Atuagagdliutit - 06.05.1987, Blaðsíða 15

NR. 19 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
15
Inatsisartut ataatsimiittarfiata silataani oqalugiartoqalermat inuit 500-it missaat tusarnaarrapput.
naveersaartinniarlugu talerperliit
sulisitsisut anersaavat nassarlugu
oqartussaasunngortinneqarsinnaa-
nerat. Taamatut pisoqassappat ilis-
si sulisartutut soqutigisasi uloria-
nartorsiortinneqalissapput«.
Ineriartorneq ikiorsiinerlu
Avgoraq Lyngep Oqalugiaam-
mini nunatta pisuussutai nalunnge-
riikkavut nalusavullu tamaasa u-
j artoqqu vai, »ilisimalerniassagat-
sigu nunarput sunik isertugaateqar-
nersoq«. Aammattaaq kissaatigaa
kilisaatitaartornermik aaqqissuus-
sineq allanngortinneqartariaqar-
toq. Isumaqarpoq aalisartortavut
pikkorissut suliuartullu piginnaa-
tinneqartariaqartut aalisariutinik
kilisaatinillu nammineerlutik pigin-
ninnissaaminnik.
Inuit Ataqatigiit isumaqarput
sumi inunngorsimaneq tunngaviga-
lugu assigiinngissitaartumik akis-
saasersuinerup piaarnerpaamik a-
torunnaarsinneqarnissaa. Suliffis-
sarsiuussisarneq pillugu IA isuma-
qarpoq tamanna SIP-nit tigumiar-
neqalissasoq. Johanne Petrussenip
tamanna imatut itisilerpaa: Isuma-
qarpugut nunaqavissut suliffissati-
gut kingulliutinneqartarnerat aat-
saat anigorneqarsinnaasoq SIP-it i-
laasortaminnik sinniisiminnillu qa-
nimut suleqateqarlutik suliffissar-
siuussinermi aqutsisuuler pata«.
Ilanngulluguttaaq Inuit Ataqati-
giit isumaqarput angissusileriikka-
mik ikiorsiissutaasartut naapertu-
uttumik pitsanngorsaavigineqar-
nissaat. Aammattaaq IA-p kissaa-
tigaa meeqqeriviit ullutsinni pissut-
sinut naapertuuttut sanaartorne-
qarnissaat.
FLUGGER MALERVARER
Ring eller skriv til os og vi sender omgående på hurtigste måde —
enten fra vort lager i Nuuk eller direkte fra Danmark. Vi sender
også gerne varekatalog og farvekort som luftpost.
Nuuk Farvelager ApS
Industrivej 9 . Box 295.3900 Nuuk . Telefon 2 33 96
Eneforhandling af Fliiggervarer på Grønland.
At assut IA-lu majip aallaqqaataani:
SIK-ip isumaqati-
giissutaa iluaralu-
gulu assuarivaat
Akit isertitat qaffannerannik kinguneqartussaq Atassut
isumaqarpoq,
Inuit Ataqatigilli isumaqarput isumaqatigiissut akit
qaffariartupiluulernissaannut qulakkeerinninngitsoq
Majip aallaqqaataani sulisartut ul-
luanni partiit oqaaseqartitaat aam-
mattaaq oqalugiartunut ilaapput.
Soorunami majip 26.-anni qinersi-
nissaq eqqaaneqanngitsuunngilaq,
partiiliu oqaaseqartitaasa oqalugi-
aamminni tunulequtarinngitsu-
unngilaat. Partiip Siumup oqaase-
qartitaata, Marianne Petersenip
qulequttami eqqartorneqartoq er-
seqqittumik Oqaaseqarfiginngik-
kaluarlugu oqalugiaammi ilaani o-
qarpoq sulisinnaasut kikkuiluunni-
it inuiaqatigiit suliffinni atorfissa-
qartitaanni sulilersinnaalersinniar-
tariaqartut.
Marianne Petersenip oqaatsini i-
tisilerpai aatsaat tamanna angune-
qarsinnaasoq pikkorissartitsinerti-
gut, »suliffinnik inuiaqatigiit aaq-
qissugaanerannut naleqquttunik
aaqqissuussinertigut. Tamatumalu
tunngavissaraa ilinniartitsinerup
(...) piorsaavigiuarnissaa, tamatu-
ma kinguneranik suliffiit nunatsin-
ni pisariaqartitagut nammineerluta
inuttalersorsinnaanngoqqulluti-
gik.«
Atassutip pilluaqquai
Atassutip oqaaseqartuata, Av-
goraq Lyngep Sulinermik Inuutis-
sarsiuteqartut Kattuffiat pilluaq-
quaa isumaqatigiissummut »ilima-
gisamik pisariinaarneqarnerusutut
ittumut«.
Avgoraq Lyngep oqaatsini ima
nangippai: Tamanna sulinermik in-
uutissarsiuteqartut isertitaasa qaf-
fannerannik kinguneqartussaavoq.
Neriuutigiinnartariaqarparput qaf-
faatit taakku nuna tamakkerlugu a-
kileraarutit nioqqutissallu akitsuu-
taasa qaffannerisigut sunniutaaru-
titinneqassanngitsut.
Atassut isumaqarpoq aningaa-
sartuutissanik tulleriinnilersuineq
allan nguuteqartariaqartoq. Isu-
mamut tassunga tunulequtaraat a-
kileraarut qaffanneqaraluartoq
kommuneqarfiit ilaanni akileraa-
rutip %-ia qaffasereeqisoq.
IA: »Ajuusaarutigeqaarput«
Inuit Ataqatigiit oqalugiartuata
Johanne Petrussenip ajuusaarutigi-
nerarpaa SIK ukiunut sisamanut a-
tuuttussamut isumaqatigiissute-
qarsimanera. Isumaqarpoq isuma-
qatigiissut taanna akit qaffariartu-
piluulersinnaaneranik sillimmasii-
nissamut qulakkeerinngitsoq.
»Taamaattumik SIK-mi ilaasor-
tanut inassutigissavarput kingusin-
nerpaamik 1989-mi isumaqatigin-
ninniartoqaqqinneqarsinnaanera
eqqarsaatigalugu piareersalereeq-
qullusi. Inuit Ataqatigiinni peqa-
taaffiginianngilarput SIK-mi ilaa-
sortat allanut sanilliullugit ajorne-
rusumik akissaasersorneqarnis-
saat.«
Johanne Petrussenip oqaatigaa
Inuit Ataqatigiit ajuusaarutigalugu
maluginiarsimagaat naalakkersui-
nikkut ilaatigut talerpimmut san-
gujartortoqarnera, sulisartullu in-
appaat eqeersimaaqqullugit, »pi-
Jeg har en mindre kutter, som jeg fisker fra. Jeg har i de
senere år fået voksende økonomiske problemer.
Det er dyrt at fiske. Der er f.eks. store udgifter til brændstof.
Jeg vil stemme på Atassut, fordi de vil nedsætte priserne på
solar. Hvorfor skal vi betale dobbelt så meget for solaren, som
fiskerne i de lande, vi konkurrerer med?
Det er irriterende og flovt at skulle gå til kommunen og bede
om støtte og henstand, når alle problemer kunne løses, hvis vi
fik en rimelig betaling for fangsten.
Derfor stemmer jeg på Atassut, som er det eneste parti, der
klart har sagt, at der skal gives massiv støtte til det kystnære
fiskeri i form af nedsatte brændstofpriser og højere
indhandlingspriser.
Hvem skal fange torskene, hvis de en dag kommer igen? Alle
kystfiskerne er i mellemtiden gået fallit, og hjemmestyret
tænker kun på deres egne store trawlere og på rejefiskeriet?
Det er kystfiskerne, der kan sikre de stabile leverancer til
fabrikkerne i land, og det er de mindre skibe, der sikrer
arbejde til den lokale fisker. Men vi kan ikke blive ved at gøre
det med et voksende underskud. Vore skibe forfalder og
folkene søger ind i andre erhverv.
Atassut vil vende om på tingenes tilstand, så det igen bliver
lønsomt at fiske - også for de mange, der ikke er med i en stor
havgående trawler.
Derfor stemmer jeg ATASSUT.
..der stemmer ATASSUT