Atuagagdliutit - 19.02.1986, Blaðsíða 3

nr. 8 1986
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3
Schweizimiut nunatsinni qulinik nukissiorfiliorumapput:
Nukissiassaq Europaliaassugartik
nukissiorfinnik taarserumavaat
Pilersaarutaat annertungaarami Kalaallit Nunaat nukissiorfeqarnerup
tungaatigut ajornartorsiutaarutitissinnavaat Namminersornerullutik
Oqartussaqarfimmi nangaakujukkallarput — »Inatsisitigut tunngavissa-
Qonngilagut«, Aatsilassanut ataatsimiititaliaq nalunaarpoq
Kalaallit Nunaanni nukissiorfeqar-
"ikkut ajornartorsiutit imaalitsi-
aannaq qaangerneqarsinnaapput
nunamut sunnguamilluunniit ani-
ngaasartuutaanngitsumik. Scweizi-
miut marluk Kalaallit Nunaaliarsi-
■nasut neriorsuutaat taama pileri-
nartigaat. Nassarsimavaammi quli-
nik erngup nukinga atorlugu nukis-
s>orfiliorni$$amut pilersaarutit,
taakkulu pilersinneqassapput nu-
kissiassanik nunanut allanut nioq-
qutissiornissaq eqqarsaa tigalugu.
Schweizimiut nunatsinni erngup
nukinga iluaqutiginiarusuttorujus-
suuaat, erngullu nukinga atorlugu
■nnaallagissiamik qulerarterutaa
taamaaliorsinnaatitaanissaminnut
akiliutigerusuppaat. Tamannalu
annikigisassaanngeqaaq. Taamaa-
iiornikkut ukiut tamaasa 50 millio-
ner kilowatt-timit innaallagissiorfi-
UP ataatsip kalaallinut tunniuttas-
sagaluarmagit. Tassalu katillugit
nkiumut 500 millioner kilowattti-
n«it. Assersuutitut taaneqarsinnaa-
v°q nukissaq ukioq 2000imi Nuum-
n>i pisariaqartissanganeqartoq
taakku affaattulluunniit annertuti-
gingitsoq.
Schweizimiulli taakkua Aatsitas-
sat pillugit siunnersuisoqatigiinnit
akuerineqassagaluarunik erngup
nukingata iluaqutigineqarnissaa ki-
siat neqeroorutigianngilaat.
Nukissiorfiimmi qulit sanane-
qassappata nunatsinnissaaq ce-
mentiliorfinnik qaartiterutissior-
finnillu suliffissualiortoqartaria-
qassaq. Nukissiorfiliorfissallu nu-
nagissartariaqartassammata qula-
rutissaanngilaq aamma sananeqar-
nerini suliffissarparujussuit piler-
sinneqassasut
Mianersorlutillu tunuarsimaartut
Schweizimiulli nunatsinni imator-
suaq ilassilluarneqarsimanngillat,
Aatsitassanullu oqartussaasoqar-
fimmiittut aamma tunuarsimaartu-
mik pissuseqarsimapput.
Sapaatit akunnerini pingasuni
Nuummiinnerminni naalakkersui-
sut siulittaasuat Jonathan Motz-
feldt, aammattaaq Aatsitassat pil-
lugit siunnersuisoqatigiinni siulit-
taasuusoq, pilersaarutiminnik saq-
qummiussiviginiartarsimagaluar-
paat iluatsitsinatilli.
Namminersornerullutik Oqar-
tussani atorfillit Aatsitassat pillugit
oqartussaasoqarfimmeersutut ili-
orsimapput, Aatsitassat pillugit
oqartussaasoqarfimmi Køben-
havnimiittumi oqarsimagamik:
»Kalaallit Nunaanni erngup nuki-
nga atorlugu nukissiorfinnik piler-
sitsiortornissamut akuersissuteqar-
nissamut ullumikkut inatsisitigut
tunngavissaqanngilaq«, taakku
taamatut siorna junimili schweizi-
miunut allassimapput.
Brintiliorniartut
Arthur von Rotz — siornatigut ato-
miliortuusimasoq aamma Ernst
Knecht — suliffiutilik — schweizi-
miut marluk taakku taama ateqar-
put, ullumikkut taakku Nuummiit
aallarput pilersaarutiminnik piviu-
sunngortitsiniaanertik nunaminniit
ingerlateqqissallugu.
Pilersaarusiarisimasaat ulluin-
narni ilisimaneqartunut assingu-
suunngillat, tamakkuninngali ilisi-
masaqartut oqaatigaat atorsinnaal-
luartuusut aammalu nukissiorfittut
nukissiassanillu nioqqutissiorner-
mi atorsinnaalluartuusut.
^Q-dan ser Admiralitetsøerne ud fra luften i dag. Det er de to bagerste øer, der skal forbindes med hinanden, ligesom
“e gøres landfaste med en dæmning til lystbådehavnen i Iggiaa, der skimtes i baggrunden. (Foto: Lisbet Lyager)
Tt -
ufniarsualiviup qeqertai silaannarmit ullumikkut taama isikkoqarput. Qeqertat ilorliit marluk imminnut atassuser-
neqasapput, Nuussuullu tungaanut nunniukkamik atassuserneqasallutik, ullumikkut umiatsiaaraatillit talittarfigi-
suata nalaatigut. (Ass.: Lisbet Lyager)
Admiralitetsøerne
bliver industriområde
Nuuk kommune har nu endeligt fået ministeriets
godkendelse til projektet
Efter adskillige års debat er det nu
tykkedes Nuuk kommune at få
Krønlandsministericts godkendelse
•il et projekt omkring Admiralitets-
®erne. De to største af øerne skal
f°rbindes med hinanden ved hjælp
^f opfyldning, og øerne skal gøres
’andsfaste med en dæmning. Der er
diedes skabt mulighed for at lave et
jjVt industriareal, hvor blandt andet
••en nye sodavandsfabrik skal ligge,
°Ptyser kommuneingeniør Erik
Vagn Hansen, Nuuk, til AG.
Der skal bruges omkring 16 mil-
lioner kroner til projektet, og disse
penge skal spares på andre anlægs-
opgaver i Nuuk, oplyser man fra
kommunens side.
Fra kommunalbestyrelsens side
har man været villig til at gå så langt
som at tillade kompenserende be-
sparelser på boligbudgettet, men
dette område kan dog friholdes, si-
ger borgmester Bjarne Kreutz-
mann.
Opfyldningen af arealet mellem
de to øer, der skal inddrages som
industriområde, kommer blandt
andet til at foregå ved dumpning af
affald. Der vil typisk blive tale om
for eksempel gamle bilvrag og an-
dre ikke-forurenende ting. Bagefter
skal området planeres med spræng-
sten.
Den dæmning, der skal gøre Ad-
miralitetsøerne landfast med
Nuuk, får sit udspring omtrent der,
hvor tunnelen ved Iggiaa munder
ud.
Det er meningen, at hele projek-
tet skal virkeliggøres over en tre-
årig periode. Når ministeriets andel
af projektet er færdiggjort, står
kommunen stadig for at skulle ud-
føre intern byggemodning i det nye
industriareal for et beløb, der kom-
mer til at ligge omkring fem til seks
millioner kroner.
Erngup nukinga atorlugu Kalaal-
lit Nunaanni nukissiorfiliussagunik
nukissiamik 90 procentia erngup
sananeqaataanik immikkoortitsi-
sarnermikkut pilersittarniarpaat.
Imeq innaallagissamik aqqusaar-
figitikkaanni sananeqaatai ilt brin-
tilu immikkuulersarput. Tassanilu
soqutigineqartoq tassa brinti.
Brint nillerteriarlugu imerpala-
sunngortinneqarsinnaavoq taama-
lu umiarsuartigut soorlu Europa-
mut assartorneqarsinnaalissalluni.
Taanna tassani nukissiorfinni alla-
tut ittuni ikummatitut atorneqar-
sinnaavoq, taamaiu innaallagis-
siuutigeqqinneqassalluni.
Tassaluuna tamanna von Rotzip
Knechtillu taama ungasitsigisumi
Kalaallit Nunaanni sanaartorniar-
nerminni anguniarniaraat.
Brint ikummatissaagami mi-
ngunnanngilluinnartoq Europami
piumaneqarluartussaavoq. Brinti-
liornermilu sinneruttussaq anner-
paaq tassaassaaq imeq minguilluin-
nartoq.
Ikummatissat minguitsut igitas-
sartaqanngitsut maannakkut Euro-
pami, eqqaavissaqarniarnikkut
ajornartorsiorfioqisumi piumane-
qartorujussuupput.
Allanngortariaqalerput
— Pilersaarutitta iluatinnaqutigaa
nukissiuutaasinnaasunik nutaanik
mingunnanngitsunillu pisariaqar-
titsilluinnalersimagatta, schweizi-
miut marluk AG-mut oqarput.
— Nukissiassap, taamaaliorluta
pilersissinnaasatta annersaa
Schweizimut nioqqutigisinnaassa-
varput — Tassanimi, Europap an-
nersaanittuulli nukissiornikkut al-
latut ingerlatsisoqartariaqalivip-
poq.
— Schweizimi atomitortunik tal-
limanik nukissiorfeqareerpugut,
nukissiorfiit aamarsuartortut uuli-
atortullu kingunipilui orpiit toqus-
sutigisarpaat, pinngortitallu gas-ia
aatsaat nunanit Europap kangia-
niittunit pissarsiarisinnaavarput.
— Nukissiorfinnik atomitortu-
nik pilersitsisoqaqqinnissaa innut-
taasut amerlanersaasa akerleraat,
tassami ilisimaneqanngimmat ta-
makku igitassartaat ulorianartunik
qinngornertaqaqisut qanoq isu-
mannaatsumik toqqortarineqar-
sinnaanersut.
— Taamaattumik Kalaallit Nu-
naanni erngup nukinga atorlugu
nukissiorfiliornikkut brintimik pi-
lersitsisarsinnaaneq periarfissaa-
voq iluatinnarluinnartoq, Knecht
von Rotzilu AG-mut oqarput.
— Isumaqarpugullu naapertuul-
luinnassasoq akuerineqassagutta
ukiumut 500 millioner kilowatt-
timit akeqanngitsumik kalaallinut
tunniuttassagutsigit. Erngummi
nukinga naammattoq maani ukior-
■ Hydrauliske
styremaskiner
• Fiskerispil • Capstanspil
• Slæbespil og hydrografiske spil
■ Hjælpespil til offshoreindustrien
• Stationære spil og beddingsspil
• Ankerspil, lortøpngsspil og laste/lossespil
1 Reservedele, service og vedligeholdelse
A/S MOTORFABRIKEN DAN
Høgevej 19
DK-6705 Esbjerg 0
Tel. 05 141522
Telex: 54160 dan dk
Telegramadr. danmotor
* AGENTUR FOR NORWINCH HYDR %
DÆKSMASKINERI OG BERGEN DIESEL
Arthur von Rotz: — Inuit atomip
nukinga ersigaat, aamarsuit uulial-
lu orpiit toquttarpaat, pinngortitap
gassia aatsaat nunanit Europap
kangianiittunit pissarsiarisinnaa-
varput. Taamaattumik brinti Ka-
laallit Nunaanni erngup nukinga
atorlugu nukissiorfiliornikkut pi-
neqarsinnaasoq mingutsitsinan-
ngilluinnartoq saattariaqalerpar-
put.
Arthur von Rotz: — Folk er bange
for atomenergien, kul og olie forpe-
st er og dræber vore skove, og for
naturgassens vedkommende gør vi
os delvis afhængig af Østeuropa.
Derfor er brint fra grønlandske
vandkraftværker et ægte alternativ
til dele af den nuværende energifor-
syning i Schweiz. (Foto: Lil)
passuarni pissarsiarineqarsinnaa-
juartussaavoq. Qanorsuaq eqqor-
tumik iluaqutiginiarneqarsinnaa-
soq.
*) kalallisullu.
PARTNER har et dansk
menusystem, så brugere
uden kendskab til edb og
programmering umiddelbart
kan anvende den.
Dette er væsentlig i dag, hvor
mi kroer og PC'ere har fået en
så stor udbredelse. *
Send nedenstående kupon til
Box 160.3952 Jakobshavn
Jeg vil gerne vide mere om
Regnecentralen's PARTNER og
beder om at få tilsendt
brochurer*'):
Navn: _________________________________
Adresse:_______________________________
Postnr. og by:_________________________
Tlf.: _________________________i_______
*) en original PARTNER pixy-bog medfølger.
GRØNLANDSKE
ANORAKKER
Sianerlutit angissusissaa oqaatigiuk.
Mersussavarput nassiullugulu.
De ringer og opgiver mål.
Vi syr og sender Dem varen.
AASIAAT-SYSTU E
<^>
Box 3.3950 Aasiaat
Tlf. 4 21 95 - 4 24 59