Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 06.05.1987, Blaðsíða 5

Atuagagdliutit - 06.05.1987, Blaðsíða 5
NR. 19 1987 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 5 Issittup-partiiata ataatsimeersuarneranit. Nerriviup isuani ersipput partiip qinigassanngortitaasa ilaat Rebekka Olsvig aamma Nikolaj Heinrich. Saamillernit issiasut arfinileraat Sulisitsisut Peqatigiiffianni siulittaasoq Kaj Schmidt, Danmarkimit nunasineq ukiut 28-it Nuummiissimasoq. Aamma taanna qinigassanngortippoq. Fra Issittup-partiets landsmøde. For bordenden ses to af partiets landstingskandidater, Rebekka Olsvig og Nikolaj Heinrich. Som nummer seks på venstre side sidder formanden for Grønlands Arbejdsgiverforening Kaj Schmidt. Han er tilflytter fra Danmark og har boet i Nuuk i 28 år. Han er også landstingskandidat for Issittup-partiia. (LIL-Foto). Issittup-partiia: Der skal privatiseres i Grønland Det nye parti går stærkt ind for privatisering inden for forskellige områder som feks. fiskeri, arbejdspladser, transport og boligbyggeri. Uddannelse skal prioriteres højt, og spiritusrestriktioner må indføres hurtigst muligt Issittup-partiia er svært utilfreds med Siumut-landsstyrets økonomi- ske politik, som efter partiets opfat- telse vil samle alt under centralsty- ring i hjemmestyrets regi. Men nu er partiet parat til at føre en alternativ økonomisk politik ud i livet under devisen: Der skal privatiseres i Grønland. Partiet foreslår således privatisering inden for forskellige områder som f. eks. fiskeri, ar- bejdspladser, transport og bolig- byggeri. Privatisering går som en råd tråd i partiets politiske målsætning, som blev præsenteret på landsmødet i sidste uge i Nuuk, hvor landstings- kandidatlisten også blev offentlig- gjort. Flydende fabriksanlæg Den grønlandske befolkning har selv udviklet fiskeriet uden økono- misk belastning for samfundet, hedder det i partiets program. Men nu vil man underlægge det hjemme- styret, uden at tænke på, hvad det vil koste samfundet. Partiet mener, at alle fiskearter må produceres i Grønland, ikke som halvfabrikata som nu, men som færdigvarer. For rejefiskeriets vedkommende må man komme bort fra tvungen landingskvote. Det formindsker de private fiskeres indtægtsmuligheder. Rejer, der produceres på landanlæggene sæl- ges jo kun for en halv pris i forhold til søkogte rejer. Jollefiskeriet er et af de hårdest erhverv i Grønland, men det får in- tet offentligt tilskud. Issittup-par- tiia vil arbejde for bedre forhold for jollefiskerne. Yderdistrikternes udviklingsbe- hov er hårdt tiltrængt, og man mangler i høj grad flydende fa- briksanlæg, som kan følgefiskefo- rekomsterne langs kysten. Partiet vil ligeledes forbedre vil- kårene for fangerne bl.a. gennem en alsidig udnyttelse af skindpro- dukterne som f. eks. at starte en produktion af sælskind til møbel- betræk. Skattepligtige virksomheder Issittup-partiia har fundet ud af, at op til 80 pct. af arbejdspladserne i dagens Grønland sorterer under det offentlige. Det betyder, at hjemme- styret og kommunerne går glip af betydelige skatteindtægter, da de offentlige virksomheder ikke er skattepligtige. Denne udvikling kan modvirkes ved, at virksomhederne overtages af de private, som til gen- gæld er skattepligtige. GTO’s virk- somheder — bortset fra televæse- net — kunne være overtaget af de private. Privatisering må også gælde transport af varer på kysten og over Atlanten. Det er for dyrt for sam- fundet, at KNI har eneret på trans- portområdet, og partiet vil bane vejen for, at KNIs transportmono- pol bliver udliciteret til de private, så man skaber fri konkurrence på området. Optimal skatteprovenu Skatteprovenuet er i dag 32 pct. i gennemsnit, men når man tager de alt for store transportomkostninger med i betragtning, som fordyrer forbrugsvarerne urimeligt højt, så afviger provenuet ikke ret meget fra de 50 pct., der er gældende i Dan- mark. Issittup-partiia mener, at skatte- provenuet allerede har nået det op- timale tal. Med andre ord: skatten kan ikke forhøjes yderligere, uden at man samtidig sænker transport- omkostningerne ned. Uddannelse Den tilkaldte arbejdskraft er mere end fordoblet siden hjemmestyrets indførelse, på trods af, at der er stor arbejdsløshed i Grønland. Derfor skal de fastboende have fortrinsret til arbejdspladser. Målet er, at Grønland skal være selvforsynende med arbejdskraft, og vejen hertil går gennem uddannelse, som der- for skal prioriteres højt. Skolen skal starte med at give børnene un- dervisning i landets eget sprog og når læsefærdighed og skrivefær- dighed er opnået, går man i gang med at lære dansk og engelsk. Issittup-partiia lægger megen vægt på erhvervsuddannelserne, som så vidt muligt skal ske i Grøn- land og være på højde med tilsva- rende uddannelser i Danmark. Boligpolitikken Efter partiets opfattelse er bolig- mangelen Grønlands største pro- blem i dag. For 30-40 år siden havde man mulighed for at optage lån til selvbyggerhuse, men i dag er det kun velhaverne, der kan få eget hus gennem banklån. Partiet foreslår, at man påny ind- fører kapitel 2 i byggeriet i større omfang, og det skal være muligt at opføre selvbyggerhuse også i byer- ne. Der må åbnes adgang gennem kreditforeningslån til at opføre rækkehusbyggeri for private og til at erhverve ejerlejligheder i blok- byggeri. Boligproblemet kan for- mindskes ved frivillig opsparing til egne boliger, og det vil partiet ar- bejde for. Spiritusrestriktioner Et andet stort problem er spiritus- misbrug. Hærværk, der årligt ko- ster samfundet store summer, skyl- des for det meste spiritusmisbrug. Det betyder også mange opløste ægteskaber, mord, dødsfald, køns- sygdomme og ikke gennemførte uddannelser. Mange foranstaltninger er prøvet for at formindske misbruget, men restriktioner synes at være den mest effektive udvej. Derfor går partiet ind for, at man hurtigst muligt gen- indfører restriktioner overalt i Grønland. Issittup-partiia har også øjnene åbne for det tiltagende misbrug af euforiserende stoffer og vil arbejde for udvidelse af kontrolforanstalt- ningerne. Det skal ske ved ansættel- se af kontrollører ved havne, pak- huse, poststationer og lufthavne. Socialforsorg Issittup-partiia er af den opfattelse, at man skal forbedre kårene for de personer, der virkelig behov har for socialhjælp. Men man kan ikke ganske ukritisk rutte med midlerne til socialforsorgen. I stedet for må man henvise de arbejdsduelige til arbejdspladser, som de synes om. Og det er vigtig, at man gør ar- bejdspldserne attråværdige. Hvad tilskud angår skal idrætten prioriteres højt. Det samme skal gælde studerende især dem med fa- milier samt landsorganisationer. Partiets kandidatliste Issittup-partiia har ved landsmødet udpeget følgende personer som kandidater til landstingsvalget den 26. maj: Fra Tasiilaqkreds: Karl Mekiki, Sermiligaaq, Tittus Abeisen, Kulu- suk, Rasmus Haraldsen, Isortoq, Vittus Mikaelsen, Isortoq. Fra Sydkredsen: Sakæus Elisa- sen, Nanortalik, Frederik Isaksen, Alluitsup-paa, Arne Ib Nielsen, Qaqortoq, Knud Bincen, Qaqor- toq. Fra Midtkredsen: Sven Poulsen, Maniitsoq, Rebekka Olsvig, Nuuk, Krestian Nielsen, Nuuk, Kaj Schmidt, Nuuk, Nikolaj Heinrich, Nuuk. Fra Diskokredsen: Jonas Upper- nanngitsoq, Attu, Amasa Olsen, Aasiaat, Emanuel Johansen, Qasi- giannguit, Marcus Thorleifsen, Ilu- lissat, Sara Schmidt, Ilulissat. KVALITET TIL ”CLUB-PRIS” Kr. 2995,- + forsendelse Exportpris excl. danske afgifter 0pj4MARKs k,D£0-MUS^ Fabriksny VHS videomaskine m/trådløs fjernbetjening Danmarks Video-Musik Club 3751 Østermarie • 03 97 06 03 Giro 6 98 83 50 Kontortid: Alle hverdage kl. 9.00 -16.00 Telex 48183 handel dk Nunatta nipaa ■ PITTI m nii l Grønlands stemme Nunatta isaa IV| ihlTTI 1P-PÆ 1 Ik 1 IImO Grønlands øje Tapersersoruk IW VI IIV ri ■ r 1111 II M Støt partiet Piniartoqarfiit. isorliunerusut, nunaqarfiillu atukkamikkut inuutissarsiornikkullu puigorneqarsimapput. Nunaqarfiit, isorliunerusullu, tapersersukkit. Issittup-Partii-a aqqutigalugu. Udviklingen af bygder og yderdistrikter er blevet glemt. — Støt den glemte befolkning. — Stem på Issittup-Partii-a Aningaasamik tapiisinnaavutit ukunuuna. Grønlands Bank konto nr. 181040-2 - Nuna Bank konto nr. 120-02-65153

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.