Atuagagdliutit - 18.01.1989, Page 14

14 kll.l INC.l'SAAQ
llisimatuut rejerniarneq
annertuallaalilersoraat
Kitaata Avannaani rejerniarneq annertuaallaarsorinarsivoq, aammattaaq
Kitaani aalisameq nakkutigilluartariaqarpoq
Angallatit
allat
siuisa
qappiornerat
usorisaaimarpiuk?
...tassami imaassinnaavoq maskii-
naqartut illit pinniit s akkort uner-
mik.
Il umut taamaassimanersoq tako-
riaruk »Aalisartumut quppersagaq«
nutaaq saqqummersoq. Tassani nu-
tartikkamik ilanngunneqarsimap-
put kalaallit aalisariutaataat tamar-
mik kiisalu angallatit taakku 90 pro-
centiisa motorii qanoq sakkortutigi-
nersut.
Aalisartunut Qu|
Grønlands Fiskei
Atuagaarniarfinni KNI-milu pisias-
saavoq
(Eqqamqjuk: Imarsiornermut pisor-
taqarfimmiit piumasarisaammat
»Aalisartumut quppersagaq« angal-
latini inuussutissarsiutini tamani
20 BRT-init annerusuni pigeqqune-
qarmat.)
Akia: 85 kroner
ATUAGASSIIVIK
ESKIMO PRESS
Box 39 - 3900 Nuuk - Tlf. 210 83
Hisimatuut nangartaa-
lerput Kitaata Avannaa-
ni rejerniarneq pillugu.
Aal is arfik taanna nutar-
fasissoq annertuallaa-
mik aalisarfigineqarso-
rinarpoq, Kalaallit Nu-
naanni Aalisakkanik
Mieissuiffik Namminer-
sornerullutik Oqartussa-
nut nalunaarusiamini
taamaammat allassima-
voq tamaani »aalisagar-
tassiineq annertusarta-
riaqanngitsoq«. Aalisak-
kanik ilisimatuut tunn-
gavigaat tamaani pisari-
neqartartut aalisameq
annertusiartortillugu
ikiliartuinnarnerat.
Kalaallit Nunaanni Aali-
sakkanik Misissuiiliup Aali-
samermut Sulifllssuaqar-
nermullu Naalakkersuiso-
qarfiup suliareqqusinerati-
gut nalunaarusiaani taama-
tut mianersoqqusineq isum-
miunneqartut pingaamer-
s ar aat. Taakkulu saniatigut
Kitaani rejerniarneq nakku-
tigilluameroqquneqarpoq
aamma
Tamaanili suli annertu-
nerusumik annilaanngate-
qartoqartariaqanngilaq,
naak 1988-mi julimiit sep-
temberimut pisarineqarsi-
masut 1986-mi aamma
1987-mi pisarineqarsimasu-
nut sanilliullugit ikileriarsi-
magaluartut. Illuatungaati-
gulli ilisimatuut eqqaamaq-
quaat piniutit nu Laat ator-
lugit kilisannikkut pisuus-
sutit navianrtorsiortinneqa-
lersinnaasut. Taamaammat
siunnersuutigineqarpoq Ki-
taani 1989-mi aalisameq
nakku tigineqarluar taria-
qartoq.
Tunumi rejertarianeqar-
tut ukiaq 1988-mi ikileria-
qaat - pingaartumik septem-
ber imi oktoberimilu. Ta-
maanili rejeqamera qangaa-
nilli allanngorareeqaaq, so-
orluttaaq sikorsuit pinngor-
tiallu rejeqarfiit tikinniar-
nerat ilaanneeriarluni ajor-
nartorsiorfiusunngortitta-
raa. Taamaammat tamaani
rejet ikileriarsimanersut
imaaliallaannaq oqaatigine-
qarsinnaanngilaq.
Tamakku pissutigalugit
Aalisakkanik Misissuiffim-
miit pisariaqarsorineqann-
gilaq maannangaaq Tunumi
pisarineqarsinnaasunik iki-
lilerinissaq, taamaakkaluar-
torli tamaani aalisarnerup
malittareqqissaarnissaa pi-
sariaqartoq ilisimatuut al-
lapput.
Naalakkersuisoqarfim-
mut nalunaarusiami oqaati-
gineqarportaaq misissuineq
una naammassineqarsima-
sutut oqaatigmeqarsin-
naanngitsoq. Ilisimatuut
aallaqqaatigalugu sammini-
arsimavaat aalisarnerup qa-
noq ingerlanera allaatigis-
sallugu kiisalu aallarnisaati-
tut misissussallugu nunatta
kitaata imartaani immikkut
ittunik allanngoriartorne-
qarnersoq.
Nu advarer biologerne mod overGskningpå rejebestanden i
Nordvest, og pegefingeren er også løftet for så vidt angår
Vest-bestanden. Kun i Østgrønland siger Grønlands Fiske-
riundersøgelsergod for, at rejebestanden har det helt fint.
1988-mi misissugassatut
qaqitat suli naammssillugit
misis someqarsimanngillat
nalunaarusiaq sananeqar-
mat, taamaammat oqaatigi-
neqarsinnaanngikkallarpoq
aalisakkat qanoq katitersi-
maneri ilaqqittarnerilu al-
lanngoriartomersut. Ilisi-
matuulli oqaatigaat nalu-
naarusiaq tunniunneqarsi-
masoq itisilerneqarumaar-
toq paasissutissat nutaat
pissarsiarineqariar tu llu.
Biologer advarer mod
overfiskeri på rejer
Alt tyder på, at fiskeripresset i Nordvest er for stort, og der
skal også holdes et vågent øje med rejerne i Vestgrønland
Biologerne har løftet pe-
gefingeren omkring re-
jerne i Nordvestgrøn-
land. Det forholdsvist
nye område i denne del
af fiskeriterriroriet ly-
der åbenbart under fis-
keritrykket, og i en rap-
port fra Grønlands Fis-
keriundersøgelser rådes
der til »konservativ kvo-
tefastsættelse«. Fiskeri-
biologerne sætter deres
Ud til den kendsgerning,
at fangstraterne i områ-
det falder, jo mere kon-
centreret fiskeriindsat-
sen er.
Advarslen om at det kan
gå galt i Nordvest er den al-
vorligste tendens i den rap-
port, som Grønlands Fiske-
riundersøgelser har udar-
bejdet som bestillingsarbej-
de for Landsstyreområdet
for Fiskeri og Industri. Men
også for rejerne i Vestgrøn-
land er der tale om lidt af en
løftet pegefinger.
Her er der ganske vist ik-
ke grund til en umiddelbar
stor bekymring, selv om
fangstraterne i perioden fra
juli til september er faldet i
1988 i forhold til både 1986
og 1987. På den anden side
vil væsentligt mere effektive
fiskeredskaber efter biolo-
gernes mening også kunne
føre til en overfiskning her.
Derfor råder man til, at der
holdes ekstra godt øje med
fiskeriet i Vestgrønland i lø-
bet af 1989.
I Østgrønland faldt reje-
fangsterne væsentligt i ef-
teråret 1988 - især i septem-
ber og oktober. Her varierer
bestanden af rejer imidler-
tid voldsomt fra naturens
hånd, samtidig med at isfor-
hold i perioder helt blokerer
for fangst på de tætteste fo-
rekomster. Derfor kan man
ikke umiddelbart konklude-
re noget om, at bestanden
skulle være blevet mindre.
Derfor ser Grønlands Fis-
keriundersøgelser ingen an-
ledning til umiddelbart at
anbefale restriktioner i fis-
keriet, men også i Øst er det
væsentligt, at der holdes nø-
je kontrol med fiskeriets ud-
vikling, skriver biologerne.
Den undersøgelse, der er
foretaget, er ikke komplet
endnu, hedder det endeligt i
rapporten til landsstyreom-
rådet. I første omgang har
biologerne valgt at koncen-
trere sig om en beskrivelse
af udviklingen i fiskeriet
samt en foreløbig undersø-
gelse af, om der er usædvan-
lige forhold i den vestgrøn-
landske hydrografi.
De biologiske prøver fra
1988 var imidlertid ikke fær-
digbehandlede, da rappor-
ten blev udfærdiget, så no-
gen egentlig bedømmelse af
eventuelle ændringer i be-
standssammensætning og
rekruttering har der ikke
kunne være tale om. Biolo-
gerne vil imidlertid følge op
på den allerede afleverede
rapport, så snart de nye data
foreligger, hedder det.
Puttasuliat
annersaat
Hirtshals puttasuliaate-
qalissaaq Europap avan-
naani annerpaasumik.
Puttallartitsivissuaq
taanna angallatinik qali-
paasarfiussaaq februa-
rillu aallaqqaataani atu-
Ussalluni, Ritzaus Bure-
au allappoq.
Hirtshalsimiu qalipaasut
naalagaat Jørgen Jeppesen
taamaalilluni kiisami peru-
sutani puttasuliaq qulisaq
pisussanngorpaa. Puttasuli-
aq puttallartitsivik taanna
Danmarkimi avatangiisit
pillugit inatsit maleruaqqis-
saarlugu sanaavoq, kiisalu
umiarsuit amutsiviinnar-
nut amullugit seqqartartak-
kamik qalipattameranni
piffissaq pingajuarterum-
mik sivikinnerulissalluni.
Puttasuliaq atulerpat
umiarsuarmik angisuumik
qalipaaneq ullunik 14-inik
sivisutigilissaaq, maanna-
mut qaammatip aappaa
avillugu sivisutigisaraluar-
luni.
Puttasuliarsuaq 2500 to-
neqarpoq, 82 meteritut taki-
tigaluni 18 meteritullu silit-
sigaluni, akeqassallunilu-
gooq 33 millioner kronet
missinginik. Umiarsuit
2000 bruttoregistertoneqar-
tut angullugit puttallaassin-
naasimavai.