Atuagagdliutit - 19.10.1988, Side 14

14
Sullivinnik Nakkutilliisoqarfik naartusunut:
- Qarasaasiaq atorlugu
sulineq pinaveersaaruk
Maannamut suli uppernarsineqarnikuunngilaq qarasaasianik atortoqarluni sulineq
naartumut navianaateqamerso. (Ass.: Foto: LIL)
Endnu vides det ikke om skærmterminal-arbejde kan være skadeligt for fosteret.
Arbejdstilsynet i Grønland til gravide:
- Undgå så vidt muligt
skærmterminalarbejde
Ukiuni makkunani Nunani Avannarlerni
qarasaasianik atortoqarluni sulinerup ti-
mimut navianaateqarsinnaanera paasini-
aavigineqarpoq. Misissuinerit Sverigemi
ingerlanneqartut suli naammassineqan-
ngillat. Nunatsinni Sullivinnik Nakkutil-
liisoqarfik peqqussutinik aalajangersima-
sunik malitassaqanngilaq, tamaattorli sa-
pinngsamik arnat naartusut qarasaasiaq
atorlugu sulinissamut mianersoqqusar-
paat.
Nunatsinni Sullivinnik Nakkutilliiso-
qarfimmi pisortaasup James Bianco-p ili-
simannginnerarpaa nalunaarusiap qaqu-
gu naammassineqamissaa. S uli alli ineme-
rata pigilernissaa utaqqilussinnarnerar-
paat. Paasiniaaneq aallaaveqarpoq Nuna-
ni Avannarlerni oqallinnermik ukiup aap-
paata qeqqata matuma siorna aallartittu-
mik.
Ullumikkut nunatsinni sulliviit annerit
tamangajammik, soorlu allaffinni, suliffis-
suami allanilu pappiaralersuutit qarasaa-
siat atorlugit suliarineqartarput.
James Bianco-p oqaatigaa qarasaasiat
pillugit nakkutilliisoqarfimmut saaffigin-
nittarnerit akuttusut. Saaffiginnittartut
tassaagajunnerarpai arnat naartusut ul-
luinnarni qarasaasiaq atorlugu suliaqar-
tartut. Tusagassiuutitigut paasisimavaat
qarasaasianik atortoqarluni suliaqarneq
naartumik katatsinermik kinguneqarsin-
naasoq. Saaffiginnikkaangamillupaasini-
artarpaat ilumut naartumut ajoqutaasin-
naanersoq.
Naartusup aalajangigassaraa
— Maannamut paasisavut malillugit qa-
APNAPK, Aalisartut Piniartullu Nuli-
aasa Aappaasalu Peqatigiiffii, upernaap
tungaanut nerisassioriaatsinik ilitser-
suutinik illoqarfimminniit nunaqarfin-
niillu katersiniarput. Nerisassioriaatsi-
nik nutaanerusunik saqqumersitaqar-
nissaq siunertaraat.
Peqatigiiffiit katilugit aqqaniliusut eq-
qaamiuminni kalaaliminernik nerisassio-
riaatsinik katersuisussanngortinneqar-
simapput. Katersuineq aallartereerpoq
upernaallu tungaanut aprilimut inger-
lanneqassalluni. Katersukkat Paamiu-
nut ingerlatinneqartassapput.
Peqatigiiffik atuakkap saqqummer-
sinneqarnissaanut aningaasanik pissar-
sisinnaassappat siunertarineqarpoq na-
qitanik akeqanngitsunik atuisartunit ti-
goriaannagassanik niuertarfinni saqqu-
mititaqamissaq imalluunniit atuagan-
ngorlugu saqqummersitsinissaq.
Soqutiginnittunik
saaffiginnittoqareerpoq
— Nerisassioriaatsit piffimmiit piffim-
rasaasianik atortoqarluni sulineq ilumut
naartusumut navianaateqannginnersoq
uppernarsisinnaanngilarput. Tamatuma
tungaatigut paasiniaanerit suli ingerlan-
neqarput, sulilu uppernarsivinneqarni-
kunngilaq ilumut navianaateqannginner-
soq, peqqussutinillu aalajangersimasunik
malittarisassaqarani.
— Nalornisoornermi taamaattumi sa-
pinngisamik arnat naartusut qarasaasiaq
atorlugu suleqqunaveersaartarpavut. Ar-
nalli nammineq aalajangigassarilertarpaa
siunnersuuterput malikkumanerlugu. I-
lanngullugu sulisitsisut sulisullu aaqqiis-
sutissamik tamanut iluaqutaasussamik
nassaamiaqqusarpavut, J ames Bianco o-
qarpoq.
Nunatsinni Sullivinnik Nakkutilliiso-
qarfiup paasissutissat Danmarkimi sulli-
vinnik nakkutilliisoqarfimmeersut pigisa-
rai. Danmarkimi Sullivinnik Nakkutillii-
soqarfiup 1985-imi nalunaarusiaa malillu-
gu suliffeqarfiit 13-nit nunani assigiinngit-
suninngaanneersut qarasaasiat qinngor-
nerisa ersinngitsut navianaatigisinnaa-
saannik misissuisitsisimapput.
Nalunaarusiat malillugit qinngornerit
ersinngitsut pilersartut assigiinngitsut
misissuiffigineqarsimapput, soorlu rønt-
genstråler, ultraviolet-it mikrobølgellu.
Qarasaasiat assigiinngitsut tamakkerlu-
git misissuiffigineqarsimanngillat.
Paasiniaanerit tunngavigalugit Sulli-
vinnik Nakkutilliisoqarfik isummerpoq
qarasaasianit qinngornerit ersinngitsut
pilersartut ima sakkukitsigisut maanna-
mut paasisat malillugit navianaateqara-
tik.
mut assigiinngittaqaat. Katersueree-
rutta nerisassioriaatsit assigiinngitsor-
passuit pigilersussaavavut. Neriuppu-
gut katersuiniarnitsigut kalaalliminer-
nik atorluaanerulernissamut kaammat-
tueqataajumaarluta, Madalene Peder-
sen Aalisartut Piniartullu peqatigiif-
fianni siulittaasoq taama oqarpoq. Aam-
mattaaq isumaqarpoq kalaaliminernik
nerisassiornermut atuagaq nutaanngi-
livallaarsimasoq.
Peqatigiiffik Kalaallit Tunisassior-
fiannut Kalaallit Nunaannilu Brugseni-
nut katersukkat naqitanngortinnissaa-
nut tapiissutissanik qinnuteqarsima-
voq, sulili akineqarsimanatik. Akerlia-
nilli kommunet arlaqartut pilersaarum-
mik soqutiginnittut saaffiginnissimap-
put. Aammattaaq KNAPK pilersaarum-
mut soqutiginnilluartoq siulittaasup
oqaatigaa.
Der udarbejdes for tiden undersøgelser
vedrørende skærmterminaler ide nordiske
lande. Undersøgelsen, som køres i Sveri-
ge, er endnu ikke tilendebragt. Arbejdstil-
synet i Grønland har ikke bestemte regler
at gå efter og opfordrer derfor gravide til
så vidt muligt at undgå arbejde ved
skærmterminaler.
James Bianco, chef for Arbejdstilsynet
i Grønland, kan ikke sige noget om, hvor-
når rapporten vil blive færdiggjort. Han
siger, at de venter forventningsfuldt på at
få resultatet til Grønland. Undersøgelsen
har udgangspunkt i en debat, der har kørt
i de nordiske lande i godt 114 år nu.
I dag benytter næsten alle større virk-
somheder, kontorer, fabrikker og lignen-
de i Grønland sig af skærmterminaler. Ja-
mes Bianco oplyser, at der sjældent ind-
kommer henvendelser fra folk, der søger
vejledning. De, der søger vejledning, er for
det meste gravide kvinder, der til daglig
arbejder foran skærmterminaler. De har
gennem pressen fået nys om, at stråling
fra skærmterminaler kan indebære abort.
De vil som regel gerne vide om fosteret kan
tage skade, når de til daglig arbejder for-
an skærmterminaler.
Gravide skal selv afgøre
— Arbejdstilsynet sidder ikke inde med
tilstrækkelige beviser, der siger, at
skærmterminalarbejde er ufarligt for gra-
vide. Der forskes til stadighed, og der er
tvivl om, hvor vidt det kan være farligt el-
ler ej. Vi har ikke de nødvendige vejlednin-
ger at gå efter. Og i dette tvivlstilfælde op-
fordrer vi kvinden til så vidt muligt at und-
gå at arbejde foran skærmterminaler,
mens graviditeten står på.
Det er så op til den gravide at afgøre, om
hun vil følge opfordringen eller ej. Samti-
dig opfordrer vi arbejdsgiveren og perso-
— Nalominartoqarnerani naartusoq
nammineq aalajangiisariaqarpoq, James
Bianco oqarpoq. (Ass.: Foto: LIL)
— Tvivlen burde komme den gravide til
gode, siger James Bianco.
nalet til indbyrdes at finde en løsning, der
tilfredsstiller begge parter, siger James
Bianco.
Arbejdstilsynet i Grønland har en del
oplysninger om skærmterminaler, udar-
bejdet af Arbejdstilsynet og Arbejdsmi-
ljøfonden i Danmark. Ifølge en rapport,
Arbejdstilsynet i Danmark har udar-
bejdet i 1985, er der tretten virksomheder
fra forskellige lande, der har fået foretaget
undersøgelser vedrørende skærmtermina-
ler.
Ifølge undersøgelserne er elektromag-
netisk stråling fra skærmterminaler ble-
vet rimeligt godt undersøgt: Mange
skærmterminaler, dog ikke alle modeller,
er blevet undersøgt for røntgenstråling,
ultraviolet lys, mikrobølger; et mindre an-
tal skærmterminaler er blevet undersøgt
for lavfrekvente elektromagnetiske felter.
På baggrund af undersøgelserne er det
direktoratet for arbejdstilsynets opfattel-
se, at der fra skærmterminaler sker ud-
stråling i så ringe mængder, at det med
den nuværende viden ikke emses for at
være sundhedsfarligt.
Kalaaliminernik
nerisassioriaatsit
nutaanerusut
Nerisassioriaatsinik ilitsersuutit nunatsinni kommunenit
aqqanilinninngaanneersut saqqummersitassanngorlugit
katersorneqalerput