Atuagagdliutit - 08.01.1986, Side 18

NR. 2 1986
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
19
N aalakkersuisuuj unnaarluni
højskolemi pisortanngulersoq
Lars Emil Johansenip naalakkersuinikkut ingerlatani milliallatsillugit augustip
aallaqqaataaniit højskolemi Qaqortumiittumi pisortanngussamaarnera
naalakkersuinikkut assigiinngitsuliuutaavoq
Naak qumoroortaatit 1,0-1,3 mio.
kr;it missaannik nalillit ukiortaap
nussaani Nuummi qummoroortin-
Jeqarsimagaluartut taamaattoq
i Emil Johansenip augustip aal-
■aqqaataaniit Snlisart ut Højskoli-
anni pisortanngussamaarneranik
nalunaarut qaartartut ukiortaami
taartinneqartut aalassaataanersa-
r'gunarpaat.
Lars Emil Johansenip naalakker-
suinikkut suliaminik millilerissa-
maarnera qangali naluneqarunnaa-
reersimavoq. Naallu tamanna ikin-
j^gutaasa ilisarisimannittaasalu a-
ornanni sivisuumik ilisimaneqar-
simagaluartoq taamaattoq inuit
..'ttuunngitsut akornanni assi-
gnnngitsuliortoqarpoq.
Lars Emil Johansenip naalakker-
sUisooqataajunnaarluni nutaamik
^'silitaqarumallersimaneranut o-
flaaseqaat siulleq sapaatiummat
nnukkut radioaviisikkut tutsiup-
P°q, oqaaseqartuuvorlu illuatungi-
luttut Atassutikkut ittuat Otto
stee.nholdt. Nunanut allanut mini-
nP isornartorsiuisimaneranik
nngaveqartumik Lars Emil Jo-
ansen naalakkersuisut siulittaasu-
ranit. Jonathan Motzfeldtimit so-
ars'taasimaneraannarnargu
aammattaaq Otto Steenholdtip
naalakkersuisuni ilaasortaq Lars
Emil Johansen tassaanerarpaa »te-
riarsuaq umiarsuarmik kivilersu-
mik qimatsisoq«, taamaaliinnara-
nilu aamma Otto Steenholdtip
Proeks suliffeqarfiillu tassunga at-
tuumassuteqartut allat ajutuulivis-
suunerarpai, oqarlunilu »Kalaallit
Nunaata upperineqarsinnaassutsi-
ni annaasimavaa Lars Emil Johan-
sen russinik isumaqatiginninniarsi-
mammat«.
Tamakku piaarpallaamik oqaa-
tigineqarsimannguatsiarput, tassa-
mi sapaammi taamanikkut kingu-
sinnerusukkut naalakkersuisut siu-
littaasuat Jonathan Motzfeldt na-
lunaarpoq tamakku eqqunngilluin-
nartuusut, ilimanarsivorlu Lars
Emil Johansenip taamatut aalaja-
ngersimaneranut naalakkersuisut
siulittaasuat »ufferigsminister«-
iluunniit attuumassuteqanngillui-
unnartut, naak aasiit ilaatigut taa-
ma oqarniartoqaraluartoq.
Ukiuni 15-ini siuttooqataasoq
Lars Emil Johansen nammineq o-
qarpoq naalakkersuinermik sulia-
qarneq qatsussimanngikkini, oqar-
porlu utoqqaagilersimananiluun-
niit ingerlaqqikkumajunnaarsima-
nani. Naalakkersuinikkulli ukiuni
15-ini siuttooqataaneq sivisuuju-
voq.
Lars Emil Johansen 1971-imi
landsrådimi ilaasortanngorpoq,
taamanikkut landsrådimi ilaasor-
taasarsimasunit inuusunnersaallu-
ni ukiarulu aatsaat 40-inik ukioqa-
lersussaalluni. Lars Emil Johansen
qangatsianngorporli allatut ittumik
suliffissarsiulersimalluni, tassa
naalakkersuinerinnaanngitsumut
sammisumik. — Tassami arlaanni-
luunniit taamaaliortariaqalersus-
saajumaarpunga, radiukkut aper-
sorneqarluni taama oqarpoq.
Taamanikkullu apeqqutigine-
qartut ilagaat suna pillugu sulisar-
tut højskoliat qinersimaneraa aam-
malu siusinnerusukkulli sulisartu-
nut attuumassuteqarsimanersoq.
Akivorlu oqarluni naalakkersui-
nikkut suliani sulisartunut attuu-
massuteqartorujussuusoq aamma-
lu ajornartorsiutit sulisartunut at-
tuumassuteqartut sammiuartarini.
Naalakkersuinermut tunngasumik
oqalugiaqqaarpoq 1971-imi GAS-
ip akerliussutsimik takutitsinerani
Forlader landsstyrepost for
at blive højskoleforstander
Lars Emil Johansens beslutning om at nedtrappe den politiske aktivitet for at blive
J°rstander på Arbejderhøjskolen i Qaqortoq fra 1. august har igangsat politiske
KQndestøberier
p l
tøf v oni der i Nuuk omkring nytåret
1 * ^brændt fyrværkeri for mel-
„ J’0'1,3 mio. kroner, så blev ud-
. vnelsen af landsstyremedlem
j rs Emil Johansen til forstander
e Arbejderhøjskolen fra 1. au-
s,st n°L den bombe, der gav det
^ ®rste brag på tærsklen til det nye
^slutningen om at nedtrappe
g Poetiske aktivitet er ifølge Lars
tø 11 Johansen ikke af nyere dato.
bla*1 hSC*V 0m ^en er Nevet Nftet
ndt venner og bekendte igennem
"*ke tid, så har beslutningen til-
new adende *arnmet en bel del men-
sker, og politiske kandestøberier
6r‘fald gang.
EmM ^ørste kommentar til Lars
Pul Johansens beslutning om at
Øve noget nyt og dermed nedtrap-
falH*11 P°bdske aktivitet — i hvert
i r H^°r 6n Nev sør*dag fremsat
q adioavisen af oppositionslederen
Steenholdt, Atassut. Ud over
give udtryk for, at Lars Emil Jo-
1 I\Sen skulle være afskediget af
ndsstyreformand Jonathan
otzfeldt på baggrund af en kritik
a udenrigsminister Uffe Elle-
5tann-Jensen, så betegnede Otto
gi^uholdt landsstyremedlem Lars
fo i* J°bansen som »en rotte der
flader den synkende skude«, og
t ® Steenholdt gav endvidere ud-
led ^°r’at s^ve* Proeks, som de af-
v ende virksomheder er på vej til at
ta,re fallit, samt »at Grønland har
• t sin troværdighed på grund af
ars Emil Johansens forhandling
med russerne«.
°enne måske noget forhastede
kommentar, blev iøvrigt senere
søndag tilbagevist af landsstyrefor-
mand Jonathan Motzfeldt som det
rene vrøvl, og der er intet der tyder
på, at hverken landsstyreforman-
den eller »ufferigsministeren«, som
det blev antydet, er baggrunden
for, at Lars Emil Johansen traf be-
slutningen på nuværende tids-
punkt.
15 år på toppen
Lars Emil Johansen siger selv, at
han ikke er blevet træt af politik, at
han selv føler sig for gammel eller er
blevet for træt til at fortsætte. Men
at 15 år i aktivt politisk arbejde er
meget lang tid.
Allerede i 1971 blev Lars Emil Jo-
hansen valgt som medlem af lands-
rådet, og han var den gang landsrå-
dets Benjamin og fylder først 40 år
til efteråret. Lars Emil Johansen si-
ger videre, at han igennem et stykke
tid har spekuleret på, at han på et el-
ler andet tidspunkt skulle finde et
job med nye inspirationer og andre
ting end netop det politiske arbejde.
— Det skal man jo gøre på et eller
andet tidspunkt alligevel, sagde han
i et interview i radioen.
Her blev han iøvrigt spurgt,
hvorfor han havde valgt en arbej-
derhøjskole, og om han havde haft
forbindelse til fagbevægelsen tidli-
gere. Han henviste selv til, at hans
politiske arbejde i meget høj grad
har været tilknyttet fagbevægelsen
og de problemer, fagbevægelsen
har. Hans første politiske tale blev i
sin tid holdt ved den arbejderde-
monstration GAS i 1971 afholdt
foran den gamle administrations-
bygning på Skibshavnsvej, men og-
så efter han i 1973 blev valgt til fol-
ketinget, var han ved flere lejlighe-
der ordfører for hans samarbejs-
gruppe, SF, når der var arbejds-
markedssager, der havde relation
til Grønland. Så fagbevægelsens
problemer har igennem hans politi-
ske arbejde altid haft en vis prioritet
igennem de 15 år, han har været
med i forreste linie i det politiske liv
her i Grønland.
Afløseren skal findes ved
2. forårssamling
Da Lars Emil Johansen har ønsket
at tiltræde stillingen som højskole-
forstander den 1. august, vil der
ifølge landsstyreformand Jonathan
Motzfeldt blive taget stilling til,
hvem der skal afløse Lars Emil Jo-
hansen som landsstyremedlem for
Fiskeri og Industri ved landstingets
maj-samling. Men allerede i slut-
ningen af denne måned vil Siumut’s
hovedbestyrelse og forretningsud-
valg, der iøvrigt skal holde møde på
Arbejderhøjskolen i Qaqortoq,
drøfte, hvem der evt. kan komme
på tale som afløser for Lars Emil
Johansen.
Hverken landsstyreformanden
eller andre centralt placerede perso-
ner i Siumut ønsker på nuværende
tidspunkt at give et bud på, hvem
der skal afløse Lars Emil Johansen.
Men som sagt er de politiske kande-
støberier igang, og I.A.’s formand
Arqaluk Lynge har da allerede givet
udtryk for, at man i I.A. har et bud
på en afløser.
1971-imi landsrådiusumi Jonathan Motzfeldtip suleqanni tikilluaqquaa.
Ukiuni 15-ini naalakkersuinikkut siuttooqataareersimalluni Lars Emil Jo-
hansen augustip aallaqqaataani naalakkersuisuunerminit tunuassaaq Suli-
sartut Højskolianni Qaqortumiittumi pisortanngussagami.
11971 bød Jonathan Motzfeldt velkommen til samarbejdet i det daværende
landsråd. Efter 15 år i frontlinien takker Lars Emil Johansen af som lands-
styremedlem, når han 1. august tiltræder stillingen som højskoleforstander
på Sulisartut Højskoliat i Qaqortoq. (Foto: lod-)
taamanikkut allaffissuusup Skibs-
havnsvejimiittup sioraani, aamma-
li 1973-imi folketingimut qinigaa-
gami suleqatigisani SF-it sinnerlu-
git Kalaallit Nunaanni sulisartunut
tunngasut pillugit oqaseqartuusar-
simavoq. Taamaattumik ukiuni
15-ini naalakkersuinikkut siuttoo-
qataanermini sulisartunut attuu-
massuteqartut pingaartitariuarsi-
mavai, tamakkulu tunngavigalugit
Kalaallit Nunaanni naalakkersui-
nikkut malunnaateqarnerpaanut
ilaasimalluni.
Kingoraartissarsissavaat
upernaaru appassaanik
ataatsimiinnermi
Lars Emil Johansenip Sulisartut
Højskolianni pisortanngorniarluni
augustip aalaqqaataaniit tunuarni-
arnera nalunaarutigineqarmat naa-
lakkersuisut siulittaasuat Jonathan
Motzfeldt oqarpoq kingoraartis-
saanik suli aalajangiussisoqarsi-
manngitsoq, Inatsisartulli majimi
ataatsimiinnissaanni Aalisarner-
mut Suliffissuaqarnermullu naa-
lakkersuisussamik allamik toqqaa-
soqarumaartoq. Qaammalli taanna
naalerpat Siumup siulersuisuuneri
ulluinnarnilu ingerlatsisui ataatsi-
meersuarumaarput, ataatsimeersu-
arnerlu taanna Sulisartut Højskoli-
anni ingerlanneqartussaavoq, taa-
manikkullu oqaluuserineqaru-
maarpoq Lars Emil Johansenip ki-
na kingoraartigissaneraa.
Naalakkersuisut siulittaasuat Si-
umumiluunnit nuimanertat allat
eqqoriareersinnaanngillaat kiap
Lars Emil Johansen kingoraaru-
maarneraa. Naalakkersuinikkulli
suliniartoqalereerpoq, IA-llu siulit-
taasua Aqqaluk Lynge oqareerpoq
IA kingoraartaasinnaasumik piuk-
kussaqartoq.
Dronningip juullimi
Kalaallit Nunaannut
pilluaqqussutaa
Dronning Margrethe II pisarnermi-
sut ukiortaami Danmarkip Radioa-
tigut TV-atigullu oqaaseqarnermi-
ni aammattaaq Savalimmiunut Ka-
laallit Nunaannullu immikkut ittu-
mik pilluaqqussuteqarpoq. Dron-
ningip oqaaseqarnermini sakkortu-
nerujartuinnartumik annersaaso-
qartarnera peqqarniisaartoqartar-
neralu pillugit ilanngussaqarpoq,
tamakku pingaartumik ukiuni ki-
ngullerni malunnarsiartorpallaa-
lersimammata, eqqaasaasali aam-
ma ilagaat qallunaat arsaattartui
unammisartut taakkuninngalu isi-
ginnaartartut ileqqorissaartunik
taaneqartartut.
Ilaquttanilu pillugit Dronningi
ima oqarpoq: — Ukioq 1985 ilaqut-
tannut uannullu puigunaatsuuvoq,
tassa anaanama, Dronning Ingrid-
ip, ukiuni 50-ini Danmarkimiissi-
manera qallunaajusimaneralu nal-
liuttorsiutigisimagatsigu. Nalliut-
torsiornerlu pingaartumik puigu-
naatsunngorsimavoq nunamit ta-
marmit pilluaqqussuterpassuarnik
ilassinnissuterpassuarnillu tigusa-
qarsimagatta.
Prinsi uangalu kiisalu Kronprins
Frederik Prins Joachimilu ukioq
qaangiuttoq pillugu qanittumiittut
ungasissumiittullu tamaasa qujas-
suteqarfigiumavagut.
Qujassuteqarfigiumallugillu uki-
ortaami pilluaqqujumavagut Sava-
limmiut Kalaallit Nunaallu, Dan-
markimut naalagaaffeqataasut taa-
maattorli namminersornerulersi-
masut, Dronningi nangippoq. Nag-
gataatigullu ukiortaarsiorluarnis-
saannik kissaakkumavakka angu-
terpannguit Tunup avannaaniittut
aamma Illoqqortoormiuni najuga-
qartut aprilimi tikeraarfigisimasa-
gut.
Eqqarsaatigaakkattaaq imar-
siortut, aalisartut umiarsuarnilu i-
nuttaasut, kiisalu sakkutuut poli-
tiillu toqqissisimasuunissatsinnik
isumaginnittut.
Qallunaattaq nunani allaniittut
allamiullu Danmarkimi tikeraarti-
gisavut ukiortaami pilluaqqujuma-
vakka. Tamakku tamarmik qallu-
naajussuseq imaqarnerulersittar-
paat Danmarkilu anginerusutut
ilersittarlugu, Dronning Margrethe
ilaatigut taama oqarpoq.
Selv en lille annonce
læses i
GRØNLANDSPOSTEN
De så jo også denne.
—____________