Atuagagdliutit - 08.04.1987, Blaðsíða 9

NR. 15 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
9
Ulluni marlunni
folketingimiipput
Avanersuup Kommunianeersut sapaatip akunnerani
kingullermi folketingip ataatsimiititaliaanut marlunnut
sassartinneqarput piumasaqaatiminnillu
ministeriunermut saqqummiussisinneqarlutik
To dage i folketinget
Avanersuup Kommunia’s repræsentanter havde i sidste uge lejlighed til at få
foretræde for to folketingsudvalg og fremføre deres krav over for statsministeren
Kalaallit Nunaanni inatsisissat pillugit folketingip ataatsimiititaliaa siul-
lermik ataatsimeeqatigereeramikku folketingip ataatsimiittarfiata silataa-
ni assiliseqatigaat ataatsimiititaliap siuiittaasua Otto Steenholdt, neriup-
pullu piumasaqaatitik amerlanerussuteqartunit akuersaarneqarumaartut.
Assilisissimasut saamerlermiit tassaapput: Jens Brøsted, Uusaqqak Qu-
jaakitsoq, OleQujaakitsoq, Jørn Byrsing, Qaaqqutsiaq Nielsen, Johan Fr.
Kleist, Otto Steenholdt kommuniilu eqqartuussissuserisua Per Walsøe.
Efter det første møde i folket ingets udvalg angående grønlandslove (Grøn-
landsudvalget) ses repræsentanter fra A vanersuup Kommunia samme med
udvalgets formand Otto Steenholdt fotograferet unden for folketingssa-
len, hvor de håber, at der kan samles et flertal for deres krav, Fra venstre
ses: Jens Brøsted, Ussarqak Qujaukitsoq, Ole Qujaukitsoq, Jørn Byrsing,
Qaqutsiaq Nielsen, Johan Fr. Kleist, Otto Steenholdt og kommunens ad-
vokat Per Walsøe. (Foto: Søren Madsen)
Avanersuup Kommunianeersut
borgmester Qaaqqutsiaq Nielsen,
borgmesterip tullia Ole Qujaukit-
soq, inatsisartuni iiaasortaq Uu-
saqqak Qujaukitsoq, oqalutsi Jo-
han Fr. Kleist aamma kommunal-
direktør Jørn Byrsing suliassaater-
tik saqqummiukkiartorlugu Chri-
stiansborgimukarnerminni ulluni
marlunni ulapaarujussuarput.
Ataatsimeeqattaarnerit pinga-
sunngornikkut ullaap tungaani aal-
lartinneqarput kommunimeersut
inatsisilerinikkut siunnersortertik
Per Walsøe nunaqavissullu ikinne-
russuteqartut tungaasigut siunner-
sortertik Jens Brøsted ilagalugit
folketingip Kalaallit Nunaanni i-
natsisissat pillugit ataatsimiititali-
aanut sassartinneqarmata. Ataatsi-
miinneq taanna nalunaaquttap a-
kunnera ataaseq missiliorlugu sivi-
sussuseqarpoq, Avanersuullu kom-
munianeersut suliassaatertik saq-
qummiuppaat, ataatsimiititaliami-
lu ilaasortanit arlalinnit apeqqute-
qarfigineqartar lutik.
Kommunip saqqummiussaani i-
lanngullugu pingaartinneqarpoq
suliassaq ajunginnerpaamik naam-
massineqassappat attuumassute-
qartut tamarmik suleqataalluarnis-
saat.
— Naalagaaffik innuttaasullu a-
kerleriissilerumanngilagut. Taa-
maattumik pingaartittorujussuuar-
put suliassap paasilluarneqarnissaa
— folketingimissaaq ilaasortaasut
akornanni, ilaatigut taama erseq-
qissaapput.
Taamatuttaaq isumaqarpugut
folketingip suliassaq soqutigisoru-
jussuugaa — imaluunniit soqutigi-
sariaqaraa. Kalaallit Nunaata iller-
sorneqarnissaanut tunngasut Rigs-
dagip 1951-imi oqaluuserimmagit
nunanut allanut ministeri oqarpoq
kalaallit isumakuluutissaqanngit-
sut.
Sakkutooqarfiit annertuujun-
ngillat alimasissumiillutillu, Ka-
laallit Nunaanni innuttaasunut per-
saqusersuutaassanatik.
Ministerilu neriorsivoq ameri-
karmiut sakkutooqarfiliorteqqin-
neqassanngitsut Rigsdagi aperine-
qareertinnagu!
Ullumikkulli killiffiuvoq takori-
artigu, uagut nunarput marlun-
ngorlugu avinneqarsimavoq, ilaalu
Fynip affaatut annertutigisoq uki-
orpassuanngortuni sakkutooqar-
fiusimavoq. Piniarfitsinnik pinia-
gassalerujussuarmik, aningaasarsi-
orfitta pingaarnersarisaanik — tas-
sa terianniarfitsinnik — arsaarne-
qarsimavugut.
Taamaaliortoqarsimavorlu in-
nuttaasut qinikkallu — Thule Fan-
gerråd — apereqqaanngilluinnarlu-
git. Paasissutissat arlaannaannilu-
unnit takuneqarsinnaanngilaq
Rigsdagi Thulemi pissutsinik ilisi-
matinneqarsimanersoq, Illersor-
nissaq pillugu Isumaqatigiissutip 8.
juni 1951-imi atsiorneqarnissaa si-
oqqullugu kingoqqulluguluunniit.
Folketingi Thulemi pisut pillugit
siullerpaamik tusarlerneqarpoq ul-
loq 19. maj 1954, innuttaasut nut-
sertitaanerannut aningaasartuutit
ilassutitut akuersissutigineqarnis-
saat folketingip aningaasanik a-
kuersisartuinit oqaluuserineqar-
mat. Pinngitsaaliilluni nuutsitsiso-
qarsimavoq tamanna ukiumik a-
taatsimik sioqqulluguli.
Rigsdagi Kalaallit Nunaanni sak-
kutooqarfinngortinneqartuni pini-
artarneq pillugu eqqunngitsunik ili-
simatinneqarsimappat, sakkutoo-
qarfiit innuttaasut atugaannut sun-
niutaat pillugit eqqunngitsunik ili-
simatinneqarsimappat nutaanillu
sakkutooqarfiliortoqannginnerani
isumasiueqqaartarnissamik nerior-
suutit eqqortinneqarsimanngippa-
ta, taava folketingi pissutissaqar-
poq suliassaq annertuumik soquti-
gissallugu, kommunip saqqummi-
ussaani ilaatigut taama allassima-
soqarpoq, naggataatigullu Avaner-
suup Kommunianiit angalatitat
kommunalbestyrelsi innuttaasullu
sinnerlugit naalakkersuisut folke-
tingilu kajumissaarpaat suliassap
naammassiniarnerani peqataaq-
qullugit, suliassammi tamanut
naammaginartumik aaqqiivigine-
qarnissaa kikkut tamarmik soquti-
gisarisariaqarmassuk. — Isuma-
qarpugut misissuisitaliamik kom-
missioniliortoqarnissaanik siun-
nersuuterput suliassap aaqqinne-
qarnissaanut pingaaruteqartuusoq
pinngitsoorneqarsinnaanngitsorlu.
— Isumaqarpugut aaqqiinissaq
Thulemuinnaanngitsoq Danmarki-
muinnaanngitsorlu pingaaruteqa-
rumaartoq, aammali Danmarkip
nunat tamat akornanni tusaamane-
qarneranut pingaaruteqarumaarlu-
ni. FN-imi nunanilu demokratiski-
usuni allani — uatsinnut sanilliun-
neqarajuttuni — nunaqaqqaartut
naalagaaffiullu akornanni pissutsit
nutaamik eqqarsaatigineqaraluttu-
innarmata, saqqummiussaq taama-
tut naggaserneqarsimavoq.
KØBENHAVN (AG) Det blev to
travle dage, da repræsentanter fra
Avanersuup Kommunia med borg-
mester Qarqutsiak Nielsen i spid-
sen, viceborgmester Ole Qujaukit-
soq, landstingsmedlem Ussarqak
Qujaukitsoq, tolk Johan Fr. Kleist
og kommunaldirektør Jørn Byrsing
skulle tale kommunens sag på Chri-
stiansborg.
Møderne startede onsdag for-
middag, hvor kommunens repræ-
sentanter sammen med kommu-
nens advokat Per Walsøe og dens
eksterne rådgiver, forskeren i ur-
folksret Jens Brøsted mødtes med
medlemmerne af folketingets ud-
valg angående grønlandslove. Det-
te møde varede en lille times tid, og
efter retræsentanterne fra Avaner-
suup kommunia havde fremlagt de-
res sag, stillede flere af udvalgsmed-
lemmerne spørgsmål til dem.
Af det oplæg kommunen frem-
lagde fremgår det bl.a., at det er
vigtigt for kommunen at give sit bi-
drag til at sagen løses gennem et
samarbejde mellem de involverede
parter.
— Vi har intet ønske om at gøre
staten og befolkningen til to mod-
parter, som står stærkt over for hin-
anden, siges det. Derfor er det vig-
tigt for os med en bred forståelse
for sagen — også blandt folketin-
gets medlemmer.
For det andet er det vores opfat-
telse, at folketinget har — eller bør
have — en selvstændig interesse i
sagen. Da Rigsdagen i 1951 behand-
lede overenskomsten om forsvaret
af Grønland forsikrede udenrigs-
ministeren tinget om, at der ikke
var grund til bekymring for den
grønlandske befolkning.
Forsvarsområderne var meget u-
betydelige og beliggende på steder,
hvor de ikke ville få nær kontakt
med den grønlandske befolkning.
Ministeren gav tilsagn om, at der
ikke ville blive udlagt nye forsvar-
sområder til amerikanerne uden at
Rigsdagen blev spurgt!
Men se, hvor vi står idag. Vort
land er skåret over i to dele af et ba-
seområde, som i årtier i størrelse
svarende til halvdelen af Fyn. Vi
blev frataget et fangstområde med
meget betydelige ressourcer, som
også var den vigtigste kilde til den
eneste pengeindtægt — nemlig ræ-
vefangsten.
Disse indgreb blev gennemført
hen over hovedet på befolkningen
og dets lovmæssige forsamling —
Thule Fangerråd. Og der er ingen
oplysninger, der så meget som anty-
der, at Rigsdagen blev orienteret
om Thule-forholdene, hverken før
eller efter Rigsdagen godkendte
Forsvarsoverenskomsten den 8.
juni 1951.
Første gang Folketinget blev en-
gageret i Thule-sagen var den 19.
maj 1954, da folketingets finansud-
valg gav sin tilslutning til at udgif-
terne til befolkningens forflytning
kunne afholdes på forventet til-
lægsbevilling. Tvansforflytningen
havde fundet sted næsten et helt år
tidligere.
Hvis Rigsdagen er blevet misin-
formeret om omfanget af baseom-
råderne i Grønland, misinformeret
om basernes indgreb i befolknin-
gens velfærd og ikke har opfyldt til-
sagnet om at blive hørt forud for
etablering af nye forsvarsområder,
så er der al mulig grund til at folke-
tinget selv bør interessere sig for sa-
gen, siges det videre i kommunens
oplæg, som slutter med at delega-
tionen fra Avanersuup Kommunia
på kommunalbestyrelsens og be-
folkningens vegne indbyder rege-
ring og folketing til et samarbejde
om løsning af en sag, som det må
være i alles interesse at få løst. — Vi
tror, at den foreslåede undersøgel-
seskommission kan være et nød-
vendigt og hensigtmæssigt løs-
ningsmiddel.
— Vi tror samtidig, at løsningen
vil kunne få betydning ikke blot for
Thule og Danmark, men også for
Danmarks omdømme internatio-
nalt. I FN såvel som i mange af de
demokratiske lande — vi normalt
sammenligner os med — er man i-
gang med en grundlæggende nyvur-
dering af forholdet mellem urbe-
folkningen og stat, sluttede oplæg-
get.
Kommunalbestyrelsimeersut Qaanaamiit allannginnerminnili neriorsor-
neqarsimapput ministeriuneq Poul Schluter Kalaallit Nunaannullu mini-
steri Tom Høyem ataatsimeeqatigiumaaraat. Ataatsimeeqatigereeramik-
killu borgmester Qaaqqutsiaq Nielsen isumaqarnerarpoq ministeriuneq a-
kuersaarnerulersimasoq. Aajuku ministeriuneq ataatsimeeqatigereersi-
mallugu aniartortut Tom Høyemimit malinneqarlutik.
Inden afrejsen fra Qaanaaq havde kommunalbestyrelsens repræsentanter
fået en aftale om at mødes med statsminister Poul Schluter og ministeren
for Grønland Tom Høyem. Det var efter dette møde borgmester Qaqutsiaq
Nielsen mente at kunne spore en større åbenhed hos statsministeren. Han
ses her kommende ud fra mødet i Statsministeriet efterfulgt af Tom Hø-
yem. (Foto: Søren Madsen)
Siullermik ataatsimiiffigaat værelse 4 — Grønlandsværelse-mik taaneqar-
tartoq. Thulemeersut ungalliullutik issiapput, Grønlandsduvalgimi ilaa-
sortat illuatungerleralugit. Siulittaasuat folketingimi inatsisartunilu iiaa-
sortaq Otto Steenholdt, thulemiunik tapersersuilluartoq, tununngatillugu
assilineqarsimavoq.
Det I. møde fandt sted i folketingets værelse 4 — det såkaldte Grønlands-
værelse. Her ses medlemmerne af Thule-delationen længst borte, mens
medlemmerne af Grønlandsudvalget er placeret ved det modsatte bord.
Formanden for udvalget folke- og landstingsmedlem Otto Steenholdt, der
går varmt ind for Thule-kravet, ses stående med ryggen til fotografen.
(Foto: Søren Madsen)