Atuagagdliutit - 08.01.1986, Side 19

20
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 2 1986
Suliffissualiulerneq
Aasiammiunut
isumallualersitsiartorpoq
Kisiannili kommunemi politikerit erseqqissarpaat suliffissaaleqineq
minnerpaaffissaanut pisinneqassappat allarpassuartiguttaaq
iliuuseqartoqartariaqartoq
Politikerit innuttaasullu isaat isu-
malluaammernerup pianik qillaal-
lattarput takuleraangamikkit bull-
dozerit Tipituup Kangilliup tu-
ngaanut aqqusinniulersimasut, tas-
sani ukiup matuma ingerlanerani
napparneqassammat raajaleriffis-
saq kvadratmeterinik 4.000-inga-
jannik annertussuseqartussaq.
Ukiorpassuanngulersunimi illoqar-
fiup tusaamasaassutigisarpaa sulif-
fissaalcqineq nunatsinni annernut
ilaasoq. Aqqusinniornerlu immini
isumalluaammersitsivoq pissutsit
ilorrarmut samminerulcrnissaan-
nik.
Suliffissuassami (allaaserisami
allami taaneqareersutuut 1987-imi
maajimi piareersimaniartussami)
ukiumut raajat 2.500 tonsit suliari-
neqarsinnaajumaarput taamalu
aamma aalisakkat 1.000 tonsit —
tassa saarulliit, uukkat, qeeqqat al-
lallu. Imatullu aaqqissuussisoqar-
niarpoq sikoreeraluaraangalluun-
niit suli qaammatit marluk/pinga-
sut suliassaqartitsisoqarsinnaan-
ngorlugu, tassa nioqqutissiassanik
suliareqqitassanik qerititerinikkut.
Taamaalilluni ukiuunerani suliffis-
saarusimasarneq millisarneqarsin-
naassaaq.
Ineriartorncq allaanerusoq
Aasiaat kommuneanni suliffissa-
qartitsiniarnermi pisortap Anda
Lyngep oqaatigaa novemberip naa-
nerani suliffissaaleqisut 271-it na-
lunaarsorneqarsimasut — tassa su-
lisinnaasut 11 procentiisa missaat.
Qularinngilaalu januarip februaril-
lu ingerlaneranni 300-it anguju-
maaraat-aasiit.
Suliffissuartaassaq inunnut 120
missaannut suliassaqartitsisussaa-
niarpoq, tassa allaffimmiut teknik-
kimillu isumaginnittut ilanngullu-
git. Ullumikkut Aasianni Proeksip
suliffiutaa 50-it 60-illu akornanniit-
tunik sulisoqarajuttarpoq.
Taamaattumik Aasianni kom-
munalbestyrelsep ilisimalluarpaa
suliffissuartaarnerinnakkut sulif-
fissaaleqineq anigorneqarsin-
naanngitsoq. Taamaammallu
qaammatini makkunani kommu-
nemi suliniuteqartoqarpoq suliffin-
nik allanik ataavarsinnaasunik im-
minnullu akilersinnaasunik periar-
fissarsinissaq siunertaralugu.
— Qularutissaanngilarli raajale-
riffissaq sivisuumik kissaatigisima-
sarput ineriartornermik allaaneru-
sumik kinguneqarumaartoq, borg-
mester Edvard Møller oqarpoq. —
Suliffissuartaarnialerpugut nutaa-
liaanerpaat ilaannik, tamatumalu
kingunerinngitsoornavianngilaa i-
nuit suliffissaqarniarnikkut atuga-
risaasa allanngoriataarnissaat.
Aalisariuteqarneq
— Suliffissuarli taama nutaaliaati-
gisoq annerusumik iluaqutaassan-
ngilaq maani aalisariuteqarneq an-
nertuumik piorsanngikkutsigu, ta-
mannami pisariaqavippoq, Edvard
Møller nangip poq. — Taamaattu-
millu kommunemi ukiuni aggersu-
ni isumaginiagassatta pingaarnerit
ilagaat aalisartutut inuutissarsiute-
qarnerup annertuumik tapersersor-
niarnissaa.
— Diskobugtimi tamarmi aalisa-
riutit annertoorujussuarmik nutar-
tertariaqalersimapput. Ukiunimi
qaangiuttuni tamaani aalisariutiti-
gut piorsaanaveersaarneq politik-
kerineqarsimavoq isumaqartoqar-
mat aalisariutit naammattut sulif-
Aasianni aalisartut neriupput suliffissuartaarnerup kingunerisaanik aali-
sariutinik nutarterinissaq periarfissinneqassasoq.
Fiskerne i Aasiaat håber, at der i forbindelse med byggeri af ny rejefabrik
vil åbnet mulighed for fornyelse af fiskerf laden.
fissuarnut pioreersunut. Taa-
maammat Aasianni aalisartut assut
kinguussaasimapput, aalisariutinik
pisaartorniarnerminni noqqaasa-
raluarlutik periarfissaqartinneqar-
tarsimannginnamik. Naatsorsuuti-
gissavarput Namminersornerullu-
tik Oqartussat taarsigassarsiniar-
tarfimmik tigusineratigut pissutsit
allanngoriartulissasut.
1983-imi Diskobugtimi kommu-
net »sorsuutingaatsiaqaat« suliffis-
suaqarfiit akornanni nioqqutissias-
sanik qanoq agguataarinissaq pillu-
gu. Pingaartumik Ilulissani Qasigi-
annguanilu aarleqqutigineqarsima-
voq Aasianni raajaleriffeqalernis-
saq sunniuteqarnerlukkumaartoq
suliffissuit pioreersut pilersorne-
qarnerannut suliassaqartitsineran-
nullu. Edvard Møllerilli tamanna
annilaanganartoqarsorinngilaa, i-
laatigut pissutigalugu Namminer-
sornerullutik Oqartussat »kusanar-
tumik« pilersaarusiorsimanerat pi-
lersuinerup qanoq aaqqissuunne-
qarnissaanik.
— Aasianni suliffissuartaarnissap
kinguneranik illoqarfimmut nut-
sertoqalissangatippisiuk?
— Soorunami sillimaffigaarput
illoqarfiup suliffissuaqarfittut ta-
sikkiartuaarnissaa. Kisianni siuner-
tarinngilarput avataaniit maanga
nuunniartut tamaasa akuersaagin-
nassallugit. Aammami inissaqartit-
siniarneq allanisulli ajornartorsiu-
tigaarput, Edvard Møller akivoq
nangillunilu:
— Salliutillugu anguniarparput
suliffissaqarnikkut ajornartorsiutit
pioreersut qaangeriartorneqarnis-
saat. Kommunalbestyrelsemilu siu-
nertaraarput suliffissaaleqinerup
minnerpaaffissaanut pisinneqar-
nissaa. Assorujussuaq ugguutigisi-
mavarput sodavandiliorfissamik
maanga inissiisoqarnissaanik kis-
saatitta aalajangiisartunit malinne-
qannginnera. Kisiannili eqqarsaat
tamanna qimakkallarsimavarput
ukiarmi naalakkersuisunik ataatsi-
meeqateqarnitsinni malugigatsigu
akuersaarneqarnerusugut allatigut
anguniakkatta tungaasigut.
Fabriksprojektet er ved at
skabe optimisme i Aasiaat
Men der skal meget mere til for at presse arbejdsløsheden ned til lavest mulige
niveau, siger kommunalpolitikerne
Gode forventninger lyser ud af
øjnene på politiker og menigmand,
når de ser bulldozere mase sig væk
fra byen for at bygge vej til Tipi-
tooq Kangilleq, hvor en knap 4.000
kvadratmeter stor rejefabrik skal
rejses i løbet af i år. Byen har jo i
mange år haft ry for at være en stor
arbejdsløsheds-ø med dertil høren-
de mange sociale problemer. Og sy-
net af vejbyggeriet tænder i sig selv
håb om et mere opmuntrende bille-
de af fremtidens Aasiaat.
Den kommende fabrik, der som
nævnt et andet sted i avisen ventes
stå klar til brug maj 1987, vil have
en årlig produktionskapacitet på
2.500 tons rejer og 1.000 tons fisk
som torsk, havkat og uukkat. Og
lagerkapaciteten vil blive afpasset
således, at driftsæsonen kan for-
længes med to-tre måneder efter at
fiskeriet er stoppet på grund af is-
læg. Det sker ved nedfrysning af rå-
varer til senere forarbejdning. Såle-
des vil det være muligt at mindske
vinter-arbejdsløsheden.
Ændret udvikling
Ledende arbejdsmarkedskonsulent
i Aasiaat kommune, Anda Lynge,
oplyser, at der i slutningen af no-
vember var indregistreret 271 ar-
bejdsløse. Det svarer til godt 11
procent af den arbejdsdygtige be-
folkning. — Og mon ikke at tallet
kommer op på 300 i januar og fe-
bruar, tilføjer han.
Den kommende rejefabrik ventes
at kunne beskæftige omkring 120
personer, administrations- og tek-
nisk personale medregnet. Det nu-
værende Proeks-anlæg i Aasiaat
beskæftiger normalt 50-60 perso-
ner.
Derfor erkender kommunalbe-
styrelsen i Aasiaat, at den nye reje-
fabrik alene ikke vil løse beskæfti-
gelsesproblemerne. Og således er
man for tiden i gang med initiativer
for at afdække mulighederne til
skabelse af varige arbejdspladser,
der kan lønne sig.
— Det er dog klart, at den reje-
fabrik, som vi i lang tid har kæmpet
for at få, vil have en ændret ud-
vikling til følge, siger borgmester
Edvard Møller. — Vi får en fabrik,
som er en af de mest moderne af
slagsen, og den vil med sikkerhed
skabe ændrede beskæftigelsesvil-
kår.
Fiskerflåden
— Men en så moderne fabrik vil
være nyttesløs, hvis vi ikke gør
kraftig indsats for at udvikle den lo-
kale rejefiskerflåde, for den træn-
ger virkelig til saltvandsindsprøjt-
ning, fortsætter Edvard Møller. —
Og en af vore største opgaver i kom-
munalbestyrelsen i den kommende
tid skal således være at støtte fiske-
rerhvervet kraftigt.
Borgmester Edvard Møller, Aasiaat.
— I hele Diskobugten trænger
rejefiskerflåden til omfattende mo-
dernisering. Udviklingen var jo ble-
vet standset, idet man mente, at den
bestående fiskerflåde var nok til at
forsyne de fabrikker, man har i
dag. Det har betydet, at fiskerne i
Aasiaat er kommet langt bagud. De
har forgæves søgt om støtte til for-
nyelse af flåden. Lad os regne med,
at situationen vil komme til at æn-
dre sig, nu da hjemmestyret har
overtaget erhvervsstøttelovgivnin-
gen.
I 1983 var der mellem Aasiaat og
de to byer i bunden af Diskobugten,
Qasigiannguit og Ilulissat, en ver-
bal krig om spørgsmålet om forde-
ling af råvarer til rejefabrikkerne.
De to kommuner frygtede, at en ny
rejefabrik i Aasiaat ville få negative
følger for råvareforsyningen til og
dermed beskæftigelsen i bestående
rejefabrikker. Men Edvard Møller
mener ikke, der er nogen grund til
ængstelse herom, blandt andet for-
di hjemmestyret har lavet en »flot«
fordelings-planlægning, som han
siger.
Befolknings-eksplosion?
— Regner I med tilflytning til byen
som følge af en ny rejefabrik?
— Vi er selvfølgelig beredt på en
vis bymæssig tilvækst som industri-
by. Men vi har ikke i sinde at anime-
re til tilflytning. Vi har jo også her i
byen boligproblemer som i mange
andre steder, svarer Edvard Møller
og tilføjer:
— Først og fremmest skal vi satse
på at komme af med de beskæfti-
gelsesproblemer, der længe har
trængt sig på. Og det er kommunal-
bestyrelsens erklærede mål at brin-
ge arbejdsløsheden ned til lavest
mulige niveau. Det har ærgret os
meget, at vi ikke fik støtte fra be-
sluttende myndigheder i vort ønske
om placering af en sodavandsfa-
brik i Aasiaat. Men vi har lagt dette
ønske på hylden — indtil videre —
da vi ved et møde med landsstyret
sidste efterår kunne konstatere vilje
til at støtte os på andre områder.
neKeromteKarit
Atuagagdliutine
- akiler.sinauvoK
Raajaleriffiliorfissami Tipitooq Kangillermi qaartiterineq aallartippoq.
Herpå Tipitooq Kangilleq, hvor rejefabrikken skal bygges, er udspræng-
ningsarbejdet begyndt.