Atuagagdliutit - 08.05.1989, Qupperneq 9

NR. 50 1989
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
9
Forkert at lovgive mod Nuna Air
Vil svare til at forbyde taxaer, hvis offentlige busser har underskud, siger en af
Nuna Airs ejere
(PL) • Jeg kan ikke fore-
stille mig, at politikerne
vil lovgive imod et initia-
tiv, der er til glæde for
hele befolkningen.
Sådan siger en af med-
ejerne af det nye flysel-
skab Nuna Air, hoteldi-
rektør Carl Jubl, til AG.
- Grønlandsfly har stavns-
bundet hele befolkningen
med sine høje flypriser. Nu
kommer vi med en lille mu-
lighed for noget nyt. Ialt har
vore tre fly 18 pladser, så det
er at skyde snespurve med
kanoner, hvis man forsøger
at lade som om, vi kan true
Grønlandsfly. Det kan vi ik-
ke. Men vi kan give nogle
nye muligheder. Hvis man
vil lovgive imod os, så vil det
svare til, at man lovgiver
imod taxaer i de byer, hvor
kommunale busser kører
med underskud.
Carl Juhl er medejer af
Hotel Hans Egede-koncer-
nen, der ejer en del af Nuna
Air. De øvrige ejere er direk-
tør Poul Brandt, som også er
det nye flyselskabs direktør,
og Per Bjørk, der blandt an-
det ejer Vejle Rejser i Dan-
mark.
10årgammel ide
Ideen med et privat grøn-
landske flyselskab er 10 år
gammel. Det var afdøde ejer
af Hotel Godthåb og Hotel
Hvide Falk, Knud Rasmus-
sen, der startede projektet,
som i første omgang førte til
bygningen af en hangar ved
Nuuk lufthavn.
- Vi har fået både byggetil-
ladelse af kommunen og de
nødvendige andre tilladelser
til hangaren af Luftfartsvæ-
senet i Danmark, så det er
altså ikke nogen ny ting, at
vi vil til at flyve, siger Carl
Juhl, der ikke forstår, hvor-
for Grønlandsfly først nu
udtaler sig om, at det nye
flyselskab kan være en trus-
sel mod Grønlandsflys øko-
nomi.
AG: - Men vil I ikke kun
flyve på de »gode« ruter,
hvor der er penge at tjene?
- Vi skal ikke drive et rute-
selskab. Vi skal flyve taxi-
flyvning, og det bliver natur-
ligvis på de ruter, hvor der
er kunder, som gerne vil ha-
ve os til at flyve.
AG: - På Grønlandsflys
økonomisk set gode ruter?
- Vi hverken kan eller må
flyve fast mellem for eksem-
pem Nuuk og Kangerlussu-
aq. Jeg tror heller ikke på, at
vi her kan tage mange pas-
sagerer fra Grønlandsfly. Vi
har ialt 18 sæder fordelt i tre
fly. Jeg tror derimod at vi
kommer til at skabe mulig-
hed for billige weekendop-
hold i Nuuk og Ilulissat, og
at vi med vores nye vandfly-
ver kan hjælpe både besø-
gende og forretningsfolk
rundt på kysten - eller lystfi-
skere ind på søerne inde i
landet. Det bliver efter min
opfattelse først og fremmest
indlandsturismen, vi kan
hjælpe - også så kan det stør-
ste af vore fly alts flyve non-
stop til Danmark på seks og
en halv time, det kan være
en ny mulighed for både en
patient og en, der har travlt.
Hvorfor skal det pludselig
være så forkert, at vi skaber
nogle nye muligheder? Jeg
tror, at alle vil være glade
for at have forskellige mu-
ligheder at vælge imellem.
Ekspropriation
AG: - Hvordan vil I reagere,
hvis der bliver ændret i lov-
givningen, således at I ikke
kan flyve?
- Så vil vi naturligvis op-
fatte det som en ekspropria-
tion. Det har lovgivnings-
magten ret til, men vi finder
det urimeligt, og Grønlands-
fly har jo oplyst, at vi vil tje-
ne 15 mililioner kroner om
året, så det tal vil vi skele til,
når vi skal forlange erstat-
ning.
AG: - Hvornår kan I flyve?
- Vi har haft problemer
med diverse tilladelser og
koncessioner, og jeg syntes
bestemt ikke, at det er ble-
vet lettere efter, at der er
gået politik i sagen.
AG: - Har I søgt konces-
sion til taxi-flyvning?
- Nej, vi vil i starten flyve
på en dansk koncession,
men når vi har fået vores
vandflyver, så vil vi søge vo-
res egen koncession.
Nuna Air starter med at
eje to fly - en vandflyver og
et lille sportsfly. Et ni-perso-
ners fly leaser man i starten.
Vandflyveren står i Montre-
al og afventer en tilladelse.
Sportsflyet står i Kulusuk.
Forleden fik det motorpro-
blemer 120 mil fra Kulusuk,
men Carl Juhl forventer, at
det er repareret tirsdag. Det
ni-personersfly står klar til
at lette i Billund i Danmark,
men også her mangler der
en tilladelse.
- Vi har måske været ama-
tører, men tilladelserne er
ved at komme på plads, og
torsdag regner jeg med, at
vore tre fly er her, siger Carl
Juhl. - Jeg regner også med,
at vi får koncessionen i or-
den i denne uge.
Nakorsaajumajunnaarumanngilaq
Sisimiormiut borgmesterertaavat, Kalaallit Nunaannilu kommuneqarfinni
nakorsaanerit kalaalersatuaat, Ove Rosing Olsen, Siumut, nakorsatut
sulinini taamaativikkumanngilaa
(SS) Mqjip 2-ninngaan-
niit Sisimiuni borgme-
sterinngortoq, Sisimiut
nakorsaqarfianni nakor-
saaneq Ove Rosing Ol-
sen, ullumikkut ullup af-
faa nakorsatut sulisar-
poq, ualikkut kommunip
allaffeqarfianiittarluni.
Nakorsaanertulli taar-
tissaa pissarsiarineqari-
arpat, immaqa julimi,
borgmesteri nakorsatut
suliunnaassaaq. Ukiulli
tam aas a, piffissami aala-
jangersimasumi, nakor-
satut sulisarsinnaanis-
sani eqqarsaatigaa, tas-
suuna ineriartorneq ma-
linnaaffigisinnaqjumal-
lugu.
Ove Rosing Olsen kom-
munimi politikikkut inger-
latsineq eqqarsaatigalugu
tassanngaannangajattumik
saqqummersimavoq. Apri-
lip 4-ni kommuninut qiner-
sinermi Sisimiut kommu-
nalbestyrelsiannut siuller-
paamik ilaasortanngulaa-
ginnarsimatsiarluni, majip
2-ni borgmes terinngorpoq.
Qinersinermi taaguunne-
qamerpaap tullerivaa (150),
Emilie Lennert, Atassut,
(324) tulleralugu.
Kommunimi innuttaasu-
nut 5200-nut borgmeste-
rinngortoq nakorsatut ilin-
niamini 1978-mi naammas-
sivaa. Ullumi, 38-nik ukio-
qarluni, nakorsatut, borg-
mesteritut ilaqutariinnilu
uiusutut ataataasutullu pif-
fissani atorluamiartus-
sanngorpaa, saniatigut
aamma tatigineqarluni qini-
gaaffini assigiinngitsut aal-
lunniartussaassallugit. Ove
Rosing Olsen nulialu, takor-
nariartitsinermut pisortaq
Lise Egede Hegelund, mar-
lunnik meeraqarput, niviar-
siaraq 12-nik ukiulik, nu-
kappiararlu 9-nik ukiulik.
AG: - Kalaallit nakorsar-
tatuaasa ilaat atorfimminik
qimatsisussanngormat inu-
it ilaasa uggorinnissinnaa-
nerat paasisinnaaviuk?
Ove Rosing Olsen: - Soo-
runami taama eqqarsarto-
qartarsinnaavoq, inuiaqati-
giilli kalaallit iluarsartuu-
teqqinnissaannut suleqa-
taarusussuseqarpunga.
Aamma nakorsatut suliner-
ma unitsivinnissaa kissaati-
ginngilara. Ulluni makku-
nani ullaatungaa nappar-
simmavimmi sulisarpunga,
ualikkullu kommunip allaf-
fiani. Ilanngullugu oqaatigi-
lara nakorsatut atorfiga qi-
makkumannginnakku,
taartissaqanngitsillunga.
Neriuppunga julip 1-ni taar-
tissarsereersimassallunga.
AG: - Nakorsatut atorfiit
qimakkumanngilat. Qanoq
tam an na paasisariaqarpa?
O.R. Olsen: - Suli naliler-
sinnaanngilara borgmeste-
ritut atorfiga piffissannik
qanoq annertutigisumik ti-
gusiumaamersoq. Takor-
loorsinnaavarali nakorsatut
sulisinnaanissara, soorlu
aasakkut qaammatini mar-
lussunni. Ilaatigut nakorsa-
qamikkut ineriartorneq
malinnaafligisinnaaniassa-
gakku.
Aalajaallisaaneq
AG: - Borgmesteritut maan-
nakkorpiaq suut pingaame-
rutillugit suliarissamaarpi-
git?
O.R. Olsen: - Kommunip
akileraarutitigut isertitta-
gai ikilisimapput, ilaatigut
sanaartomerup, ilaatigullu
Namminersornerullutik
Oqartussat sipaarniamerat
pissutigalugit. Siullermik
kommunip aningaasarsior-
nerata aalajaallisamissaa
sulissutiginiarpara, suliat
aningaasatigut isertitanut
naleqqussarlugit. Aamma
timmisartunut suluusalin-
nut Sisimiuni mittarfissap,
inissianik sanaartomerup
nioqqutissiomermullu
tunngasut qanoq aningaa-
sartuutitigut inissinneqas-
sanersut misissuataassa-
varput. Tam akku kommu-
nalbestyrelsitoqqap aalajan-
givillugit isummerfigisi-
manngimmatigit, Ove Ro-
sing Olsen, aalisarnermik
niuemermillu ilisimasaqar-
luartoq oqarpoq. Ilaatigum-
mi kilisaammut piginneqa-
taavoq.
- Procentinilh 3-innamik
piginneqataaneq aningaa-
saatilissuartut taaneqarsin-
naanngilaq, borgmesteri
oqarpoq.
Kommune
eqqisslsimasoq
Sisimiuni nakorsaanertut
atorfini aqqutigalugu Ove
Rosing Olsen-ip illoqarfiup
pitsaanngissutigisinnaasai
aamma ihsimavai.
- Ukiunili kingullerni paa-
sisitsiniaanikkut, atuarfin-
ni ilinniartitsinikkut Peq-
qinnissaqarfimmiillu pina-
veersaartitsinermik sulia-
qamikkut Sisimiut illoqar-
finngorsimavoq eqqissisi-
masoq. Nakorsaaffigalugu
eqqissisimanaqaaq. Imigas-
sartomeq millisimavoq, kin-
guaassiutitigullu nappaatit
ikileriangaatsiarsimallutik,
borgmester i/nakorsaaneq
oqarpoq.
Ove Rosing Olsen borg-
mestereralugu Inuit Cir-
cumpolar Conference-p
naatsorsuutigisinnaavaa
kommunimit pitsaasumik
pineqamissani. Borgmeste-
rinngunngikkallaramili Ove
Rosing Olsen ICC-p julimi
Sisimiuni ataatsimeersuar-
titsinissaanut aaqqissuisut
pisortassaattut toqqarne-
qarsimavoq.
- Aaqqissuussineq taanna
maannakkorpiaq ulapputi-
gingaatsiarparput. Pisorta-
tigoortumik tikeraartussat
450-t missaanniipput, taak-
kulu inissaannik, nerisaqar-
fissaannik il. il. isumagin-
nittussaavugut. Ataatsi-
meersuamerullu ingerlane-
rani toqqaannartumik radi-
ukkut TV-kullu aallakaatit-
sisoqartassaaq, Ove Rosing
Olsen oqarpoq. Naatsorsuu-
tigaalu pisortatigoortumik
tikeraartussat saniatigut
amerlaqataat soqutiginnil-
lutik ICC-p ataatsimeersu-
artitsinissaanut illoqarfim-
mut tikerarumaartut.
Vil ikke opgive
lægegerningen
Sisimiuts ny borgmester, og
Grønlands eneste grønlandske
distriktslæge Ove Rosing Olsen,
Siumut, vil ikke helt opgive at
arbejde som læge
(SS) Sisimiut8 borg-
mester fra tirsdag den
2. maj, distriktslæge
Ove Rosing Olsen, ar-
bejder i dag halvtids
som læge, mens han
bruger eftermidda-
gen p& kommunekon-
toret. Men det er kun
indtil hans efterfølger
som distriktslæge er
fundet, formentlig i
juli. Dog kunne han
godt tænke sig at ar-
bejde som læge i en
periode hvert år, for
at kunne følge med i
udviklingen p& områ-
det.
Ove Rosing Olsen har
gjort lynkarriere inden-
for kommunalpolitikken.
Knap var han kommet
ind i Sisimiut kommu-
nalbestyrelse for første
gang, ved valget den 4.
april, før han blev indsat
som borgmester 2. maj.
Han scorede de næstfle-
ste personlige stemmer i
kommunen (150), kun
overgået af Atassuts
Emilie Lennert (324).
Den ny borgmester for
kommunens 5200 ind-
byggere blev uddannet
som læge i 1978. I dag,
som 38-årig, skal han de-
le sin tid mellem læge-
gerningen, borgmester-
posten og familielivet,
samt diverse andre til-
lidsposter. Sammen med
sin kone, turistchef Lise
Egede Hegelund, har
han to børn, en 12-årig
pige og en 9-årig dreng.
AG: - Kan du forstå
det, hvis nogen udtryk-
ker ærgrelse over, at én
af de få grønlandske læ-
ger nu forlader sin stil-
ling?
Ove Rosing Olsen: -
Selvfølgelig vil der nok
være nogen, der tænker
sådan. Men jeg vil gerne
være med i genopbygnin-
gen af det grønlandske
samfund. Men iøvrigt øn-
sker jeg ikke at forlade
lægergerningen helt. I
øjeblikket arbejder jeg på
sygehuset om formidda-
gen, og på kommunekon-
toret om eftermiddagen.
Desuden vil jeg ikke for-
lade min lægestilling, så
længe der ikke er nogen
til at afløse mig. Det hå-
ber jeg kan ske omkring
l.juli.
AG: - Hvad mener du
med, at du ikke vil forla-
de lægegerningen helt?
O.R. Olsen: - Endnu
ved jeg ikke, hvor meget
borgmesterposten vil ta-
ge af min tid. Men jeg fo-
restiller mig at kunne ar-
bejde som læge, f.eks. i to
sommermåneder. Bl.a.
for at kunne følge med i
udviklingen inden for
mit fag.
Konsolidering
AG: - Hvad er det vigtig-
ste du i øjeblikket vil gå i
gang med som borgme-
ster?
O.R. Olsen: - Kommu-
nens skatteindtægter er
faldet, bl.a. som følge af
bygge- og anlægsstop, og
hjemmestyrets øvrige
spareprogrammer. Jeg
vil først og fremmest nu
arbejde for konsolidering
af kommunens økonomi,
og regulere aktiviteterne
i forhold til indtægterne.
Og så skal vi have fundet
ud af, hvor Sisimiuts lan-
dingsbane for fastvinge-
de fly, boligbyggeri og
produktionsanlæg kan
placeres på budgettet.
Disse ting har man ikke
taget endelig stilling til i
den gamle kommunalbe-
styrelse, siger Ove Ro-
sing Olsen, der har et
godt kendskab til fiskeri
og handel. Han er nemlig
også medejer af en traw-
ler.
- Men 3 procents mede-
jerskab er ikke noget, der
gør mig rig, siger han.
Fredelig kommune
Som distriktslæge i Sisi-
miut kender Ove Rosing
Olsen også byen fra dens
vrangside.
- Men i de senere år har
oplysning, undervisning
og forebyggelsesarbejde
fra Sundhedsvæsenets
side, gjort Sisimiut til en
fredelig by. Som lægedi-
strikt er der fredeligt
her. Drikkeriet er for-
mindsket betydeligt, lige-
som kønssygdommene er
blevet langt færre, siger
borgmesteren/distrikts-
lægen.
Med Ove Rosing Olsen
som borgmester kan
Inuit Circumpolar Con-
ference være sikre på god
behandling fra kommu-
nens side. Allerede inden
han blev borgmester, sad
Ove Rosing Olsen som
koordinationsleder for
ICC’s konference, der
skal holdes i byen fra
slutningen af juli.
- Vi har drøntravlt med
arrangementet i øjeblik-
ket. Der kommer ca. 450
officielle gæster, som vi
skal skaffe bolig, mad
o.s.v., samtidig med at vi
skal lægge programmet
for konferencen, hvorfra
der også skal transmitte-
res direkte via radio og
TV, siger Ove Rosing Ol-
sen. Udover de 450 offici-
elle gæster regner han
med, at der kommer lige
så mange uofficielle in-
teressede til ICC-konfe-
rencen.