Atuagagdliutit - 26.11.1986, Blaðsíða 15

NR. 48 1986
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
15
lyskit ilisimatuui Kalaallit Nunaannilu Aalisarnermik Pinngortitamillu Misissuisoqarfimmeersut suleqatigiillu-
orput. Aajuna » Walther Herwig«-imi ilisimatuut ilaat Nuummi Biologstationimut pulaartoq.
Oer hersker det allerbedste samarbejde mellem de tyske videnskabsfolk og Grønlands Fiskeri- og Miljøundersøgel-
Ser- Her er medlemmer af » Walther Herwigs« videnskabelige stab på besøg på Biologstationen i Nuuk.
Torskefiskeriet tidligst
på fode igen omkring 1990
o
Argangene 1984 og 1985 ligger langt over gennemsnittet, men stor tilbageholdenhed
nødvendig i fiskeriet, siger tysk videnskabsmand
Torskebestanden ved Grønland er
yed at komme sig efter isvinter —
Perioden 1981 til 1984. Årgangene
1984 og 1985 ligger langt over det
sædvanlige gennemsnit og skulle
sagtens kunne danne baggrund for
en ny og kraftig gydebestand. Men
det er nødvendigt med tilbagehol-
denhed i fiskeriet. Og trawlfiskeri i
større målestok må frarådes helt
frem til begyndelsen af 1990-erne.
Ellers risikerer vi at tabe det hele på
gulvet igen, for bestanden af gamle
fisk er i øjeblikket næsten lig nul.
Dette er det meget lovende, men
også advarende budskab, der kom-
mer fra tyske fiskeribiologer efter
årest undersøgelsestogt i Grønland
med forskningsskibet »Walther
Herwig«. Og togtets videnskabelige
direktør, dr. Joachim Messtorff,
lader ingen tvivl tilbage om budska-
bets alvor:
— Får torskene lov at være i fred
frem til begyndelsen af 1990-erne,
er der næppe tvivl om, at bestanden
kan reddes. Men startes der fiskeri i
stor stil, inden årgangene 1984 og
1985 er kønsmodne, er det lige så
sikkert, at bestanden ødelægges.
Vandet bliver varmere
I videnskabelige kredse er man ef-
terhånden ikke mere i tvivl om årsa-
gerne til torskens forsvinden. Vin-
trene 1981 til 1984 var så unormalt
kolde, at de lave temperaturer gjor-
de meget kraftige indhug i yngelen.
Fiskeriet blev imidlertid ikke redu-
ceret i takt med den mindre tilgang
af ungfisk, og derfor kom katastro-
fen.
Betaling af regninger. Overførs-
ler til og fra udland. Fondsori-
entering. Investeringer i obliga-
tioner. Aktieinvestering. Pan-
tebreve. Lønservice. Valutaser-
vice -eller hvad De måtte øn-
ske.
Siunnersuineq kiffartuussiner-
lu atitooq pitsaasorlu tamati-
gut anguniarumavarput.
Nuna Bank a/s
Suli pitsaanerusumik kiffartuussiumavugut
For en endnu bedre service
Nuna Bank har pr. 13.10.1986 tilsluttet sig et af Dan-
< mark's største EDB-centre SDC og har dermed indført
g den nyeste generation af bankterminaler.
z
5 Vi glæder os til i fremtiden at kunne give Dem en end-
‘ nu bedre betjening.
i VELKOMMEN.
Nuna Bank 13. oktober 1986-imiit qarasaasianut nu-
taalianut ikaarsaarpoq SDC-mut Qallunaat Nunaanni
qarasaasiaqarf iit annersaasa ilaannut attaveqalerluni.
Taanna aqqutigalugu nuannaarutigaarput qilanaaruti-
galugulu siunissami suli pitsaanerusumik kiffartuus-
sinnaalerumaarlutit.
blev begrænset, og de fremmede
skibe i området fik alle en canadisk
Efter 1984 har billedet imidlertid
skiftet så meget, at temperaturen i
havvandet omkring Grønland nu er
langt over normalen. Efterårs-
målingerne på Fyllas Banke ud for
Nuuk viser således i år tempe-
raturer, der ligger næsten 1 grad
over normalen. Og en sådan forskel
er både meget stor og betydnings-
fuld.
Oceanograf Manfred Stein var
også med på »Walther Herwigs«
togt i Grønland, og han mener, at
sådanne kuldebølger kommer tilba-
ge med en eller anden form for re-
gelmæssighed.
— Derfor er det så vigtigt at hol-
de øje med klimasvingningerne, så
der i tide kan iværksættes begræns-
ninger i fiskeriet, siger de to vi-
denskabsmænd samstemmende til
AG.
Det lykkedes i Canada
Typisk for disse kuldebølger er, at
de beskriver en slags cirkelbevægel-
se hen over Nordatlanten. Den
grønlandske kuldebølge blev såle-
des også registreret ved Newfound-
land, hvor den ligeledes gav store
afbræk i torskebstanden.
Canadierne var imidlertid på
vagt og satte ind med et meget re-
striktivt fiskeriprogram.
Canadiernes egen fiskeriindsats
kontrollør med, så man kunne have
hånd i hanke med ressourcebelast-
ningen.
— Disse tiltag lykkedes faktisk i
fuldt omfang, og bestanden af
torsk ved Newfoundland er så godt
som i orden igen, siger Joachim
Messtorff.
1986-årgangen mangler
Torskelarverne klækkes om for-
året, og når »Walter Herwig« er på
efterårstogt i Grønland, får man
traditionelt en del af årets yngel
med i det forsøgsfiskeri, der gen-
nemføres.
Noget overrasket blev man dog i
år, da der slet ikke var 1986-torsk
med i fangsterne.
Dette kan betyde, at årgangen fra
i år atter er dårlig, men der kan også
være en sammenhæng mellem togt-
tidspunktet og de manglende 1986-
torsk.
— Vi har i år gennemført efter-
årstogtet cirka en måned tidligere
end normalt, og vi må da håbe, at
det er grunden til, at vi slet ikke har
set 1986-torsk, siger Joachim Mes-
storff.
Da vi fra AG talte med de tyske
videnskabsmænd, havde »Walter
Herwig« afsluttet undersøgelse-
sprogrammet for strækningen fra
Kap Farvel til Nuuk. Forud var gået
undersøgelser i farvandet ved Øst-
grønland.
Aliikkutassiaq
saqqummerpoq!!
Oqaluttuat assigiinngitsut 7-uk atuarneqarsin-
naapput, nunatsinniit arlallit kiisalu sibiriami
naggueqatitta Soja Nenglumkinap oqaluttualiaa
aamma ilaavoq!
ALIIKKUTASSIAQ niuertarfinni pisiarineqarsin-
naavoq akia 45,00 kr.
Aamma ATUAGAGDLIUTINUT sianerluni allallu-
niluunniit noqqaassutigineqarsinnaavoq:
ATUAGAGDLIUTIT
Box 39.3900 Nuuk . Tlf. 2 10 83
TIKILLUARIT.