Atuagagdliutit - 30.08.1989, Blaðsíða 4
Illut uiguleriiaat Eqalugalinnguaniit-
tut, kommunip akuersissutigigaluar-
sinnarlugit akuersissutigiumajun-
naagai.
Rækkehusene iEqalualinnguit, som
kommunen først godkendte, også ik-
ke ville godkendte.
Nuuk Totalentreprisep
aningaasaataaruttoomerata
kingomatigut illuutillit
isumaliutigilerpaat Nuup
kommunianut
taarsiivigeqqussanerlutik
Nuuk Totalentreprisip
kingullermik marlun-
ngormat aningaasaataa-
ruttoornerata kingoma-
tigut Nuup eqqaani Eqa-
lugalinnguani piginne-
qatigiillutik illuutillit
isumaliutigilerpaaat
Nuup kommunia sulias-
sap kigaalaarpallaartu-
mik qjorpallaartumillu
ingerlanneqarsimanera-
nut akisussaatinniarlu-
gu.
- Uagut isumarput malil-
lugu kommunip teknik pil-
lugu allaffia illut sananeqar-
nissaannut atulerneqarnis-
saannullu akuersissuteqar-
nermut tunngatillugu ki-
gaalaarpallaamik amigaate-
qarpallaamillu sulisimavoq,
taamaattumillu isumaliuti-
gaarput kommuni aningaa-
sanut tunngasunut akisus-
saatissanerlugu, piginneqa-
tigiilhitik illuutillit peqati-
giiffianni siulittaasoq, I an
Wennerfeldt AG-mut oqar-
poq.
Pigmneqatigiillutik illuu-
tillit peqatigiifliata naam-
maginngilaa, Nuup kommu-
niata Ulut amerlanersaat
atorneqalersinnaasutut
akuersissutigeqqaariarsin-
narlugit kingusinnerusuk-
kut aatsaat paasisimamma-
gu illuni amigaateqartoq.
- Allaammi atomeqaler-
nissaannut akuersissut
kommunip utertinniarsima-
galuarpaa, naak atorneqa-
lernissaat kommunip nam-
mineq sulisuisa akuersissu-
tigereersimagaluaraat, I an
Wennerfeldt oqarpoq.
Illut kingulliit tallimat
atomeqalemissaat kommu-
nip akuersissutigiumasi-
manngUluinnarpaa, naak
taakkua siullertulli illuin-
nartuugaluartut.
- Tamatuma kingunerisi-
mavaa piginnittut arlallit
ajornartorsiulemerat. II-
lummi akuersissutigineqar-
simatinnagit piginnittut
taarsigassarsisinnaanatil-
luunniit Ulut tunisinnaan-
ngilaat, Ian Wennerfeldt
oqarpoq.
Paamaartut
Tassani pineqarput Ululiat
uiguleriiaat marluk katillu-
git 26-inik Ulutallit, taakku-
lu Uaat 15-it KalaaUit Nu-
naanni Namminersornerul-
lutik Oqartussanit pigine-
qarput, sinnerili 11-it nam-
minersorlutik iUuutilinnit
katUlutik qulingUuaasunit
pigineqarput.
Inuit Ulunut nutserner-
mik kingoma paasisimavaat
illut sannarlutarujussuu-
sut.
- Ajoqutaalli annnertun-
ngillat, Nuuk Total Entre-
priselu akuersisimagaluar-
poq ajoqutaasut Uuarsaak-
kumallugit, Ian Wenner-
feldt oqarpoq. - Ajomartor-
siutaasorli unaavoq, kom-
munip nammineq tekniker-
iisa qatserisartuUu pisortaa-
ta Ulut atorneqalersussatut
akuersissutigisimammati-
git, 1988-89-imili ukiukkut
kommunip isummani al-
lanngortissimmanagu.
Kommuni qanoq suleriaase-
qamersoq paasisinnaanngi-
lara. Kommunip Ulut ataasi-
akkaat pilersaarusiomeqa-
liinnarmatali akuersissuti-
gai, kommunip Ulut amerla-
nersai inereermata akuer-
sissutigai, tamatumali kin-
gornatigut aatsaat paasine-
qarpoq pissusissavimmissut
inngitsut. Tassalu aatsaat
isornartorsiomeqalerput
qaliaasa kiffiutaat UluUu
akominni ikuallattoornave-
eqqutaat. Tassalu iUut kin-
gullut tallimat akuersissuti-
giumajunnaariasaarpaat.
Piffissaq sivisoorujussuaq
qaangiutereermat aatsaat
qanoq iliussanerlutik paasi-
vaat, taamaanneranili tassa
Nuuk Totalentreprise anin-
gaasaataaruttoorsimavoq -
Uaatigut pissutigalugu anin-
gaasaatimik Uarparujussui
sanaartukkanut taakkun-
nga atorsimagamikkit, taa-
malu aningaaserivimmiit
taarsigassarsiniamissamin-
nut atorsinnaanagit kom-
munip paamaarpaUaarnera
pissutigalugu.
Aningaasaataaruttoome-
ratalu kingunerissagunar-
paattaaq piginnittut ataasi-
akkaat Uuarsaassineq nam-
minneerlutik akUertariaqa-
lissagunarmassuk.
Nuuk Totalentreprise -
AGip paasisai malillugit -
aningaasaataaruttoortutut
nalunaarutigineqaarsima-
voq sanasup akUtsui
150.000 kronit missaan-
naannuttut pissutigalugit.
Nye husejere i klemme i Nuuk
Nuuk Totalentreprises konkurs får husejere til at overveje erstatningsag mod Nuuk kommune
(PL) Nuuk Totalentre-
prises konkurs forrige
tirsdag kan føre til, at en
ejer-boligforening i Eqa-
lualinnguit ved Nuuk vil
gøre Nuuk kommune an-
svarlig for langsommelig
og dårlig sagsbehand-
ling.
- Efter vores opfattelse,
har kommunens tekniske
forvaltning og kommunens
brandinspektør gennemført
en alt for mangelfuld og
langsom sagsbehandling i
forbindelse med byggetilla-
delser og ibrugtagningstilla-
delser, og derfor må vi over-
veje at gøre kommunen øko-
nomisk ansvarlig, siger for-
manden for ejer-boligfore-
ningen, Ian Wennerfeldt til
AG.
Ejer-boligforeningen er
utilfreds med, at Nuuk kom-
mune først godkender deres
huse og giver flertallet af
dem ibrugtagningstilladelse
for så efterfølgende at opda-
ge, at der er fejl i husene.
- Kommunen har endda
overvejet at trække ibrug-
tagningstilladelser tilbage,
selvom det er kommunens
egne folk, der har godkendt
husene og givet tilladelser-
ne, siger Ian Wennerfeldt.
De fem sidste huse har
kommunen slet ikke villet
give ibrugtagningstilladelse,
selv om de er fuldstændig
mage til de huse, der har
fået.
- Det betyder af flere ejere
kommer i klemme. Når hu-
sene ikke er godkendt, kan
de ikke optage lån eller sæl-
ge deres huse, siger Ian
Wennerfeldt.
Langsomme
Der er tale om to rækker
med i alt 26 rækkehuse,
hvoraf de 15 ejes af Grøn-
lands Hjemmestyre, mens
de resterende 11 er privateje-
de fordelt på i alt ni private
ejere.
Efter at folk er flyttet ind i
husene, har man opdaget, at
der er en del byggesjusk.
- Men det er ikke de store
ting, og Nuuk Total Entre-
prise har været indstillet på
at udbedre manglerne, siger
Ian Wennerfeldt. - Proble-
met er imidlertid, at efter at
kommunens teknikere har
besigtiget husene sammen
med brandinspektøren og
godkendt dem, så ændrer
kommunen pludselig i vin-
teren 1988-89 opfattelse.
Jeg forstår ikke kommu-
nens måde at sagsbehandle
på. Kommunen godkender
de enkelte huse på projekt-
stadiet, kommunen godken-
der de fleste af de færdige
huse, og først bagefter opda-
ger man, at ikke alt er, så-
dan som det skal være. Man
har nu pludselig indvendi-
ger mod isoleringen i taget
og brandsektionerne mel-
lem huse og blokke. Og så vil
man pludelig ikke godkende
de sidste fem huse. Endelig
går der utrolig lang tid med
at finde ud af, hvad man så
vil, og imens ender det med,
at Nuuk Totalentreprise går
konkurs - blandt andet fordi
selskabet har bundet en
masse penge i byggeriet, og
ikke kan få dem frigjort til
indfrielse af banklån på
grund af kommunens lang-
sommelighed.
Konkursen betyder sand-
synligvis også, at de enkelte
ejere nu selv må betale ud-
bedringen af byggesjusket.
Nuuk Totalentreprise er -
såvidt AG erfarer - blevet ta-
get under konkursbehand-
ling på grund af en snedker-
gæld på kun omkring
150.000 kr.