Atuagagdliutit - 15.11.1989, Blaðsíða 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/G RØN LAN DSPOSTEN
NR. 113 1989
Kuultit millioninut
Tunumi 1991 kuultisiorfiulersinnaavoq - immaqa
AMMASSALIK - Platino-
va Resources, C an ad am i
Torontomeersoq Tunu-
mi Ammassallup Illoq-
qortoormiullu akornan-
ni kuulteqarfingaatsiar-
suarmik nassaarpallap-
poq. Canadamiut aatsi-
tassarsiortartuini afde-
lingschefiusoq David
Owen oqarpoq, kuulti
piiarneqassanersoq
oqaatigissallugu suli pi-
aarpallaartoq.
• Sumiiffimmi tassani
qillerinerit pitsaasunik
inerneqartiterput, kisi-
anni sul i assat suli anner-
toqaat ilumut imminut
akilersinnaasiunik pii-
aasinnaanissata tungaa-
nut, oqarpoq.
C. K. Brooks Københavni-
mi Universitetimiittoq sa-
paatit akunnerata naanera-
ni kuultimik nassaartoqar-
nera tamanut tusagassiissu-
tigigamiuk oqarpoq, ukiu-
mut kuultip 12 tonsip ukiu-
ni 20-ni 30-ni piiameqartar-
sinnaanissaa periarfissaqar-
toq. Tunisassiarineranilu
akia ukiumut US-dollarin-
ngorlugu 100 millioniussa-
sut ilimagalugu. Piiarneqar-
luni tunisaalemera anin-
gaasaliissuteqartunut ukiu-
mut 300 millioninik isertita-
qaataasassaaq.
Akuersissutinut akiliut
Taama sinneqartooruteqar-
tarnissami naalagaafTiup
NamminersorneruUutillu
Oqartussat piiaanermut
akuersissutinut akiliutigiti-
tassaata qanoq annertussu-
seqarnissaa apeqqutaaju-
maarpoq. Akiliutigititassaq
Kalaallit Nunaanni Aatsi-
tassarsiomermut siunner-
suisuutitat aalajangersar-
neqartussaavoq, siunner-
suisuutitani ilaasortaapput
folketingimut ilaasortat tal-
limat aammalu Inatsisartu-
nut ilaasortat tallimat, naa-
lakkersuisunut siulittaasoq
Jonathan Motzfeldt siulit-
taasoralugu.
Aatsitassanut inatsit nu-
taaq naapertorlugu akuer-
sissuteqarnermi akiliutigiti-
taq NaalagaafTiup Nammi-
nersornerullutillu Oqartus-
sat angeqqatigiimmik avi-
tassaraat, ukiumut 500 mil-
lioner koruunit siulliit an-
gullugit. I se rt i tallu angine-
rusimappata, taava Folke-
tingi nutaamik inatsisilius-
saaq.
Akiliutigititat saniatigut
kuultisiorfik kommunemut
Namminersornerusunullu
akileraarutitigut isertita-
qaataassaaq, aammalu
kuultimik tunisassiorneq
avammullu nioqquteqarneq
Kalaallit Nunaata niuemik-
kut naligiissaarineranut pit-
saasumik 8unniuteqartus-
saavoq.
Silarsuarmi
annersaavoq
David Owen isumaqarpoq
C. K. Brooks, Københavnip
Universitetianeersoq inga-
sattajaarisoq oqarami silar-
suarmi kuultisiorlut anner-
sarigaat.
- Kuulti annertunnguatsi-
aqisoq nassaajuvoq, kisian-
ni akuissusia appasilluni.
Annertuumik tunissassias-
saqarfiussagunarpoq, kisi-
anni silarsuarmi kuultimik
nassaarineqartut anner-
saannut sanilliussinnaagu-
nanngilarput. Tamanna in-
gasattajaarinerussaaq, Da-
vid Owen Torontomeersoq
oqarpoq.
Oqaatigaa aatsitassar-
siortut qillerinertik 1990-
imi nan gis sagaat. 1991-imi
Platinovap nunap iluani pi-
lersaarutaasut ingerlatinni-
arpai, taamaalilluni piiaali-
vinnissaq 1992-imi aallar-
nersinnaassalluni, aamma-
lu tunisassiomertaa 1993-
imi pisinnaassaaq suut ta-
marmik ajunngitsumik in-
gerlassappata. Nunap iluani
piiaaneqartussaavoq, David
Owen oqarpoq.
Platinova Resources nas-
saarsiomermik ingerlassa-
qarfiusoq aatsitassanik pii-
aasartutut tunisassior-
fiunngilaq. Corona Corpora-
tion, Canadami kuultimik
tunisassiortartut annersaat
tunisassiortuujumaarpoq,
Platinovap nassaarsiorluni
misissuinermini neriutai
eqquutissappata.
Kommunet killeqarfii
Platinova Ressources aam-
mattaaq Ivittuuni orsugias-
siorpoq, Narsami Zirkoniu-
mimik piiaalluni, Qeqertar-
suarmilu aamma Platinova
kuultimik nassaarsiorluni
misissuivoq.
Kuulti nassaarineqarpoq
Illoqqortoormiut kommu-
neanni kujasissumi. Nunalu
tamannarpiaq Tasiilap
kommuneata piumasarisi-
mavaa piniariartartutik pis-
sutigalugit. Qularutis-
saanngilaq kuultisiortoqa-
Ussagaluarpat tamanna
kommunemut inissisimaffi-
aniittumut aningaasarsior-
luarfiulissasoq.
Piniartut killiliipput
Illoqqortoormiut Tasiilallu
kommuniisa septemberip
qaammataani isumaqatigiil-
lutik kommunit taakku
marluk killissaat sumiissa-
Guld for millioner
Guldproduktion på Østkysten i 1991 - måske
AMMASSALIK - Platino-
va Resources,Toronto,
Canada, har gjort et for-
holdsvis stort guldfund i
Østgrønland mellem Am-
massalik og Illoqqorto-
ormiut. Afdelingschef
David Owen fra den ca-
nadiske minevirksom-
hed siger, at det er for
tidligt at sige, om det
kan betale sig at udvinde
guldet.
- Vi har meget fine resul-
tater fra boringer i området,
men der er meget mere ar-
bejde, der skal udføres før vi
ved, om vi har en økonomisk
profitabel mine, siger han.
C. K. Brooks fra Køben-
havns Universitet offentlig-
gjorde i weekenden det store
guldfund og oplyste, at der
er mulighed for at producere
12 tons guld om året i 20 til
30 år. Produktionsværdien
ventes at blive 100 millioner
US-dollars om året. Produk-
tionen vil give investorerne
en indtægt på omkring 300
millioner kroner om året.
Koncessionsafgift
Dette overskud afhænger
dog af den koncessionsaf-
gift, som staten og hjemme-
styret vil lægge på produk-
tionen. Afgiften vil blive
fastlagt i Fællesrådet for Mi-
neralske Råstoffer i Grøn-
land, der består af fem folke-
tingsmedlemmer og fem
landstingsmedlemmer, med
landsstyreformand Jona-
than Motzfeldt som for-
mand.
I henhold til den nye rå-
stoflov deles koncessionsaf-
gifterne mellem staten og
hjemmestyret med halvde-
len til hver, op til de første
500 milioner kroner om
året. Hvis indtægterne bli-
ver højere, skal Folketinget
vedtage en ny lov.
Udover afgifterne vil
guldminen betyde skatte-
indtægter til kommune og
hjemmestyre, ligesom guld-
produktionen og eksporten
vil få positiv indflydelse på
Grønlands handelsbalance.
Verdens største
David Owen mener, det er
en overdrivelse, når lektor
C.K. Brooks, Københavns
Universitet siger, at der er
tale om verdens største
guldmine.
- Der er mulighed for et
meget stort guldfund, men
det er af lav lødighed. Der er
mulighed for en høj produk-
tion, men jeg tror ikke, at vi
skal sammenligne det med
verdens største guldfund.
Det vil være en overdrivelse,
siger David Owen fra Toron-
to.
Han oplyser, at minevirk-
somheden fortsætter sit bo-
reprogram i april 1990. I
1991 har Platinova planer
om at køre videre med det
underjordiske program, så-
ledes at en egentlig mine-
drift vil kunne starte i 1992
og produktion i 1993, hvis
alt går vel. Der bliver tale
om en underjordisk mine-
virksomhed, siger David
Owen.
Platinova Resources er en
efterforskningsvirksomhed,
der ikke selv har minepro-
duktion. Det er Corona Cor-
poration, der er en af Cana-
das største guld-producen-
ter, som i givet fald skal pro-
ducere, hvis efterforsknin-
gen går, som Platinova hå-
ber på.
Kommunegrænsen
Platinova Ressources arbej-
der desuden i Ivittuut for at
udvinde kryolit, i Narsaq
med at udvinde Zirkonium,
og på Diskoøen leder Plati-
nova også efter guld.
Guldfundet er gjort i den
Kujammut Tasiilap avannamullu Illoqqortoormiut kommuuniisa akornanni Kangerlus-
suupqeqqatigut kommuneqarfiit killingat pisortatigoortumik ullumikkut ingerlavoq.
Kommunegrænsen mellem Tasiilaq i syd og Illoqqortoormiut i nord går i dag officielt
igennem Kangerlussuaq.
nersoq atsioqatigiissutigaat.
Piniartut Tasiilameersut
ukiorpassuami Kangerlus-
suarmi ukiillutik piniariar-
tarfeqarsimapput, maan-
nakkut pisortatigoortumik
killeqarfiusup, Kangerlus-
suup qeqqatigoortup, avan-
naatungaani.
- Piniartut Illoqqortoor-
miormiut Tasiilami piniar-
tut avannamut killittagaan-
nut kujavartinngisaannar-
simapput. Tasiilarmiut
ukiisarput, kommunimit
aningaasatigut ikiorneqar-
lutik, kommunip killeqarfi-
ata avannaatungaani, taa-
maattumik sioma siunner-
suutigaarput killeqarfik suli
avannamut illuarneqassa-
soq, Namminersornerullu-
tik Oqartussat avatangiisi-
nut pinngortitamullu aqut-
sisoqarfianni ilisimatuus-
sutsikkut suleqataasoq,
H.C. Petersen oqarpoq.
Piniartut Tasiilarmiut
ukiisarput maanna kuulti-
mik nassaarfiunerartup eq-
qakanniani. Kommunip
paasisimavaa, piniagassat
eqqarsaatigalugit, inuit 60-
it missaat ukiisissallugit na-
leqqunnerpaajusoq.
sydlige del af Illoqqortoor-
miut kommune. Det er i øv-
rigt et område, som Tasiilaq
kommune, af hensyn til
fangstpladsernes placering,
har gjort krav på. Der er in-
gen tvivl om, at en eventuel
guldmine vil betyde store
indtægter til den kommune,
hvor minen ligger.
Fangerne
satte grænsen
Illoqqortoormiut og Tasiilaq
kommuner underskrev i
september en aftale om,
hvor de kommuners grænse
skal gå. Fangere fra Tasiilaq
har i flere årtier haft deres
fangstpladser ved Kanger-
lussuaq, nord for den offici-
elle kommunegrænse, som i
dag går midt igennem den
store fjord.
- Fangere fra Illoqqortoor-
miut bevæger sig aldrig så
langt sydpå, til det område,
som fangerne fra Tasiilaq
kommer til mod nord. Tasii-
laq-fangerne overvintrer,
med økonomisk hjælp fra
kommunen, nord for kom-
munegrænsen, og derfor fo-
reslog vi sidste år, at græn-
sen blev flyttet længere mod
nord, fortæller videnskabe-
lig medarbejder ved hjem-
mestyrets miljø- og natur-
forvaltning, H.C. Petersen.
Tasiilaq-fangeme over-
vintrer i nærheden af det
område, hvor der i dag skul-
le være fundet guld. Kom-
munen har fundet ud af, at
det ideelle antal personer,
der kan overvintre i områ-
det, er ca. 60 - fangstdyrene i
området taget i betragtning.
Imermik
atugassarput
imaani
kuseriarnertut
ippoq
NUUK(RS) - Direktør
Finn Jacobsenip,
Nuuk Imeq, Qu assus-
suup tasianit imermik
atugassaminnik pisin-
naannginnertik
paasisinnaanngilaa.
Ingerlatsinermut pi-
sortap Ole Høyerip,
Nuna-Tekimeersup
ataasinngormat oqaa-
tigaa, Quassussuup
tasiata ernga upalun-
gaaqqutaassasoq
tassanngalu imertar-
toqassaguni tassa til-
lilluni kisianni.
- Paasisinnaanngilara
neriussaangalu silasso-
rissuseq ajugaajumaar-
toq, Finn Jakobsen oqar-
poq. Sapaatit akunne-
rannut imeq 40 aamma
50 kubikmeterip akor-
nanniittoq atorfissaqar-
titarput Quassussuup ta-
siata ernganut naleqqiul-
lugu kuseriarnertut ip-
poq. Quassussuup tasia-
nit sukuloqanngitsumik
imissaqanngikkutta taa-
va
imeruersaasiorsin-
naanngilagut.
Nuuk Imeq paasiniaa-
lerpoq illoqarfimmit sa-
nilimit imertarsinnas-
saanerlutik, tamannali
pisinnaassaaq aatsaat
imiisivissuit tamanna pi-
sariaqalissappat imertar-
fiusinnaajumaartussani
sapigarineqassanngippa-
ta.
Nuuk Imeq’mit Qal-
lussuup tasianit imeq
atomeqarsinnaanngilaq
sorujoqarpallaarluni
isorpallaarmat imeruer-
saasiarineqasinnaanani.
Hvad skal et
miljøudvalg
NUUK(RS) - Det er ikke
helt almindeligt, at man ind-
kalder et udvalg mellem
Landstingets samlinger.
Selvfølgelig kan man da gøre
det, men det daglige ansvar
er landsstyrets... siger kon-
torchef Karen Stjernholm,
hjemmestyrets miljøforvalt-
ning.
- Sikke noget vrøvl. Vi kan
som miljøudvalg mødes når
som helst der er sager, der
skal drøftes. Hvad skal man
ellers med et miljøudvalg?...
siger Henriette Rasmussen,
IA, medlem af landstingets
miljøudvalg.
De to er ikke enige om,
hvad miljøudvalget skal og
ikke skal. Det er forurenin-
gen af Cirkussøen, der i de
sidste uger har været på ta-
petet, og miljøudvalget påta-
ler nu, at udvalget ikke er
blevet underrettet om sa-
gen, men skulle høre om den
via pressen.