Atuagagdliutit - 26.11.1986, Blaðsíða 17

NR.48 1986
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
17
Vestmannaeyar-imi timmisartunut mittarfeqarpoq sila qanoq ikkaluarpalluunniit atorneqarsinnaasumik. Taku-
neqarsinnaapput atorneqartut timmisartuaraasut ilaatigut takornarianit attartorneqartarlut.
^estmannaeyjar har en moderne flyveplads, der kan beflyves i næsten al slags vejr. Det er små maskiner som den
På billedet, der anvendes til charterflyvning med blandt andet turister.
En ferie på vulkaner
inden for rækkevidde
Med den nye flyrute fra Nuuk til Reykjavik er afstanden til Sagaøen mod øst blevet
Sanske meget mindre — Nok er Hekla øens mest berømte vulkan, men Heimaey i
Ø~gruppen Vestmannaeyar
^'1 man holde ferie på vulkaner,
"ar Grønlandsflys nye Islands-rute
Jykket Island — et af verdens mest
fascinerende vulkanske landskaber
~~ inden for en rækkevidde, der
kan overvindes. Her fra Grønland
kan man faktisk komme til Island
•oden for en helt rimelig tid, og ud-
Sdterne til turen kan klares af en al-
endelige gennemsnitstegnebog.
har man først taget springet
°ver det farvand, der mærkværdig-
vis bærer navnet Danmarksstræ-
"et> ville det være både synd og
skam, om man snød sig selv for en
V|rkelig fantastisk oplevelse. Der
tænkes her på øen Heimaey i grup-
Pen Vestmannaeyar, hvor indtryk-
ket fra det seneste, voldsomme vul-
kanudbrud stadig sidder beboerne i
blodet.
Hekla er ganske vist den mest be-
rømte af Islands talrige vulkaner.
Og det er vel også den, der gennem
århundreder har anrettet mest ska-
de. Traditionelt opfattede katolik-
kerne den som indgangen til Helve-
de, og dette lidet flaterende ry har
sikkert også været medvirkende til,
at vulkanen blev verdenskendt.
Men Heimaey er stedet, hvor
man kan opleve vulkansk aske, der
er varm endnu. Hvor man kan føle
de sviende svovldunster rive i næ-
sen.
Og så ligger Vestmannaeyar lige
om hjørnet, når man først er landet
i Reykjavik. Det gælder i hvert fald
for så vidt angår økonomien i en tur
fra hovedstaden til den stormomsu-
ste øgruppe syd for det islandske
hovedland.
En returbillet med rutefly til Hei-
maey koster beskedne 2.700 island-
ske kroner (godt 500 danske) og va-
rer en lille timestid. Lader man
yderligere en islandsk femhundre-
dekroneseddel springe, kommer
man til øen i charterfly, og en bus-
rundtur med kvalificeret guide er
med i prisen.
Enestående redningsaktion
Vulkanudbruddet på Heimaey
møblerede faktisk hele øen om. Be-
givenhederne, som gav øen dens nu-
værende form, startede om natten
den 23. januar i 1973, og først i maj
samme år havde vulkanen raset ud.
Da var til gengæld også halvdelen
af byen — den eneste på Vestman-
naeyar — dækket af lava og resten
af den begravet under vulkansk
y<tni takuneqarsinnaavoq erngup kuuffia 73-imi lava-mik unitsitsiniarnermi atorneqarsimasut ilaat. Lavap ruu-
J°ri aatsissimavaa, sinnerali unitsinneqarsimavoq pinngortitap nukissuinut akiuutipiloorsimanermut eqqaassu-
dssatut.
En af vandledningerne, som blev brugt til bremsning af lavaen under 73-udbruddet, ses her. Lavaen har smeltet
røret, som man har ladet stå som et minde over den hårde kamp mod naturkræfterne.
1973-imi innermik anitsisoqarnerata kingornatigut Heimaey-imi illut a-
merlanersaat taamatut isikkoqalersimapput. Illoqarfik tamarmisanaqqin-
neqarsimavoq, illuli ataasiakkaat uninngatinneqarput pisimasunut amii-
laarnartunut eqqaassutissatut.
Sådan så flertallet af huse ud på Heimaey efter vulkanudbruddet i 1973.
Hele byen er genopbygget, men enkelte huse har man ladet stå som minde
om de dramatiske begivenheder.
aske.
Mange huse havde fået »fuld-
træffere« i form af lavablokke, der
var slået igennem taget. Hvad der
ikke blev ødelagt ved selve nedsla-
get, blev umiddelbart derefter
flammernes bytte.
Det var en helt enestående red-
ningsaktion, der straks blev sat i
værk. Skibe og fly evakuerede alle
Heimaey. Ialt 5.300 mennesker. Og
der skete ikke et eneste alvorligt
uheld under hele denne storstilede
operation.
Videnskabsmænd, vulkanologer
og redningseksperter fra hele ver-
den strømmede til Heimaey, og et
helt enestående projekt blev gen-
nemført, så lavastrømmen blev
standset, blandt andet inden den
nåede at ødelægge øens fremragen-
de naturhavn.
Millionvis af kubikmeter hav-
vand blev simpelt hen pumpet op og
sprøjtet ud over den glødende la-
vafront. Det lykkedes at stoppe la-
vaen, og resultatet kan blandt andet
ses på havnen: Fra at være en god
naturhavn lavede vulkanudbruddet
den om til en ganske fremragende
ditto, og lavaen blev stoppet ved
mennesklig snilde, inden den nåede
at fylde havnen ud.
Få meter over gløderne
Hvornår Heimmaey-vulkanen igen
går i udbrud — eller om den over-
hovet nogensinde gør det igen —
kan man naturligvis ikke sige noget
om. Så udsigt til ildsprudlende vu-
kaner kan Vestmannaeyar ikke re-
klamere med.
Men det er en kendsgerning, at en
spadsertur på øen foregår kun få
meter over et nærmest glødende
indre. Asken på Heimaey er stadig
så varm, at man kun behøver at
stikke fingrene få centimeter ned i
askelaget. Så får man hurtigt poter-
ne samlet til sig igen, så varmt er
der.
Heimaey-boerne udnytter denne
varme. De pumper koldt vand ned i
de hede lag, og når de henter det op
igen, er det så varmt, at det kan bru-
ges til opvarmning af samtlige be-
byggelser på øen.
Her kommer man virkeligt na-
turkræfterne på nært hold, og det
kan ikke undre, at skiftende præ-
ster på Heimaey i fuld enighed si-
ger, at de blandt alle andre gejstlige
er tættest på arvefjenden, Fanden
selv.
Det mærkelige sprog
Kommer man tæt på Heimaey-
boerne, opdager man noget om,
hvordan det er at leve på en krudt-
tønde. Alle Heimaey-boere er efter-
hånden vendt tilbage til deres gamle
ø, og det er tit ganske bramfrie hi-
storier, der fortælles om evakuerin-
gen for nu snart 15 år siden.
En af historierne går på, at man
efter evakueringen pludseligt på det
islandske fastland fandt ud af, at
man ikke rigtigt kunne forstå de
mange ældre Heimaey-boere, der
var kommet over. Deres sprog lig-
nende ikke meget det islandske,
man var vant til.
Mystikken bredte sig, ind til løs-
ningen meldte sig — som oftest som
et lyn fra en klar himmel: Da vulka-
nen gik i udbrud, var det sort nat,
og de fleste lå i sød slummer. Det
gjalt om at komme hurtigt ud af hu-
sene, og mange glemte deres kunsti-
ge tænder i vandglasset på natbor-
det. Og uden tænder var sproget
svært at styre.
Den mere uappetittelige fortsæt-
telse af historien går på, at red-
ningsmandskabet skulle indsamle
gebisserne og fragte dem til fastlan-
det, hvert sæt i sin plasticpose.
Tænderne blev også samlet ind*
men kom alle i en stor pose. Derfor
blev det nødvendigt med ret så man-
ge prøver, inden alle Heimaey-
boere atter var tyggende.
Man kan også sejle
Ingen tvivl om at Heimaey er et be-
søg værd. Som nævnt kan man let
og bekvemt flyve til øen.
Men man kan også sejle, og det er
nok en ide for folk, der lider af fly-
veskræk.
Heimaey er stadig meget varm,
og det betyder kraftige opadgående
luftstrømme over øen. Flyver man
derover med en af de små charter-
maskiner, skal man være indstillet
på en ordentlig rusketur, når maski-
nen kommer ind over øen. Faktisk
er det lige før, de små maskiner slår
kolbøtter ved indflyvningen, men
ned på landingsbanen kommer de
nu hver gang.
I øvrigt er flyvepladsen på Hei-
maey anlagt i korsform, så den kan
beflyves i alle vindretninger.
Og helt ærligt: Flyskræk eller
ikke. Heimaey er et besøg værd!
FUGLE og DYR
Udstoppes livagtigt og dekora-
tivt. Opstilling gerne efter Deres
ønske.
Alt bedes sendt som frysegods
med KNI. ^
World Fauna. Palle Libner Jen-
sen Smedegade 11, Rårup,
7130 Juelsminde (05) 68 51 73.
ATUAGAGDLIUTIT