Atuagagdliutit - 06.05.1987, Blaðsíða 5

NR. 19 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
Issittup-partiiata ataatsimeersuarneranit. Nerriviup isuani ersipput partiip qinigassanngortitaasa ilaat Rebekka
Olsvig aamma Nikolaj Heinrich. Saamillernit issiasut arfinileraat Sulisitsisut Peqatigiiffianni siulittaasoq Kaj
Schmidt, Danmarkimit nunasineq ukiut 28-it Nuummiissimasoq. Aamma taanna qinigassanngortippoq.
Fra Issittup-partiets landsmøde. For bordenden ses to af partiets landstingskandidater, Rebekka Olsvig og Nikolaj
Heinrich. Som nummer seks på venstre side sidder formanden for Grønlands Arbejdsgiverforening Kaj Schmidt.
Han er tilflytter fra Danmark og har boet i Nuuk i 28 år. Han er også landstingskandidat for Issittup-partiia.
(LIL-Foto).
Issittup-partiia:
Der skal privatiseres i Grønland
Det nye parti går stærkt ind for privatisering inden for forskellige områder som feks.
fiskeri, arbejdspladser, transport og boligbyggeri. Uddannelse skal prioriteres højt,
og spiritusrestriktioner må indføres hurtigst muligt
Issittup-partiia er svært utilfreds
med Siumut-landsstyrets økonomi-
ske politik, som efter partiets opfat-
telse vil samle alt under centralsty-
ring i hjemmestyrets regi. Men nu er
partiet parat til at føre en alternativ
økonomisk politik ud i livet under
devisen: Der skal privatiseres i
Grønland. Partiet foreslår således
privatisering inden for forskellige
områder som f. eks. fiskeri, ar-
bejdspladser, transport og bolig-
byggeri.
Privatisering går som en råd tråd
i partiets politiske målsætning, som
blev præsenteret på landsmødet i
sidste uge i Nuuk, hvor landstings-
kandidatlisten også blev offentlig-
gjort.
Flydende fabriksanlæg
Den grønlandske befolkning har
selv udviklet fiskeriet uden økono-
misk belastning for samfundet,
hedder det i partiets program. Men
nu vil man underlægge det hjemme-
styret, uden at tænke på, hvad det
vil koste samfundet.
Partiet mener, at alle fiskearter
må produceres i Grønland, ikke
som halvfabrikata som nu, men
som færdigvarer. For rejefiskeriets
vedkommende må man komme
bort fra tvungen landingskvote.
Det formindsker de private fiskeres
indtægtsmuligheder. Rejer, der
produceres på landanlæggene sæl-
ges jo kun for en halv pris i forhold
til søkogte rejer.
Jollefiskeriet er et af de hårdest
erhverv i Grønland, men det får in-
tet offentligt tilskud. Issittup-par-
tiia vil arbejde for bedre forhold for
jollefiskerne.
Yderdistrikternes udviklingsbe-
hov er hårdt tiltrængt, og man
mangler i høj grad flydende fa-
briksanlæg, som kan følgefiskefo-
rekomsterne langs kysten.
Partiet vil ligeledes forbedre vil-
kårene for fangerne bl.a. gennem
en alsidig udnyttelse af skindpro-
dukterne som f. eks. at starte en
produktion af sælskind til møbel-
betræk.
Skattepligtige virksomheder
Issittup-partiia har fundet ud af, at
op til 80 pct. af arbejdspladserne i
dagens Grønland sorterer under det
offentlige. Det betyder, at hjemme-
styret og kommunerne går glip af
betydelige skatteindtægter, da de
offentlige virksomheder ikke er
skattepligtige. Denne udvikling kan
modvirkes ved, at virksomhederne
overtages af de private, som til gen-
gæld er skattepligtige. GTO’s virk-
somheder — bortset fra televæse-
net — kunne være overtaget af de
private.
Privatisering må også gælde
transport af varer på kysten og over
Atlanten. Det er for dyrt for sam-
fundet, at KNI har eneret på trans-
portområdet, og partiet vil bane
vejen for, at KNIs transportmono-
pol bliver udliciteret til de private,
så man skaber fri konkurrence på
området.
Optimal skatteprovenu
Skatteprovenuet er i dag 32 pct. i
gennemsnit, men når man tager de
alt for store transportomkostninger
med i betragtning, som fordyrer
forbrugsvarerne urimeligt højt, så
afviger provenuet ikke ret meget fra
de 50 pct., der er gældende i Dan-
mark.
Issittup-partiia mener, at skatte-
provenuet allerede har nået det op-
timale tal. Med andre ord: skatten
kan ikke forhøjes yderligere, uden
at man samtidig sænker transport-
omkostningerne ned.
Uddannelse
Den tilkaldte arbejdskraft er mere
end fordoblet siden hjemmestyrets
indførelse, på trods af, at der er stor
arbejdsløshed i Grønland. Derfor
skal de fastboende have fortrinsret
til arbejdspladser. Målet er, at
Grønland skal være selvforsynende
med arbejdskraft, og vejen hertil
går gennem uddannelse, som der-
for skal prioriteres højt. Skolen
skal starte med at give børnene un-
dervisning i landets eget sprog og
når læsefærdighed og skrivefær-
dighed er opnået, går man i gang
med at lære dansk og engelsk.
Issittup-partiia lægger megen
vægt på erhvervsuddannelserne,
som så vidt muligt skal ske i Grøn-
land og være på højde med tilsva-
rende uddannelser i Danmark.
Boligpolitikken
Efter partiets opfattelse er bolig-
mangelen Grønlands største pro-
blem i dag. For 30-40 år siden havde
man mulighed for at optage lån til
selvbyggerhuse, men i dag er det
kun velhaverne, der kan få eget hus
gennem banklån.
Partiet foreslår, at man påny ind-
fører kapitel 2 i byggeriet i større
omfang, og det skal være muligt at
opføre selvbyggerhuse også i byer-
ne.
Der må åbnes adgang gennem
kreditforeningslån til at opføre
rækkehusbyggeri for private og til
at erhverve ejerlejligheder i blok-
byggeri. Boligproblemet kan for-
mindskes ved frivillig opsparing til
egne boliger, og det vil partiet ar-
bejde for.
Spiritusrestriktioner
Et andet stort problem er spiritus-
misbrug. Hærværk, der årligt ko-
ster samfundet store summer, skyl-
des for det meste spiritusmisbrug.
Det betyder også mange opløste
ægteskaber, mord, dødsfald, køns-
sygdomme og ikke gennemførte
uddannelser.
Mange foranstaltninger er prøvet
for at formindske misbruget, men
restriktioner synes at være den mest
effektive udvej. Derfor går partiet
ind for, at man hurtigst muligt gen-
indfører restriktioner overalt i
Grønland.
Issittup-partiia har også øjnene
åbne for det tiltagende misbrug af
euforiserende stoffer og vil arbejde
for udvidelse af kontrolforanstalt-
ningerne. Det skal ske ved ansættel-
se af kontrollører ved havne, pak-
huse, poststationer og lufthavne.
Socialforsorg
Issittup-partiia er af den opfattelse,
at man skal forbedre kårene for de
personer, der virkelig behov har for
socialhjælp. Men man kan ikke
ganske ukritisk rutte med midlerne
til socialforsorgen. I stedet for må
man henvise de arbejdsduelige til
arbejdspladser, som de synes om.
Og det er vigtig, at man gør ar-
bejdspldserne attråværdige.
Hvad tilskud angår skal idrætten
prioriteres højt. Det samme skal
gælde studerende især dem med fa-
milier samt landsorganisationer.
Partiets kandidatliste
Issittup-partiia har ved landsmødet
udpeget følgende personer som
kandidater til landstingsvalget den
26. maj:
Fra Tasiilaqkreds: Karl Mekiki,
Sermiligaaq, Tittus Abeisen, Kulu-
suk, Rasmus Haraldsen, Isortoq,
Vittus Mikaelsen, Isortoq.
Fra Sydkredsen: Sakæus Elisa-
sen, Nanortalik, Frederik Isaksen,
Alluitsup-paa, Arne Ib Nielsen,
Qaqortoq, Knud Bincen, Qaqor-
toq.
Fra Midtkredsen: Sven Poulsen,
Maniitsoq, Rebekka Olsvig, Nuuk,
Krestian Nielsen, Nuuk, Kaj
Schmidt, Nuuk, Nikolaj Heinrich,
Nuuk.
Fra Diskokredsen: Jonas Upper-
nanngitsoq, Attu, Amasa Olsen,
Aasiaat, Emanuel Johansen, Qasi-
giannguit, Marcus Thorleifsen, Ilu-
lissat, Sara Schmidt, Ilulissat.
KVALITET TIL ”CLUB-PRIS”
Kr. 2995,-
+ forsendelse
Exportpris
excl. danske afgifter
0pj4MARKs
k,D£0-MUS^
Fabriksny VHS videomaskine
m/trådløs fjernbetjening
Danmarks Video-Musik Club
3751 Østermarie • 03 97 06 03
Giro 6 98 83 50
Kontortid: Alle hverdage kl. 9.00 -16.00
Telex 48183 handel dk
Nunatta nipaa ■ PITTI m nii l Grønlands stemme
Nunatta isaa IV| ihlTTI 1P-PÆ 1 Ik 1 IImO Grønlands øje
Tapersersoruk IW VI IIV ri ■ r 1111 II M Støt partiet

Piniartoqarfiit. isorliunerusut, nunaqarfiillu atukkamikkut inuutissarsiornikkullu
puigorneqarsimapput.
Nunaqarfiit, isorliunerusullu, tapersersukkit. Issittup-Partii-a aqqutigalugu.

Udviklingen af bygder og yderdistrikter er blevet glemt.
— Støt den glemte befolkning. — Stem på Issittup-Partii-a

Aningaasamik tapiisinnaavutit ukunuuna. Grønlands Bank konto nr. 181040-2 - Nuna Bank konto nr. 120-02-65153