Atuagagdliutit - 18.02.1987, Page 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 8 1987
GRØN LANDSPOSTEN
Sumi inunngor-
simaneq aammalu
J.F. Sumi inunngorsimaneq aammaloorniarneqalerpoq ulluni mak-
kunani, tamatumuunakkulli allanut sangutillugu. Tutsiuppoq nunatsin-
ni inunngorsimanissaq piumasariniarneqartoq rejenut kiiisaatinut pigin-
neqataasinnaassagaanni, tamannalu maanna oqallisigineqarpoq AAP-
ip aamma Namminersornerullutik Oqartussat akornanni. Tamatumuu-
na inatsiliortoqassappat maanna kiiisaatinik piginneqataasut ilaat anisi-
taasinnaassapput, massa ukiut30-itsinnerlugit Kalaallit Nunaanni naju-
gaqavissimagaluarlutik.
Nunatsinni politikkikkut kukkuluttuutit kanngunarnerpaat ilaat sumi
inunngorsimaneq nungutinniarlugu maanna ilungersorneqaruttulersoq
tamaattumik tusarluni qaaq patiinnanngitsoorfiunngilaq, paasillugu
kingumut eqqunniarneqalersoq immikkoortitsineq sumik inunngorsi-
manermik tunngaveqartoq. Tusannguutiinnalerparpummi oqaatigine-
qartuartoq sumi inunngorsimaneq tassaasoq inunnik immikkoortitsi-
neq nikanarsaataanerpaaq. Eqqaariartigumi sumi inunngorsimaneq aa-
liangiisuussasoq qanoq iliorsinnaanermut qanoq iliorsinaannginner-
mulluunniit. Nalunngilarpummi sumi inunngorsimanini kialluunniit pi-
suussutiginngikkaa.
Sumi inunngorsimanermik eqqusseqqinniarneq ersiutaavoq naala-
gaaffiup namminersortup ingerlataminik imminuinnaq tutsitsiniarnera-
nik noqqaassuteqarnermut, massa taamaaliornissamut piffissanngorsi-
manngilluinnaraluartoq. Inooqatigiimmi uagutsitut avataanit aningaa-
saliiffigineqarnissamik taama pisariaqartitsisigisut mianersuutigisaria-
qarpaattaamatutqivingataarniarnissaq. Aammami puigortariaqanngi-
laq siunnersuut taanna tupilattut ililluni uterluni inumminik nerisin-
naammat.
Assersuummi pisimaratarsinnaasoq una ilanngussinnaavarput: Kili-
saataatilissuarooq upissutassaanngitsumik inunngorfilik meerartaar-
tussangorpoq, paasinarsimmallu nuliata erninissaa assut ilungersunar-
tussaasoq taava Rigshospitalimuterniartortippaat. Erneratannguarpor-
lu meeraq anaanaalu suuaratik, taavali aamma tassa alianartoq naam-
massivoq.
Rigshospitalimi Kalaallit Nunaajunngilaq. Kilisaataatilissuup erner-
taava angummi ingerlataanik qaquguluunniit nangitsisinnaassanngi-
laq.
Tullissaanik aamma imaalissagunarpoq sanasut kisimik sanaartortit-
sineq isumagisarilissallugu. Qularnanngilarmi indiamiutut ilissasugut
ilaqutariit uku una kisiat suliarilissallugu allamut sangusinnaatitaanatik.
Siunnersuut taaneqartoq piviusunngortinneqassagaluarpat
taava eqqaamasariaqarpoq siornatigut nunatsinni iliuuserineqar-
tareersimasoq tassalu ajunngitsorsiassanik tunineqareersut ar-
saarneqartannginnerat. Sumimi inunngorsimaneq ima naakkittar-
tigaaq kalaallit tikisitatut pineqareersut tamatuminnga piiaaffigi-
neqarnatik.
Nyt fødesteds-
kriterium
J.F. Et nyt fødestedskriterium — denne gang med modsat fortegn —
er under opsejling i disse dage. Det forlyder, at man skal være født i
Grønland for at blive medejer af en rejetrawler i Grønland, og herom for-
handles der i øjeblikket mellem AAP og Hjemmestyret. En lovgivning på
det område kan betyde, at nuværende medejere af trawlerflåden kan ri-
sikere at blive smidt ud, selv om de har haft fast ophold i Grønland i over
30 år.
I en tid, hvor man anstrenger sig for at nedbryde de sidste skranker
omkring en af de skændigste fejltagelser i grønlandspolitikken, føde-
stedskriteriet, kan man ikke lade være med at tage sig til hovedet ved at
erfare, at nu skal man atter indføre forskelsbehandling, der bygger på
fødestedskriteriet. Vi har ellers til hudløshed hørt, at fødestedskriteriet
er den mest ydmygende klassificering, nogen kan finde på. Tænk, at
ens fødested skal være bestemmende for, hvad man må eller ikke må.
Den klare kendsgerning er jo, at man ikke kan gøre for, hvor man er
født.
Forslaget om et nyt fødestedskriterium er et udtryk for trangen til na-
tionalisering på et temmelig forkert tidspunkt. Et samfund, der er så af-
hængigt af kapitaltilførsel som det grønlandske, må tage sig i vare for
den slags narrestreger. Man må jo heller ikke glemme, at det påtænkte
fødestedskriterium kan virke som en tupilak, der æder sin skaber.
Man kan tage følgende sandsylige eksempel: En storreder med det
rigtige fødested skal have et barn. Det viser sig, at der bliver tale om en
yderst vanskelig fødsel, hvorfor moderen bliver sendt til Rigshospitalet.
Men fødslen er veloverstået. Barn og mor har det godt, og dermed er
tragedien også fuldbyrdet.
Rigshospitalet er ikke Grønland. Barnet er for altid uskikket til at føre
faderens fortagende videre.
Det næste bliver nok, at kun tømrere kan blive anerkendt til at be-
skæftige sig med entreprenørvirksomhed. Det ender nok med, at vi ud-
vikler en slags kastesystem.
Hvis det nævnte forslag skal føres ud i sin yderste konsekvens,
så må man huske på en tidligere praksis, som man har benyttet i
Grønland. Man fratager ikke folk de goder, som allerede er erhver-
vet. Fødestedskriteriet er jo dog så humant, at de udsendte grøn-
lændere har beholdt deres status.
Isumaliutersuut- Kronik
Thule-radaren og
ABM-traktaten
Mens den danske regering og den grønlandske
landsstyreformand fortsat føler sig helt tryg ved de
amerikanske forsikringer i forbindelse med
moderniseringen af Thule-radaren — så opstår der til
stadighed større og større skepsis til USA’s fortolkning
af ABM-traktaten i »Vor Herre’s eget land«
KØBENHAVN (AG) — Spørgs-
målet om den moderniserede
Thuie-radars forenelighed med
ABM-traktaten fra 1972 er ikke no-
gen ny sag, pointerede udenrigsmi-
nister Uffe Ellemann-Jensen, da
han den 27. januar i folketingets
udenrigspolitiske nævn gav en re-
degørelse for moderniseringen i
Thule og specielt den diskussion,
der er opstået omkring modernise-
ringens overensstemmelse med
ABM-traktaten, hvis fulde ordlyd
er: Traktat mellem USA og Sovjet-
unionen om begrænsning af anti-
ballistiske missilsystemer.
Efter mødet i Det udenrigspoliti-
ske nævn sagde udenrigsministe-
ren, at det er klart, at der kan an-
lægges forskellige tolkninger af
traktaten, og at man i den danske
regering helt fra starten af diskussi-
onen om moderniseringen har væ-
ret fuldt opmærksom på spørgsmå-
let, samt at regeringen, på grundlag
af alle de oplysninger der forelig-
ger, ikke finder, at der er grund til at
drage den amerikanske vurdering i
tvivl.
— Den modernisering, der er tale
om, øger radaranlæggets kapacitet,
fortsatte Uffe Ellemann-Jensen,
men ændrer slet ikke ved radaran-
læggets funktion som et rent defen-
sivt varslingsanlæg. Det er et for-
hold, som også var fuldt ud er-
kendt, da man i sin tid forhandlede
ABM-traktaten.
Et andet af argumenterne, som
udenrigsministeren fremførte, var,
at Thule-radaren var etableret læn-
ge før ABM-traktaten blev indgået,
»og den derfor i sin daværende ud-
formning helt bevist ikke var om-
fattet af ABM-traktatens bestem-
melser.«
Tilbageviser
Udenrigsminister Uffe Ellemann-
Jensen afviste samtidig, på bag-
grund af de foreliggende tekniske
data, at den moderniserede Thule-
radar vil kunne have en offensiv ka-
pacitet. — Det har været fremme i
de sidste dages debat, at jeg skulle
have fejlorienteret folketinget, da
jeg sagde, at radaren ikke kan bru-
ges til at ændre banen af de ballisti-
ske missiler, tilføjede udenrigsmi-
nisteren. Jeg har ikke fejlorienteret
folketinget. Man kan ikke foretage
den slags ændringer. Og desuden
har den pågældende radar slet ikke
den nøjagtighed, der i givet fald
skulle have været nødvendig, og
den kan heller ikke ændre på baner-
ne på de enkelte sprænghoveder —
det man kalder MIRV-missiler,
sagde udenrigsministeren videre.
Udenrigsminister Uffe Elle-
mann-Jensen gav endvidere udtryk
for, at den amerikanske regering
overfor den danske regering har be-
kræftet sin vilje til at overholde
ABM-traktaten, og at man fra ame-
rikansk side specielt har erklæret,
at man hverken kan eller vil afprøve
Thule-radaren i ABM-sammen-
hæng.
— Det er den danske regering
klare forventning, at der heller ikke
i fremtiden på forsvarsområderne i
Grønland vil foregå offensive ak-
tiviteter eller noget, der enten er i
strid med eller undergraver ABM-
traktaten, sagde Ellemann-Jensen,
som understregede at den danske
regering har gjort den amerikanske
regering bekendt med dette helt
grundlæggende danske stand-
punkt.
Grundigt orienteret
Samtidig lovede udenrigsministe-
ren, at han i den aller nærmeste
fremtid ville komme med en meget
grundig redegørelse til folketinget,
som vil blive offentligt kendt. —
Jeg kan osså sige, at jeg løbende har
haft kontakt med det grønlandske
landsstyre, og at jeg umiddelbart
forud for mødet her har givet lands-
styreformanden den samme orien-_
tering, som nævnet fik, og han har
erklæret sig tilfreds med den orien-
tering, Grønland har fået i spørgs-
målet.
På spørgsmålet: — Du tillæger
det altså inden betydning, at en lang
række amerikanske eksperter har
sagt, at Thule-radaren er i strid med
AMBtraktaten, svarede udenrigs-
ministeren:
— Det, der er sket er, at en række
amerikanske eksperter har rejst
spørgsmålstegn ved, om den var i
overensstemmelse. De har ikke dra-
get den klare konklusion, at den
skulle være i strid med. Man har sat
spørgsmålstegn og rejst en debat.
Det er derfor jeg siger, at der er tale
om i en traktat som denne — for-
tolkninger, og hvor der er tale om
fortolkninger, kan der altid være
uenighed. Men denne uenighed skal
klares med forhandlinger mellem
de to parter, der har indgået trakta-
ten. Nemlig USA og Sovjetunio-
nen.
Så har vi selvfølgelig tillagt alle
de synspunkter værdi, som har væ-
ret inde i debatten, og vi har foreta-
get en ganske nøje afvejning og vur-
dering af de forskellige synspunk-
ter. Det har ført til den konklusion,
at vi ikke finder anledning til at an-
fægte den amerikanske regerings
synspunkter i denne sag.
— Hvordan har I gjort det?
Hvordan har I nøjere undersøgt de
forskellige udsagn?
UM:-Ja, der er jo tale om i høj
grad en fortolkning af debatten. Og
det er denne fortolkning vi er gået
ind i, og som jeg grundigt har orien-
teret om i nævnet idag.
— Hvem er det, der har gjort det.
Danmark? Er det dig selv eller
hvem er det?
UM: — Det er udenrigsministeri-
ets samlede betydelige ekspertise på
området. Og dertil kommer, at vi
har diskuteret denne sag med de en-
gelske myndigheder, fordi man i
England har haft en hel tilsvarende
diskussion, og så kan jeg sige, at
englændernes resultat, af de grun-
dige overvejelser de har været igen-
nem, har været præcist de samme,
som den danske regerings. Nemlig,
at vi ikke finder, at der er grund til
at anfægte, at ABM-traktaten er
blevet overtrådt.
— Har I været i kontakt med de
amerikanske eksperter, der har stil-
let spørgsmålstegn?
UM: — Vi er grundig bekendt
med alle de synspunkter.
— Har I været i kontakt med
dem?
UM: — Vi er grundigt bekendt
med alle de synspunkter, der har
været fremme.
— Har I været i kontakt med
dem?
UM: — Jeg har ikke taget til USA
og talt med alle, der har udtalt sig i
denne sag. Men vi er bekendt med
de synspunkter...
Ønsker åbenhed
Det socialdemokratiske medlem af
Det udenrigspolitiske nævn Svend
Auken sagde, at Socialdemokratiet
fra starten af denne sag har lagt af-
gørende vægt på, at alle oplysnin-
ger kom frem. At tingene ikke blev
hemmeligholdt for offentligheden,
men at denne fik fuldt kendskab til
sagen. — Derfor har vi idag opfor-
dret udernigsministeren til straks at
give offentligheden den samme re-
degørelse, som nævnet har fået, til-
føjede Svend Auken.
Vi tror .ikke, at hemmeliglihds-
kræmmeri i denne sag fremmer no-
get. For det andet har vi lagt stor
vægt på, at anlægget oppe i Thule
ikke kan bruges i offensivt øjemed,
at det ikke kan bruges til præsident
Reagans Stjernekrigsprojekt, og at
det ikke fører til en undergravning
af ABM-traktaten.
Svend Auken understregede, at
Socialdemokratiet lægger meget
stor vægt på, at man ikke undergra-
ver ABM-traktaten, og lægger y-
derligere vægt på — når der er for-
tolkningsproblemer — hvad der
vitterlig er, at de så bliver afgjort i-
mellem USA og Sovjetunionen. —
Det gælder både radaranlægget i
Krasnoyarsk i Sibirien, og det gæl-
der Fyllingdale og det gælder Thu-
le, sagde Auken.
— Føler I jer overbevist om efter
redegørelsen, at Thule-anlægget
ikke indebærer en krænkelse af
ABM-traktaten?
Auken: —■ Så langt vil jeg ikke
sige det. Jeg tror, vi har brug for at
studere disse ting nærmere. Der har
FLUGGER MALERVARER
R ing eller skriv til os og vi sender omgående på hurtigste måde —
enten fra vort lager i Nuuk eller direkte fra Danmark. Vi sender
også gerne varekatalog og farvekort som luftpost.
Nuuk Farvelager ApS
Industrivej 9 . Box 295.3900 Nuuk . Telefon 2 33 96
Eneforhandling af Fluggervarer på Grønland.