Atuagagdliutit - 08.04.1987, Blaðsíða 14

14
ATUAGAGDLIUT1T/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 15 1987
GTO-værfterne satser hårdt:
Industriproduktionen
på værfterne skal op
med 100 pct. i 1987
Opgaver til bygge- og anlægssektoren,
affaldscontainere og vandtanke forøgede
industriproduktionen med 60pct. i 1986, oplyser GTO
— »Spiren til en selvstændig grønlands jern- og
metalindustri!«
Tilbygningen til landstingskomplekset i Nuuk skal »hænge«, på dette stålskellet, der er produceret på værftet i
Nuuk.
I natsisart ut Nuummi allaffeqarfiata ilassutissaata saanissarsui sisaasut, Nuummi amutsivimmi suliarineqarsima-
sut.
GTO-p amutsivii suliffiulluartut:
Amutsiviit suliffissuartut
nioqqutissiorfiunerat 1987-imi
marloriaatinngussaaq
Sanaartornermi suleqataaneq, eqqaavissualiortiterneq imiisiviliortiternerlu 1986-imi
60 pct-inik alleriarsimavoq, GTO taama nalunaarpoq — »Kalaallit namminneq
sisannik saviminernillu nioqqutissiortalernissaata aallaqqaata!«
— De grønlandske værfter er i færd
med at lægge spiren til en selvstæn-
dig grønlandsk jern- og metalindu-
stri! Så ambitiøst kendetegner GTO
selv det, der i disse år er ved at ske
omkring den såkaldte industripro-
duktion på værfterne. Ordet »indu-
striproduktion« dækker i denne
forbindelse de opgaver, som værf-
terne laver uden for skibsbygnings-
og reparationssektoren. 1 1986 om-
satte værfterne 18 millioner i denne
sektor. Det var 60 procent mere end
året før, og i 1987 regner man med
at kunne forøge 1986-omsætningen
med hele 100 procent.
Det er altså en succes, som GTO
kan berette om i en pressemeddelel-
se, der netop er udsendt. Som ek-
sempler på industriproduktionen
nævnes de affaldscontainere, der
produceres på værftet i Sisimiut.
Her har man også en serieproduk-
tion i gang af rustfrie vandtanke
samt olietanke.
En anden — og stor — opgave i
industrisektoren har været leverin-
gen af stålkonstruktionen til hjem-
mestyrets nye kontorbyggeri i
Nuuk. Konstruktionen, som kan
ses ved landstingskomplekset i
Nuuk, er lavet på Stålskibsværftet i
Nuuk og opstillet af værftets med-
arbejdere.
Endeligt har værftet i Sisimiut
også lavet stålkonstruktionen til en
værkstedsbygning ved Dronning
Ingrids Hospital i Nuuk.
Mangeartede opgaver
Det er efterhånden en bred vifte af
opgaver, der kan klares på landets
ialt seks GTO-værfter.
GTO fremhæver således det stør-
ste skibsbygningsprojekt i Grøn-
land nogensinde, der i øjeblikket
udføres i Nuuk. Dét er ståltrawle-
ren »Sisak 58«, hvor skroget ganske
vist er bygget i Danmark, men hvor
værftet i Nuuk foretager alle instal-
lationer og aptering.
Qaqortoq Skibsværft er det ene-
ste af GTO’s værfter, der har en
egentlig glasfiberproduktion. Det
er kutteren »Q 30«, som er specielt
tilpasset grønlandske forhold, og
som er blevet populær hos fiskerne.
I Qaqortoq produceres også »Kup-
len« — et hus-byggesæt, der typisk
kan anvendes som fangsthytte, og
som på få dage kan samles og op-
sættes af to mand uden brug af spe-
cialværktøj.
Bedre balance og variation
GTO har en stor buket roser til
værftsmedarbejderne. — Det er
dem, der gennem deres indsats har
lagt grunden til det gode resultat af
industriproduktionen i 1986, hed-
der det fra organisationen.
Og man fortsætter: — Værftsar-
bejdet er en vigtig del af det grøn-
landske samfund. Mere end 90 pro-
cent af de ansatte er grønlandsk ar-
bejdskraft, som er afhængig af de
opgaver, værfterne kan skaffe sig.
Derfor vil GTO gennem industri-
produktionen skabe bedre balance
og variation i beskæftigelsen, idet
reparationsvirksomheden på grund
af klimaet er sæsonbetonet.
— På lidt længere sigt er det nok
ikke usandsynligt at tænke sig
egentlige industrivirksomheder
drevet i tilslutning til værftsvirk-
somhederne. Og heri ligger måske
spiren til en fremtidig selvstændig
grønlandsk jern- og metalindustri,
hedder det fra GTO.
— Kalaallit Nunaanni amutsiviit si-
sannik saviminernillu nioqqutissi-
orfittut atuukkaluttuinnarput! A-
mutsiviit suliffissuartut nioqqutis-
siortarnerat ukiuni makkunani aal-
lartinneqartoq GTO-p nammineq
taama taguuserpaa. Taaguut »su-
liffissuarnisut nioqqutissiorneq«
tunngassuteqarpoq amutsiviit umi-
arsualiortarnerup angallatinillu ilu-
arsaasarnerup avataasigut suliari-
sartagaannut allanut. Amutsiviillu
1986-imi taamatut suliarisimasaat
18 millioner kr-inik naleqarsimap-
put. Tassa ukiumit siulianit 60 pct-
inik amerlanerullutik, naatsorsuu-
tigineqarporlu 1986-imi kaaviiaar-
titat 1987-imi marloriaammik a-
merlassuseqalerumaartut.
Taamalu GTO tusagassiorfitsi-
gut nalunaarpoq taamaaliortarneq
iluatsilluarsimasoq. Suliffissuarni-
sut nioqqutissiaasartut ilagaat eq-
qaavissuit, Sisimiuni amutsivimmi
suliarineqartartut. Tassanilu aam-
ma uuliaasiviit imiisiviillu man-
ngertornerneq ajortut sananeqarta-
lersimapput.
Sananeqarsimasoq annertooq
alla tassa, Namminersornerullutik
Oqartussat Nuummi allaffeqarfis-
saa saanissarsui sisaasut. Inatsisar-
tut Nuummi ataatsimiittarfiata eq-
qaaniittut saanissarsuit taakkua
Nuummi amutsivimmi sanasinnar-
lugit amutsivimmi sulisut ikkussor-
simavaat.
Sisimiunilu amutsiviup Dron-
ning Ingridip Napparsimmavissua-
ta Nuummiittup sannavittassaata
saanissai sisaasut sanasimavai.
Suliassat assigiinngitsorpassuit
Suliassat assigiinngitsorpassuit nu-
natsinni amutsivinni arfiniliusuni
suliarineqartalersimapput.
GTO-llu oqaluttuaraa Kalaallit
Nunaanni umiarsualiat siullersaat
Nuummi maannakkut ingerlanne-
qalereersimasoq. Kilisaatip sisaa-
sup »Sisak 58« umiatsiartassaa
Danmarkimi sananeqarsimagalu-
arpormi, atortussaali aquttar-
fissaalu Nuummi ikkussuunneqar-
put.
Qaqortumi amutsivik GTO-p a-
mutsiviinit kisiartaalluni glasfiberi-
nik nioqqutissiorfiuvoq. Kutteri
»Q 30«, Kalaallit Nunaanni pissut-
sinut naleqqussagaasoq aalisartu-
nit piumaneqarlualereerpoq. Illu-
aqqallu piniariartarfiit »Kuplen«-
inik taaneqartartut Qaqortumis-
saaq sanaartorneqartarput, sak-
kuutit immikkut ittut atorlugit illu-
aluinnarni katiterneqarsinnaasut.
Allanngortitsisarnikkut
oqimaaqatigiissaarineq
GTO-p amutsiviini sulisut nersor-
neqarluarput. — Taakku sulilluar-
nermikkut nioqqutissiorneq 1986-
imi ingerlalluartissimavaat, GTO
nalunaarpoq.
Nangippullu: — Amutsiviit ka-
laallinut pingaaruteqartorujus-
suupput. Sulisut 90 pct-iinit amer-
Ianerusut kalaaliupput, amutsiviit
suliassaqartuarnissaat tunngaviga-
lugu inuutissarsiortuusut. Taa-
maattumik amutsiviit suliassaqar-
tuarnissaat pissutigalugu oqimaa-
qatigiissaariuarnissaq pingaarute-
qartuuvoq, amerlanertigut sila a-
peqqutaatillugu aatsaat iluarsaassi-
soqarsinnaasarmat.
— Siunissaq ungasinnerusoq eq-
qarsaatigalugu immaqaluunniit su-
liffissuarnisut nioqqutissiorneq a-
mutsivinniit immikkoortillugu i-
ngerlanneqalerumaarpoq. Taanna-
mi immaqa tassaavoq kalaallit
namminneq sisak saviminerlu ator-
lugit nioqqutissiulernissaata aallar-
nisaataa, GTO taama nalunaar-
poq.
r
i Sitka bjælke huse
■ er smukke, solide og højtisolerede.
Som totalenterprise, delenterprise,
medbyg eller som selvbyg.
>1
g
i
i
Ring eller skriv efter vort katalog
SITKA BJÆLKEHUSE
Atlasvej 37 • 7100 Vejle
Telt. 05 82 6195
I
I
S
»Sisak 58« bliver det første grønlandsk-producerede stålskib. Skroget der
for første eksemplars vedkommende ganske vist er bygget i Danmark, ud-
rustes og apteres i denne tid på værftet i Nuuk.
»Sisak 58« kalaallit umiarsualiaasa sisaasut siullersaat. Siullerpaap umiat-
siartassaa Danmarkimi sananeqarsimagaluarpormi, aqultarfissaali ator-
tussaalu Nuummi ikkussuunneqarput.