Atuagagdliutit - 08.01.1986, Síða 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 2 1986
nalunaarut!
Ukiup 1985-ip naanerani inuit pe-
qatigiiffigut qaannat aqqutigalugit
suliniuteqartut qutsaviginiarpagut,
soqutiginnillutik tammatsaaliuinit-
sinni peqataammata.
Ukioq 1985 tassaavoq qaannap
oqaluttuarisaanerani ukioq eqqaa-
maneqartussaq, tassami ukioq
taanna nunarput tamakkerlugu
kattuffiliorpugut 17-ugalllartunik
immikkoortortaqarfilimmik. Kat-
tuffik aqqutigalugu qaannamik
unammersuaartarnissat aaqqis-
suunneqartassapput timersortatu-
nik peqataaffigineqartartussat.
Nuannerpoq suliat 1985-imi aal-
lartitagut amerlasuunik peqataaffi-
gineqarmata, suliallu amerlanerit
kinguneri suli takussaanngikkalu-
artut neriulluarpugut 1986-imi na-
nginneqarlutik naammassineqaru-
maartut.
Inuit ataasiakkaat, suleqatigiif-
fiillu assigiinngitsut kiisalu pisortat
qutsaviginiarpagut 1985-imi sulini-
arnerput tapersersortarmassuk, ne-
riuppugullu 1986-imi suli sakkortu-
nerusumik tapersersoqatigiikku-
maarluta.
Ukiortaami pilluaritsi!
»Qaannat«
sinnerlugit
Thimothæus Poulsen,
siulittaasoq.
Arnajaaq Møllerimut
Qaanaameersumut
akissut
Atuagagdliutini 30. oktober
1985-imi saqqummersuni naamma-
gittaalliorputit angalaqatillu Kø-
benhavnimiit Qaanaaliartillusi
Tbuiebase-mi pineqarsimanersi pil-
lugu.
Tamanna tunngavigalugu Thule-
mi speditøriusoq qinnuvigisimava-
ra naammagittaalliuutigisat oqaa-
seqarfigeqqullugu. Speditøri oqar-
poq angalaqatillu eqqaamasinnaal-
luarlusi Thulebase-kkoorsimagassi
ukiormanna septemberip 19-anni.
Atuagagdliutitigulli naammagit-
taalliuutigisat paasisinnaannginne-
rarpaa tassa nammineq isummani
naapertorlugu timmisartumik
ilaaffissassinnik utaqqinissinni sa-
pinngisamik pitsaasumik iliorfigi-
niarsimagamisi.
Tamannalu tunngavigalugu ua-
ngattaaq annerusumik iliuuseqar-
sinnaanngilanga aammami uanga
qularutiginnginnakku sivikitsumik
utaqqinissinni ajunngitsumik pine-
qarsimassasusi. Illilli allatut isuma-
qaruit, Atuagagdliutiniluunniit ok-
toberip 30-ianni saqqummersuni
taanngitsoorsimasannik allanik
taasassaqaruit tusarfigerusussaga-
luarpakkit.
Inuulluarit Tom Høyem
Svar til Arnajaaq
Møller, Qaanaaq
I Grønlandsposten den 30. oktober
1985 har du givet udtryk for stor
utilfredshed med den behandling,
du og en ledsager har fået under et
ophold på Thulebasen i forbindelse
med en rejse fra København til Qaa-
naaq.
Jeg har i den anledning bedt spe-
ditøren i Thule om at kommentere
dine klager over behandlingen.
Speditøren har oplyst, at han ud-
mærket husker dig og din ledsager,
som rejste gennem Thulebasen den
19. september i år. Han er imidler-
tid meget forundret over dit indlæg
i Grønlandsposten, da han tværti-
mod har den faste opfattelse, at han
gjorde alt, for at du og din ledsager
skulle føle jer så godt tilpas som
muligt, medens i ventede på flyfor-
bindelse.
På den baggrund ser jeg mig ikke
i stand til at foretage mig noget i sa-
gen, da det også er min opfattelse,
at I har fået en god behandling un-
der jeres kortvarige ophold. Hvis
du har en anden opfattelse, eller du
har oplysninger, som du ikke har
nævnt i dit indlæg i Grønlandspo-
sten den 30. oktober, hører jeg ger-
ne fra dig.
God hilsen, Tom Høyem
Store vogne

»21818«
Døgnvagt
minitransport
Siunnersuisarfik
Inuusuttut ukiuannut atatillugu
martsimi Kalaallit Ilinniagaqartut
Kattuffiat, KIK, peqatigiiffik
SAMMISOQ suleqatigalugu Qassi-
mi katerisimaartitsipput. Ilinniaga-
qartut ilinniarfinniit assigiinngitsu-
neersut najuupput. Oqallinnerullu
ataani ilaatigut inuusuttut ukiuanni
inuusuttut sulerisinnaanerat oqa-
luuserineqarsimalluni. Tamatuma
kingorna pilersinneqarpoq suleqa-
tigiiffik, assigiinngitsunik inuusut-
tut ukiuanni sulissuteqartussaq.
Suleqatigiiffik aallartinneraniit
Nuummi peqatigiiffiit assigiinngit-
sut suleqataarusunnersut paasini-
arlugu ataatsimiisitsisimavoq. Qu-
janartumillu soqutiginnittut amer-
lasimapput suleqatigiiffillu aallar-
tilluarsimalluni.
Nuummi inuusuttut ukiuanni su-
leqatigiiffiup iluani suleqatigiiffe-
eqqat ilagaat »Pilotprojekt Rådgiv-
ning«. Taassuma siunertaraa inuu-
suit akornanni ilinniagaqartut ajor-
nartorsiuteqalersimasut oqaloqati-
gisassallugit siunnersortassallugil-
lu. Atuarnerannut tunngasunuin-
naanngitsunik aammattaarli inut-
tut ajornartorsiutit pillugit.
Taamatut suliniarnerup siuner-
taraa ilinniartut ilinniarnerminnik
taamaatitsiinnartarnerat millisaa-
qataaffigerusullugu. Amerlanerti-
gummi ilinniartorpassuit ilaqutta-
tik ikinngutitillu qimallugit aallar-
tarput siunissami inuutissarsiutis-
saminnik ilinniagaqariartorlutik.
Allanik ikinngutitaartorluni nu-
annertaraluaqisoq, amigaatinngor-
tarpoq tatigilluinnakkamik nam-
mineq inuunermut tunngassuteqar-
luinnartumik oqaloqateqartarnis-
saq.
Isumaq ajunngitsoq iluatsissap-
pat pisariaqarteqaarput suleqatis-
sat amerlanerusut, siunnersuiner-
mik soqutigisaqartut, uagutsitulli
akilerneqanngikkaluarlutik suleqa-
taarusuttut.
Suleqatigiiffik pilersinneqarpoq,
siullermik Inuusuttut Ukiuanni Al-
lattoqarfik Namminersornerullu-
tik Oqartussat allaffeqarfianniit-
toq paasiniaavigineqarluni, siun-
nersuut soqutigineqarluni tigune-
qarpoq. Aningaasalersorneqarnis-
saa allakkatigut qinnuteqarnikkut
tapiiffigineqarpoq. Suleqatigiif-
fiup aningaasaateqarfiit qinnuu-
loorfigai kissaatigalugulu ukiup af-
faa siulleq misiliineqassasoq, siun-
nersuisarfik qanoq atorluarneqaru-
maarnersoq.
Peqatigiiffik SAMMISOQ sule-
qatigalugu ukiumi nutaami siun-
nersuisarfik pilersinneqassaaq. Pe-
qatigiiffiup SAMMISUP allaffiani
siunnersuisarneq, oqaloqatigiin-
neq, sapaatip akunnerani ulluni
pingasuni ingerlanniarneqarluni.
Suleqatigiiffimmi ingerlatitsisut
amerlanerit ilinniartuupput. Kis-
saatigineqarpoq suleqataarusuttut
soqutiginnittut amerlatsinnissaat.
Allaffeqarniarnerup tungaatigut
isummanik tapersersuisut qinnuvi-
giniarpagut allaffiup initaani pequ-
tinik atorsinnaasunik tunissuteqaq-
qullugit.
Oqartoqartuartarpoq Kalaallit
Nunatsinni ilinniagaqarsimasut
atorfissaqartinneqaqisut. Ilumoor-
p°q!
Ilinniagaqartorpassuilli atuar-
nerminni tapersersortuarneqarnis-
samik pisariaqartitsiffiini taperser-
suisannginnerput ugguuna erser-
poq: Ilinniartorpassuit taamaatiin-
nartartut amerlavallaarput, tama-
tumalu kingorna imminiiginnarne-
qartarlutik, ilinniartussanik nutaa-
nik taarserneqaannartarlutik, taak-
kualu ajornartorsiutinik kingor-
nussiinnartarput.
Aningaasarpassuit akulikippal-
laamik asuleertinneqaannarpal-
laassanngippata inuutissarsiutissa-
minnik ilinniagaqartuusut taper-
sersorluarneqartariaqarput piffis-
saqallartillugu.
Inuusuttut Ukiuanni
ilassinnilluta suleqatigiiffik
sinnerlugu
Gerth Boassen,
Sammisoq
Greenpeace:
Grov fordrejning
af sandheden
Grønlandsposten bragte i nr. 44 den
30/10 en leder, i hvis indledning det
hedder: »Freden på sælfangstens
område blev brudt, da Greenpeace
for nogle år tilbage kastede sine
øjne på det traditionelle grønland-
ske erhverv, med det resultat, at det
i dag er truet.«
Denne udtalelse rummer en så
grov fordrejning af sandheden, at
vi fra Greenpeace’s side nødvendig-
vis må reagere.
Først og fremmest må det endnu
en gang slås fast, at Greenpeace al-
drig har »kastet sine øjne« på den
grønlandske sælfangst. Ingen af
vore aktioner har nogensinde været
rettet mod det grønlandske fange-
rerhverv, og heller ikke i skrift eller
tale har vi udtrykt os negativt om
fangsten. Vor sælkampagne var
udelukkende rettet mod den indu-
strielle slagtning af sælunger, som
den for eksempel fandt sted ved
New Foundland. At denne kam-
pagne som en yderst ulykkelig bief-
fekt har betydet alvorlige vanske-
ligheder for Grønlands traditionel-
le fangererhverv har vi vedgået, og
vi beklager dybt, at det har ramt
fangerne på denne måde.
Det kunne imidlertid også være
på sin plads her at fortælle lidt om,
hvad Greenpeace faktisk siger om
den grønlandske sælfangst.
Til at begynde med er det lidt sør-
geligt at måtte konstatere, at det
åbenbart ingen som helst effekt har
haft, at vi under overskriften
»Greenpeace er ikke imod den
grønlandske sælfangst« i 1983
medvirkede i Hjemmestyrets Infor-
mationstjeneste’s informationsfol-
der »Sæler fra Grønland«.
Læser man i Grønland slet ikke
sit eget informationsmateriale?
1 Greenpeace’s egen informa-
tionsfolder, som fortæller om alle
vore forskellige kampagner, skriver
vi: »Greenpeace accepterer den
grønlandske sælfangst, som er tra-
ditionel og livsnødvendig. Det er
kun voksne sæler, der fanges, og
hele dyret anvendes.«
En anden af de måder, vi infor-
merer offentligheden om vort ar-
bejde på, består i et stort lysbilled-
foredrag, som vi holder i vidt for-
skellige forsamlinger for langt over
10.000 mennesker om året.
Heri vises blandt andet billeder
fra aktionerne mod sælungefang-
sten i New Foundland. Men som af-
slutning på dette emne vises et bille-
de af en grønlandsk fanger, der
flænser sin nyfangede, voksne sæl.
Til dette billede fortælles om for-
skellene på den voksne sæl og en
sælunge, om at fangsten er livsnød-
vendig for fangerne, at hele sælen
anvendes osv., og at Greenpeace ik-
ke er imod denne fangst.
Desværre synes der ikke at være
nogen interesse i pressen for at næv-
ne denne side af vort arbejde, og vi
må med beklagelse konstatere, at de
fleste mennesker er misinformerede
om vores holdning til den grønland-
ske sælfangst.
Da vi meget nødigt vil tro, at en
avis som Grønlandsposten bevidst
vil medvirke til at udsprede usand-
heder, vil vi derfor gerne bede Jer
dementere lederens påstand om, at
Greenpeace har haft til formål at
ramme det grønlandske fangerer-
hverv.
Med venlig hilsen,
Jesper Bøje Christensen,
Greenpeace-Danmark
Godmorgen — Ullaaq
pitsak (ullaaq pittak)?
Allattoq: Vittus Heilmann Maniitsoq
Ullutsinni oqaatsigut eqqartorne-
qartuartillugit nuannareqaara
oqaasilerineq, ingammik kalaale-
qatitta qallunaatut akooriniaku-
junnersuannik naqqiilaartarluni.
Ulluinnarni oqalutsilluta oqaat-
sigut itinerusumik eqqarsaatigitsin-
nagit qallunaatut akooreqqajaaju-
artarpugut taamalu ileqquliuttoor-
tarlugu. Taanna ileqqoq peersikki-
artuaarsinneqarsinnaavoq meeq-
qat inersimasimasullumi atuarfian-
ni kalaallisut atuarnermi ilinniartit-
sisunik pimoorunneqarluni piso-
qarpat, aammalu ulluinnarni sumi-
luunniit oqaloqatiginnilluta immit-
sinnut naqqissoqatigiittarnitsigut.
Qulaani qulequtsiussannguara
oqaaseq godmorgen — kalaalli-
suunngorlugu ullaaq pitsak (ullaaq
pittak) ullaat tamangajalluinnaasa
oqaaserisarparput. Illit uuminnga
atuartutit, immaqa ullaat tama-
ngajalluinnaasa qallunaatoorpiar-
sinnaanngikkaluarlutit qallunaatut
oqatsiassaatit godmorgen, naapi-
tannut suleqatinnulluunniit. Eq-
qarsaatigigalualaariartigu. Ullut-
sinni piffissanngunnginnerluni ka-
laallisuunngortinnissaa. Naluara
godmorgen — iterluarnaammik
nutserneqarsimanersoq, taannami
oqaaseq ullaat tamangajalluinnaa-
sa raadiukkut oqaatigineqartuar-
tarmat. Oqaaseq »Ullaaq pitsak«
qanormita allat isumaqarfigaat?
Naak ullaat tamaasa pitsaajuaan-
nartanngikkaluarluta.
pakatsiumångikuvit
Atuagagdliutine
neKeroruteKarit