Atuagagdliutit - 11.10.1989, Blaðsíða 8

Killeqanngitsumik
niueqatigiinnialerneq
Tassaana Inatsisartut isumaqatigeeqalutik Kalaal-
lit Nunaata EF-illu akornanni aalisamermut isu-
maqatigiissut nr. 2 ippassaq akuerigaat, ukiuni
1990-imit 1994-imut atortussaq. Tamatumani isu-
maqatigiinneq isumatusaamerunersoq apeqqutee-
rannguamilluunniit uparuameqassanngivippoq.
Oqaatigineqassaaarli aalisamermut tunngasumik
isumaqatigiissut ur. 1 ministerinik aalassatsitsim-
mat aammalu naalakkersuisunik uppititsiffiullu-
ni, tamannalu tunngavigalugu isummanik sakkor-
tujaanik saqqummersoqarnissaa ilimagineqassa-
gunaraluarami, naalakkersuisut isumaqatigiin-
niutaannik assorsuaq kusanartumik, Inatsisartut
akuersissuteqannginnerini.
Piffissaq sivikitsoq isigalugu aalisamermut
tunngasumik isumaqatigiissut nutaanngitsumut
naleqqiullugu aningaasannaffiunerussaaq, tassalu
ukiumut 275 millionit miss. maannamut 210 mil-
lioninut naleqqiullugu. Ungasinnerusoq eqqarsaa-
tigalugu aalisamermut isumaqatigiissummi isu-
magineqarpoq nunanit allanit raajarniartartut Ki-
taanit aniassasut, pisassatillu taamaallaat Tunu-
mit pisinnaasassallugit. Taakku tamarmik kalaal-
linit iluarusuutaaginnartariaqarput.
Ungasinnemlaartoq eqqarsaatigalugu soqutigi-
sat annertuut piupput aningaasarpaalunnut aam-
malu raajartassaminemut sanilliussassaanngit-
sut. Piffissami aalisamermut isumaqatigiissutip
atuuffiani, EF-imi killeqanngitsumik niuerneq
atuutilissaaq, tassungalu atatillugu Kalaallit Nu-
naata niueqatigiiffissuarsuarmi tassani akuulere-
ersimanissaa pingaaqaluni, tamannalumi qular-
naameqarpoq aalisamermut isumaqatigiissutip
akuersissutigineqameratigut.
Killeqanngitsumik niueqatigiinneq Kalaallit
Nunaannit EF-imut tunisanut qanoq sunniuteqas-
sanersoq ullumi iluamik ilisimagunanngilarput,
kisianni nalunagu, Kalaallit Nunaannit avammut
tunisat 80 procentii ullumi EF-imit pisiarineqar-
tarmata. Taamaattumik Europarsuaq (Ajaropar-
suaq) iluasaarfigisariaqarparput. Tunngavissaq
ingerlaqqittussaaq ullumi Inatsisartuni tunngavi-
lemeqarpoq. Maanna killilersugaanngitsumik niu-
emeq piukkoorfigilerparput.
Akitsuusigassat
Nunatsinni ilanngaaseriso-
qalemissaanik inatsisartut
oqallisereerlutik ataasin-
ngormat inatsisissatut siun-
nersuut, umiarsuami nu-
natsinni angerlarsimaffe-
qartutut nalunaarsukkani
inuttaasut nassataannik
akitsuusiis aler nis saxnik
kinguneqartussaq tamak-
kiisumik taperserpaat. Aki-
ler aartamermut pisortaqar-
fik siomatigut assersuuti-
tut eqqartuussivimmi ajor-
sarsimapput 130.000 kr.-t
missin ginut cigarettinik
akileraaru siiniaraluamer-
minni, oqaatigineqarmat tu-
pat anninneqaqqittussaa-
sut.
Siunnersuut, sapaatip
akunnerata tulliani atuuti-
lissagunartoq, malillugu
umiarsuarni inuttaasut
nassatatik tamaasa, lands-
karsimut akitsuusikkat,
akitsuutaannik akiliisalis-
sapput, anniseqqitassaaga-
luarpataluunniit.
Eqqussukkat imigassaa-
sinnaapput, cigarettit, (jern-
synit, videot nipilersuutit
il.il. Aamma umiarsuit nu-
nanit allaneersut nunatsin-
ni kilisaatinut tuniniagassa-
m in nik nassatallit 3 sømilip
killeqarfiata iluanut pulagu-
nik akitsuutinik akiliisalis-
sapput.
Nikolaj Heinrich, Issittup Partia:
sitsinissaq qanoq akeqassava?
Ilanngaaserisunik piler-
Nikolaj Heinrich, Issittup Partia: - Hvad koster det at opret-
te et toldvæsen? (Foto: LIL)
Hanne
Nunatsinni ilanngai
(SS) inatsisartunut ilaa-
sortap Torben Emil
Lyngep, Atassummeer-
sup, nuannaarutigaa Ka-
laallit Nunaanni ilan-
ngaaserisoqalernissa-
mik siunnersuutini naa-
lakkersuisuniit soqutigi-
neqarluni qanoq-iliuuse-
qarfiginiarneqarsimam-
mat. Asserluinnaa sior-
na siunnersuutigiga-
miuk allaffeqarfikkut
akissutisisimavoq,
maaannali • aappassaa-
nik saqqummiutereerlu-
gu - aningaasaqarner-
mut, niuernermut angal-
lannermullu naalakker-
suisoq Emil Abeisen su-
leqatigiissitaliorsima-
voq, ilanngaaserisoqa-
lernissamik pisariaqar-
titsineq pillugu misissui-
sussamik. Suleqatigiissi-
taliap nalilerpaa maan-
nakkut ilanngaaserisu-
nik pilersitsinissaq allaf-
feqarnikkut aningaasa-
tigullu annertuallaanik
pisariaqartitsiffiussa-
soq.
- Toqqissisimananngilaq
Ingen toldere men
strengere kontrol
Rustet til det indre
marked
Det var et enigt landsting, der i går sagde ja til den
fiskeriprotokol nummer 2 mellem Grønland og EF, som
skal gælde for årene 1990 til 1994. Der skal her ikke gøres
noget som helst forsøg på at sætte bare et nok så lille
spørgsmålstegn ved det fornuftige i enstemmigheden.
Blot skal det konstateres, at fiskeriprotokol nummer 1
gav anledning til ministerstorm og et væltet landsstyre,
så på den baggrund havde mange nok ventet, at der
skulle luftes et par principper, inden landsstyret fik tin-
gets velsignelse som kronen på et i øvrigt fremragende
stykke forhandlingsarbejde.
Kortsigtet giver den nye fiskeriprotokol flere penge
end den gamle, nemlig cirka 275 millioner pr. år mod
hidtil cirka 210 millioner. På lidt længere sigt er der i
fiskeriprotokollen sørget for, at de udenlandske rejefi-
skere kommer ud af Vestgrønland og udelukkende får
lov til at hente deres fangster i Østgrønland. Begge for-
hold kan man fra det grønlandske samfund kun hilse
med tilfredshed.
På lidt længere sigt står der imidlertid langt større
interesser på spil end en årlig pose penge og en beskeden
rejekvote. Inden for den periode, hvor den nye fiskeripro-
tokol skal være i kraft, indføres EF’s indre marked, og i
denne sammenhæng er det vigtigt, at Grønland har fo-
den inden for i denne gigantiske handelsblok. Det er
vigtigt, at Grønlands toldfrihed for fiskeprodukter kom-
mer frelst over skæringsdatoen for det indre markeds
indførelse, og dette forhold er sikret gennem vedtagelsen
af den nye fiskeriprotokol.
Hvad det indre marked i enkeltheder vil indebære for
Grønlands eksport til EF, ved vi næppe i fuld udstræk-
ning i dag, men det er en kendsgerning, at EF i dag
aftager omkring 80 procent af Grønlands eksportpro-
dukter. Derfor må og skal vi stå os godt med det store
Europa. Grunden, der skal bygges videre på, blev lagt i
går i Landstinget. Nu er vi rustet til det indre marked.
Tiden endnu ikke inde til indførelse af toldvæsen i Grønland
(SS) Landstingsmedlem
Torben Emil Lynge,
Atassut, er glad for, at
landsstyret nu har taget
hans forslag om indførel-
se af toldvæsen i Grøn-
land alvorligt. Efter et
administrativt svar på
det samme forslag sidste
år, har landsstyremed-
lemmet for økonomi,
handel og trafik, Emil
Abeisen - efter genfrem-
sættelsen af kravet - ned-
sat en arbejdsgruppe,
der skal belyse behovet
for et toldvæsen i Grøn-
land. Arbejdsgruppen
konkluderer at et told-
væsen administrativt og
økonomisk vil kræve for
store ressourcer på nu-
værende tidspunkt.
- Det er ikke betryggende
at høre forlydender om,
hvor meget spiritus og eufo-
riserende stoffer, der ulov-
ligt indføres til Grønland, og
efter at have drøftet spørgs-
målet med politifolk og for-
retningsdrivende, er jeg
yderligere blevet bestyrket i
min opfattelse af, at det alle-
rede er ved at være sidste
udkald for indførelse af et
toldvæsen. Vi ved i forvejen,
at politiet og handelschefer-
ne ikke kan løse opgaven
fuldt ud, selv om de gør en
stor indsats, sagde Torben
Emil Lynge, da han fremsat-
te kravet om at spørgsmålet
bliver behandlet fra Lands-
tingets talerstol, og ikke
henvises til administrativ
besvarelse.
I en tidligere administra-
tiv besvarelse skrev han-
dels- og trafikdirektoratet,
at kontrollen fungerer ud-
mærket, og at KNI på ud-
mærket vis fungerer som
toldvæsen.
Rimelig forsvarligt
Torben Emil Lynges krav
om landstingsdebat på for-
slaget gav landsstyremed-
lem Emil Abeisen anledning
til at igangsætte et udred-
ningsarbejde. En arbejds-
gruppe blev sat til at vurde-
re omfanget af ulovlig ind-
førsel, de økonomiske virk-
ninger af* den, samt mulige
tiltag for at effektivisere
kontrollen i et samfund som
det grønlandske, hvor sam-
færdselen med omverdenen
bliver større og større, og
hvor den store geografiske
spredning er stor, og hvor de
administrative og økonomi-
ske ressourcer er begrænse-
de.
Arbejdsgruppen, med
medlemmer fra skattedirek-
toratet, KNI, forretningsli-
vet og politiet, mener at kon-
trollen af indførsel af af-
giftspligtige varer, er rime-
lig forsvarlig, men at man på
enkeltområder skal skærpe
kontrollen, og man skal gøre
det sværere at smugle.
Arbejdsgruppen mener vi-
dere, at et egentligt toldvæ-
sen, til afløsning af det nu-
værende system, vil kræve
langt flere administrative og
økonomiske ressourcer end
det nuværende.
Kontrollen skærpes
Arbejdsgruppen foreslår, at
kontrollen med ferie- og
flyttegods skærpes, ligesom
kontrollen med skibene skal
intensiveres. Således skal
skibsførere ifølge forslaget
aflevere en liste over, hvad
hvert enkelt besætnings-
medlem medbringer privat
af afgiftspligtige varer. Li-
sten skal afleveres straks
ved ankomsten til havnen.
Rejsende og rejsegods skal
kontrolleres nøjere, og de
rejsende skal informeres om
regler for indførsel af varer,
og der skal generelt infor-
meres om, hvad det koster
at forsøge at smugle.
Trawlerbesætninger
Siumuts Hendrik Nielsen
tilsluttede sig fuldt ud Tor-
ben Emil Lynges forslag,
men kunne dog gå ind for
arbejdsgruppens anbefalin-
ger. Specielt omkring smug-
ling af hash appellerede han
til søens folk, om ikke at væ-
re med til denne ulovlige
trafik med euforiserende
stoffer.
- Stop denne trafik, sø-
folk. Ellers må vi gribe til
strenge tiltag, som f.eks.
konfiskation af fiskerilicen-
ser eller næringsbeviser. Nu
har vi i 40 år talt om spiri-
tusmisbruget. Lad os ikke
gentage dette med euforise-
rende stoffer i stedet for spi-
ritus, sagde Hendrik Niel-
sen.
Knud Sørensen fra Atas-
sut var ikke i tvivl om, at en
skærpet kontrol vil give
større »fangst«.
- Som det er i dag, indføres
der for mange smuglervarer
til Grønland, sagde han.
- Det er økonomisk bedra-
geri at smugle afgiftsvarer
ind i landet, sagde Inuit Ata-
qatigiits ordfører Henriette
Rasmussen, som ikke men-
te, at forholdene har ændret
sig så meget siden sidst, at
indførelse af et toldvæsen
kan retfærdiggøres. Hun
var glad for de tiltag på om-
rådet, som landsstyret agter
at foretage.
Issittup Partias ene med-
lem, Nikolaj Heinrich, bad
landsstyret undersøge, hvad
det eksakt vil koste at indfø-
re et toldvæsen.
- Det vil koste mange pen-
ge, siges det. Men følgerne af
spiritusmisbrug og brug af
euforiserende stoffer koster
os i forvejen mange penge,
sagde Nikolaj Heinrich.
Forslagsstiller Torben
Emil Lynge, mente at lands-
styret havde skøjtet for let
hen over spørgsmålet om
indsmugling af stoffer.
- Hvis vi ikke gør noget
snart, kan vi ikke styre det
længere, sagde han.