Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 06.05.1987, Blaðsíða 2

Atuagagdliutit - 06.05.1987, Blaðsíða 2
2 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 19 1987 Inoqarfinni atassuteqarneq aj ornaallisagaaniartoq ICC-ip sulissutiginiaraa Inuit naggueqatigiit — Kalaallit Nunaanni, Canadami Alaska milu ittut — atassuteqarnikkut niueqatigiinnikkullu oqilisaaffigineqarnissaat ICC-ip præsidentia Mary Simon A- kilinermi Kuujjuarmiu, sapaatip a- kunnerani kingullermi Nuummi a- viisiliortunik katersortitsinermini nalunaarpoq maanna sulissutigigi- ni Inuit naggueqatigiit akornanni tikeraaqattaannikkut niueqatigiin- nikkullu kanngisaaruteqannginne- rulernissaq. Canadami naalakker- suisut ICC-imit saaffigineqarsi- mapput qinnuigineqarlutik atassu- teqarneq pillugu inatsisit allan- ngortinneqarnissaannik, pilersaa- rutigineqarporlu USA-mi naalaak- kersuisut aamma taamatut saaffigi- neqassasut. Inoqarfiit akornanni paseqarna- ni angalaarsinnaanissap saniatigut ICC-ip misissugaasa ilagaat nioq- qutissanik atisanillu eqqussisinnaa- nermik apeqqut, anguniarpaaiu taakku ataatsimut iluarsineqarnis- saat. Uninngatitaasarpugut Naggueqatigiit akornnanni angala- sinnaatitaanermut piumasarisat ul- lumikkut assigiinngeqaat. Soorlu Canadamit Kalaallit Nunaannu- kassagaanni paseqarnissaq pisaria- qanngivippoq. Kalaallit Nunaannit Canadamukarnermi paseqarani i- laatigut ajornartorsiornartarpoq. Fugle, dyr og fisk udstoppes naturligt og hold- bart. Billige priser. Medsend an- noncen, 5% rabat. Salg af fær- digvarer. Konservator Hans Novrup Strandvejen 52, 7120 Vejle 0 Tlf. 05 81 47 27 Piumasarisalli sakkortunerpaap- put Alaskamukarnermi. Mary Si- mon oqaluttuarpoq Alaskami nu- naqarfeeqqanut qanorluunniit mi- kitigisunut pigaluaraangamik tim- misartumit aneqqusaasaratik, tigu- miaqanngikkaangamik kinaassut- simut uppernarsaatinik. ICC-ip præsidentia oqarpoq Ca- nadami naalakkersuisut akornanni nalunngisaqaraluarluni tapersersu- isunik killeqarpallaanngitsumik angalasinnaatitaanissamik. Qanit- tukkulli Canadami ataatsimiitto- qarsimavoq peqqarniisaarniat mit- tarfinni sakkortunerusumik nak- kutigineqarnissaat pillugu. Taman- nalugooq immaqa ICC-imik ilaleri- suugaluit taqissutigisinnaavaat. Indiaanerit ilaat aaqqissuussiffi- gineqarsimagaluarput akimmisaa- ruteqarpallaanngitsumik tikeraa- qatigiittarsinnaanissaannik. Ukiu- nili kingullerni peqqarniisaarniat pissutigalugit illatigut killiliineqa- pajaarsimavoq. Taamaakkaluar- torli tassa ICC-ip sulissutigaa Ca- nadami USA-milu naalakkersuisut akuersitinneqarnissaat atassuteqa- qatigiinnerup pisariinnerulernis- saanik. Canadamut nannunniartarneq ICC-ip præsidentia Mary Simon, præsidentip tullia Arqaluk Lynge kiisalu naalakkersuisut sinniisaat, ICC-ip præsidenterisimasaa Hans Pavia Lynge sapaatip akunnerani kingullermi Aavanersuarmi tike- raarput, ukiarmili novemberimi taavunga qaaqqusisoqarsimam- mat. Tikeraarnermi oqallisigine- qartut ilagaat Avanersuarmiut Ca- nadamut nannunniarsinnaatitaa- nerat. Tamannalu ICC-ip qanoq i- liuuseqarfigiumaalugu qangali eq- qartortarsimavaa. Qangaanerusoq isumqatigiitto- qarsimagaluarpoq Knud Rasmus- senip suliarisimasaanik, akuersis- sutigineqarsimagaluarluni Avaner- suarmiut killeqanngitsumik Cana- damut piniariarsinnaanerat. Ki- ngusinnerusukkulli aatsaat piuma- sarineqalerpoq allagartaqartuar- nissaq qimusserluni killeqarfik i- kaassagaanni, allagartarlu nassar- tuarneqassaaq angallavik inoqan- ngilluinnaraluarpalluunniit. ICC-imi tikeraat taavaniinner- minni paasiniarpaat Avanersuar- miut isumaat Canadamut nannun- niartarneq pillugu, paasisatillu maanna ingerlateqqinniarpaat Ca- nadami Inunnut namminersorne- rulerniartunut. Maanna Canadami naggueqatit- ta sulissutigaat namminersorneru- lernissaq ima taallugu: Nunavut. anguniarpaallu namminersorneru- lernerminni imartamik oqartus- saaffigilernissaa, tassa piniarner- mut aalisarnermullu tunngasut namminneq aaliangertalissallugit. Imaassinnaavorlu taamatut oqar- tussaalerneq pisinnaasoq nammi- nersornerulernissap akuerineqar- nissaa sioqqullugu. Isumaqatigiissutissaq tamanna nutaajusussaavoq, Canadamilu I- nuit pingaartippaat siornatigut kil- lilersuinermi nakkutilliinermilu malittarineqarsimasut tunngavigi- niarpallaarnagit nutaanilli periuse- qarluni ingerlatsinissaq. Tassalu ili- manarpoq Inuit imartartik oqar- tussaaffigilerpassuk akimmisaaru- teqannginnerulissasoq Avanersu- armiut Canadamut nannunniartar- nerat. KRYOLITSELSKABET ØRESUND A/S KØBENHAVN ICC-ip præsidentia Mary Simon nunatsinnut tikeraarnermini naalakker- suisunik ataatsimeeqateqartarpoq. ICC’s præsident Mary Simon holder møder med landsstyret, når hun be- søger Nuuk. (Fot: Lisbeth Lyager) Kontakten mellem inuitter skal nu gøres lettere ICC arbejder for, at bestemmelser vedrørende kontakt mellem inuitternes lande bliver ændret, så det bliver let tere at besøge hinanden og udveksle varer indbyrdes ICCs præsident Mary Simon fra Kuujjuaq i Canada meddelte på et pressemøde i Nuuk i sidste uge, at hun arbejder for, at bestemmelser- ne vedrørende kontakt mellem inuitternes lande bliver ændret, så det bliver lettere at besøge hinanden og udveksle varer indbyrdes. ICC har henvendt sig til den canadiske regering med anmodning om, at be- stemmelserne på dette område bli- ver ændret. Præsidenten har også planer om at rette en henvendelse om samme til regeringen i USA. ICC arbejder for at løse tre pro- blemer vedrørende kontakt inuit- terne imellem, og det gælder pasfri- hed og mulighed for indførsel af tøj og varer. Bliver tilbageholdt Der er meget afvigende bestemmel- ser med hénsyn til besøgsrejser inuitlandende imellem. Det er slet ikke nødvendigt at tage pas med, når man skal til Grønland fra det nordlige Canada. Men fra Grøn- land til det nordlige Canada kan der sommetider opstå problemer. Men bestemmelserne er strengest med hensyn til besøg i Alaska. Mary Si- mon fortæller således, at man bli- ver tilbageholdt i Alaska, hvis man ikke har papirerne i orden. Man får ikke lov til at forlade flyet, også når besøget gælder den mindste bo- plads. ICC præsidenten siger, at hun kender folk i den canadiske rege- ring, som går ind for en lettere ad- gang over landegrænserne. Men fornylig har der været møde i rege- ringen, hvor man drøftede indfø- relse af strengere kontrolforanstalt- ninger på lufthavnene i forsøget på at begrænset terrorismen, og Mary Simon er bange for, at hendes me- ningsfæller i regeringen måske har fået kolde fødder. Indianerne har haft meget for- stående bestemmelser med hensyn til besøgsrejser. Men de senere års tiltagende terrorisme har betydet, at man har måttet indføre begræns- ninger. Men til trods herfor vil ICC over for regeringerne i Canada og USA gøre gældende, at inuitterne får mere lempelige bestemmelser, når det gælder indbyrdes besøgsrej- ser. Isbjørnejagter i Canada ICCs præsident Mary Simon var i sidste uge på besøg i Thule sammen med vicepræsidenten Arqaluk Lyn- ge og landsstyremand Hans Pavia Rosing, tidligere præsident i ICC. Besøget var kommet i stand som følge af en invitation fra Thule alle- rede i november sidste år. Og under besøget drøftede man bl.a. isbjør- nejagterne i Canada, et problem, som ICC tidligere har beskæftiget sig med. Knud Rasmussen havde i sin tid udvirket en overenskomst med ca- nadierne om fri jagt for thulefolk på Ellesmere Island. Først meget se- nere forlangte canadierne, at man skal have tilladelse for thulefolk for at gå på isbjørnejagt på Canadasi- den. Tilladelse skal man altid have på sig, selv om man be finder sig i de store ubeboede områder. Besøgende fra ICC har under op- holdet i Thule samlet oplysninger om befolkningens syn på isbjørne- jagter i Canada, og disse oplysnin- ger sendes nu videre til inuitter i Ca- nada, som nu er gang med at forbe- rede indførelsen af hjemmestyre. Inuitterne i Canada arbejder for at opnå bestemmelsesret over deres egne farvande og vil have, at tilla- delser til jagt og fiskeri skal være hjemmestyreanliggende. Og man regner med, at denne bestemmel- sesret overgår til inuitter, før hjem- mestyre bliver en realitet. Inuitterne i Canada lægger vægt på, at man ikke slavisk følger de tid- ligere bestemmelser, når nye skal la- ves efter overtagelse af bestemmel- sesretten over egne farvande, og man regner med, at det herefter bliver lettere for folk fra Thule at tage på isbjørnejagt i Canada.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.