Atuagagdliutit - 19.02.1986, Side 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 8 1986
Sanaartornermut
llinniarfimmiut
annersarneqartartut
Sisimiuni ilinniagaqartut ilaat Sisimiut aviisianni
»Paortoq«-mi juullilivissoq ilanngussaqarpoq allalluni
Illuliornermut Sanaartornermullu Ilinniarfimmi
Sisimiuniittumi ilinniartuusut annersarneqartuartartut
Ilinniartoq (Jakob M.) allaat allap-
poq ilinniartut eqqississappata ilin-
niarfik illoqarfimmut allamut
nuunneqartariaqaraluartoq.
Sisimiuni annersaasoqartarne-
rarlugu allaaserisa taanna manna
tikillugu qisuariarfigineqarsiman-
ngimmat AG-ip Sisimiuni ilanngu-
tassiortuata Henry Sørensenip Illu-
liornermut Sanaartornermullu llin-
niarfiup inissiartaani ittuusoq Sø-
ren Munk oqaloqatigisimavaa:
— Ilinniartoq taanna allaaserisa-
qarnermi aqaguani ilinniarnermi-
nik naammassinnilluni illoqarfim-
minut angerlarpoq, sapaatilli akun-
nerini 40-ini maaniissimammat
maanilu ilinniartuusunut ittortaasi-
malluni allaaserisaa suusupagine-
qartariaqanngilaq. Ilinniartuutivut
illoqarfimmi pingaartumilli kater-
sortarfimmi, hotelimi qitigiartar-
fimmilu ajortumeerniarneqarta-
qaat, tamakkunani sinngassineq pi-
lersarmat (»arnaatitsinnik arsaas-
sanngilaatigut«). Illoqarfilli akaa-
reqatigiifiusutut tusaamaneqartu-
assappat paaseqatigiittoqarnerusa-
riaqarpoq — aammattaaq »takor-
nartat« tungaannut. Ilaat sapaatit
akunnerini 40-ini allallu quliinnar-
ni maaniittarput, ajortumeerneqar-
simasullu angerlarlutik oqaluttua-
raangata illoqarfipput tusaamaner-
lunneqalersarpoq, ineqarfimmi it-
tuusoq oqarpoq.
Ineqarfik allatut aaqqissuullugu
Søren Munk oqaluttuarpoq ilinni-
artut illoqarfimmi allamiinnermin-
ni ajornartorsiutigisartagaat ilinni-
Sisimiuni skolehjemsinspektøri Sø-
ren Munk, Sanaartornermik Ilinni-
arfik. (Ass.: Henry)
Skolehjemsinspektør Søren Munk,
Bygge- og Anlægskolen i Sisimiut.
(Foto: Henry)
artitaanermut pisortaqarfimmi
paasilluarneqarsimasut.
Nutaajulluinnartunimmi pisoqa-
lersimavoq Nuummi Centerkolligi-
ami Sisimiunilu Sanaartornermut
Ilinniarfimmi. »Inissiisarfippa-
laarneralli« peerniarneqarpoq a-
ngerlarsimaffippalaarnerulersinni-
arlugit. Taamaattumik ataatsi-
moortumik nerisaqartitsisarneq qi-
manniarneqarpoq. Kingusinneru-
sukkullu ineqarfiit aaqqissuussaa-
nerat allangortiterneqassaaq.
Ineqartitsiviit illorsualiat Sisi-
miuni arfineq-marluupput ilinniar-
tunit qulikkuutaartunit 12-ikkuu-
taartunilluunniit najugaqarfigine-
qartartut. Ilinniartulli ilaat 20-it
GTO-p inissiaataani najugaqaral-
larput.
Uinniarfiup inissaatai ikilisut
Ilinniartut 146-it inissaqartinneqar-
tussaagaluarput, barakkili ataaseq
20-inut inissalik peqqinnissakkut
qullersanit matuneqarsimavoq.
Matuneqaraluartulli aappa ilinni-
artunit iluarsaanneqarluni qulinit
ineqarfigineqaqqilerpoq. Taamalu
ilinniartut inissaat 116-iinnanngor-
put. Kingornali ilinniartut 20-it ine-
qarfiat ikuallappoq. Tamannalu
pisimavoq 1985-imi januariugaa.
Ilaatigut tamakku pissutaallutik
nutaamik aaqqissuussisoqalerpoq:
— 60-ikkunni atugaasimasut al-
lanngortinngivillugit 1986-imi ator-
neqarsinnaanngillat. Ilinniartut
namminneerlutik inimik matui par-
naarsinnaasariaqarpaat.
Imminnut
isumagisartussanngormata
ilinniartut ikilipput
Ukioq atuarfiusoq 1985/1986 aal-
lartimmat allatut ingerlatsisoqaler-
poq. Ilinniartut tamarmik immik-
koortunik ineqalermata. Ilinniar-
tut 10-1 2-ikkuutaarlugit illorsualia-
nut inissinneqartalerput, tamarmil-
lu immikkut ullormut 50 kr-inik
atugassinneqartalerlutik.
Ineqarfiit tamarmik igaffeqar-
fiit, ilinniartut namminneerlutik
nerisassiorfigisartagaannik. Neri-
sarfiusimagaluartullu katersuut-
tarfittut, oqalugiartitsisarfittut, su-
kisaarsartarfittut assigisaattullu
atorneqalerput.
Isertorneqanngilaq tamatumuu-
nakkut EFG-mi ilinniartitsineq aki-
sunerulersoq. Ilinniartut 1984-imi
48%-inik ikileriarput, oqartoqar-
porlu inerlugu ataatsimik ilinniar-
Ilinniartut tamarmik kisimiillutik ineqarput, kisianni nuannertaqaaq pu-
laartoqarluni, ingammik piumagaanni matu matusinnaagaanni.
(Ass.: Henry)
Alle bor på enkeltværelser, men derfor kan det selvfølgelig være rart at få
besøg — bare man kan lukke sin dør, hvis man har lyst. (Foto: Henry)
titsineq 1 mio. kr-qalersoq.
1985-imi ilinniartut sunniuteqa-
qataanerulerlutillu akisussaaqataa-
nerusinneqarput. Tamatuma ki-
nguneraa manna tikillugu ilinniar-
toq ataasiinnavik taamaatissimam-
mat, 1984-imi ukiup taamaalinera-
ni 25-it taamaatissimagaluartut.
Taamatullu aalajaatsigiinnassap-
pata ilinniartumut ataatsimut ani-
ngaasartuutit 3A mio. kr-inut ap-
passapput.
Soraarsitsisoqanngilaq
Isumaqarnaraluarpoq nutaamik
aaqqissuussineq soorlu igaffimmi
sulisut soraarsitaanerannik kingu-
neqarsimassagaluartoq, taamatulli
pisoqanngilaq. Igaffeerunnikkum-
mi sipaarneqartut ilinniartut aki-
kitsumik kalaaliminersiniarfigisin-
naasaannik niuertarfeeraliorner-
mut atorneqarput. Sulisullu sinneri
agguataarlugit ineqarfiitt sukisaar-
sartarfiini eqqiaasunngortinneqar-
put. Sulisullu ilaasa perorsaaner-
mik ilinniagaqarsimasut ineqarfin-
ni ataasiakkaani sunngiffimmi
sammisassaqartitsiniarneq isuma-
gisassarisarpaat.
Tamatumalu sunniutaasa ilagaat
ilinniartut maannannaq angerla-
kaasarunnaaminerat. EFG-mi ilin-
niartitseriaase atorluarneqarpoq.
Taamaatiinnarnikkullu ilinniartu-
galuartut inuttut nakkakattartar-
nerat pingitsoorneqarsinnaaler-
poq.
Sanaartornermut Ilinniarfik as-
sassornerinnakkut ilinniarfiunngi-
laq aammali innuttaaqataalluarnis-
samut ilinniarfiulluni, ineqarfimmi
ittuusoq Søren Munk oqaluttuar-
poq. Henry
lgaffiit ilaat Søren Munk-imit alakkarneqartoq. (Ass.: Henry)
Her et køkken i en af bo-enhederne. Skolehjemsinspektør Søren Munk »in-
spicerer«. (Foto: Henry)
Atuanngiffiup nalaani sammisassanut inissaqarnerulerpoq. Tamanna pi-
sinnaalerpoq ataatsikkut nerisarnerup tamaatinneqarneratigut.
Der er mere plads til hobbyrum, efter at fællesspisningen er ophørt.
(Foto: Henry)
Om legemligt og psykisk på
elever fra Bygge- og Anlægskolen
Det lokale blad »Paortoq« i Sisimiut bragte umiddelbart før jul et indlæg fra en elev,
der påstod, at overfald på Bygge- og Anlægskolens elever var daglide begivenheder i
Sisimiut
Eleven (Jakob M.) mente sogar, at
skolen burde flyttes til en anden by,
hvor eleverne kunne være i fred.
Da der endnu ikke har været
reaktioner på den påståede terror i
byen, har AG’s korrespondent i Si-
simiut, Henry Sørensen opsøgt
Byggeog Anlægskolen og har talt
med skolehjemmets inspektør, Sø-
ren Munk, der siger:
— Eleven, der har skrevet det,
rejste dagen efter tilbage til sin
hjemby — efter afsluttet skole-
ophold — menda han har kendt
forholdene i byen efter 40 ugers op-
hold og samtidig har været elev-
rådsformand, må man nok tage sa-
gen alvorligt. Mange har dårlige op-
levelser i byen, især i forsamlings-
huse, hotel- og diskotek, steder
hvor en naturlig jalousi vel er til ste-
de (»de skal ikke komme her og tage
vores piger«).
Men hvis byen fortsat skal leve op
til sit ry som en venlig og fredelig
by, må man nok være indstillet på
en bedre forståelse — også over for
de »fremmede« i byen. Nogle af
disse skal være her i 40 uger, andre
kun i 10, men alle rejser tilbage til
deres hjemby og beretter omm op-
holdet her, og hvis de får en dårlig
behandling ødelægges vort ry som
en rar by meget snart, siger skole-
hjemsinspektøren.
Ny struktur for indkvartering
Søren Munk fortæller videre, at
man i uddannelsesdirektoratet har
stor forståelse for de problemer,
eleverne får, når de i længere eller
kortere tid skal indkvarteres i en
fremmed by.
Der er derefter indført en helt ny
struktur to steder i Grønland, på
Centerkollegiet i Nuuk og her på
Bygge- og Anlægskolen, Sisimiut.
Det er meningen, man skal føle sig
hjemme, og »institutionspræget«
skal fjernes. Derfor er først den sto-
re fællesspisning afskaffet. Hvor
mange familier spiser sådan? — Og
dernæst er indretningen i de mange
beboelsesblokke ændret.
I Sisimiut er der ialt 7 blokke, og
nu bor der på hver af disse 10-12
mand. 20 af skolens elever indkvar-
teres midlertidigt i GTO.
Skolehjemmets kapacitet
formindsket
Oprindeligt var skolehjemmet nor-
meret til 146 elever, men sundheds-
myndighederne lukkede en barak
med plads til 20 elever. En anden
blev ligeledes lukket, men som et
elevprojekt blev det hurtigt istand-
sat, dog nu med plads til kun 10 ele-
ver. Man var således nået ned på
116 elever. Og så brændte en blok,
normeret til 20 elever. Dette skete i
januar 1985.
Måske har disse begivenheder
været medvirkende til den nye
struktur, idet man sagde:
— Det kan ikke være rimeligt, at
beboelse 1986 skal være lavet midt i
60’erne uden særlige ændringer.
Og det kan ikke være rimeligt, at en
elev ikke kan lukke/låse sin egen
dør!
Egen økonomi medførte strakts
stor nedgang i elevfrafald
Fra skoleårett 1985/86 indførtes
den nye struktur. Alle elever bor nu
på enkeltværelser. 10-12 elever er
samlet i en blok, og hver blok tilde-
les et beløb, svarende til 50 kr. pr.
elev pr. dag.
Bo-enhederne har deres eget køk-
ken, laver selv maden osv. Og de
gamle »store« rum bliver nu brugt
til samlingsrum, foredrag, bordten-
nis m. v.
Der har aldrig været lagt skjul
på, at det var dyrt at uddanne en
EFG-elev. I 1984 var elevfrafaldet
48%, og man nævnte derfor tallet 1
million kroner pr. færdiguddannet
elev.
1 1985 indførtes større elevindfly-
delse, ansvar m.v. Resultatet blev,
at kun een elev er rejst på nuværen-
de tidspunkt, på samme tid 1984
rejste 25 elever. Hvis denne stabili-
tet varer ved, kan omkostningerne
for en elev straks nedsættes til 3A
miil. kr.
Ingen personale-afskedigelse
Umiddelbart skulle man tro, den
nye struktur ville medføre afskedi-
gelse af f.eks. køkkenpersonale,
men det er ikke tilfældet. Man
fandt ud af at bruge det gamle
»storkøkken« og dets personale til
en engros butik, hvor eleverne kun-
ne købe — især grønlandsk pro-
viant — rimelig billigt. Rengøring-
spersonalet skulle dels stadig rengø-
re fritidsområdet, dels blev de for-
delt på de enkelte blokke. Og ende-
lig de ansatte pædagoger — specielt
ansat til at varetage fritidsområdet,
ja, de blev en slags konsulenter i de
enkelte bo-enheder.
Samfundets fortjeneste ved den
nye ordning er herefter, at vi und-
går de dyre rejser ved afgang i utide.
Vi får fuld udnyttelse af kapacite-
ten på EFG-skolen. Og endelig und-
går vi de sociale nederlag, noget der
i forvejen koster samfundet alt for
mange penge.
En uddannelse på Bygge- og An-
lægskolen er ikke blot en hånd-
værksmæssig uddannelse, det er
også en uddannelse til samfunds-
borger, slutter skolehjemsinspek-
tør Søren Munk. Henry