Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 27.10.1989, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 27.10.1989, Blaðsíða 8
8 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 105 1989 wmmimmmmmmmmmmmmmmmmmmmmsmmimmmmim Erfalasumaartut Ukiut ingerlaneranni - pingaartumillu ukiuni kin- gullerni sisamani tallimaniluunniit, kalaallit siso- raaserlutik ujakkaartartut nunami tamani unam- misartunut akulerukkaluttuinnarfigisaanni - tak- uneqartarput kalaallit timersortartut »qallunaat erfalasuannik erfalasulerlutik« Silarsuarmut tak- korliuttartut. Tamanna timersortartunit ataasiakkaanit kat- tuffinniilluunniit ajomartorsiutitut annertuutut isigineqarsimanngisaannarunarpoq. Qulaman- ngilluinnarporli Kalaallit Nunaannut tamarmut perroomartuujumaartoq kalaallit timersortartut kalaaliussusertik tunngavigalugu kalaallillu erfa- lasuat erfalasoralugu takkorliuttalissappata. Tamannarpiaavorlu Kalaallit Nunaanni Timer- soqatigiiffiit Kattuffiannut aallartitat sapaatip akunnerata naanerani kingullermi Hotel Qooqqu- ni ataatsimiikkamik anguniagassatut isumaqati- giissutigisimasaat. Anguniarneqassapput Kalaallit Nunaanni Ti- mersoqatigiiffiit Kattuffiata »namminersortun- ngomissaa« taamalu aamma kalaallit timersortar- tut nunanit tamaneersunut unammeqataassatillu- tik kalaallit erfalasuat erfalasoralugu sassartarnis- saat. Isumaqatigiissutigineqarsimavoq aningaasat Dansk Idræts Forbundip tapiissutigisartagai ukiut sisamat ingerlaneranni taamaatikkiartuaarneqas- sasut. Pifflssap taassumap ingerlanerani timersor- nerup aningaasassaqartinniarnera kalaallit nam- minneerlutik isumagisassarileriartuaassavaat, ta- mannalumi namminersuleriartuaamissamut aq- qutissaavoq tamatta tamanut iluaqutaasussatut isigisarput. Namminersulerneq timersortartut taakkualu kattuffiisa kisimik iluaqutigissanngilaat. Suleqati- giiffittaaq »Team Grønland«, timersortartunut pikkorinnemut ukiumut 700.000 kronit missingi- nik aningaasaliisartoq, sakkortunerujussuarmik periaaseqarluni aningaasanik katerssarsinnaalis- saaq, kalaallit timersortartut namminneq erfala- sortik atorlugu sassartartussat katersuuttartus- saassagamigit. Pingaartuuvorli erseqqissassallugu taamaalior- neq avissaarniarnerunngimmat. Namminersuler- neq piviusunngortinneqassaaq Dansk Idræts For- bund paaseqatigilluinnarlugu, ilimagineqarsin- naavorlu kattuffiit marluk taakku siunissamis- saaq paaseqatigiilluinnarlutik suleqatigiittuarta- rumaartut. Under eget flag I tidernes løb - og især gennem de seneste fire til fem år, hvor grønlandske langrendsløbere har spillet en rolle internationalt - har man jævnlig oplevet grønlandske idrætsudøvere »under dansk flag« ude i den store ver- den. Dette forhold er vel aldrig blevet opfattet som noget voldsomt stort problem, hverken af den enkelte idrætsu- døver eller på organisationsplan. Men der er ingen tvivl om, at det vil blive et stolt øjeblik for hele Grønland, når den første grønlandske idrætsudøver præsenterer sig selv, sin sportsgren og sit land under det grønlandske flag. Og netop dette er der lagt op til af et enigt repræsen- tantskab for Grønlands Idræts Forbund, der sidste weekend holdt møde på Hotel Qooqqut ved Nuuk. Det skal nu tilstræbes, at Grønlands Idræts Forbund bliver »sin egen herre«, og at grønlandske idrætsfolk i internationale sammenhæng dermed kommer til at dy- ste under det grønlandske flag. Tidshorisonten for afviklingen af de økonomiske til- skud, som stadig udredes af Dansk Idræts Forbund, er sat til fire år. Efter denne periode skal sportens pengebe- hov her i landet være et rent grønlandsk anliggende, og der er tale om en køreplan for selvstændigheden, som vi tror, at alle vil være tjent med. Ikke kun idrætsudøvere og -organisationer vil høste fordele afen selvstændiggørelse. Også en institution som »Team Grønland«, der på årsbasis sponsorer eliteidræt- ten med omkring 700.000 kroner, vil på en helt anden og slagkraftig måde være i stand til at samle støtte omkring grønlandsk idræt under grønlandsk flag. Men det er vigtigt at fastslå, at der ikke er tale om en løsrivelsesbevægelse. Selvstændiggørelsen sker i bedste forståelse med Dansk Idræts Forbund, og man kan for- udse, at der også fremover vil være en udstrakt grad af samarbejde mellem de to forbund. Uulia sikkussaasimasoq QaUussuarmiit piiarneqarpoq. Indefrosset olie er gravet op, og kørt væk fra Cirkussøen. (Foto: Knud José fsen) Imeq Danmarkimi misissorneqassaaq Nuup imeqarfiani suliap naammassineqarnissaa C.G. Jensenimit isumagineqassanersoq nalunarallarpoq NUUK (SS) Qallussuarmi, Nuup ime- qarfiani, emgup nutaa- mik aqqutissiuunneqar- nera suliaralugu aallar- tittorlu imermik tas- sanngaanneersumik ma- qitsisarneq unitsinne- qarpoq. Piffissami inger- lareersumi, qammatip ataatsip missaata inger- lanerani, Nuuk Quassus- suup tasianiit, heliporti- kullu tunuatungaani imeqarfimmiit imermik pilersomeqarsimavoq. - Tappavani suliaq ukioq manna nangeqqinneqas- sanngilaq. Siku issuallaaler- simavoq, emgulli misissor- neqarnissaanut atortussat- s in nik Danmarkimiit noq- qaareerpugut, imeq uulia- mik mingutsinneqarsima- nersoq misissortissagatsigu. Atortussavut tallimanngor- pat (ullumi) tikissapput, im- meriarlugillu ataasinngor- pat Danmarkimut utertissa- vagut, NunaTekip nukis- siornermut immikkoortor- taqarfiani ingerlatsinermut pisortaasoq, Ole Høyer, oqarpoq. Ole Høyerip nalileru- manngilaa, mingutsitsiso- qarsimaneranik tusarliisoq, Giinther Hansen, Aaben- raa-meersoq, ilumoortunik oqalunnersoq sallunersor- luunniit. - Kisianni soorunami paa- sisariaqarparput imeq min- gutsinneqarsimanersoq, Ole Høyer oqarpoq. Ullaaq manna, talliman- ngornermi, aqqartunik tat- sip naqqanukartitsissaagut. Taakku uuliamik millu aas - sutaasimasut, aserortigaa- rarpassuit nitsimut poorsi- masut, nassaariniariarlugit qaqissavaat. - Milluaassutit aserorti- gaaqqat nitsimut poorsi- mappata qaqinneqarsin- naassapput, taamaanngip- palli, siaruaassimappata, nassaarineqarsinnaassann- gillaat. Tassami mikisua- raararsuupput, tatsillu naq- qa iseriattuinnaavoq. Tatsi- mili uuliamik kuuffiusima- neragaasup nalaani maanna siku aserorterneqarluni pii- arneqarpoq. Uulia imer- minngaanniit oqinnerum- mat, piiarsinnaavarput si- kumik piiaanitsigut. Sinne- russimasinnaasoq aappaagu aattulerpat kuulluni piis- saaq, Ole Høyer oqarpoq. Erngup kuuflissaanik nu- taamik ikkussuilluni suli- neq aappaagu naangeqqin- neqasaaq. AG: Aappaagu suliffeqar- fiup C.G. Jensenip suliani naammassillugu suliarissa- vaa? Ole Høyer: Suli tamanna akisinnaanngilara. Sulias- sarsiuussisimanermut tunngasut taamarmik Nu- naTekip Danmarkimi im- mikkoortortaqarfiani inger- lanneqarsimapput, tassani- lu aalajangiisoqarumaar- poq. Vandprøver til Danmark Uvist om C.G. Jensen skal lave arbejdet i vandsøen færdigt NUUK (SS) I det øjeblik man be- gyndte at arbejde på an- læggelsen af en ny vand- ledning i Cirkussøen, vandforsyningen til Nuuk, stoppede al tap- ning af vand fra søen. By- en er i perioden blevet forsynet med vand fra Malenesøen og vandsøen bag vandværket ved den gamle heliport øst for by- en. - Arbejdet derude er fær- digt for i år. Isen derude er blevet for tyk, men vi har rekvireret materialer fra Danmark, så vi kan tage kulbrinteprøver fra vands- øen. De skulle ankomme fre- dag, så vi kan sende prøver- ne tilbage mandag, siger driftsbestyrer i NunaTek Energi, Ole Høyer. Ole Høyer vil ikke tage stilling til, om anmelderen af olieforureningen i Cirkus- søen, den fyrede dieselme- kaniker Giinther Hansen fra Aabenraa, taler sandt, eller om han lyver. - Men vi er selvfølgelig nødt til at finde ud af, om vandet er forurenet, inden vi kan begynde at tappe det, siger Ole Høyer. Her til morgen, fredag, sendte man dykkere ned i bunden af søen. De skal for- søge at samle den strømpe med granulat, der har opsu- get noget af den spildte olie, op af søen. - Hvis granulaten ligger inde i strømpen, kan vi lå det op, men gør det ikke det, kan vi ikke finde det. For det er bitte bitte små stumper det drejer sig om. Og der er tåget på bunden af søen. Men der, hvor der skulle væ- re sket et større udslip, har vi hugget isen op og kørt det væk. Olie er som bekendt lettere end vand, så ved at brække isen op kan vi få det meste af det væk med isen. Er der mere tilbage vil tø- bruddet næste år, tage re- sten, siger Ole Høyer. Arbejdet med at anlægge en ny vandledning i Cirkus- søen istedet for den gamle skal fortsættes næste år. AG: Er det så C.G. Jen- sen, der skal fortsætte hvor de slap? Ole Høyer: Det kan jeg ik- ke sige noget om endnu. Selve licitationen af arbejdet er foregået i NunaTeks afde- ling i Danmark, og dér træf- fes afgørelsen.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.