Atuagagdliutit - 30.08.1989, Blaðsíða 6

Oqaatsit
oqallisigalugit
Nam miner somerullutik
oqartussat sammisassar-
passuisa ilagaat oqaatsit
pillugit polikkeqarnis-
saq, tamannalu pillugu
Piorsarsimassutsimut
Atuartitaanermullu Pi-
sortaqarfik sapaatip
akunnerani tassani Hans
Egedep Oqaluffiani
Nuummiittumi ataatsi-
meersuartitsiniarpoq.
Kalaallillu oqaasii pil-
lugit oqallisissiamik pro-
fessor Robert Petersen
AG-mut allaaserisaqarsi-
mavoq.
Sproget til
debat
Hjemmestyret skal
blandt sine mange gøre-
mål også formulere en
sprogpolitik, og til den
ende holder Kultur- og
Undervis ningsdirektora-
tet i denne uge konferen-
ce i Hans Egedes Kirke i
Nuuk.
Og det er om det grøn-
landske sprogs brug, pro-
fessor Robert Petersen
har skrevet sin kronik til
AG.
Robert Petersen: - »oqaatsinik asanninneq« ilaannipaatsoomeqartarpoq.
Robert Petersen: - Den såkaldte »kærlighed til sproget« minder lidt for hyppigt om intole-
rance. (Foto: LIL)
Oqaatsinik asanninneq
Illisinatusarfik Robert Petersen
Oqaatsitta eqqartomeqar-
tamerat oqaatsinik kalaa-
lerpaluttunik soqutiginnin-
nermik tunulequtaqartoq
soorunami pingaartuulluni-
lu immini ilalemartuuvoq,
aamma oqaatsinik soqutigi-
saqameq tapersersugassa-
tut isigaara, kisianni ilaati-
gut tamakkuninnga malin-
naalluni isomartoqartar-
poq.
Nalitsinni minnerunngit-
sumik radiokkut oqaatsit
atorneqartut eqqartome-
qartameranni oqqarliuutit
annerutillugit sammineqa-
rajupput, ilaannilu eqqar-
tomeqamerat tusarnaarlu-
gu allaat imatut nipaqanga-
jattarput soorlu aatsaat na-
litsinni oqqarliortoqartaler-
soq. Kisianni qangali taa-
maattarput, qularnanngi-
larlu sumiorpaluutsit assi-
giinngisitaarnerat oqaatsiti-
gut periarfissat assigiinngit-
sut tunngavigineqamerat
kisiat aallaaviginagu, aam-
mali ilaani oqqarliuutit na-
linginnaq atomeqalerlutik
ippigineeruttarnerannit pi-
sut.
Oqaatsit ilitsoqqussat tas-
saasarput oqaatsitut »eq-
qortutut« tunngavigineqar-
tut, tamannami aamma
qjunngilaq, isomartorisin-
naasaa unaaneruvoq allatut
oqartut, ilaanni allaat na-
leqqunnerusumik oqartut
isorineqartamerat, tassalu
oqaatigilluaannarlugu
oqaatsitta isumalunniutigi-
neqartamerat ilaanni inga-
sagisarpara, oqaatsinik
asanninneq isumalorujun-
nerlu assigiinngitsutut isigi-
sarakkit.
Uagut oqaluttarnerput
siulitta oqaluttamerannit
assigiinngitsutigut allaane-
rungaatsiarpoq, tamatuma-
ni oqaatsit taaguutit nutaa-
nik allanngornikunillu ila-
qaraerat kisimi pissutaangi-
laq, aammali eqqartortak-
kavut, ullutsinni naapittak-
kavut eqqarsaatigisartakka-
vullu aamma nutaarpassu-
arnik ilaqarmata. Taamaat-
tumik aamma s uli kalaaliu-
galuarluta eqqartortakka-
vut, oqaatsit atortakkavut,
isummallu anittakkavut
siornatigut tusarsaas artu-
nit allaapput, allanngorsi-
manngippatami aarlerigisa-
riaqaasagaluarpoq, inuuneq
allanngoriartortillugu
oqaatsit atomeqarnerat al-
lanngunngikkuni inuuner-
mu atukkamut nikingaler-
sussaassammat. Taamaat-
tumik aamma oqaatsitta ka-
laaliussutsimut ilisarnaati-
tut atomeqarnerat allan-
ngoriartorsinnaavoq, allan-
ngoriartortariaqassallunilu-
mi.
Oqaatsivut siornatigut
tupinnanngitsumik piniar-
nermut, qajar tomermut, qi-
mussemermut, nunaqqati-
giit akomanni inooqatigiin-
nermut tunngasorpassuar-
nik taaguuteqarput, avataa-
nilli pisunut eqqarsartaatsi-
nullu nutaanut taaguutit pi-
lersittariaqarsimapput, ilm-
niagassanut tunngasut,
naalakkersuinikkut nutaa-
liomermut tunngasut, al-
larpassuillu ilaat kalaalli-
suut, ilaallu oqaasersiat atu-
lersimavavut ippigiunnaar-
lugiUu. Ilinniartitaanikkut,
atuagaateqamikkut atua-
gassiaqamikkut radiokkul-
lu sumiorpaluutsit siornati-
gut naluusaraluakkavut tu-
sartualerpavut, paasisaleri-
artomeralli ilaarlugu aam-
ma sumiorpaluutitigut aku-
leriikkiartomertut taasin-
naas arput malugisalerpar-
put.
Nalitsinni kalaallit ilaqa-
lerpugut kalaallisut oqalun-
neq ajortunik, ilaasa nunat-
siniikkaluralu tik puigorsi-
mammatigik, ilaasa Dan-
markimiillutik puigorsi-
mammatigik, ilaasalu pin-
gaartumik akuttat, ilik-
kanngitsoorsimammatigik.
Tamanna 1950-ikkut 60-ik-
kullu nalaanni oqaatsitsin-
nik nikaassaanermik ilaqar-
toq - qallunaanik nuannaar-
torinninneq siunissamillu
oqaluttarnerannut upper-
pallaarneq pissutigalugit al-
laat meeqqat ilaat tamagin-
nik kalaallinik angajoqqaa-
qaraluit kalaalhsut ilik-
kanngitsoortoqartarput,
ilarpassuisa inuusuttun-
ngoreerlutik nammineq ka-
jumissutsimikkut ilunger-
somermikkullu ilikkartar-
paat, tamannalu nuannaa-
rutigalugu ilaatigut ippin-
narpoq inuusuttut taamaat-
tut nersugassaagaluit toq-
qarlugit nalunerarneqarlu-
tik assuarineqartaannarma-
ta, uku immaqqa pisuusu-
tut isigisinnaasavut pival-
laamagit.
Oqaatsivut eqaatsutut
oqaatigineqartarput, isum-
manik, eqqarsaatinik nalit-
sinnut naleqquttunik oqaa-
tiginnisåinnaanertik pissu-
tigisimagunarlugu. Kisian-
ni taaguutinik suli amigaa-
teqartarpugut nalitsinni
atukkatta immikkoortiter-
nerinut naleqquttunik,
ilaanni pissutsit ataasiuga-
luit assigiinngitsunik taa-
guuteqartinneqartarput, so-
orlu silaannaq kissakkaan-
gat kiattumik maani oqar-
tarput, imiuppalli kissartu-
mik taassallugu. Oqaatsit
taamaattut oqaatsitta
eqaassusiannut uppernar-
saatikkuminaapput, ator-
sinnaaneri killeqarpallaara-
mik. Taamaattumik nalit-
sinni oqaatsit pillugit oqal-
littarnermi oqaatsit ataasi-
akkaat sammineqarnerat
ingasagisarpara, oqaatsitta
oqallinnermi atorneqarsin-
naanerat isummanillu nu-
taanik saqqummiussuiner-
mut tunngavilersuinermul-
lu atorneqarsinnaanerat
iluatinnartoqartoq sammi-
neqanngippallaaluatsiartar-
mat.
Qallunaatut oqalunneq,
pingaartumik qallunaanik
Uinniartitsisoqarneq pissu-
tigalugit isornartorsiutit
aamma ikittuunngillat, tas-
sanissaaq suna oqaatsinik
pingaartisinerunersoq sor-
lerlu naammagittaalhoru-
sunnerunersoq ilaanni paa-
siuminaattarput, tamanna-
lu uggomarpoq oqaatsinik
pingaartitsineq immini ilua-
tinnarmat, eqqortumik
atomissaannik pingaartitsi-
neq immini ajunngeqim-
mat, kisianni tamanna ila-
pittuutaasarunaqimmat
qallunaatut oqaluttut ikit-
tuunngitsut kalaallisut ilin-
niarusukkaluartut atorsin-
naasaminnik ilikkanngitso-
ortarnerannut.
Grønlandsk
sprogdebat
Af Robert Petersen
Den grønlandske sprogde-
bat er som udtryk for den
almindelige interesse for
sproget vigtig og god i sig
selv. Den almindelige inter-
esse for sproget er god. Men
når man følger med i denne
debat, kommer der ofte no-
get, som er mindre godt.
I disse år handler den
sproglige grønlandske debat
meget om sproget i radioen,
hvor man fokuserer på uhel-
dige eller forkerte udtryk.
Engang imellem kunne man
få det indtryk, at det først er
i de senere år, at man ud-
trykker sig uheldigt på grøn-
landsk Men naturligvis sag-
de man også noget forkert i
tidligere tider, og det er sik-
ker rigtigt, at tilblivelsen af
forskellige dialekter ikke
alene skyldtes, at man ud-
nyttede forskellige udtryks-
muligheder, men også, at
forkerte udtryk blev opta-
get, og normaliseret, og der-
ved blevet »rigtige«.
Det sprog, man lærte som
barn, var for den enkelte
»det rigtige sprog«, og det er
jo sådant set rigtigt. Det be-
tænkelige ved denne hold-
ning er, at lidt for mange er
meget kritiske over for an-
den form for sprogbrug, i
nogle tilfælde også over for
sprogbrug, der virker mere
rammende end den indivi-
duelle sprognorm. For at si-
ge det lige ud, finder jeg, at
det såkaldte »kærlighed til
sproget« lidt for hyppigt
minder lidt for meget om en
almindelig intolerance, for
mig er de to begreber tem-
melig forskellige.
Vort sprog af i dag er nok
så forskelligt fra de tidligere
generationers sprog. Dette
skyldes ikke alene, at mange
betegnelser har ændret ind-
hold, og mange andre er nye,
men det skyldes ikke
mindst, at de ting, vi taler
om, de ting, vi oplever i dag-
ligdagen, og de tanker, vi
formulerer, på mange må-
der er nye i forhold til den
traditionelle sprogbrug. Det
sker derfor, selv om vi fort-
sat taler grønlandsk, at de
ting, vi taler om, de udtryk,
vi bruger, og de tanker, vi
formulerer, er andre end
tidligere generationers. Der
ville være grund til at blive
foruroliget, hvis de var helt
de samme, thi livet i dag er
forskellig fra tidligere, og
hvis sprognormen var for-
blevet den samme som før,
ville den ikke kunne ramme
vor tids tanker. Deri ligger
også, at sprogets rolle som
identititssymbol kan ændre
sig. Det må ændre sig.
Det var ikke mærkeligt, at
det grønlandske sprog fra
tidligere tid var rigt på ud-
tryk omkring fangstlivet,
kajakkens brug, slædekørsel
og omkring livet i de små
samfund. Det var nødven-
digt at skabe nye udtryk om-
kring de nye ting og de nye
begreber, udtryk omkring
uddannelse, omkring de po-
litiske nydannelser m.m.
Nogle af disse nye begreber
var grønlandske konstruk-
tioner, andre var låneord. Vi
har vænnet os til dem, og
bruger dem ganske natur-
ligt. Gennem skolen, gen-
nem litteratur og gennem
radioen har vi vænnet os til
at lytte til fjernere dialekter,
men samtidig sker der også
en vis sammenblanding af
forskellige dialekter.
I det grønlandske sam-
fund af i dag er der ikke så
få, der ikke taler grøn-
landsk Selv blandt »grøn-
lænderne« har nogle glemt
det grønlandske sprog, selv
om de bor i Grønland, andre
har glemt det under et op-
hold uden for Grønland, og
atter andre, især børn fra
blandede ægteskaber, har
aldrig lært det. Dette skyl-
des bl.a. det forhold, at det
grønlandske sprog i 1950’er-
ne og i 60’eme havde en me-
get lav prestige, og sammen
med den tone, der var frem-
me dengang om karriere-
sprog, var der tilmed børn af
rent grønlandske forældre,
der ikke havde lært at tale
grønlandsk. Mange af dem
har som unge gjort meget
for at lære at tale det, og
dette glædelige initiativ før-
te ofte til, at de intolerante
bebrejdede disse unge deres
sprognomer, måske mere
end deres forældre, der hav-
de det egentlige ansvar.
Mange taler om »det smidi-
ge grønlandske sprog«, og
der tænker man vist især
på, at det kan bruges smi-
digt om samfundets behov i
dag. Men vi mangler stadig
væk en del udtryk, f.eks.,
om kassificering af begre-
berne, og i nogle tilfælde har
vi forskellige udtryk om det
samme forhold. På central-
vestgrønlandsk hedder for
eks. varm luft »kiattoq«,
men varmt vand »kissar-
toq«. Jeg har svært ved at
betragte sådanne ord som
udtryk for »det smidige
sprog«, det er begrænsning
af udtrykkenes anvendelig-
hed.
Den grønlandske sprogde-
bat af i dag er for mig foku-
seret alt for meget på de en-
kelte udtryk, idet man taler
for lidt om sprogets mulig-
hed for at blive brugt i debat
og argumentation.
Der er også megen kritik
af brugen af dansk, ikke
mindst i skolen. Selv om
denne debat i sig selv er nød-
vendig, så er det også her
vanskeligt at skelne mellem
påpegning af det nødvendige
og almindelige intolerance.
Det er nødvendigt og nyttigt
at vise interesse for sprog-
brugen, herunder den »kor-
rekte« sprogbrug. Men den-
ne sammenblanding med in-
tolerancen kunne godt være
medvirkende til, at mange
danske, der gerne ville lære
at tale grønlandsk, ofte må
give op undervejs.