Atuagagdliutit - 18.02.1987, Blaðsíða 16

16
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 8 1987
Renavler foreningen i Kapisillit:
Ikke glade for at få jægere
på renernes sommergræsning
Kommunalbestyrelsen i Nuuk vil først høre vildtbiologerne, inden man beslutter sig
for ja eller nej til forslag om rensjagt fra Qooqqut ud mod Nuuk
Renavlernes andelsforening i Kapi-
sillit er ikke glade for et forslag, der
har været oppe og vende på kom-
munalbestyrelsens dagsorden i
Nuuk. Der er flere gange iagttaget
rensdyr på tangen fra Qooqqut ud
mod fjeldet Hjortetakken og Up-
pik, og der er sandsynligvis drevet
krybskytteri på disse rener. For at.
få ordnede tilstande har Atassuts
Jens Simonsen foreslået en begræn-
set jagt på området, men det er man
absolut ikke indstillet på i Kapisil-
lit.
Spørgsmålet førte til en timelang
debat på det seneste kommunalbe-
styrelsesmøde, men nogen afgørel-
se blev der ikke truffet. Ganske vist
havde man som sagkyndig indkaldt
dyrlæge Søren N. Holck, men han
mente ikke med sikkerhed at kunne
give nogen anbefaling. Blot konsta-
terede han det vigtige i, at Kapisil-
lits tamrener har ro i deres traditio-
nelle områder. Men spørgsmålet
om mulighederne for at drive jagt
uden at skade bestanden kan efter
dyrlægens mening kun vurderes af
vildtbiologer.
Og resultatet af diskussionerne i
kommunalbestyrelsen blev da også,
at man nu vil høre vildtbiologerne.
Der skal laves en undersøgelse over
bestanden af rener i netop denne del
af Nuuks indland, og først når der
foreligger en biologisk vurdering,
træffes der beslutning om eventuel
jagt.
Kræver kæmpeområde
Når Renavlerforeningen i Kapisillit
stritter kraftigt imod tankerne om
jagt i området, hænger dette i første
række naturligvis sammen med, at,
også tangen fra Qooqqut ud mod
Hjortetakken er udlagt som ren-
avlsområde. Det lykkes ikke altid
Renavlerforeningen at samle og
slagte det antal dyr, man årligt har
regnet med. Men denne kendsger-
ning betyder ikke, at man kan plaf-
fe løs på de resterende dyr.
Både dyrlæge Holck og kommu-
nalbestyrelsesmedlem Daniel Lu-
cassen, der også er formand for ren-
avlerne, kunne på overbevisende
måde dokumentere, at der er behov
for enormt store områder, hvis der
skal drives forsvarlig renavl. På de
nuværende områder har tamrener-
ne fra Kapisillit tre separate områ-
der, hvor de kan færdes, og et af
disse områder ligger fra Qooqqut
og udad mod Nuuk. I virkeligheden
ville det have været langt bedre med
mindst fire områder, så på denne
baggrund kan renavlerne ikke ac-
ceptere nogen beskæring i drifts-
områderne.
Tangen fra Qooqqut og ud mod
Hjortetakken bruges af renerne
som sommergræsningsområde, og
V..X->t C.'t. I-...... cA. /?<
Nerisassat allagartaat kusanartut SAS-imi. Ukioq manna aamma SAS-ip ingerlateqqippaa nunatsinnut
timmisartortitsinermini allagartaqartitsisarnini assiliaaqqanik kalaallit eqqumiitsuliortuisa suliaannik.
Tamanna aallarnerneqarpoq ukiut marluk matuma siornagut nunat ta eqqumiitsuliortorsuata Hans Lyn-
gep qalipagaanik. Malitteqartinneqarput eqqumiitsuliortup inuusuttup neriunaateqarluartullu Ingi Mad-
senip imilersarissanik qalipagaanik, laassumalu suliaraa 1986-ime AG-ip juullimi normoruata saqqaa.
Ukioq manna S/4 S-ip eqqumiitsuliortutut toqqarsimasaa tassa Kiistat Lund, pikkorilluinnartoq assiliali-
ortartorlu nunatsinnipinngortitaq assilillugu oqaluttuaatitoqqavullu ersitsortalerlugit. Kiistat Lundassili-
laliortuuvoq 1982-imi AG-ip juullimut normoruata saqqaanik pinnerluinnartumik. Ukiut ingerlaneranni
arlaleriaqaluni saqqummersitsisarsimavoq nunatsinni nunanilu allani, ilaatigullu eqqamavarput nammi-
neq illumini saqqummersitai alutornaqisut ukiut tuusintilinngortorsiorlugit Narsamut tikeraaramik Dron-
ninngiikut tupisugusuutigisaat.
Kiistat Lund eqqumiitsuliortuuvoq nutaanngorsartuartoq aqqusissanillu nutaanik misiliisartoq, nerisas-
sallu allagartaanni maani eqqartorneqartuni takuarput pappiaramut qiortaakkanik piginnaassusia.
Februaarip qeqqani SAS-ip nunatsinnukartaataani timmisartuni saqqummiunneqassapput assiliaaqqat
arfinillit, taakkunanngalu marluk maana ilannguppavut.
Smukke menukort hos SAS. Også i år viderefører S/4 S traditionen med specielle menukort, udført af grøn-
landske kunstnere til ruterne mellem Grønland og Danmark.
Første serie lanceredes for to år siden med malerier af Grønlands store kunstner Hans Lynge. Den blev
efterfulgt af akvareller af den unge og talentfulde Ingi Madsen, hvis billede prydede A Gs juleforside i 1986.
Årets SAS-kunstner er den meget dygtige kunstner Kistat Lund, som har specialiseret sig i naturalistiske
motiver fra den grønlandske natur og sagnverden. Kistat Lund var mester forAGs meget smukke juleforsi-
’ de i 1982. Hun har gennem årene deltaget i mange udstillinger i Grønland og udlandet, og man husker hen-
des udstilling i sit eget hjem, som regentparret beundrede på deres besøg i Narsaq iforbindelse med et tusind
års festlighederne.
Kistat Lund er en kunstner, der eksperimenterer og fornyer sig, og i menukortene ser vi hende første gang
arbejde med papirklippets muligheder.
I midten af februar indroducerer SAS på sine Grønlandsruter de seks nye menukort, hvoraf de to bringes
her.
Kapisilinni Tultuutileqatigiit tuttuutaat 5.000-it 8.000-illu akornannik a-
merlassuseqarsorineqartarput.
Mellem 5.000 og 8.000 tamrener udgør den bestand, som Renavlerforenin-
gen i Kapisillit beskatter hvert år.
en jagtperiode, der ville falde sam-
men med rendriften til slagteriet i
Itinnera, ville være nærmest kata-
strofal. Umiddelbart forsamlinger-
ne og driften til Itinnera skal dyrene
helt have så meget ro som overhove-
det muligt. Ellers bliver den i for-
vejen vanskelige drift aldeles umu-
lig, mente begge.
Eksistensen
Når man fra Kapisillits side er så in-
teresseret i at holde jægerne ude fra
tamrenområdet, hænger det ganske
enkelt sammen med bygdens eksi-
stensmuligheder. Det redegjorde
Siumuts Jonathan Jakobsen for i et
indlæg, hvor han startede med at
konstatere kommunalbestyrelsens
velvilje, da Renavlerforeningen i
sin tid overtog renerne fra KGH.
— Renavlen giver større indtje-
ning og har større betydning end fi-
skeriet, sagde han, og han fortsatte:
— Der er fem familier, som udeluk-
kende lever af renavl året rundt. Og
når samlingen af rener og slagtnin-
gerne finder sted, er stort set hele
byen med i arbejdet gennem en peri-
ode på tre måneder.
— Derfor er der slet ikke grund-
lag for at tage arealer ud af renavi-
området. Jagtområdet er stort nok i
forvejen, sagde Jonathan Jakob-
sen.
Det er et meget usikkert talmate-
riale, der eksisterer omkring rens-
dyrbestanden i Nuuk kommune. Et
skøn går ud på, at der i kommunen
ialt er små 30.000 rensdyr. Bestan-
den af tamrener omkring Kapisillit
opgøres skønsmæssigt til et sted
mellem 5.000 og 8.000 dyr.
Protest mod undersøgelse
Der skal altså nu laves en undersø-
gelse over rensdyrbestanden og der-
med også etableres et vurderings-
grundlag for jagtmulighederne.
Det var der flertal for, men bestemt
ikke enighed om i kommunalbesty-
relsen.
— Jeg vil gerne protestere mod
undersøgelsen, sagde Inuit Ataqati-
giits Henriette Rasmussen, og hun
fortsatte:
— Det er helt vildt at lade viden-
skabsmænd lave en undersøgelse
over rensdyrbestanden, som vore
egne folk har en ganske udmærket
viden om.
— Det ville være langt bedre, om
vi brugte pengene til for eksempel
en socialt målrettet undersøgelse,
hvor vi virkeligt kunne komme
frem til nye erkendelser.
Kommunalbestyrelsesmøde
Det meddeles herved, at Nuuk kommunalbestyrelse afholder sit
2. ordinære møde i 1987 fra
mandag, den 6. april kl. 09.00
i mødesalen på Rådhuset.
Sager, der ønskes behandlet skal være sekretariatet i hænde se-
nest den 6. marts 1987.
Nuuk, den 12. februar 1987.
Guldborg Chemnitz
fg. borgmester
Kommunalbestyrelsep
ataatsimiinnissai
Matumuuna nalunaarutigineqassaaq Nuummi kommunalbesty-
relse 1987-mi aappassaaneerluni ataatsimiissammat aallartilluni
Ataasinngorneq, 6. april 1987 nal. 09.00
Rådhusep ataatsimiittarfianni.
Ataatsimiinnermi oqaluuserisassanngortikkumasat allattoqar-
fimmut tunniunneqarsimassapput kingusinnerpaamik 6. marts
1987.
Nuuk, 12. februar 1987.
Guldborg Chemnitz
borgmesteriugallattoq