Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 27.10.1989, Blaðsíða 3

Atuagagdliutit - 27.10.1989, Blaðsíða 3
NR. 105 1989 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 3 Meeqqat akii Meeqqerivinni akiliutit nutaat nassataannik angajoqqaat akissarsiaat meeqqat paarineqarnerini akiliutinut aalajangiisuusalissapput. NUUK(RS) Angajoqqaat akissarsia- rissaartut, 1990-imi ja- nuarip aallaqqaataanit meeqqamik meeraaqqe- rivinni, meeqqerivinni, fritidshjemmini ulluune- raniluunniit paarine- qamerini akiliuteqqor- tusitinneqassapput. Nuup kommuneata nam- minersornerusut paaq- qinnittarfinniititsinerni akiliutinik naatsorsui- neq pillugu naalunaaru- taa malippaa, akiliutis- sallu nutaat ukiortaamit atuutilissallutik. Meeq- qeriviit ingerlatsinermi aningaasartuutaasa pro- cent i at tunngavigine- qarpoq. Ullut kingulliit naatsorsui- nerujussuaq kommunemi pisimavoq. Nalunaarut nu- taanngitsoq 1979-imili atu- lermat kikku t tam arm ik meeqqaminnik paaqqinnit- tarfinniitsitsisut assigiim- mik akiliu teqartarpu t, maannali akissarsiat malil- lugit alliartuaartmneqalis- saaq. Taamalu akissarsia- kinnerusut meqqamik paa- rineqamerinut akikinaari- nerussapput, akissarsiaq- qortunerillu akisunerusu- mik akiliisalerlutik. Nuup kommuneani meeq- qat sisamanut immikkoorti- temeqarput akinut assi- giinngitsunut sisamanut. Meeraaqqerivinni 0-2-nut ukiullit, meeqqerivinni 3-6- inik ukiullit, fritidshjemmi- ni 7-13-nut ukiullit ulluune- ranilu paarisat 0-2-nut ukiullit. Ukiortaamillu akissarsiat qafTakkiartuaartiunik im- mikkoortitemeqarput kin- guliinilu paaqqinnittarfiit akiini (missiliukkamik) akissarsiat makku tunnga- vigineqassapput: Meeraaqqerivimmi: Akissarsiat: 100.000 kr. ataallugit: 286 kr. Akissarsiat: 100.000 105.000 kr.: 343 kr. Akissarsiat: 105.000 110.000 kr.: 400 kr. Akissarsiat: 110.000 115.000 kr.: 457 kr. Akissarsiat: 115.000 120.000 kr.: 514 kr. Akissarsiat: 120.000 149.000 kr.: 571kr. Akissarsiat: 150.000 - 200.000 kr.: 858 kr. Akissarsiat: 200.000 - 245.000 kr.: 1.142 kr. Akissarsiat: 245.000 qummullu: 1.430 kr. Maannamut meeraaqqeri- viup akia: 650 kr. qaam- mammut. Meeqqerivimmi: Akissarsiat: 100.000 kr. ataallugit: 227 kr. Akissarsiat: 100.000 105.000 kr.: 273 kr. Akissarsiat: 105.000 110.000 kr. :319 kr. Akissarsiat: 110.000 115.000 kr.: 364 kr. Akissarsiat: 115.000 120.000 kr.: 410 kr. Akissarsiat: 120.000 149.000 kr.: 455 kr. Akissarsiat: 150.000 200.000 kr.: 683 kr. Akissarsiat: 200.000 - 245.000 kr.: 910 kr. Akissarsiat: 245.000 kr. qummullu: 1.138 kr. Maannamut meeqqeriviup akia: 442 kr. Fritidshjemmenut tun- ngatillugu akit allat atuutis- sapput. Maannamut imaak- kaluarpoq fritidshjemmeni akit meeqqerivinnisut illu- tik. Januarip aallaqqaataa- nit allanngussapput, taama- lu fritidshjemmemi inissa- mut aki - qulaani immikko- ortitemerisut imaalissaaq, 202 kr., 242 kr., 283 kr., 323 kr., 363 kr., 404 kr., 606 kr., 808 kr. aamma 1.010 kr. Ulluunerani meeqqanut paarineqartartunut aki me- eraaqqerivinnisut ikkaluar- poq, maannali aamma ukiortaamit immikkortisi- maneqalissaluni. Ulluune- rani paarineqartartunut aki - qulaani akissarsianik im- mikkoortiterinerit malillu- git imaalissaaq, 177 kr., 212 kr., 248 kr., 283 kr., 319 kr., 354 kr., 531 kr., 708 kr. aam- ma 885 kr. Qatanngutigiinnut akikil- lilerut atulissaaq aamma, ilaqutariinni sipaarfiun- gaatsiartussamik. Kisianni- li tassa akit taagorneqartut ukioq kaajallallugu qaam- matini 12-ni akilerneqartas- sapput, ullumi qaammat- akiliinngiffik atuuppoq. Børnenes pris Takster i institutionerne reguleres efter indtægt NUUK(RS) De forældre, der tjener godt, kommer fra L janu- ar 1990 til at betale en højere pris for at have deres børn i vuggestue, i børnehave, i fritidshjem eller i dagpleje. Nuuk kommune har fulgt en bekendtgørelse fra hjemmestyret omkring udregningen af institu- tionstakster, og de nye takster træder i kraft fra årsskiftet. Udgangs- punktet er en procent- sats af institutionernes driftsomkostninger. Det er en større udregnings- proces, man har været i gang med på kommunen i den sidste tid. Hvor alle, si- den den gamle bekendtgø- relse trådte i kraft i 1979, har betalt samme pris for at have ungerne på institution, sker der nu en graduering efter indtægter. Det bety- der, at de, der har små ind- tægter, kommer til at slippe billigere for at lå børnene passet, mens de, der har sto- re indtægter, skal betale me- re. I Nuuk kommune har man delt børnene op i fire kategorier med fire forskel- lige takster. Det er vugge- stuer, 0-2-årige, børneha- ver, 3-6-årige, fritidshjem, 7-13-årige og dagpleje, 0-2- årige. Indkomsterne er fra års- skiftet også delt op i inter- valler og følgende institu- tionspriser (cirkapris) vil følge følgende indkomst- grænser: En vuggestueplads: Indkomst: Under 100.000 kr.: 286 kr. Indkomst: 100.000 til 105.000 kr.: 343 kr. Indkomst: 105.000 til 110.000 kr.: 400 kr. Indkomst: 110.000 til 115.000 kr.: 457 kr. Indkomst: 115.000 til 120.000 kr.: 514 kr. Indkomst: 120.000 til 149.000 kr.: 571kr. Indkomst: 150.000 til 200.000 kr.: 858 kr. Indkomst: 200.000 til 245.000 kr.: 1.142 kr. Indkomst: 245.000 og op: 1.430 kr. Nuværende pris for en vug- gestueplads: 650 kr. pr. må- ned. En børnehaveplads: Indkomst: Under 100.000 kr.: 227 kr. Indkomst: 100.000 til 105.000 kr.: 273 kr. Indkomst: 105.000 til 110.000 kr.: 319 kr. Indkomst: 110.000 til 115.000 kr. :364 kr. Indkomst: 115.000 til 120.000 kr.: 410 kr. Indkomst: 120.000 til 149.000 kr.: 455 kr. Indkomst: 150.000 til 200.000 kr.: 683 kr. Indkomst: 200.000 til 245.000 kr.: 910 kr. Indkomst: 245.000 kr. og op: 1.138 kr. Nuværende pris for en bør- nehaveplads: 442 kr. For fritidshjemmene gæl- der det, at der kommer an- dre takster. Indtil nu har det været således, at en plads på fritidshjemmet har kostet det samme som en børnehaveplads. Det æn- dres pr. 1. januar, så takster- ne for en fritidshjemsplads bliver - for de ovennævnte indkomster, henholdsvis, 202 kr., 242 kr., 283 kr., 323 kr., 363 kr., 404 kr., 606 kr., 808 kr. og 1.010 kr. Dagplejen har kørt med samme takst som vuggestu- erne, men de separeres også med årsskiftet. En dagpleje- plads vil - for de ovennævnte indkomster, komme til at koste henholdsvis 177 kr., 212 kr, 248 kr„ 283 kr, 319 kr, 354 kr, 531 kr, 708 kr. og 885 kr. Søskenderabat indføres også, og det vil betyde bespa- relser for en hel del familier. Til gengæld vil de nævnte takster skulle betales alle årets 12 måneder, hvor man i dag har en fri-for-betaling- måned. »Pissaanilllit« akerliupput Bankit pisortallu suliffissuaataasa direktøriisa Nuup kommunea mianersoqquaat (PL) Nuup kommunea- ta ukiuni aggersuni akileraarutit qaffan- nissaannik pilersaaru- taata Kalaallit Nu- naanni inuutissarsior- nermi »pissaanillit« tallimat skrivemas ki- namik toortaalertor- tippai. »Privat«imik allakkami pingasunn- gormat kommunalbe- styrelsemut tunniun- neqartumi - AG-mit pissarsiarineqartumi - qaffaanissamik piler- saarutit akerliuffi- gaat. - Taama isumakulun- nerput tusartipparput kommunalbestyrelselu qinnuigaarput aningaa- sartuutissat isertitassallu missingiusiornerisa mis- issuataamerini isumma- vut ilannguteqqullugit, allakkami allassimavoq, - AG-p paasisaa malillugu - Grønlandsflyp direktøria Jan K. Rasmussen suli- niuteqartuusimavoq, aammalu KNI-p direktø- ria Flemming Bolø, Pro- eksip direktøria Ole Ram- lau-Hansen bankdirektø- rillu marluuk, Svend Erik Danielsen, Grønlandsban- ken, aammalu Rene Niel- sen, Nuna Banken atsio- qataasimallutik. - Nunap inuisa tallima- rarterutaannik inoqarlu- ni aammalu aningaasati- gut aalajangiisarnermillu qitiusutut Nuup kommu- nea Inatsisartut naalak- kersuisullu aalajangersa- gaat aningaasaqarnikkut ingerlatsinissaq piviu- sunngortinneqassanersoq annertuumik sunniute- qarfigaa, »pissaanillit« tallimat taakku allapput. Pisussat ulorianarput Ukiuni kingullerni kalaal- lit kommuneqarfiini arla- qartuni akileraarutit qaf- fariartorput, ippassaanilu Ilulissani procentinik pin- gasunik qaffappoq - 15 procentimik qaffariarneq. Soormi bankit pisortallu sulilfissuaqarfii Nuuk, Ivittuut Sisimiullu peqati- galugit appasinnerpaa- soq, qaffaanialersorlu aat- saat orulunialernerpat. Svend Erik Danielsen, Grønlandsbanken: - Tas- sami banki Nuummi aki- leraartartuummat, aam- malu sulisut amerlaner- paartaat tassaniittuullu- tik. Kiisalu Inatsisartut aningaasanut inatsisissaq akuersissutigeqqammer- paat akileraarutinik qaf- faanatik aningaasartuuti- nik millihiniarfiusoq. Taama ingerlatsiniarneq iluatsissappat - taamaat- tariaqarporlu nunap anin- gaasaqarniarnera pissuti- galugu - taava kommunet Inatsisartutut iliortaria- qarput. Jan K. Rasmussen, Grønlandsfly: - Nuummi akileraarut 1990-imi pro- centimik ataatsimik qaf- fassappat taanna aalajan- giisuunngilaq. Kisianni- liuna 1991-imi akileraaru- tit 3-4 procentimik qaf- faannissaat uanga aalas- saatigiga. Siunissaq taa- ma isikkoqartoq inuutis- sarsiornermut aammalu- mi nunap aningaasaqar- niarneranut tamarmut ulorianassammat. »Tunge drenge« protesterer Direktørerne for bankerne og de store offentlige koncerner advarer Nuuk kommune (PL) Nuuk kommunes planer om skattestig- ninger over de kom- mer år har fået fem »tunge drenge« i Grøn- lands erhvervsliv til skrivemaskinetaster- ne. I et »privat« brev, som onsdag blev afle- veret til kommunalbe- styrelsen - og som AG er kommet i besiddelse af - protesterer de over de planlagte stignin- ger. - Vi har på denne måde ønsket at tilkendegive vo- res bekymring og skal an- mode kommunalbestyrel- sen om at tage vore be- tragtninger med i de fort- satte budgetovervejelser, står der i brevet, som - så- vidt AG erfarer - er blevet til på initiativ af direktør Jan K. Rasmussen, Grøn- landsfly, og iøvrigt under- skrevet af KNI-direktør Flemming Bolø, Proeks- direktør Ole Ramlau- Hansen og de to bankdi- rektører Svend Erik Dani- elsen, Grønlandsbanken, og Rene Nielsen, Nuna Bank. - Med en femtedel af landets befolkning og i sin egenskab af økonomisk og beslutningsmæssigt cen- trum har Nuuk kommune væsentlig indflydelse på, om den økonomiske poli- tik, landstinget og lands- styret har fastlagt, bliver realiseret, skriver den fem »tunge drenge«. Farligt perspektiv Gennem de senere år er kommuneskatten steget meget i flere grønlandske kommuner, og forleden steg den tre skatteprocen- ter - en stigning på små 15 procent - i Ilulissat. Hvor- for protesterer bankerne og de store offentlige kon- cerner først, når der plan- lægges skattestigninger i Nuuk, som ligger i bun- den sammen med Ivigtut og Sisimiut? Svend Erik Danielsen, Grønlandsbanken: - Det er jo her i Nuuk, banken betaler skat, og det er her, den store arbejdsstyrke bor. Desuden har Lands- tinget netop vedtaget en finanslov, hvor man hol- der igen på omkostninger- ne i stedet for at øge skat- tetrykket. Hvis denne po- litik skal slå igennem - og det skal den af hensyn til landets økonomi - så må kommunerne gøre det samme. Jan K. Rasmussen, Grønlandsfly: - Det er ik- ke afgørende, om skatten i Nuuk stiger med en en- kelt procent i 1990. Det var planerne om yderlige- re skattestigninger på tre- fire skatteprocenter i 1991, som fik mig til at re- agere. Et sådant perspek- tiv vil være meget farligt for erhvervslivet og hele landets fremtidige økono- mi.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.