Atuagagdliutit - 19.10.1988, Side 2

Den enkelte forbruger har
rettigheder
Af forbrugerkonsulent Edvard Kleist
Otte rettigheder står som generel pro-
gram for den internationale forbruger-
sammenslutning, IOCU. Disse program-
mer er mål, som de enkelte lande må prøve
at nå. Hvad har vi opnået her i Grønland?
Her har vi gennem lovfællesskab med
Danmark nået langt i disse mål — og gen-
nem egne lovregler har vi suppleret be-
skyttelsesreglerne, efterhånden som
man finder behov for og stiller krav om
det.
Den internationale forbrugerbevæ-
gelse har efterhånden formuleret visse
rettigheder som målsætning i arbejdet
for forbrugerbeskyttelse. De kendteste
blev formuleret af daværende præsident
for USA, John F. Kennedy, den 15. marts
1963 i sin tale til den amerikanske kon-
gres. Denne dag bliver idag betragtet
som international forbrugerdag. Ken-
nedy’s fire forbrugerrettigheder er føl-
gende:
1. Retten til beskyttelse mod for eksem-
pel farlige varer.
2. Retten til oplysning om fejlagtige el-
ler vildledende påstande, reklame,
mærkning o.s.v.
3. Retten til at vælge mellem et udvalg af
varer og ydelser til rimelige priser.
4. Retten til at blive hørt så forbrugernes
synspunkter også påvirker beslutnin-
gerne.
Fire punkter tilføjet
Siden har FN og EF tilføjet følgende
punkter i deres forbrugerprogram:
5. Retten til afhjælpning når forbruge-
ren for eksempel er blevet snydt ved en
handel.
6. Retten til erstatning hvis forbrugeren
har lidt skade eller mistet penge.
7. Retten til forbrugerundervisning så
forbrugeren bliver bedre rustet til at
klare sigpå et stadig mere kompliceret
marked.
8. Retten til et sundt miljø.
Disse otte rettigheder står som generel
program for den internationale forbru-
gersammenslutning, IOCU.
Hvad er opnået i Grønland?
I dag har vi i Grønland følgende forbru-
gerbeskyttelsesregler:
1. Landstingslov om forbrugerråd, mar-
kedsføring, mærkning, priser og for-
brugerudvalg.
2. Købeloven.
3. Lov om køb på kredit.
4. Visse miljøbeslyttelsesregler.
Men det er ikke nok, at man har en lov-
givning — man skal også sørge for, at reg-
lerne bliver realiseret — praktiseret i dag-
ligdagen. I mange tilfælde er det os, for-
brugere, som skal være »kontrollanter« i
dagligdagen.
Lad os lige gennemgå de førnævnte
IOCU-rettigheder ti relation til vores si-
tuation:
Ad 1. Hvad er farlige varer? Det er va-
rer, der ved normal brug kan forårsage
person- eller tingsskade. Det kan være
varmedpuder, der kortslutter og skaber
brand; tekstiler, der ved normal vask
smitter af på andet tøj; det kan også være
fordærvede fødevarer.
Af og til dukker der oplysninger op om,
at visse industrier eksporterer farlige va-
rer, som ellers er forbudte i deres oprindel-
seslande, til lande, hvor myndighederne
er mindre bekymrede for farerne. Her i
Grønland må vi især ty til de danske myn-
digheder — så længe varerne importeres
fra Danmark. Men hvad med varer, der
importeres uden om Danmark?
Retten til beskyttelse kan også ske gen-
nem oplysning om varens karakter eller
egenskaber, herunder brugsegenskaber,
holdbarhed, farlighed og brugsanvis-
ning.
I vores forbrugerlovgivning angives,
at vejledning skal gives på et sprog, som
forstås af den, vejledningen rettes til.
Ser vi på dagligdagen, er der langt
endnu til opfyldelse af denne målsæt-
ning!
Forbud mod fejlagtigheder
Ad 2.1 forbrugerlovens kapitel 4 angives
forbud mod fejlagtige oplysninger, på-
stande og reklame, mærkning m.v. Kon-
trollen med disse er overladt til forbru-
gerne selv — gennem forbrugerrådet.
Eksempel: »Vejledende pris 15.500 kr.
— sælges for 10.000 kr. — spar 5.500 kr«,
når den såkaldte pris ikke er den faktiske
pris her i Grønland!
Poser påtrykt »2 kg« indeholder i virke-
ligheden 1,100 kg! Læskedrikfabrikan-
ternes »Håndbog om læskedrikke« på-
står, at sodavand »fremmer ikke sukker-
syge« og ellers bagatelliserer sukkers be-
tydning for fedme.
Ad 3. Retten — eller kravet — om at
kunne vælge mellem varer og ydelser til
rimelige priser er nok noget af de alminde-
ligste, man støder på. Tænk bare på, hvor
mange stedet man mangler en, der kan re-
parere bådmotorer og elektriske/elektro-
niske apparater, tøj til de ældre, grøn-
landske fødevarer i butikker og spiseste-
der.
Ad 4. Om dette punkt pålægger forbru-
gerloven ligefrem forbrugerrådet og for-
brugerudvalgene om at fremsætte for-
brugerpolitiske udtalelser. Specielt har
KNI et råd og hvert distrikt et butiksud-
valg, som skal tage sig af forbrugernes in-
teresser over for KNI. Men hvor meget
ly ttes der til de forskellige udtalelser?!
Miljøet — alles ansvar
Ad 5 og 6. Ved forbrugerlovens afsnit om
klageadgang og ved særlove kan disse to
formål opnås.
Ad 7. I børneskolens 4. til 9. klasser
gennemgås emner, der relaterer til »for-
brugerundervisning«, specielt i faget »fa-
miliekundskab«. Hvad fritidsundervis-
ningen angår, er aktiviteterne omkring
eet desværre noget begrænsede.
Ad 8. Området omfatter alle former for
miljøspørgsmål: arbejdsmiljø, naturen
omkring os, fredning af vores fauna m.m.
Lovgivning omkring miljøspørgsmål
overtages for øvrigt af Hjemmestyret 1.
januar 1989.
Men sværre er det ikke nok, at man lo-
kalt vedtager visse love, da vores miljø
påvirkes af aktiviteter i andre lande. Der-
for har FN nedsat »Verdenskommissio-
nen for Miljø og Udvikling«, som har ud-
givet en rapport, som hedder »Vores fæl-
les fremtid«. I den rapport opfordres alle
lande om at tage initiativer til beskyt-
telse af miljøet — regionalt — således, at
man i fællesskab forsøger at skabe et
bedre miljø for os alle på denne jord.
/m
Atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuisartunut tunngatitaq. Naqiterisitsisut: Atuak-
kiorfik aamma Niuernermut Angallannermullu pisortaqarfik suleqatigiillutik.
Qaammatit marluk qanngiunneri tamaasa saqqummertassaaq. Atuagagdliutinut Ser-
mitsiamullu ilanngullugu atuagassiarineqartassaaq.
Aaqqissuisut: Kåte Hansen, Janus Maqe, Edvard Kleist aamma Svend Møller (aki-
sussaasoq).
Isummat atuagassiami saqqummiunneqartut Namminersomerullutik Oqartussat isu-
maannik tamatigut tunngaveqanngillat.
Saaffigisassaq: Atuisoq, Box 1020, 3900 Nuuk. Telefon 2 2122. Telefax 22500.
Naqiterneqarfia: Kujataata Naqiterivia
Et blad for forbrugere i Grønland. Udgives af: Forlaget Atuakkiorfik i samarbejde
med Handels- og Trafikdirektoratet. Udkommer hver anden måned.
Udsendes gratis via Atuagagdliutit/Grønlandsposten og Sermitsiaq.
Redaktion: Kåte Hansen, Janus Maqe, Edvard Kleist og Svend Møller (ansvars-
havende)
Meninger, som udtrykkes i bladet, repræsenterer ikke nødvendigvis Grønlands Hjem-
mestyre.
Henvendelser til bladet rettes til: Atuisoq, Box 1020, 3900 Nuuk. Telefon 22122. Te-
lefax: 22500.
Tryk: Kujataata Naqiterivia
Maalaaruteqarit siun-
nersuuteqarilluunniit!
Normu manna aallarnerfigalugu »Atuisup« atuartartuni nutaamik periarfis-
sippai apeqqutinik tamalaanik saqqummiussuinissaannut. Saaffiginnit-
tarfissaq taaguuserparput »Maalaarutit siunnersuutillu«. Soorlulu taaguutaa-
ta nalunaaraa tåssani sammineqartassapput maalaarutit apeqqutillu pisorta-
qarfinnut suliffeqarfinnulluunniit attuumassuteqartunut akeqqullugit ingerla-
teqqittagassavut.
Namminersomerullutik Oqartussat Atuisartunut allattoqarfiat suleqatigis-
savarput. Apeqqutillu marlussuit pissutsit piviusut tunngavigalugit maani aaq-
qissuisoqarfimmi allassimasavut allattoqarfiup sulisuisa nassuiaateqarfigereer-
paat.
Akissutit Atuisartunut allattoqarfimmit suliarineqartut aperisunut toqqaan-
nartumiknassiunneqartassapput »Atuisup« saqqummemissaautaqqinagu, ki-
ngornali aviisimi tassani saqqummiunneqartarumaarput.
Tassa atuartartut periarfissippavut. Imaannguatsiarpormi inuit apeqqutis-
sanik maalaarutissanillu qalaartut. Atagumi allaffigeriartigut, uunga: »Maalaa-
rutit siunnersuutillu«, Atuisoq, Box 1020, 3900 Nuuk.
Allakkatit naqinnernik ilisarnaasiinnarlugit ilanngussinnaavagut, kisianni
aaqqissuisoqarfimmi ilisimarusupparput kinaanersutit sumilu najugaqarner-
sutit.
Suna tam armi maalaarutaallunilu nimaarutaanavianngimmat aammattaaq
inissaqartitsissaagut atuartartut namminneq siunnersuutaannut kajumissaa-
rutaannullu. Pisiniarfinni, kommunet allaffiini, kalaalimineemiarfinniil.il. atui-
sartunut iluatinnartunik allanullu maligassaqqissunik takusassaqarpa? Taa-
maattoqarpat tusartigit. Atuisartunut kiffartuussinermi pitsannguallaatissa-
nik taakkartuigit!
Klag eller giv gode råd!
Fra og med dette nummer giver Atuisoq læserne en ny kanal til at tage
forbruger-spørgsmål op, både generelle og nære. »Klager og gode råd« hed-
der vores nye rubrik. Og som navnet antyder, vil rubrikken tage imod klager og
spørgsmål, som vi vil søge belyst og besvaret hos relevante myndigheder.
Hjemmestyrets forbruger-sekretariat giver en hånd med i dette arbejde. Og
sekretariatets folk har da besvaret de to første spørgsmål, som vi i redaktionen
har konstrueret på grundlag af virkelige forhold.
Besvarelser til spørgsmål, der behandles i forbrugersekretariatet, vil blive
sendt direkte til spørgsmålstillerne, således at de ikke behøver at vente til »Atui-
soq« udkommer. Men besvarelserne vil også blive offentliggjort i bladet.
Så er bolden jo kastet til læserne. Og mon ikke, at folk sidder inde med en mæng-
de spørgsmål og frustrationer, som trænger til at blive luftet? Så tag pennen og
skriv til »Klager og gode råd«, Atuisoq, Box 1020, 3900 Nuuk.
Vi kan godt trykke et spørgsmål under et mere eller mindre anonymt mærke,
men Atuisoqs redaktion vil gerne vide brevskriverens navn og adresse.
E f tersom det hele ikke er og ikke bør være »j ammer og klage«, giver vores nye
rubrik også plads til gode råd fra læserne selv. Er der glædelige, forbruger-
relevante iagttagelser fra butikker, kommunekontorer, fra »Brædtet« m.v., så
lad os høre om dem. Giv eksempler og idéer til bedre forbruger-service!