Atuagagdliutit - 19.10.1988, Síða 16

16
Maalaart arfik
uninngaannassaaq
Nakorsaqarneq pillugu maalaaruteqar-
tarneq Danmarkimi inissisimannassaaq.
Allakkat ilaat kalaallisut allassimasut nu-
natsinnut utertittariaqartarsimapput
nutsigassanngorlugit. Tamanna nakor-
saanermit iluarinartinneqarsimanngilaq,
suliarlu oqallisigineqarsimavoq.
M aannakkullu tassa suliaq naammassi-
neqareerpoq. Maalaartarfik nunatsinnut
nuunnagu Danmarkimiiginnassaaq. Maa-
laarutit kalaallit oqaasii atorlugit allassi-
masut nunatsinni nakorsaqarfirnmut nas-
siunneqaqqaartassapput. Tassani qallu-
naatuunngortinneqariarlutik Danmarki-
mut nassiunneqartassapput, suliarineqa-
Tamponit
katagartut
O.B. Fleur tamponit aaqarluni atortak
kat tamponini Norge-mi nioqqutigine
qartartuni kisiartatuaalersimapput a
tortillugit illissap paavani meqqulus
sanik katagarneq ajortut, taama allap
poq norsket atuisartuisa aviisiat For
bruker-rapporten.
Tamponit pineqartut kisiartaallutik
katagartuunnginnerinik paasisat
svenskit misissuisitsisarfianniit pis
sarsiaapput. Taamaakkaluartoq sven
skit peqqinnissaq pillugu nakkutilliiso
qarfiata tamponinik katagartartunik
tuniniaasamissaq akuersissutigisima
vaa. Tassagooq katagartartunik tam
poninik atortoqartarneq illissap paa
vatigut nappaateqalissutaasinnaane-
ra uppernarsineqarsinnaanngimmat.
Tamponer fælder
O.B. Fleur er den eneste tampontype
på det norske marked, som ikke efter
lader fibre i skeden, skriver
Forbruker-rapporten, som udgives af
det norske forbrugerråd.
Denne oplysning er hentet fra en un
dersøgelse, foretaget af Det svenske
tekstilinstitut. Det norske Statens Ins
titut for folkehelse har alligevel givef
tilladelse til at sælge tamponer, som af
giver fiber i skeden, fordi det ifølge in-
stitu tet ikke kan påvises, at der er sam-
menhæng mellem afgivelse af fibre og
toksisk choksyndrom (tamponsyge).
: jT iÉi .mLn ug

reeraangamillu nassitsisumut utertinne-
qartassallutik.
Nutaamik pissuseqalemeq innuttaasut
ilisimasariaqarpaat, taamaattumik na-
korsaaneqarfik mappersagaliortitsiniar-
poq qanoq isilluni maalaartarnissamik i-
litsersuummik.
Siornatigut maalaarutit tamarmik Dan-
markimut nassiunneqartaraluarput. Ka-
laallisut allakkat nutsigassanngorlugit
nunatsinnut uterteqqinneqartarsimap-
put, aatsaallu nutserneqareeraangata su-
liassanngortillugit Danmarkimut uterteq-
qinneqartarsimallutik.
§
Patientklagenævnet
bliver
Patientklagenævnets placering skal alli-
gevel ikke ændres. Problemer med breve,
der skal oversættes har været årsag til, at
landslægen har måttet give udtryk for
misbilligelse over klagenævnets place-
ring. Sagen har været drøftet.
Men nu er sagen afgjort. Patientklage-
nævnets placering skal ikke flyttes til
Grønland. Det skal fortsat være placeret
i Danmark. Breve, der er skrevet på grøn-
landsk, sked først sendes til landslægeem-
bedet til oversættelse. Brevene skal deref-
ter sendes ned til Danmark, hvor de vil
blive behandlet.
NR. 3/OKTOBER 1988
Den nye ordning kræver forståelse hos
befolkningen. Derfor skal der laves en
oplysnings-pjece, der skal fortælle folk,
hvordan fremsendelsen af klagebreve skal
foregå. Det vides endnu ikke,hvornår pje-
cen vil blive færdiggjort.
Før i tiden skulle klagebrevene sendes
direkte til Danmark. Det resulterede i, at
breve på grønlandsk blev sendt tilbage til
landslægeembedet til oversættelse, deref-
ter retur til Danmark.

Nerisassat pillugut
siunnersuutit malittakkit
orsortorpallaartarnak
Suna pillugu? tassa pisariaqsartitarput sinnerlugu orsortortaratta.
Orsortornikinnerusarit soorlu imannak:
1. nerisassanik orsukinnerusunik qinersisarit.
2. siatsitillutit orsuluuvillaarnaveersaarit.
3. uutanik nerinerusarit.
4. qallersuutissat saattunnguanngorlugit aggortakkit.
Sukkutorpallaartarnak
Paarnat, naatitat, immuk allallu imminni sukkoqareereput, imaap-
poq mianersorfigisassavut tassaapput sukkut »ersinngitsut«.
Allattaaq »ersinngitsumik« sukkeleriigaapput soorlu makku:
Mamakujuit, kaagiaqqat, imeruersaatit, ammassassuitseernartu-
miititat, ketchup, sennep, yoghurtit paarnanik akullit, paarnat qil-
lertuusarmiut il.il
Tamakku pinngitsoorniassavagutl
Sequtserluagaanngitsunik nerisarit:
Sequtserluagaanngitsunik
nerisarit:
Nerisassat sequtserluagaanngitsut pitsaalluinnartuupput. Ipaa-
sat pisariaqartitavut imarigamikkit.
Ipaasat suunukua?
Tassaapput nerisassat akui kulhydratit arrorsarneqarsinnaanngit-
sut, iiuaqutaasut aqajarorput kigutivuilut suliassaqartilluartara-
mikkit sivisuumillu qaarsillarsimatitsisarlutik.
Ipaasat imatut pisarpatit
Iffiat Suaasat
Iffiat sequtserluagaanngitsut Eertaasat
Naatsiaat Naatitat
Naatitat ipaasarissut
ILULISSAT Fredericiap Aqqutaa 5 . Tlf. 44070
AASIAAT Frederiks Lyngesvej . Tlf. 42433
SISIMIUT Aqqusinersuaq 52 Tlf. 1 4086
MANIITSOQ Johs Rosingsvej . Tlf. 1 31 51
NUUK Aqqusinersuaq 2 Tlf. 211 22
NUUSSUAQ Nuussuaq 83 Tlf. 24522
PAAMIUT llloqarfiup Qeqqa 11 Tlf 1 7020
QAQORTOQ Anders Olsensvej Tlf. 382 85
NANORTALIK Lundip Aqqutaa B 376Tlf 33321
FØLG KOSTRÅDENE
spis mindre fedt
HVORFOR? fordi vi spiser dobbelt så meget fedt som vi
har godt af.
Spis mindre fedt f.eks. sådan:
1. vælg fedtfattige levnedsmidler.
2. spar på fedtet ved stegning.
3. spis mere kogt mad.
4. skær pålægget i tyndere skiver.
Spis mindre sukker
Naturligt sukker findes i frugt, grønsager, mælk, o.s.v.
det er det tilsatte »skjulte« sukker, vi skal passe på med.
Tilsat »skjult« sukker findes bl.a. i:
Slik, kager, kiks, læskedrikke, marinerede sild, ketchup,
sennep, frugtyoghurt, syltetøj o.s.v.
Det skal vi undgå?
SPIS GROFT
Grov kost er helt fint. Den indeholder nemlig fibre, som vi
har brug for.
Hvad er fibre?
Det er varens indhold af ufordøjelige kulhydrater, som har
den fordel, at de giver god motion for mave og tænder og
mætter længe.
Sådan får du fibre
RUGBRØD:
GROVBRØD:
KARTOFLER:
GROVE GRØNSAGER:
GRYN:
BÆLGFRUGTER:
FRUGT:
Brugsen