Atuagagdliutit - 18.02.1987, Side 2

2
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 8 1987
Greenpeacermioq Kjeld Olesen
puisip amianik atisalerluni
Kalaallit Nunaata Ammeriviani mersugaq, Namminersornerullutik Oqartussanit
akiligaq ICC-llu pinngortitamut tunngasutigut sulisuanit Finn Lynge-mit
tunniunneqartoq
ICC-ip inuk malunnaateqarluartoq
puisip amianik alisassissimavaa.
Greenpeacermioq, siornatigut nu-
nanut allanut tunngasunut ministe-
riusimasoq Kjeld Olesen, ilaatigut
ilisimaneqartoq pingorlitamik iller-
suiniaqatigiit umiarsuaannut
»Rainbow Warrior«-imut angala-
qataasimanini pillugu, maanna is-
sikkaluarpalluunniit qiiasariaarus-
simavoq puisip amianit qaatiguuli-
amik Qaqortumi Kalaallit Nunaata
Ammerivianeersumik atisassinne-
qarsimagami.
Qaatigooq namminersornerullu-
tik oqartussanit akilerneqarsima-
voq, ICC-llu pinngortitamik iller-
suinissaq pillugu sulisuata Finn
Lyngep Københavnimiitilluni taan-
na Kjeld Olesenimut tunniussima-
vaa. Tamanna pivoq Knud Ras-
mussenip eqqaassutissaata Skovs-
hovedip umiarsualiviata pulamma-
giaaniittup killingani, pisimasorlu
qallunaat aviisiinit tassaanerar-
neqarpoq Greenpeacep issittor-
miullu »eqqisseqatigiinnerulerne-
rat«.
Siunissaq isumaliuarnarnerusoq
1987 naluneqanngilaq tassaasoq
»piniartut ukiuat«. ICC-Iu pinn-
gortitaq pillugu ataatsimiititalior-
'Tiermigut issittuni pinngortitap an-
naanneqarnissaa pillugu nunani ta-
mani suliniuteqalerpoq. »Silar-
suarmi tamarmi paasisitsiniaasar-
neq aningaasanillu katersuiniartar-
neq aqqutigalugit issittuni pinngor-
titaq mianersuuttariaqaqisoq iller-
sorniarneqassaaq, taamalu inuit
pinngortitami pissarsiarisinnaasa-
minnik tunngaveqarluinnartut atu-
gaat illersorniarneqassallutik«,
ICC-ip tusagassiuutitigut nalunaa-
rutaani ilaatigut taama allassima-
soqarpoq.
Finn Lyngep qaaqitooq kusana-
qisoq Keld Olesenimut tunniuppaa
ilaatigut ima oqarluni:
»Greenpeace maanna saammi-
saarnerulermat siunissaq isumallu-
arfiginerulerparput. Neriuppugul-
lu piniartutut inuutissarsiuteqar-
neq imminut akilersinnaasumik i-
ngerlanneqaqqissinnaalerumaar-
toq.«
Kunngissaq ilanngullugu
Finn Lynge neriuppoq ICC-ip pin-
ngortitamik illersuiniarluni iliuuse-
qarnerani kunngikkormiuttaaq pe-
qataatinneqalerumaartut.
Silarsuarmi tamarmi paasisitsi-
niaanissami kunngissap Frederiup
illersuisuulernissaa kissaatigine-
qarpoq.
Nalunngilarput kunngissaq Ka-
laallit Nunaanneereersimasoq. 18-
inillu ukioqalerluni inuuvissiorami
aallaammik tunineqarpoq Kalaallit
Nunaannilu piniariarnissaminut
qaaqquneqarluni.
AG-lli paasisai malillugit kun-
ngissaq suli puisip amianit sanaa-
mik qaatiguussinneqarsimanngi-
laq. Immaqali taamaattumik tuni-
neqarumaarpoq ICC-ip paasisitsi-
niaanissaani illersuisuunissaminut
akuersissaguni.
Greenpeace-aktivist
Kjeld Olesen trækker
i grønlandsk sælpels
Pelsen er syet på Grønlandsgarveriet, betalt af hjemmestyret og blev overrakt af
ICC’s miljøkoordinator Finn Lynge
ICC Kar fået en nøgleperson med
ind l rækken af mennesker, der
både tør og vil bære grønlandsk
sælskind. Greenpeace-aktivist, tid-
ligere udenrigsminister Kjeld Ole-
sen, kendt fra blandt andet togter
med miljøskibet »Rainbow Warri-
or«, bærer nu en pels fra Grøn-
landsgarveriet i Qaqortoq, når el-
lers vejrliget er til denne lune på-
klædning.
Det er hjemmestyret, der har be-
talt pelsen, og det var Inuit Circum-
polar Conference’s miljøkoordina-
tor Finn Lynge, der overrakte pel-
sen til Kjeld Olesen i København.
Det skete ved statuen af Knud Ras-
mussen ved indsejlingen til Skovs-
hoved, og af danske aviser blev be-
givenheden kaldt en »symbolsk
fredsslutning« mellem Greenpeace
og de arktiske folk.
Lysere fremtid
1987 er som bekendt udråbt til at
være »fangernes år«. Og ICC har
med den nystiftede miljøkommis-
sion startet en international aktion
til redning af det arktiske miljø.
»Gennem informationskampagner
og indsamlinger verden over skal
der skabes mulighed for at beskytte
det sårbare miljø og dermed inuit-
befolkningen, som er fuldstændig
Greenpeace-kkormioq Kjeld Olesen puisit amiinik qaatiguulinnut ilan-
nguppoq. Uani assiliseqatigisimavaa ICC-ip pinngortitamik illersuinissap
tungaatigut sulisua Finn Lynge.
Greenpeace-aktivist Kjeld Olesen er nu med i rækken af europæer, som
både vil og tør bære grønlandsk sælskind. Herses han sammen med ICC’s
miljøkoordinator Finn Lynge. (Foto: Michael Daugaard, 2. maj)
afhængig af balancen mellem natur
og menneske,« hedder det således i
en pressemeddelelse, som ICC har
sendt ud.
Da Finn Lynge overrakte den
smukke sælskindspels til Kjeld Ole-
sen, sagde han blandt andet:
»Nu, da Greenpeace har indtaget
en positiv holdning, ser vi lysere på
fremtiden. En fremtid, hvor fange-
rerhvervet atter bliver profitabelt.«
Ønsker kronprinsen med
Finn Lynge håber i øvrigt, at det vil
lykkes også at engagere kongehuset
i ICC’s bestræbelser på at redde og
bevare de arktiske miljøer.
Man vil således forsøge at vinde
kronprins Frederik til hvervet som
protektor for den kommende inter-
nationale kampagne.
Kronprinsen har — som alle vil
vide — været i Grønland. Og til sin
18-års fødselsdag fik han overrakt
en fanger-riffel sammen med en in-
vitation til en jagttur i Grønland.
En sælskindspels har kronprin-
sen imidlertid ikke — endnu i hvert
fald, så vidt AG er orienteret. Men
denne gave må vel blive aktuel se-
nest på det tidspunkt, hvor han
måtte sige ja til at blive protektor
for ICC’s kampagne.
Nuummi arnat
tamaasa kræftimut
misissortitinniarpaat
Vil gerne tilbyde
alle kvinder i Nuuk
kræftundersøgelse
Der søges nu om 300.000 kroner fra Kræftens
Bekæmpelse til gennemførelse af ny undersøgelse i
Nuuk i 1987
1987-imi Nuummi misissuisoqarnissaanut Kræftens
Bekæmpelse 300.000 kr-inik
qinnuteqarfigineqarsimavoq
Alle kvinder i alderen mellem 25 og
45 år i Nuuk skal nu have tilbudt en
undersøgelse for livmoderhals-
kræft. Det er i hvert fald sundheds-
væsnets mening, og på det seneste
møde sagde Nuuk kommunalbesty-
relse god for ideen. Spørgsmålet er
nu, om det lykkes at få en bevilling
igennem på 300.000 fra Kræftens
Bekæmpelse, så undersøgelsen
også kan gennemføres.
Sidste år startede man op på un-
dersøgelsen ved at indkalde ialt 800
kvinder. 85 procent af de indkaldte
dukkede op, og det viste sig, at der
blev fundet mere end 20 forstadier
af livmoderhalskræft. I alle tilfæl-
de er disse kvinder blevet sendt til
behandling på Dronning Ingrids
Hospital og har gode chancer for at
blive fuldstændig helbredt, netop
fordi sygdommen blev erkendt alle-
rede som forstadium.
Det høje tal er imidlertid bag-
grunden for, at Cancerregistret nu
ønsker undersøgelsen udvidet til at
omfatte alle kvinder mellem 25 og
45 år.
Det viste sig ved undersøgelsen,
som blev gennemført sidste år, at
interessen i Nuuk åbenbart er stør-
re, end den har været i en såkaldt
kontrolgruppe, der blev tilbudt en
lignende undersøgelse i Danmark.
I Nuuk var det som nævnt 85 pro-
cent af de inviterede, der sagde ja
tak til undersøgelsen.
Undersøgelsen i år vil blive sat i
gang, dersom det lykkes at få den
allerede nævnte bevilling på
300.000 kroner igennem i Kræftens
Bekæmpelse, oplyser distriktslæge
Rene Christensen til AG.
Nuummi arnal 25-it 45-illu akor-
nanni ukiullit tamarmik neqeroor-
figineqartussanngorput illissamik-
kut kræfteqarsinnaanermut misis-
sorteqqullugit. Nakorsaqarfiup i-
sumassarsiarisimasaa taanna
Nuummi kommunalbestyrelsip
kingullermik ataatsimiinnerani ila-
lerneqarpoq. Maannalu apeqqu-
taalerpoq misissuinerup piviusun-
ngortinneqarnissaanut Kræftens
Bekæmpelse 300.000 kr-inik ani-
ngaasaliissuteqarumassanersoq.
Misissuineq siorna aallarnerne-
qarpoq arnat 800-it qaaqqullugit.
Taakku 85 procentii aggersimap-
put, paasineqarporlu taakku ilaat
20-init amerlanerusut illissakkut
kræfteqalissutaasinnaasunik nap-
paateqartut. Arnat taakkua tamar-
mik Dronning Ingridip Napparsim-
mavissuani suliarineqarsimapput,
tamarmillugooq ajorunnaavissin-
naapput nappaataat siusissukkulli
paasineqarsimammata.
Ajoquteqartulli amerlavallaar-
nerat pissutaalluni Cancerregiste-
rip maanna kissaatigilersimavaa ar-
nat 25-it 45-illu akornanni ukioqar-
tut tamarmik misissorneqassasut.
Siorna Nuummi misissuinermi
paasineqarsimavoq misissortikku-
mallutik aggertut Danmarkimi
qaaqquneqartarlutik aggertartunit
amerlanerusut.
Oqaatigineqareersutuummi
Nuummi misissortikkiartoqqune-
qartut 85 procentii misissortinnis-
saminnut akuersisimapput.
Nuummi nakorsaaneq Rene
Christensen AG-mut oqarpoq mi-
sissuineq aallartinneqassasoq
Kræftens Bekæmpelse qinnutigine-
qarsimasunik 300.000 kr-inik ani-
ngaasaliiumassappat.