Atuagagdliutit - 18.02.1987, Síða 7

NR. 8 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
7
Grønlandske kulturdage
i alle de nordiske lande
Forbundet Nordisk Voksenoplysning, FNV, efterlyser grønlandske kunstnere, som
kan bidrage til at udbrede kendskabet til grønlandsk kultur
Kalaallit erinarsortartut, nipilersortartut, isiginnaartitsisartut il.il. aamma
qaaqquneqarput. Massakkut nunani avannarlerni illoqarfiit assrgiinngit-
sut 100-ut soqutiginnillutik rtalunaareersimapput. (Ass.: Ivars Silis)
Grønlandske sangere, musikere og skuespillere, som bor både i Grønland
og i Danmark kan henvende sig direkte hos Kirsten Thanning Mortensen,
h vis de ønsker at deltage ved de grønlandske kulturdage. (Foto: Ivars)
Forbundet Nordisk Vuxenupplys-
ning ønsker at bedrage til at øge
kendskabet til den grønlandske
livsopfattelse og kultursyn samt
skabe et bedre kulturelt bånd mel-
lem Grønland og de nordiske lande,
skriver FNV i en pressemeddelse,
hvor FNU med dette inviterer så
mange grønlandske kunstnere som
muligt til at bidrage til vandreud-
stillingen om Grønlands kultur.
Vandreudstillingen og de grøn-
landske kulturdage skal give et bil-
lede af den grønlandske kultur i alle
dens aspekter. Dette tænkes at fin-
de sted ved at billedkunstnere udlå-
ner værker til udstillingen, udarbej-
delse af fotoplancher, fremvisning
af film, foredrag om Grønland
m.m. Der tænkes også optræden af
grønlandske sangere, musikere,
skuespillere m. fl.
Og FNV ønsker at komme i kon-
takt med så mange grønlandske
kunstnere som muligt, som kan bi-
drage til at udbrede kendskabet til
grønlandsk kultur i den bredeste
forstand. Det drejer sig om såvel
billedkunstnere, som vil udlåne de-
res arbejdsere til udstillingen, som
sangere, musikere, skuespillere,
oplæsere m.fl., som bor både i
Grønland og i Danmark.
De interesserede bedes snarest di-
rekte at kontakte Kirsten Thanning
Mortensen, som i flere år har op-
holdt sig Grønland. Hun er ansvar-
lig for redigering og udarbejdelse af
idekatalog over udstillinger og ar-
rangementer. Adressen er: Kirsten
Thanning Mortensen, Nygårds-
vænget 17, 2970 Hørsholm, tlf.
02 86 90 13.
Projektets nordiske leder er
Flemming Thøgersen, som i okto-
ber 1986 besøgte Grønland for at
etablere kontakter til Hjemmesty-
ret og forskellige grønlandske insti-
tutioner.
Udstillingen vises i mere
end 100 byer
Forbundet Nordisk Vuxenupplys-
ning er en sammenslutning af orga-
nisationer, som arbejder med fol-
keoplysning af voksenundervisning
i de nordiske lande. Forbundet er
således repræsenteret i næsten
samtlige kommuner i alle de nordi-
ske lande.
Nordisk Ministerråd har, som en
understregning af den betydning
man tillægger en styrkelse af de kul-
turelle bånd mellem Grønland og de
nordiske lande, bevilget økono-
misk støtte til fremstilling af udstil-
lingen. De øvrige kulturelle ar-
rangementer, som kulturdagene,
må økonomisk dækkes af de enkel-
te organisationer og/eller kommu-
ner.
Og Forbundet Nordisk Vuxe-
nupplysning forventer, at projektet
kan være klart til at blive præsente-
ret i løbet af efteråret 1987. Og der
er indtil nu interesse for udstillingen
i mere end 100 byer i de nordiske
lande og præsentationen forventes
at vare indtil sommeren 1989.
Grønlandske kunstnere, som øn-
sker at være med, vil blive optaget i
et idekatalog, som udsendes til
samtlige arrangører og kommuner i
de nordiske lande. Derfor skal de
interesserede kunstnere udarbejde
en kortfattet beskrivelse af de en-
kelte kulturelle tilbud, foto samt il-
lustrationer m.v. samt angivelse af
krav til tekniske faciliteter samt
eventuelt honorarkrav.
Isertitanik agguaassineq aatsaat
ukiaru aalajangiiffigissavaat
Isertitat allatut ittumik Danmarkip Kalaallit Nunaatalu akornanni
agguataarneqartalernissaat anguniarlugu atorfilitsigoortumik
isumaqatigiinniartoqarpoq
Kalaallit Nunaanni aatsitassarsior-
nikkut isertinneqartartut allatut it-
tumik agguataarneqartalernissaat
pillugu ukiuaru aatsaat aalajangii-
soqarsinnaagunarpoq. Kalaallit
Nunaannut minisleri Tom Høyem
aapparalugu sapaatip akurfnerani
kingullermi folketingip Kalaallit
Nunaanni inatsisissal pillugit ataat-
simiititaliaani isumasioqatigine-
qartillutik ministeriuneq Poul
Schliiter oqarpoq.
llanngullugu oqaatigineqarpoq
maannakkut atorfilitsigoortumik
lamanna pillugu qanoq iliuuseqar-
toqartoq, tassungali tunngatillugu
pisoqassagunanngikkallartoq
martsiulereertinnagu.
Tassunga tunngasut naalagaaf-
feqatigiit februarip 20-ianni ataat-
simiinnissaanni eqqaaneqarumaar-
put, ministeriuneq oqarpoq, isu-
maqarlunili tassunga tunngasut eq-
qaaneqatsiaannarumaartut, tassa-
mi ataatsimiinnissami savalimmi-
ormiut lagmandiat aamma peqa-
taasussaammat oqaluuserisassat
immikkut ittut oqaluuserineqarsin-
naassanngimmata.
Folketingip ataatsimiititaliaani
saqqummiussisoqarneranut tunu-
lequtaavoq socialdemokratit ilaa-
sortaatitaasa paasiumasimammas-
suk suliassaq sumut killinnersoq
aammalu isumaqatigiinniarnerit
qanoq ingerlanneqarnerat pillugu
naalakkersuisut qanoq isumaqar-
nersut.
Naalakkersuisut siulittaasuat Jo-
nathan Motzfeldt qanittukkut o-
qarpoq, Kalaallit Nunaannut mini-
steri nalunaaquttat akunnerini sisa-
mani ataatsimeeqatigereerlugu isu-
maqalersimalluni isumaqatigiinni-
arnerit naammassineqangajaler-
sut. Naalakkersuisullu siulittaasua-
ta nuannaarutiginerarpaa isumaqa-
tigiinniarnerit kiisami isulinneqa-
ngajalermata.
Ajornartorsiut
qaangerneqanngitsoq
Folketingip ataatsimiititaliaani isu-
masioqatigiinnerup kingornatigut
Kalaallit Nunaannut ministeri o-
qarpoq, isumaqatigiinniarnerit
maannakkut killiffigigaat isertita-
nik agguaassisarnermut tunngasut
naalakkersuisut maanna oqaluuse-
risassaminnut ilanngussimammati-
git, taamalu suliassaq oqaluuseri-
neqartussanngorsimalluni Dan-
markimi naalakkersuisunit Ka-
laallit Nunaannilu naalakkersuisu-
nit.
Tom Høyemillu neriuutiginerar-
paa aaqqiissutissamik atavartussa-
mik, Kalaallit Nunaata Danmarkil-
lu akuersaarsinnaasaannik nas-
saartoqassasoq.
Sapinngisamik piaartumik aaq-
qiissoqarnissaannik kalaallit piu-
masaat pillugu ministeri oqarpoq:
— Tamanna ukiuni arlalinngortuni
Kalaallit Nunaanni — Danmarki-
milumi — pingaartinneqaraluttuin-
narsimavoq. Namminersorneruler-
nissamik aaqqissuussisut tamanna
kingulissaminnut aaqqitassiarisi-
mavaat, taamaattumillu uagut ilu-
arsisariaqarparput.
Uuliamik Jameson Landimi nas-
saartoqaratarsinnaanera sioqqul-
lugu kalaallit aaqqeeqqusinerat eq-
qaallugu ministeri oqarpoq, ta-
manna nammineq tupiginngilluin-
narini aammalumi taamaattaria-
qarsorigini.
— Aningaasarpassuimmi qaqin-
neqareersimatillugit isumaqatigiin-
niaruminaannerujussuusarpoq,
taamaattumik pitsaaneruvoq tun-
ngavigisassat aaqqitassallu aala-
jangersimasut naammassipallaree-
rutsigit, Tom Høyem oqarpoq.
Naggataatigullu Kalaallit Nu-
naannut ministeri oqarpoq, qallu-
naat saqqummiussaqannginner-
minni paasereerusukkaat naalak-
kersuisut qanoq iliuuseqassamaar-
nersut. Taamaattumik aatsitassar-
siornermut inatsisip folketingimi
allanngortinneqannginnerani nam-
minersornerullutik oqartussat isu-
maqatiginiaqqaartariaqassapput.
Tamannalu aatsaat ukiaru pisin-
naavoq.
Ingen afgørelse om
indtægtsfordelingen
før til efteråret
Der føres i øjeblikket forhandlinger på
embedsmandsplan om en ændring af
indtægtsfordelingsprincippet mellem Danmark og
Grønland
KØBEN HA VN (AG) Der kan ikke
ventes nogen afgørelse omkring en
ændring af indtægtsfordelingsprin-
cippet af det økonomiske udbytte
ved en eventuel fremtidig udvin-
ding af råstoffer fra Grønlands un-
dergrund før engang til efteråret.
Det oplyste statsminister Poul
Schliiter, da han i sidste uge sam-
men med ministeren for Grønland
Tom Høyem var til samråd i folke-
tingets udvalg angående grønlands-
love.
Det blev samtidig oplyst, at man
på embedsmandsplan i øjeblikket
arbejder med spørgsmålet, samt at
der formenlig ikke sker yderligere i
sagen før engang i marts måned.
På spørgsmålet om sagen vil blive
taget op på det kommende rigsmø-
de den 20. februar, oplyste statsmi-
nisteren, at der formentlig nok ville
falde nogle bemærkninger, men da
der ikke er noge dagsorden for mø-
det, hvori også lagmanden fra Fær-
øerne deltager, ville det ikke blive
taget op som et specielt punkt.
Baggrunden for samrådet i folke-
tingsudvalget var et ønske fra de so-
cialdemokratiske medlemmer, der
havde ønsket en orientering i udval-
get, om hvornår drøftelserne om en
ændret fordeling starter, og hvor-
dan regeringen forestiller sig hand-
lingsforløbet.
Landssstyreformand Jonathan
Motzfeldt oplyste først på måne-
den, efter han havde haft et fire ti-
mers møde med ministeren for
Grønland, at han nu kunne skimte
en forhandlingsløsning i sagen.
Landsstyreformanden udtrykte
samtidig tilfredshed med, at der nu
var lagt en tidsplan for forhandlin-
gerne.
Ft uløst problem
Efter samrådet i folketingsudvalget
oplyste ministeren for Grønland, at
man i hvert fald var kommet så
langt i forhandlingerne, at rege-
ringen nu har taget indtægtsforde-
lingsprincippet på dagsordenen,så-
dan at man drøfter sagen i regerin-
gen, og at man drøfter den i lands-
styret.
Samtidig udtrykte Tom Høyem
håb om, at man i dette år finder en
egentlig permanent løsning, som
både Grønland og Danmark kan
være tilfreds med.
Til det grønlandske krav om en
ændring så hurtigt som muligt, sag-
de ministeren: — Det er et problem,
der har presset sig på i Grønland
mere og mere — efterhånden også i
Danmark inden for mange år. Det
var en tidligere generation af politi-
kere, der lavede en god hjemmesty-
reordning, som efterlod et lidt uløst
problem i denne her generation, og
det må vi så løse.
Om ønsket fra grønlandsk side
om at få en afklaring af hensyn til
eventuelle olieforekomster i Jame-
son Land, sagde ministeren, at man
princippielt kan sige, at det måske
netop er godt at forhandle ordnin-
gen færdig, før man eventuelt fin-
der olie.
— Det er nu engang sådan, at
hvis der ligger mange penge på bor-
det, kan det måske være sværere at
diskutere, så det er rart at få de prin-
Cippielle retningslinier klaret og en
permanent ordning, før pengne lig-
ger der, tilføjede Tom Høyem.
Sluttelig oplyste ministeren for
Grønland, at man, inden et egent-
ligt dansk udspil, i regeringen skal
være helt klar over, hvad regerin-
gens udspil skal være. Derefter skal
jjet forhandles med hjemmestyret,
inden det ender i folketingssalen
med en ændring af mineloven til
følge. Det kan først ske til efteråret.
Hytter skal længere
væk fra elvene
Tre til fire familier i Nuuk ønsker
hvert år at bygge hytter i nærheden
af ørredelvene i kommunen. Hidtil
er der blevet givet tilladelse til byg-
geri på betingelse af, at hytterne
byggedes mindst 200 meter borte
fra elvene. Denne afstand skal nu
ændres til 1 kilometer, har kommu-
nalbestyrelsen besluttet.
Det er frygt for forurening, der er
baggrunden for beslutningen, og
det er Atassuts Guldborg Chem-
nitz, der har bragt-forslaget frem.
Peter Thaarup Høegh bemærke-
de under mødet, at man i særlig
grad skal være opmærksom på de
rygeovne, folk driver i ørredsæso-
nen. De er i særlig grad forurenende
og bør derfor være mindst lige så
langt borte fra elvene som hytterne.
Udover at bestemme om den
større afstand enedes man i kom-
munalbestyrelsen også om følgende
nye bestemmelser: Hidtil har tek-
nisk udvalg givet tilladelse til hytte-
byggeri. For fremtiden skal alle an-
søgninger om tilladelse behandles
også i kommunalbestyrelsen, der
altså får det sidste ord at skulle have
sagt.