
Vort ansvar og vore muligheder i
Rigsfællesskabet vil fortsætte.
Ministeren nævner herefter den
rolle, som han mener hele det arkti-
ske område globalt vil spille i de
kommende år. — I det arktiske lig-
ger energiog andre ressourcer, men
i et sårbart miljø. I det arktiske
trækkes de sikkerhedspolitiske lin-
jer tydeligt. I de arktiske områder
bliver spørgsmål om centralisering
og moderne højteknologi livsvigti-
ge i forholdet til decentralisering og
traditionel levevis. Danmark og
Grønland har både på forskningens
og på erhvervslivets områder en
stor rolle at spille, hvis vi forstår ud-
fordringen til vor arktiske bevist-
hed, fremhæver ministeren.
— Der er historie, fremtidsper-
spektiver, menneskelige udvik-
lingsmuligheder i grønlandspolitik i
disse år som aldrig før, siger mini-
steren, som atter understreger, at
1986 er de store springs — de store
beslutningers år, men ministeren
nævner intet om sine tidligere pla-
ner om et nyt stort polarinstitut i
København, en ide der har mødt
modstand næsten overalt i viden-
skabelige kredse, men også her i
Grønland.
Afslutningsvis ønsker ministeren
for Grønland alle i Danmark og i
Grønland et lykkeligt 1986 i tillid
El af arktisk kulde
I Sovjetunionen vil man nu udnytte
den arktiske vinter til at fremstille
elektricitet i op til ni af årets måne-
der, skriver det sovjetiske nyheds-
bureau APN.
Et elværk skal udnytte forskellen
mellem luftens temperatur over ha-
vet, som er 20-30 minusgrader, og
temperaturen i vandet på 200 me-
til, at nver enkelt vil evne både sam-
arbejdets dagligdag, gårsdagens hi-
storiske ballast og morgendagens
fremtidsperspektiv, hvor grænser-
ne kun sættes af vores egen viljes og
fantasis grænser.
— Grønlandspolitik bør være
hævet over daglig partipolitik. Men
vor enighed må ikke skabe ligegyl-
dighed i folketing eller masseme-
dier. Aldrig har dansk grønlands-
politik krævet mere aktiv forståelse
og medleven af politikere, folkeop-
lysere, mediefolk i Danmark og i
Grønland end netop nu. Kun den
folkelige forståelse og opbakning i
hele Rigsfællesskabet kan give den
baggrund, der giver os mod til nogle
år med de store spring — de store
beslutninger i dansk grønlandspoli-
tik. Godt nytår, slutter Tom Hø-
yems nytårsudtalelse.
ters dybde, som til gengæld ligger et
par grader over frysepunktet.
Værket vil fungere som et »om-
vendt« køleskab, idet en turboge-
nerator drives af freongas, der for-
tættes oppe i den kolde luft og ven-
der tilbage til den luftformige til-
stand nede i vandet.
Da værket ikke bruger nogen
form for brændsel, medfører det
ikke nogen form for forurening af
det følsomme arktiske miljø.
FLUGGER MALERVARER
Ring eller skriv til os og vi sender omgående på hurtigste måde —
enten fra vort lager i Nuuk eller direkte fra Danmark. Vi sender
også gerne varekatalog og farvekort som luftpost.
Nuuk Farvelager ApS
Industrivej 9 . Box 295.3900 Nuuk . Telefon 2 33 96
Eneforhandling af Fliiggervarer på Grønland.