Atuagagdliutit - 16.12.1988, Blaðsíða 11

NR. 116 1988
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
11
INUUSUTTUNITINUUSUTTUNUT^
»Inuusuttunit Inuusuttunut« - »Ungdomstiden«
aaqqissuunneqarpoq/ bliver redigeret af:
Rita Skifte, Ove Heilmann, Anja Byrialsen,
Frederik Larsen, Sara Lund aamma Ukikke Bastiansen.
UNGDOMSSIDEN
AHakkanik!
Send os breve!
Inuusuttunit
Inuusuttunut
Ungdomssiden
AG,Box39
3900 Nuuk
Peters Jul
Jeg glæder mig i denne tid;
nu falder julesneen hvid,
så ved jeg julen kommer.
Min far hver dag i byen går,
og når han kommer hjem, jeg står
og ser hans store lommer.
Med risengrød begynder vi -
husk på, der er en mandel i! -
Og så skal gås vi have.
I gåsens lyg et flag skal stå
og den har små manchetter på
og grankrans om sin mave.
Åh, hvor det stråler! Nej, se dog
blot,
Hvor alle lysene skinne!
Og se, hvor træet er fyldt af godt!
En kat kan nu først jeg finde.
Og der er horn og en svane-åh!
Og der er Pjerrot af sukker;
ham skal jeg rigtig nok passe på,
i når siden vi træet plukker.
Hvorfra stammer egentligt
ordet »jul«?
A) Fra navnet Julius Cæsar?
B) Fra det latinske ord for
fødselsdag?
C) Af uvis oprindelse?
Som skrevet sidste gang
runder vi af med lidt ju-
lehygge. Vi har snakket
med nogle unge omkring
julen om hvordan de hol-
derjul:
»Hjemme hos mig holder
vi jul om aftenen, som de
fleste jo gør med juletræ helt
op til loftet, spiser and eller
flæskesteg, risengrød osv.
Efter vi har siddet ved bor-
det og spist og hygget os,
danser vi senere rundt om
juletræet, hvor alle gaverne
ligger rundt om træet. Vi
synger nogle forskellige jule-
sange eller salmer og deref-
ter får vi så gaverne. Men
inden alt dette sker er vi
selvfølgelig også i kirke. Vi
er for det meste nede i den
gamle kirke her i byen, for
det er så hyggeligt og flot.
Ved julen kan jeg godt lide
når hele familien er samlet
og alle de flotte julestjerner
der lyser så flot op i hele
byen når man om eftermid-
dagen går hjem fra skole, så
kommer man også mere i ju-
lestemning. F.eks. i Dan-
mark synes jeg man starter
alt for tidligt med at udstille
julepynt i forretningerne,
fordi så når man næsten at
blive træt af julen inden den
er begyndt og det synes jeg
er synd.«
Det var så en af de tradi-
tionelle måder at holde jul
på, men der er også nogle
der holder det på andre må-
der og nogle der slet ikke
holder jul p.gr.a. deres tro.
Og her er så en, som holder
jul på en helt anden måde:
»Da jeg var lille blev jeg
sendt i seng lige så snart jeg
havde skovlet sne for jule-
manden uden foran vores
dør. Efter de havde lagt mig
i seng, begyndte de så at
pynte vores juletræ, som jeg
så først fik lov til at se om
morgenen. Selvfølgelig var
det mig der var den første
der var oppe d. 24 og det var
som regel ved 5-tiden jeg
vågnede, men jeg syntes
først at jeg kunne tillade mig
at vække mine forældre et
par timer senere, selvom jeg
havde svært ved at vente tU
morgen. Når tiden endelig
kom til at vi skulle åbne ga-
ver om morgen sad vi alle-
sammen inde i stuen, og jeg
begyndte at dele alle gaver-
ne ud og da vi så blev færdig
var jeg selvfølgelig dødtræt
og gik så i seng igen. Om
aftenen var der ekstra jule-
gaver til mig så jeg glæder
mig faktisk også hele da-
gen!«
Ja, der er jo mange måder
at holde jul på og alle har
hver sine forventninger,
glæder og minder om julen,
men vi tror at, jo ældre man
bliver jo mere kedelig bliver
julen, men stadig lige så
hyggeligt som det plejer.
Man siger jo også at julen er
børnenes jul, for det er mere
spændende når man ikke er
så stor med alle de gaver, lys
og farver.
Til sidst er der kun at øn-
ske en rigtig god jul og et
godt nytår. I kan som sagt
læse mere til ungdomssiden
i det nye år.
Mange julehilsner fra re-
daktionen.
»99099*
»99999*
»99999*
»99999*
»99999* 99999L
»9999994 *99999!
»9099999 99999991
,9999099999909999,
*9999999099909901
99999999990990C~
»99990909999991.
999099999999991
»9999909999999<
-»99999099999?
Juulli inuusuttut akomaneersoq atuaruk
Inuusuttunit inuusuttu-
nut juulli assigiinngitsu-
tigut inuusuttunut sun-
niuttarnera tipi(gis)si-
orsimavaa, taamattaar-
lu ukiutoqaq puigoma-
gu. Juulli tikiutillaaraaq
assigiinngitsorpassuit
inummut pingaarutillit
malitsigalugit, massu-
malu quppernerup nit-
tan unnoruju oortafiiar-
simi naggasiullugu juulli
m alunnar tinniarp aa.
Oqaluttuaritsiarsinnaa-
v arput ukioq manna
1988 tassaammat ukiut
unnorujunngornerat Sø-
ren Søren Malakiarsip
taalliaata »Illunnguani
Qivittorsuup«. Kinatoq?
Søren Søren Malakiar-
sip attan unnoruju fiiar-
simeersup eqqaaneqar-
nera ataqqisaali.
Inuusuttoq juullikkunnut
malinnaalluartarpoq, naak
immaqa naalagiamissamut
sinittuungajalaartaraluar-
luni. Inuusuttut ilaat qup-
pernitsinnut oqaluttuartis-
simavarput juullikkunni qa-
noq juullisiussanersoq,
suullu qilanaarutiginerai:
»Juuliip nuannersui alla-
tulli aqqusaarnissaat qila-
naarinerpaavara, minne-
runngitsumik juulliaqqap
ullaava erinigaara, tassami
meeqqat tassani ullaami pis-
susilersortamerat inequgi-
naqisoq, eqqissinaqisorlu,
mannalu tipigi orpissunni,
kaageerarsunniitigaluni, si-
lallu juullerpaloqaluni tar-
rajunnera Misigisaq nuan-
nillaaraaq.
Uagut nalinginnaasumik
juulliaqqap ullaavani ilaqut-
tagullu orpiliaqatigiissaa-
gut, kingomatigullu meeq-
qat pivorleeriartut tusar-
naariassallugit. Kingorna-
gut kaflisoriartorfissat, pil-
luaqqusiartuutaa pulaaqat-
taassaanga Ualineranilu
aanngaalaariarlungaagu-
narpoq unnussamut nere-
qatigiinnissamut piareer-
sarneq peqataaftigilissallu-
gu meeqqqat sammerujuu-
jutigalugit.
Unnukkut nerisassat ma-
marunaqisut, qaqorteqqa-
sunilu qaqqortariannanni-
arneq peqataaftigillu assal-
lugu, kingusinnerusukkullu
orpik kaaveriarlugu poor-
tukkat anginersiorlugit ag-
guaatissallugit, kingomati-
gullu meeqqat sammilaari-
arlugit ikinngutit ornillugit
arlaannik ahikkusersuute-
qatigiilluni. Aqaguani juul-
lerujussuarmi ullaaralaaq
naalagiamiar saris saanga,
kingornalu ullup qeqqaniit
nereqatigiinnissaq peqa-
taafftgissallugu. Juuliip na-
laani ikinngusisamissara
pifftssaqarluarlunga qila-
naareqaara, minnerunngit-
sumillu ukiutoqqap qila-
naartuutai qamani sarsua-
suinnaalereerput«. Juullisi-
ussamaarnilikkersaartoq
juullisiorluamissaanik kis-
saatiitigalugu pilluaqqo-
reerparput, ukiumullu nu-
taamut iserluarnissaanik
kissaallugu.
Inuusuttutsiarsuup uu-
ma ukiutoqqamut qilanaar-
tuusilaassavaatigut:
»Uanga, unami uanga,
meeraallunga juulliaraq qi-
lanaar isars imaqaara, mas-
sakkulli inuusuttunngorsi-
m al er am a juulliaraq angi-
nerusumik qilan aar inagu
ukiutoqamissaa qilanaari-
nerusalersimavara. Nalu-
nanngilaq inuusuttunngor-
simasut amerlanerit aamma
uattut misigisassasut. Uki-
utoqaq aningaasarpassuar-
nik naleqartaraluaqisoq, ki-
siannili tassaagunarpoq
ukiumut ikinngutit ilagalu-
git unnussiuaarfiit nuan-
nernersaat, ingammik ikin-
ngutigisat ukioq ilivitsoq ta-
kusimanagit naapeqqillugit,
naak sinissaq, ukiortaamis-
saanut fiisti, qummoroor-
tartunik akullugu, naak
ilaatigut qummoroortartu-
mik Udtsiniartilluta uulaar-
taraluarluta, kisianni malu-
gisimaalaarlu annemalaa-
laa ...! Aamma nuannersut
ilagisarpaat unnuap qeqqa-
ta kingorna illunut pulaa-
qattaarneq, ilaatigullu nalu-
sarluinnatsinnut iseraan-
gatta tikilluaqqusaasaqaa-
gut, soorlumi tassa illoqar-
flmmiut tamarsuarmik qa-
tanngutigiittut. Qaa qaa
ukiutoqapallanniarli, isu-
maqatigivisingaa?«
Una ukiutoqqamut qila-
naartupilorujussuaq qutsa-
vigaarput, neriuuppugullu
nuannaarluni mianersorlu-
nilu ukiortaamut iseru-
maartoq. Aamma ilissi atu-
artartuvut: JUULLIMI
PILLUARITSI UKIOR-
TAASSAMULLU ISERLU-
ASSAMAARISI. Neriuppu-
gut ukiortaaq angulluaru-
maarissi.
Quppernerput januarip
20-ni takkuteqqissaaq. Naa-
lakkisi!
| Så er vi her for sidste gang i ’88, men vender stærkt tilbage
*■ fredag d. 20.januar ’89 med masser af nyt stof