Atuagagdliutit - 27.10.1989, Blaðsíða 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 105 1989
wmmimmmmmmmmmmmmmmmmmmmmsmmimmmmim
Erfalasumaartut
Ukiut ingerlaneranni - pingaartumillu ukiuni kin-
gullerni sisamani tallimaniluunniit, kalaallit siso-
raaserlutik ujakkaartartut nunami tamani unam-
misartunut akulerukkaluttuinnarfigisaanni - tak-
uneqartarput kalaallit timersortartut »qallunaat
erfalasuannik erfalasulerlutik« Silarsuarmut tak-
korliuttartut.
Tamanna timersortartunit ataasiakkaanit kat-
tuffinniilluunniit ajomartorsiutitut annertuutut
isigineqarsimanngisaannarunarpoq. Qulaman-
ngilluinnarporli Kalaallit Nunaannut tamarmut
perroomartuujumaartoq kalaallit timersortartut
kalaaliussusertik tunngavigalugu kalaallillu erfa-
lasuat erfalasoralugu takkorliuttalissappata.
Tamannarpiaavorlu Kalaallit Nunaanni Timer-
soqatigiiffiit Kattuffiannut aallartitat sapaatip
akunnerata naanerani kingullermi Hotel Qooqqu-
ni ataatsimiikkamik anguniagassatut isumaqati-
giissutigisimasaat.
Anguniarneqassapput Kalaallit Nunaanni Ti-
mersoqatigiiffiit Kattuffiata »namminersortun-
ngomissaa« taamalu aamma kalaallit timersortar-
tut nunanit tamaneersunut unammeqataassatillu-
tik kalaallit erfalasuat erfalasoralugu sassartarnis-
saat.
Isumaqatigiissutigineqarsimavoq aningaasat
Dansk Idræts Forbundip tapiissutigisartagai ukiut
sisamat ingerlaneranni taamaatikkiartuaarneqas-
sasut. Pifflssap taassumap ingerlanerani timersor-
nerup aningaasassaqartinniarnera kalaallit nam-
minneerlutik isumagisassarileriartuaassavaat, ta-
mannalumi namminersuleriartuaamissamut aq-
qutissaavoq tamatta tamanut iluaqutaasussatut
isigisarput.
Namminersulerneq timersortartut taakkualu
kattuffiisa kisimik iluaqutigissanngilaat. Suleqati-
giiffittaaq »Team Grønland«, timersortartunut
pikkorinnemut ukiumut 700.000 kronit missingi-
nik aningaasaliisartoq, sakkortunerujussuarmik
periaaseqarluni aningaasanik katerssarsinnaalis-
saaq, kalaallit timersortartut namminneq erfala-
sortik atorlugu sassartartussat katersuuttartus-
saassagamigit.
Pingaartuuvorli erseqqissassallugu taamaalior-
neq avissaarniarnerunngimmat. Namminersuler-
neq piviusunngortinneqassaaq Dansk Idræts For-
bund paaseqatigilluinnarlugu, ilimagineqarsin-
naavorlu kattuffiit marluk taakku siunissamis-
saaq paaseqatigiilluinnarlutik suleqatigiittuarta-
rumaartut.
Under eget flag
I tidernes løb - og især gennem de seneste fire til fem år,
hvor grønlandske langrendsløbere har spillet en rolle
internationalt - har man jævnlig oplevet grønlandske
idrætsudøvere »under dansk flag« ude i den store ver-
den.
Dette forhold er vel aldrig blevet opfattet som noget
voldsomt stort problem, hverken af den enkelte idrætsu-
døver eller på organisationsplan. Men der er ingen tvivl
om, at det vil blive et stolt øjeblik for hele Grønland, når
den første grønlandske idrætsudøver præsenterer sig
selv, sin sportsgren og sit land under det grønlandske
flag.
Og netop dette er der lagt op til af et enigt repræsen-
tantskab for Grønlands Idræts Forbund, der sidste
weekend holdt møde på Hotel Qooqqut ved Nuuk.
Det skal nu tilstræbes, at Grønlands Idræts Forbund
bliver »sin egen herre«, og at grønlandske idrætsfolk i
internationale sammenhæng dermed kommer til at dy-
ste under det grønlandske flag.
Tidshorisonten for afviklingen af de økonomiske til-
skud, som stadig udredes af Dansk Idræts Forbund, er
sat til fire år. Efter denne periode skal sportens pengebe-
hov her i landet være et rent grønlandsk anliggende, og
der er tale om en køreplan for selvstændigheden, som vi
tror, at alle vil være tjent med.
Ikke kun idrætsudøvere og -organisationer vil høste
fordele afen selvstændiggørelse. Også en institution som
»Team Grønland«, der på årsbasis sponsorer eliteidræt-
ten med omkring 700.000 kroner, vil på en helt anden og
slagkraftig måde være i stand til at samle støtte omkring
grønlandsk idræt under grønlandsk flag.
Men det er vigtigt at fastslå, at der ikke er tale om en
løsrivelsesbevægelse. Selvstændiggørelsen sker i bedste
forståelse med Dansk Idræts Forbund, og man kan for-
udse, at der også fremover vil være en udstrakt grad af
samarbejde mellem de to forbund.
Uulia sikkussaasimasoq QaUussuarmiit piiarneqarpoq.
Indefrosset olie er gravet op, og kørt væk fra Cirkussøen. (Foto: Knud José fsen)
Imeq Danmarkimi
misissorneqassaaq
Nuup imeqarfiani suliap naammassineqarnissaa C.G. Jensenimit
isumagineqassanersoq nalunarallarpoq
NUUK (SS)
Qallussuarmi, Nuup ime-
qarfiani, emgup nutaa-
mik aqqutissiuunneqar-
nera suliaralugu aallar-
tittorlu imermik tas-
sanngaanneersumik ma-
qitsisarneq unitsinne-
qarpoq. Piffissami inger-
lareersumi, qammatip
ataatsip missaata inger-
lanerani, Nuuk Quassus-
suup tasianiit, heliporti-
kullu tunuatungaani
imeqarfimmiit imermik
pilersomeqarsimavoq.
- Tappavani suliaq ukioq
manna nangeqqinneqas-
sanngilaq. Siku issuallaaler-
simavoq, emgulli misissor-
neqarnissaanut atortussat-
s in nik Danmarkimiit noq-
qaareerpugut, imeq uulia-
mik mingutsinneqarsima-
nersoq misissortissagatsigu.
Atortussavut tallimanngor-
pat (ullumi) tikissapput, im-
meriarlugillu ataasinngor-
pat Danmarkimut utertissa-
vagut, NunaTekip nukis-
siornermut immikkoortor-
taqarfiani ingerlatsinermut
pisortaasoq, Ole Høyer,
oqarpoq.
Ole Høyerip nalileru-
manngilaa, mingutsitsiso-
qarsimaneranik tusarliisoq,
Giinther Hansen, Aaben-
raa-meersoq, ilumoortunik
oqalunnersoq sallunersor-
luunniit.
- Kisianni soorunami paa-
sisariaqarparput imeq min-
gutsinneqarsimanersoq,
Ole Høyer oqarpoq.
Ullaaq manna, talliman-
ngornermi, aqqartunik tat-
sip naqqanukartitsissaagut.
Taakku uuliamik millu aas -
sutaasimasut, aserortigaa-
rarpassuit nitsimut poorsi-
masut, nassaariniariarlugit
qaqissavaat.
- Milluaassutit aserorti-
gaaqqat nitsimut poorsi-
mappata qaqinneqarsin-
naassapput, taamaanngip-
palli, siaruaassimappata,
nassaarineqarsinnaassann-
gillaat. Tassami mikisua-
raararsuupput, tatsillu naq-
qa iseriattuinnaavoq. Tatsi-
mili uuliamik kuuffiusima-
neragaasup nalaani maanna
siku aserorterneqarluni pii-
arneqarpoq. Uulia imer-
minngaanniit oqinnerum-
mat, piiarsinnaavarput si-
kumik piiaanitsigut. Sinne-
russimasinnaasoq aappaagu
aattulerpat kuulluni piis-
saaq, Ole Høyer oqarpoq.
Erngup kuuflissaanik nu-
taamik ikkussuilluni suli-
neq aappaagu naangeqqin-
neqasaaq.
AG: Aappaagu suliffeqar-
fiup C.G. Jensenip suliani
naammassillugu suliarissa-
vaa?
Ole Høyer: Suli tamanna
akisinnaanngilara. Sulias-
sarsiuussisimanermut
tunngasut taamarmik Nu-
naTekip Danmarkimi im-
mikkoortortaqarfiani inger-
lanneqarsimapput, tassani-
lu aalajangiisoqarumaar-
poq.
Vandprøver til Danmark
Uvist om C.G. Jensen skal lave arbejdet i vandsøen færdigt
NUUK (SS)
I det øjeblik man be-
gyndte at arbejde på an-
læggelsen af en ny vand-
ledning i Cirkussøen,
vandforsyningen til
Nuuk, stoppede al tap-
ning af vand fra søen. By-
en er i perioden blevet
forsynet med vand fra
Malenesøen og vandsøen
bag vandværket ved den
gamle heliport øst for by-
en.
- Arbejdet derude er fær-
digt for i år. Isen derude er
blevet for tyk, men vi har
rekvireret materialer fra
Danmark, så vi kan tage
kulbrinteprøver fra vands-
øen. De skulle ankomme fre-
dag, så vi kan sende prøver-
ne tilbage mandag, siger
driftsbestyrer i NunaTek
Energi, Ole Høyer.
Ole Høyer vil ikke tage
stilling til, om anmelderen
af olieforureningen i Cirkus-
søen, den fyrede dieselme-
kaniker Giinther Hansen
fra Aabenraa, taler sandt,
eller om han lyver.
- Men vi er selvfølgelig
nødt til at finde ud af, om
vandet er forurenet, inden
vi kan begynde at tappe det,
siger Ole Høyer.
Her til morgen, fredag,
sendte man dykkere ned i
bunden af søen. De skal for-
søge at samle den strømpe
med granulat, der har opsu-
get noget af den spildte olie,
op af søen.
- Hvis granulaten ligger
inde i strømpen, kan vi lå
det op, men gør det ikke det,
kan vi ikke finde det. For det
er bitte bitte små stumper
det drejer sig om. Og der er
tåget på bunden af søen.
Men der, hvor der skulle væ-
re sket et større udslip, har
vi hugget isen op og kørt det
væk. Olie er som bekendt
lettere end vand, så ved at
brække isen op kan vi få det
meste af det væk med isen.
Er der mere tilbage vil tø-
bruddet næste år, tage re-
sten, siger Ole Høyer.
Arbejdet med at anlægge
en ny vandledning i Cirkus-
søen istedet for den gamle
skal fortsættes næste år.
AG: Er det så C.G. Jen-
sen, der skal fortsætte hvor
de slap?
Ole Høyer: Det kan jeg ik-
ke sige noget om endnu.
Selve licitationen af arbejdet
er foregået i NunaTeks afde-
ling i Danmark, og dér træf-
fes afgørelsen.