Atuagagdliutit - 12.11.1986, Blaðsíða 12

12
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 46 1986
Oqallinneq • Debat
Kingumut ilinniartoq
All.: Jakob Ludvigsen, At tu
Naalakkersuinermik suliaqartut inuusuttamik
ilinniarluarsimanissaat pingaarteqaat, taamaattorli
inuuniarneranni tarnikkut timikkullu atugarisaat
qissimilaassanagillusooq. Oqartuarpulli »Nunatta
inuusuttut siunissarigaat«
Allaat ilaatigut ullumikkut nuna-
qarfimmiut irnutut qatagiinnagaa-
tigilersimapput, ilinniartunngor-
tinneqartarput ilinniarnertik naam-
massigunikku amerlanertigut nu-
naqarfitsik uterfigeqqinnagu illo-
qarfinni sungiusimanngisaanni i-
nuutissarsiortussanngorlugit. Ta-
mannalu kinguneqarajuttarpoq a-
jornartorsiutinik naatsorsuutigisi-
mannngisaannakkanik naapitaqar-
talernermik, ussernartunut qanin-
nerulerneq, tamatumalu kinguneri-
saanik inuiaqatigiinnik nalilerne-
qarajuttarlutik »una inuk taamaat-
tuugami suliffimminik paarsisin-
naanngilaq«, tunuliaqutaasut suu-
nerinik paasinnillannguaratik. A-
joraluartumik nunaqarfimmi ag-
gerfigisamiit suliffisaqarniarnerup
periarfissaqartitaarpiannginnerata
kingunipilugisaanik.
Minnerunngitsumilli ullumikkut
annertunerpaamik eqqugaasarput
inuusuttut angajoqqaat meerallit,
ilinniaqqinnissaminnut kajumillu-
tik periarfissarsiortut. Tamatigum-
mi oqarfigineqarajuttarput »ilinni-
arnersi aallarteqqissinnaavarsi
meerarsi ilaginagu, ilaginiarussiuk
inissaqanngilasi!« Tamatumalu
kingunerigajuttarpaa meeqqap a-
saneqarnermik, kissalaamik ataa-
taminik anaanaminillu pisariaqar-
titsileruttorfiata nalaani, meeraq
qimallugu ukiut arlerlugit ilinniar-
tariaqalernermik. Kingunerisin-
naavaalu meeqqap kinaassutsimik
perorsagaanerminik nalorninartor-
siulernera, ineriartornermini mi-
kinngitsumik inuuneranut sunniu-
teqaratarsinnaalluartoq. Taamaa-
lilluni angajoqqaaminik tatiginnin-
nera nakkarsarujussuarneqarsin-
naalluni, angajoqqaat meeqqallu
pisuussutiginngisaannik. Politik-
kikkulli iluarsartuussisimanerup
kingunerisaanik taamatut anner-
tuumik eqqugaasariaqartarlutik.
Uffa pitsaanerussagaluartoq a-
ngajoqqaat ilinniarnerminni mee-
rartik ilagiinnavittartuuppassuk,
taamaalilluni meeraq pisariaqarti-
taminik annaasaqartassanngikka-
luarpoq. Kiisalu meeqqap mikiner-
mininngaanniit paasereertassaga-
luarpaa ilinniartunik angajoqqaa-
qarluni qanoq inuunerup ingerla-
sarnera, kiisalu ilinniartuunissami-
nut kajumissuseqalernissaa taa-
maalilluni mikinngitsumik ikorfer-
sorneqalissagaluarluni, inuunermi-
ni patajaallisaatigisinnaagaluarlu-
gu.
Ullumikkut nalileqqittariaqaler-
parput politikkikkut qitiusumik a-
qutsineq, minnerunngitsumik isu-
maginninneq, ilinniartitaaneq, i-
nuutissarsiorneq suliffeqarfinnilu
ataavartunik ingerlatsineq. Ullu-
mikkut qalliinnarsiortumik inger-
latsineq pivallaarunnaarlugu. Mi-
serratissaanngitsumik oqartaria-
qarpugut politikkimik suliaqartor-
tagut suliaminnik anngussisin-
naanngitsut, imaluunniit suliassa-
mik suunerinik paasinnissiman-
ngitsut, annertunertigut atorfilitta-
mik neqeroorutaat tunngavigalugit
ingerlanneqalersimasut. Kanngu-
naannarpulluunniit Inatsisartuni i-
laasortat immikkoortumi qinigaaf-
fimminni qinersisitik ukiumut ilaa-
tigut alakkarneq ajormatigik, ilaa-
tigullu piviusorsiorpalaanngitsu-
mik tusaamasaannarminnik aallaa-
veqarlutik oqaluuserisassanngor-
titsiniartarlutik. Eqqortumik oqa-
raanni pitsaaneruvoq, nunaqarfiit
ullumikkut illoqarfinnut naleqqiul-
lugit piorsaavigineqanngitsut. O-
qarluartaarutaannarnik oqarto-
qartaraluarpoq ullumikkut nuna-
qarfiit piorsarneqarnerat nammi-
nersornerulernitta kingorna anner-
tuumik ingerlanniarneqartoq. Ta-
makku oqarluartaarutit annertune-
rusumik nunaqarfimmiunut nikas-
saataannartullusooq ittut nunaqar-
fimmiunut malunniunneq ajorput,
asulilu isumalluarsaarutaaginnar-
tarlutik.
Naliligassarput tassaalerpoq inu-
iaqatigiit inuuniarnerminni ullu-
mikkut pisariaqartinnerpaasaat
suunersut, ataatsimoorussamik i-
ngerlatsineq atuutsillugu tamakkua
aaqqitsinnagit tamatta naammagi-
simaakkatsinnik ingerlatsisoqaler-
sinnaanngilaq. Ullumikkut inuku-
lunnguusugut kalaallit inuiaqatigiit
atugarisatsinnut inuuniarnikkullu
akisussaassutsimik ingerlatsiner-
put suunngippallaarnera naalak-
kersuinermik suliaqartut paasisari-
aqalerpaat. Inuiaqatigiinnik nukat-
sitsineq tatiginninnginerlu pisaria-
qalerput unitsissallugit piiaarner-
paamik. Tunngaviusumillu kimi-
limmik Inatsisartugut ingerlatsissa-
gunik piffiit qinigaaffitik ornillugit
isumasiornerusariaqalerpaat, asuli
ingillutik puallarserusaaginnara-
tik.
Officielt
Under 26. september 1986 er der i
Aktieselskabs-Registeret, Afdelingen for
anpartsselskaber optaget følgende ændrin-
ger vedrørende »OAP 5400 ApS« af God-
thåb:
Carsten Højer Jensen er udtrådt af, og
Sonja Nielsen, Nugssuaq 55 C, 14, 3900
Godthåb, Grønland er indtrådt i direktio-
nen. Vedtægter ændret: 26. februar 1986.
Selskabets navn er: »J. O. D. CONSULT
ApS«. Postadresse: Postbox 129, Aqqusi-
nersuaq 12,3900 Godthåb, Grønland. Sel-
skabets formål er at drive handel, konsu-
lentvirksomhed, investeringsvirksomhed
og anden efter direktionens skøn dermed
beslægtet virksomhed.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 30. oktober 1986.
Officielt
Under 23. seplember 1986 er der i Aktie-
selskabs-Registeret, Afdelingen for An-
partsselskaber optaget følgende ændringer
vedrørende »EJENDOMS- OG F1NAN-
CIERINGSANPARTSSELSKABET AF
1/9 1982, FIOLSTEINSBORG« af Fiolste-
insborg:
Under 14. april 1986 er selskabets vedtæg-
ter ændret. Selskabets hjemsted er Vejen
kommune, postadresse: Gyvelvej 18,6600
Vejen. Under samme dato er det besluttet
at lade selskabet træde i likvidation. Direk-
tionen er fratrådt. Til likvidator er valgt:
Advokat Keld Lauenborg, Korsgade 2 A,
6600 Vejen. Selskabet tegnes af likvidator
alene.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 30. oktober 1986
»Egoisternes Landsforbund«?
Af Lars Emil Johansen, politisk ordfører for Siumut
Under aftenradioavisen søndag den 9. november blev 5 ejere af rejetrawlere citeret
for i stærke vendinger at k,
Selvfølgelig forstår vi udmærket, at
vort parti bliver kritiseret af en
gruppe, som har i sinde at danne de-
res eget parti, hvis ikke de gjorde
det, ville de jo ikke have andet at
tale om.
Det er nu på tide, at vi kommer
med en klar redegørelse fra vort
partis side.
Det påstås, at vi »chikanerer de
erhvervsdrivende«. Lad os lige se
på realiteterne.
Vi skal gøre opmærksom på, at
vort parti gennem Landsstyret har
realiseret følgende til fordel for er-
hververne i år.
1) Fangernes indkomster steg
med 26,1 procent, da Landstin-
gets tilskud til sælskind blev sat
op med 40,3 procent
2) Der er afsat næsten 40 miil. kr.
i 1987 til erhvervsstøttelån til
små renter ved nyetablering
3) Der er afsat næsten 32 mili. kr.
til indhandlingstilskud
4) Bare i år er der uddelt licenser
til private rejetrawlere, der fi-
sker på licenser for i alt 34.000
tons rejer, og disse har en værdi
af ca. 830 mili. kr. udregnet i de
nuværende priser
Så påstås det, at vort parti »chi-
kanerer de erhvervsdrivende«! Og
så påstås det ovenikøbet, at vort
partis erhvervspolitik ikke tager
højde for Grønlands fremtid!
Der er i Hjemmestyrets produk-
tionsvirksomheder beskæftiget
2.218 personer. For at beskæftige
disse lander private fiskere deres
fangster af fisk, og derudover giver
isere vort partis politik
Hjemmestyrets trawlere beskæfti-
gelse gennem deres landinger af re-
jer og andre fiskearter, og disse gi-
ver lønindtægter for ca, 258 miil.
kr. Som følge af alt dette har kom-
munerne et skatteprovenu på ialt 60
mili. kr.
Så påstås det, at vort parti ikke
tænker på Grønlands fremtid i sin
erhvervspolitik.
De fremførte eksempler viser
med al tydelighed, at de forhold,
som bliver påpeget af denne gruppe
personer, som påstår at ville være
med til at danne et nyt parti, over-
hovedet ikke har bund i virkelighe-
den, og at de er fuldstændig grebet
ud af den tomme luft.
Hvad er mon deres baggrund for
at prøve på at genere vort parti med
en argumentation, som ikke har rod
i virkeligheden?
Rige qallunaat skal ikke afløses af
rige kalaallit
Der synes kun at være et svar, nem-
lig: Nogle af vore landmænd her i
Kalaallit Nunaat er begyndt at ef-
terligne andre i verden, således at de
ikke vil dele goderne med andre.
Der er iblandt os personer, som
ikke ønsker at dele SAMFUN-
DETS GODER med andre medbor-
gere, idet de ønsker selv at eje samt-
lige goder.
Fra SIUMUT vil vi hverken nu el-
ler i fremtiden støtte, at en lille be-
folkningsgruppe er alene om at
nyde godt af erhvervsindtægterne.
Vi grønlændere har måttet rette os
efter afgørelser fra rige qallunaat.
Dette forhold er nu ved at blive ret-
tet op, derfor ønsker vi ikke, at de
rige qallunaat afløses af rige kalaal-
lit! Vore ressourcer tilhører hele det
grønlandske folk, og hele det grøn-
landske folk skal nyde godt af dem-
Alt dette i erindring vil vi fra SlU-
MUT’s side selvfølgelig,som det er
vor sædvane, byde det nye parti vel-
kommen i den politiske arena,
eventuelt vil vi være med til at øse
ud af vore politiske erfaringer, for
at hjælpe partiet, selv om de åben-
bart agter at bekæmpe os.
Det er langt fra en grønlandsk
tankegang at ville være alene orn
ressourcerne, det er en usmagelig
form for hovmod. Når personer,
der ikke ønsker at dele goderne med
andre i Kalaallit Nunaat for selv at
blive endnu rigere, vil danne deres
eget parti, vil det være mest passen-
de, t de kalder deres parti for »Egoi-
sternes Landsforbund«, så ville de
ikke narre det øvrige samfund.
Vores parti finder det vigtigt, at
udnyttelsen af vore levende res-
sourcer kommer de fleste i samfun-
det tilgode, og derfor vil vi til
Landstingets marts-samling fuldfø-
re forslaget til ændring af fiskeri-
loven fra Landsstyremedlemmet
for fiskeri, der er fra SIUMUT, ef-
'ter at have foretaget grundige for-
beredelser. Gennem denne ændring
får unge grønlændere, der øsnker at
være med i de steder, hvor fiskeriet
giver de største indtægter, mulig-
hed for at deltage, således at dette
danner modvægt til, at få rige bliver
rigere.
Men det er heldigvis sådan, at
ikke alle trawlerejere er egoister.
»Namminissarsiortut
Sapaammi 9/11 unnukkut radio-
avisimi issuarneqarput raajarniuti-
nik aalisariutaatillit tallimat oqaat-
sit sakkortoqisut atorlugit partiitta
naalakkersuinikkut ingerlatsinera-
nik uparuartuisut.
Soorunami paasilluarsinnaavar-
put partiiliornissamik eqqarsaatillit
partiitsinnik uparuartuissappata,
taamaliunngikkunimmi allanik o-
qaaseqarnavianngimmata.
Maannakkut pisariaqalerpoq er-
sarissumik tuningitsinningaanniit
erseqqissaateqassalluni.
Inuutissarsiortuninngooq »inuk-
kutilliivugut kamassaarillutaluun-
niit.«
Ataguli pissutsut piviusut misis-
suataalaariartigik. Ukioq manna
partiitta naalakkersuisutigoortu-
mik inuutissarsiortunut sunniuti-
limmik naammassisai makku er-
seqqissaatigilaartigik:
1) Piniartut aningaasat isertitaat
26,1 pct-imik qaffapput, Inat-
sisartut amminut tapiissutaat
40,3 pct-imik qaffammat.
2) 1987-imut inuutissarsiutitaar-
niarlutik taarsigassarsiniartu-
nut aningaasat erniakitsumik
atukkiussassat 40 mio. kruu-
ningajaat aningasaliissutissa-
tut immikkoortinneqarput.
3) 1987-imut aningaasat 32 mio.
krunningajaat tunisat akiinut
Inatsisartut tapiissutissaannut
immikkoortinneqarput.
4) Ukioq manna kilisaatinut aku-
ersissuteqarlutik raajarniartu-
nut, namminersortunillu pigi-
neqartunut, raajat katillugit
34.000 tonsit miss. pisassissuti-
gineqarput, taakkualu raajat
ukioq manna akiinut agguaqa-
tigiissiillugu naatsorsoraanni
830 mio. kruunit miss. naleqar-
put.
Aaligooq parteerput inuutissar-
siortunik »inukkutilliisoq kamas-
saarisorlu!« Aaligooq partiitta i-
nuutissarsiutitigut ingerlatsinera
Kalaallit Nunaata siunissaa eqqar-
saatiginagu ingerlatsinerusoq!
Namminersornerullutik Oqar-
tussat tunisarsiorfiini inuit suliffis-
saqartinneqartut 2.218-upput.
Taakualu suliassaqarnerannut ka-
laallit aalisartut namminersortut
tulaassuipput, taassumalu saniati-
gut namminersornerullutik oqar-
tussat kilisaataat raajanik aalisak-
kanillu tulaassuinermikkut suliffis-
saqartitsisuullutik 258 mio. kruunit
missiliorlugit isertitsissutaasunik a-
kissarsiatigut. Tamakkua kingune-
rannik kommunit akileraarutitigut
isertitaat katillugit 60 mio. kruuni-
nik annertussuseqarput.
Aaligooq partiitta ingerlatsiner-
mini nunatta siunissaa eqarsaati-
ginngikkaa!
Tamakku assersuutitut taane-
qartut uppernarsarpaat partiilior-
niarlutinngooq pilersaaruteqartut
ilaat taakkua uparuartugaat eq-
qunngilluinnartut taamungaaan-
narlu oqaatiginninnerullutik.
Sunamiuna pissutigalugu taama
eqqunngitsut atorlugit ajortisaari-
niaraluartut?
Akissutissaq tassa kisimiusori-
narpoq kalaaleqatitta ilaat silarsu-
armiut allat taamaattortaat assiga-
lugit iluaqutissanik kisermaassini-
artunngorsimanerat. Akornatsinni
inoqalersimavoq ataasiakkaanik
INUIAAT PISUUUSSUTAAN-
NIK inuiaqatiminnik erliguussisu-
nik, pisuussutinik namminneq kisi-
mik piginnittuujumasunik.
Inuit ikittunnguit inuutissarsior-
nikkut iluanaarutissanik kisimik i-
luanaarutissaqartinnissaat SIU-
MUMI tapersersulinngisaannassa-
varput. Uågut kalaallit siornagut
naalagarsiortitaasarsimavugut qal-
parti-at?«
lunaanit pisuunit. Tamanna qaa-
ngiukkiartortillugu kalaaleqatit-
sinnit pisuunit naalagarsiortinne-
qalerumanngilagut! Pisuussuti-
vummi inuiaat kalaallit tamatta pi-
gaavut tamattalu iluaqutiginiagas-
saralugit.
Tamakku eqqarsaatigalugit par-
teertaassaq taanna soorunami SIU-
MUM1T pisarnitsitut naalakkersu-
inikkut sulinermut tikilluaqqussa-
varput, immaqalu naalakkersui-
nikkut sulinermik ilinniartitseqa-
taassalluta, naak sorsunniarluta si-
unertaqafpalukkaluartut.
Pisuussutinik kisermaassilluni
ingerlatsiniarsarineq kalaalerpa-
lunngilluinnartoq ikuunnanneru-
voq kusanaatsoq. Kalaaleqatit erli-
guullugit nammineq kisimik pi-
suunngornerunissaminnik siuner-
taqartut partiiliussagunik immin-
nut »namminissarsiortut partiiat«-
nik taassagunik inuiaqatiminnik
salloqittaannginnerussagaluarput.
Pisuussutitta uumassusillit ilua-
qutigineqarnerat sapinngisamit a-
merlasuunit peqataaffigineqarnis-
saa partiitsinni pingaartitarilluin-
naratsigu siumukkormioqatitta aa-
lisarnermut naalakkersuisup aali-
sarneq pillugu inatsimmik allan-
nguutissatut siunnersuutaa suku-
miisumik pilersaarusioreerlugu
martsimi ataatsimiilerutta inerlugu
suliariniarparput. Taanna aqquti-
galugu kalaaleqativut inuusuttut
aalisarnerup iluanaarnarnerusor-
taani peqataajumasut ammaanne-
qassapput aqqutissiuunneqarlutil-
lu, ataasiakkaat pisuunngorniarsa-
rinerannut illua’tungililiullugu.
Qujanaqaarli kilisaatillit tamar-
mik namminissarsiortuunngimma-
ta.
Lars Emil Johansen,
Siumup naalakkersuinikkut
oqaaseqartartua.