Atuagagdliutit - 27.10.1989, Qupperneq 3

NR. 105 1989
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3
Meeqqat akii
Meeqqerivinni akiliutit nutaat nassataannik angajoqqaat
akissarsiaat meeqqat paarineqarnerini akiliutinut
aalajangiisuusalissapput.
NUUK(RS)
Angajoqqaat akissarsia-
rissaartut, 1990-imi ja-
nuarip aallaqqaataanit
meeqqamik meeraaqqe-
rivinni, meeqqerivinni,
fritidshjemmini ulluune-
raniluunniit paarine-
qamerini akiliuteqqor-
tusitinneqassapput.
Nuup kommuneata nam-
minersornerusut paaq-
qinnittarfinniititsinerni
akiliutinik naatsorsui-
neq pillugu naalunaaru-
taa malippaa, akiliutis-
sallu nutaat ukiortaamit
atuutilissallutik. Meeq-
qeriviit ingerlatsinermi
aningaasartuutaasa pro-
cent i at tunngavigine-
qarpoq.
Ullut kingulliit naatsorsui-
nerujussuaq kommunemi
pisimavoq. Nalunaarut nu-
taanngitsoq 1979-imili atu-
lermat kikku t tam arm ik
meeqqaminnik paaqqinnit-
tarfinniitsitsisut assigiim-
mik akiliu teqartarpu t,
maannali akissarsiat malil-
lugit alliartuaartmneqalis-
saaq. Taamalu akissarsia-
kinnerusut meqqamik paa-
rineqamerinut akikinaari-
nerussapput, akissarsiaq-
qortunerillu akisunerusu-
mik akiliisalerlutik.
Nuup kommuneani meeq-
qat sisamanut immikkoorti-
temeqarput akinut assi-
giinngitsunut sisamanut.
Meeraaqqerivinni 0-2-nut
ukiullit, meeqqerivinni 3-6-
inik ukiullit, fritidshjemmi-
ni 7-13-nut ukiullit ulluune-
ranilu paarisat 0-2-nut
ukiullit.
Ukiortaamillu akissarsiat
qafTakkiartuaartiunik im-
mikkoortitemeqarput kin-
guliinilu paaqqinnittarfiit
akiini (missiliukkamik)
akissarsiat makku tunnga-
vigineqassapput:
Meeraaqqerivimmi:
Akissarsiat: 100.000 kr.
ataallugit: 286 kr.
Akissarsiat: 100.000
105.000 kr.: 343 kr.
Akissarsiat: 105.000
110.000 kr.: 400 kr.
Akissarsiat: 110.000
115.000 kr.: 457 kr.
Akissarsiat: 115.000
120.000 kr.: 514 kr.
Akissarsiat: 120.000
149.000 kr.: 571kr.
Akissarsiat: 150.000 -
200.000 kr.: 858 kr.
Akissarsiat: 200.000 -
245.000 kr.: 1.142 kr.
Akissarsiat: 245.000
qummullu: 1.430 kr.
Maannamut meeraaqqeri-
viup akia: 650 kr. qaam-
mammut.
Meeqqerivimmi:
Akissarsiat: 100.000 kr.
ataallugit: 227 kr.
Akissarsiat: 100.000
105.000 kr.: 273 kr.
Akissarsiat: 105.000
110.000 kr. :319 kr.
Akissarsiat: 110.000
115.000 kr.: 364 kr.
Akissarsiat: 115.000
120.000 kr.: 410 kr.
Akissarsiat: 120.000
149.000 kr.: 455 kr.
Akissarsiat: 150.000
200.000 kr.: 683 kr.
Akissarsiat: 200.000 -
245.000 kr.: 910 kr.
Akissarsiat: 245.000 kr.
qummullu: 1.138 kr.
Maannamut meeqqeriviup
akia: 442 kr.
Fritidshjemmenut tun-
ngatillugu akit allat atuutis-
sapput. Maannamut imaak-
kaluarpoq fritidshjemmeni
akit meeqqerivinnisut illu-
tik. Januarip aallaqqaataa-
nit allanngussapput, taama-
lu fritidshjemmemi inissa-
mut aki - qulaani immikko-
ortitemerisut imaalissaaq,
202 kr., 242 kr., 283 kr., 323
kr., 363 kr., 404 kr., 606 kr.,
808 kr. aamma 1.010 kr.
Ulluunerani meeqqanut
paarineqartartunut aki me-
eraaqqerivinnisut ikkaluar-
poq, maannali aamma
ukiortaamit immikkortisi-
maneqalissaluni. Ulluune-
rani paarineqartartunut aki
- qulaani akissarsianik im-
mikkoortiterinerit malillu-
git imaalissaaq, 177 kr., 212
kr., 248 kr., 283 kr., 319 kr.,
354 kr., 531 kr., 708 kr. aam-
ma 885 kr.
Qatanngutigiinnut akikil-
lilerut atulissaaq aamma,
ilaqutariinni sipaarfiun-
gaatsiartussamik. Kisianni-
li tassa akit taagorneqartut
ukioq kaajallallugu qaam-
matini 12-ni akilerneqartas-
sapput, ullumi qaammat-
akiliinngiffik atuuppoq.
Børnenes pris
Takster i institutionerne reguleres efter indtægt
NUUK(RS)
De forældre, der tjener
godt, kommer fra L janu-
ar 1990 til at betale en
højere pris for at have
deres børn i vuggestue, i
børnehave, i fritidshjem
eller i dagpleje. Nuuk
kommune har fulgt en
bekendtgørelse fra
hjemmestyret omkring
udregningen af institu-
tionstakster, og de nye
takster træder i kraft fra
årsskiftet. Udgangs-
punktet er en procent-
sats af institutionernes
driftsomkostninger.
Det er en større udregnings-
proces, man har været i
gang med på kommunen i
den sidste tid. Hvor alle, si-
den den gamle bekendtgø-
relse trådte i kraft i 1979,
har betalt samme pris for at
have ungerne på institution,
sker der nu en graduering
efter indtægter. Det bety-
der, at de, der har små ind-
tægter, kommer til at slippe
billigere for at lå børnene
passet, mens de, der har sto-
re indtægter, skal betale me-
re.
I Nuuk kommune har
man delt børnene op i fire
kategorier med fire forskel-
lige takster. Det er vugge-
stuer, 0-2-årige, børneha-
ver, 3-6-årige, fritidshjem,
7-13-årige og dagpleje, 0-2-
årige.
Indkomsterne er fra års-
skiftet også delt op i inter-
valler og følgende institu-
tionspriser (cirkapris) vil
følge følgende indkomst-
grænser:
En vuggestueplads:
Indkomst: Under 100.000
kr.: 286 kr.
Indkomst: 100.000 til
105.000 kr.: 343 kr.
Indkomst: 105.000 til
110.000 kr.: 400 kr.
Indkomst: 110.000 til
115.000 kr.: 457 kr.
Indkomst: 115.000 til
120.000 kr.: 514 kr.
Indkomst: 120.000 til
149.000 kr.: 571kr.
Indkomst: 150.000 til
200.000 kr.: 858 kr.
Indkomst: 200.000 til
245.000 kr.: 1.142 kr.
Indkomst: 245.000 og op:
1.430 kr.
Nuværende pris for en vug-
gestueplads: 650 kr. pr. må-
ned.
En børnehaveplads:
Indkomst: Under 100.000
kr.: 227 kr.
Indkomst: 100.000 til
105.000 kr.: 273 kr.
Indkomst: 105.000 til
110.000 kr.: 319 kr.
Indkomst: 110.000 til
115.000 kr. :364 kr.
Indkomst: 115.000 til
120.000 kr.: 410 kr.
Indkomst: 120.000 til
149.000 kr.: 455 kr.
Indkomst: 150.000 til
200.000 kr.: 683 kr.
Indkomst: 200.000 til
245.000 kr.: 910 kr.
Indkomst: 245.000 kr. og
op: 1.138 kr.
Nuværende pris for en bør-
nehaveplads: 442 kr.
For fritidshjemmene gæl-
der det, at der kommer an-
dre takster. Indtil nu har
det været således, at en
plads på fritidshjemmet har
kostet det samme som en
børnehaveplads. Det æn-
dres pr. 1. januar, så takster-
ne for en fritidshjemsplads
bliver - for de ovennævnte
indkomster, henholdsvis,
202 kr., 242 kr., 283 kr., 323
kr., 363 kr., 404 kr., 606 kr.,
808 kr. og 1.010 kr.
Dagplejen har kørt med
samme takst som vuggestu-
erne, men de separeres også
med årsskiftet. En dagpleje-
plads vil - for de ovennævnte
indkomster, komme til at
koste henholdsvis 177 kr.,
212 kr, 248 kr„ 283 kr, 319
kr, 354 kr, 531 kr, 708 kr.
og 885 kr.
Søskenderabat indføres
også, og det vil betyde bespa-
relser for en hel del familier.
Til gengæld vil de nævnte
takster skulle betales alle
årets 12 måneder, hvor man
i dag har en fri-for-betaling-
måned.

»Pissaanilllit«
akerliupput
Bankit pisortallu suliffissuaataasa direktøriisa Nuup
kommunea mianersoqquaat
(PL) Nuup kommunea-
ta ukiuni aggersuni
akileraarutit qaffan-
nissaannik pilersaaru-
taata Kalaallit Nu-
naanni inuutissarsior-
nermi »pissaanillit«
tallimat skrivemas ki-
namik toortaalertor-
tippai. »Privat«imik
allakkami pingasunn-
gormat kommunalbe-
styrelsemut tunniun-
neqartumi - AG-mit
pissarsiarineqartumi -
qaffaanissamik piler-
saarutit akerliuffi-
gaat.
- Taama isumakulun-
nerput tusartipparput
kommunalbestyrelselu
qinnuigaarput aningaa-
sartuutissat isertitassallu
missingiusiornerisa mis-
issuataamerini isumma-
vut ilannguteqqullugit,
allakkami allassimavoq, -
AG-p paasisaa malillugu -
Grønlandsflyp direktøria
Jan K. Rasmussen suli-
niuteqartuusimavoq,
aammalu KNI-p direktø-
ria Flemming Bolø, Pro-
eksip direktøria Ole Ram-
lau-Hansen bankdirektø-
rillu marluuk, Svend Erik
Danielsen, Grønlandsban-
ken, aammalu Rene Niel-
sen, Nuna Banken atsio-
qataasimallutik.
- Nunap inuisa tallima-
rarterutaannik inoqarlu-
ni aammalu aningaasati-
gut aalajangiisarnermillu
qitiusutut Nuup kommu-
nea Inatsisartut naalak-
kersuisullu aalajangersa-
gaat aningaasaqarnikkut
ingerlatsinissaq piviu-
sunngortinneqassanersoq
annertuumik sunniute-
qarfigaa, »pissaanillit«
tallimat taakku allapput.
Pisussat
ulorianarput
Ukiuni kingullerni kalaal-
lit kommuneqarfiini arla-
qartuni akileraarutit qaf-
fariartorput, ippassaanilu
Ilulissani procentinik pin-
gasunik qaffappoq - 15
procentimik qaffariarneq.
Soormi bankit pisortallu
sulilfissuaqarfii Nuuk,
Ivittuut Sisimiullu peqati-
galugit appasinnerpaa-
soq, qaffaanialersorlu aat-
saat orulunialernerpat.
Svend Erik Danielsen,
Grønlandsbanken: - Tas-
sami banki Nuummi aki-
leraartartuummat, aam-
malu sulisut amerlaner-
paartaat tassaniittuullu-
tik. Kiisalu Inatsisartut
aningaasanut inatsisissaq
akuersissutigeqqammer-
paat akileraarutinik qaf-
faanatik aningaasartuuti-
nik millihiniarfiusoq.
Taama ingerlatsiniarneq
iluatsissappat - taamaat-
tariaqarporlu nunap anin-
gaasaqarniarnera pissuti-
galugu - taava kommunet
Inatsisartutut iliortaria-
qarput.
Jan K. Rasmussen,
Grønlandsfly: - Nuummi
akileraarut 1990-imi pro-
centimik ataatsimik qaf-
fassappat taanna aalajan-
giisuunngilaq. Kisianni-
liuna 1991-imi akileraaru-
tit 3-4 procentimik qaf-
faannissaat uanga aalas-
saatigiga. Siunissaq taa-
ma isikkoqartoq inuutis-
sarsiornermut aammalu-
mi nunap aningaasaqar-
niarneranut tamarmut
ulorianassammat.
»Tunge drenge«
protesterer
Direktørerne for bankerne og de store offentlige
koncerner advarer Nuuk kommune
(PL) Nuuk kommunes
planer om skattestig-
ninger over de kom-
mer år har fået fem
»tunge drenge« i Grøn-
lands erhvervsliv til
skrivemaskinetaster-
ne. I et »privat« brev,
som onsdag blev afle-
veret til kommunalbe-
styrelsen - og som AG
er kommet i besiddelse
af - protesterer de over
de planlagte stignin-
ger.
- Vi har på denne måde
ønsket at tilkendegive vo-
res bekymring og skal an-
mode kommunalbestyrel-
sen om at tage vore be-
tragtninger med i de fort-
satte budgetovervejelser,
står der i brevet, som - så-
vidt AG erfarer - er blevet
til på initiativ af direktør
Jan K. Rasmussen, Grøn-
landsfly, og iøvrigt under-
skrevet af KNI-direktør
Flemming Bolø, Proeks-
direktør Ole Ramlau-
Hansen og de to bankdi-
rektører Svend Erik Dani-
elsen, Grønlandsbanken,
og Rene Nielsen, Nuna
Bank.
- Med en femtedel af
landets befolkning og i sin
egenskab af økonomisk og
beslutningsmæssigt cen-
trum har Nuuk kommune
væsentlig indflydelse på,
om den økonomiske poli-
tik, landstinget og lands-
styret har fastlagt, bliver
realiseret, skriver den fem
»tunge drenge«.
Farligt perspektiv
Gennem de senere år er
kommuneskatten steget
meget i flere grønlandske
kommuner, og forleden
steg den tre skatteprocen-
ter - en stigning på små 15
procent - i Ilulissat. Hvor-
for protesterer bankerne
og de store offentlige kon-
cerner først, når der plan-
lægges skattestigninger i
Nuuk, som ligger i bun-
den sammen med Ivigtut
og Sisimiut?
Svend Erik Danielsen,
Grønlandsbanken: - Det
er jo her i Nuuk, banken
betaler skat, og det er her,
den store arbejdsstyrke
bor. Desuden har Lands-
tinget netop vedtaget en
finanslov, hvor man hol-
der igen på omkostninger-
ne i stedet for at øge skat-
tetrykket. Hvis denne po-
litik skal slå igennem - og
det skal den af hensyn til
landets økonomi - så må
kommunerne gøre det
samme.
Jan K. Rasmussen,
Grønlandsfly: - Det er ik-
ke afgørende, om skatten i
Nuuk stiger med en en-
kelt procent i 1990. Det
var planerne om yderlige-
re skattestigninger på tre-
fire skatteprocenter i
1991, som fik mig til at re-
agere. Et sådant perspek-
tiv vil være meget farligt
for erhvervslivet og hele
landets fremtidige økono-
mi.