Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 15.11.1989, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 15.11.1989, Blaðsíða 8
8 ATUAGAGDLIUTIT/G RØN LAN DSPOSTEN NR. 113 1989 Kuultit millioninut Tunumi 1991 kuultisiorfiulersinnaavoq - immaqa AMMASSALIK - Platino- va Resources, C an ad am i Torontomeersoq Tunu- mi Ammassallup Illoq- qortoormiullu akornan- ni kuulteqarfingaatsiar- suarmik nassaarpallap- poq. Canadamiut aatsi- tassarsiortartuini afde- lingschefiusoq David Owen oqarpoq, kuulti piiarneqassanersoq oqaatigissallugu suli pi- aarpallaartoq. • Sumiiffimmi tassani qillerinerit pitsaasunik inerneqartiterput, kisi- anni sul i assat suli anner- toqaat ilumut imminut akilersinnaasiunik pii- aasinnaanissata tungaa- nut, oqarpoq. C. K. Brooks Københavni- mi Universitetimiittoq sa- paatit akunnerata naanera- ni kuultimik nassaartoqar- nera tamanut tusagassiissu- tigigamiuk oqarpoq, ukiu- mut kuultip 12 tonsip ukiu- ni 20-ni 30-ni piiameqartar- sinnaanissaa periarfissaqar- toq. Tunisassiarineranilu akia ukiumut US-dollarin- ngorlugu 100 millioniussa- sut ilimagalugu. Piiarneqar- luni tunisaalemera anin- gaasaliissuteqartunut ukiu- mut 300 millioninik isertita- qaataasassaaq. Akuersissutinut akiliut Taama sinneqartooruteqar- tarnissami naalagaafTiup NamminersorneruUutillu Oqartussat piiaanermut akuersissutinut akiliutigiti- tassaata qanoq annertussu- seqarnissaa apeqqutaaju- maarpoq. Akiliutigititassaq Kalaallit Nunaanni Aatsi- tassarsiomermut siunner- suisuutitat aalajangersar- neqartussaavoq, siunner- suisuutitani ilaasortaapput folketingimut ilaasortat tal- limat aammalu Inatsisartu- nut ilaasortat tallimat, naa- lakkersuisunut siulittaasoq Jonathan Motzfeldt siulit- taasoralugu. Aatsitassanut inatsit nu- taaq naapertorlugu akuer- sissuteqarnermi akiliutigiti- taq NaalagaafTiup Nammi- nersornerullutillu Oqartus- sat angeqqatigiimmik avi- tassaraat, ukiumut 500 mil- lioner koruunit siulliit an- gullugit. I se rt i tallu angine- rusimappata, taava Folke- tingi nutaamik inatsisilius- saaq. Akiliutigititat saniatigut kuultisiorfik kommunemut Namminersornerusunullu akileraarutitigut isertita- qaataassaaq, aammalu kuultimik tunisassiorneq avammullu nioqquteqarneq Kalaallit Nunaata niuemik- kut naligiissaarineranut pit- saasumik 8unniuteqartus- saavoq. Silarsuarmi annersaavoq David Owen isumaqarpoq C. K. Brooks, Københavnip Universitetianeersoq inga- sattajaarisoq oqarami silar- suarmi kuultisiorlut anner- sarigaat. - Kuulti annertunnguatsi- aqisoq nassaajuvoq, kisian- ni akuissusia appasilluni. Annertuumik tunissassias- saqarfiussagunarpoq, kisi- anni silarsuarmi kuultimik nassaarineqartut anner- saannut sanilliussinnaagu- nanngilarput. Tamanna in- gasattajaarinerussaaq, Da- vid Owen Torontomeersoq oqarpoq. Oqaatigaa aatsitassar- siortut qillerinertik 1990- imi nan gis sagaat. 1991-imi Platinovap nunap iluani pi- lersaarutaasut ingerlatinni- arpai, taamaalilluni piiaali- vinnissaq 1992-imi aallar- nersinnaassalluni, aamma- lu tunisassiomertaa 1993- imi pisinnaassaaq suut ta- marmik ajunngitsumik in- gerlassappata. Nunap iluani piiaaneqartussaavoq, David Owen oqarpoq. Platinova Resources nas- saarsiomermik ingerlassa- qarfiusoq aatsitassanik pii- aasartutut tunisassior- fiunngilaq. Corona Corpora- tion, Canadami kuultimik tunisassiortartut annersaat tunisassiortuujumaarpoq, Platinovap nassaarsiorluni misissuinermini neriutai eqquutissappata. Kommunet killeqarfii Platinova Ressources aam- mattaaq Ivittuuni orsugias- siorpoq, Narsami Zirkoniu- mimik piiaalluni, Qeqertar- suarmilu aamma Platinova kuultimik nassaarsiorluni misissuivoq. Kuulti nassaarineqarpoq Illoqqortoormiut kommu- neanni kujasissumi. Nunalu tamannarpiaq Tasiilap kommuneata piumasarisi- mavaa piniariartartutik pis- sutigalugit. Qularutis- saanngilaq kuultisiortoqa- Ussagaluarpat tamanna kommunemut inissisimaffi- aniittumut aningaasarsior- luarfiulissasoq. Piniartut killiliipput Illoqqortoormiut Tasiilallu kommuniisa septemberip qaammataani isumaqatigiil- lutik kommunit taakku marluk killissaat sumiissa- Guld for millioner Guldproduktion på Østkysten i 1991 - måske AMMASSALIK - Platino- va Resources,Toronto, Canada, har gjort et for- holdsvis stort guldfund i Østgrønland mellem Am- massalik og Illoqqorto- ormiut. Afdelingschef David Owen fra den ca- nadiske minevirksom- hed siger, at det er for tidligt at sige, om det kan betale sig at udvinde guldet. - Vi har meget fine resul- tater fra boringer i området, men der er meget mere ar- bejde, der skal udføres før vi ved, om vi har en økonomisk profitabel mine, siger han. C. K. Brooks fra Køben- havns Universitet offentlig- gjorde i weekenden det store guldfund og oplyste, at der er mulighed for at producere 12 tons guld om året i 20 til 30 år. Produktionsværdien ventes at blive 100 millioner US-dollars om året. Produk- tionen vil give investorerne en indtægt på omkring 300 millioner kroner om året. Koncessionsafgift Dette overskud afhænger dog af den koncessionsaf- gift, som staten og hjemme- styret vil lægge på produk- tionen. Afgiften vil blive fastlagt i Fællesrådet for Mi- neralske Råstoffer i Grøn- land, der består af fem folke- tingsmedlemmer og fem landstingsmedlemmer, med landsstyreformand Jona- than Motzfeldt som for- mand. I henhold til den nye rå- stoflov deles koncessionsaf- gifterne mellem staten og hjemmestyret med halvde- len til hver, op til de første 500 milioner kroner om året. Hvis indtægterne bli- ver højere, skal Folketinget vedtage en ny lov. Udover afgifterne vil guldminen betyde skatte- indtægter til kommune og hjemmestyre, ligesom guld- produktionen og eksporten vil få positiv indflydelse på Grønlands handelsbalance. Verdens største David Owen mener, det er en overdrivelse, når lektor C.K. Brooks, Københavns Universitet siger, at der er tale om verdens største guldmine. - Der er mulighed for et meget stort guldfund, men det er af lav lødighed. Der er mulighed for en høj produk- tion, men jeg tror ikke, at vi skal sammenligne det med verdens største guldfund. Det vil være en overdrivelse, siger David Owen fra Toron- to. Han oplyser, at minevirk- somheden fortsætter sit bo- reprogram i april 1990. I 1991 har Platinova planer om at køre videre med det underjordiske program, så- ledes at en egentlig mine- drift vil kunne starte i 1992 og produktion i 1993, hvis alt går vel. Der bliver tale om en underjordisk mine- virksomhed, siger David Owen. Platinova Resources er en efterforskningsvirksomhed, der ikke selv har minepro- duktion. Det er Corona Cor- poration, der er en af Cana- das største guld-producen- ter, som i givet fald skal pro- ducere, hvis efterforsknin- gen går, som Platinova hå- ber på. Kommunegrænsen Platinova Ressources arbej- der desuden i Ivittuut for at udvinde kryolit, i Narsaq med at udvinde Zirkonium, og på Diskoøen leder Plati- nova også efter guld. Guldfundet er gjort i den Kujammut Tasiilap avannamullu Illoqqortoormiut kommuuniisa akornanni Kangerlus- suupqeqqatigut kommuneqarfiit killingat pisortatigoortumik ullumikkut ingerlavoq. Kommunegrænsen mellem Tasiilaq i syd og Illoqqortoormiut i nord går i dag officielt igennem Kangerlussuaq. nersoq atsioqatigiissutigaat. Piniartut Tasiilameersut ukiorpassuami Kangerlus- suarmi ukiillutik piniariar- tarfeqarsimapput, maan- nakkut pisortatigoortumik killeqarfiusup, Kangerlus- suup qeqqatigoortup, avan- naatungaani. - Piniartut Illoqqortoor- miormiut Tasiilami piniar- tut avannamut killittagaan- nut kujavartinngisaannar- simapput. Tasiilarmiut ukiisarput, kommunimit aningaasatigut ikiorneqar- lutik, kommunip killeqarfi- ata avannaatungaani, taa- maattumik sioma siunner- suutigaarput killeqarfik suli avannamut illuarneqassa- soq, Namminersornerullu- tik Oqartussat avatangiisi- nut pinngortitamullu aqut- sisoqarfianni ilisimatuus- sutsikkut suleqataasoq, H.C. Petersen oqarpoq. Piniartut Tasiilarmiut ukiisarput maanna kuulti- mik nassaarfiunerartup eq- qakanniani. Kommunip paasisimavaa, piniagassat eqqarsaatigalugit, inuit 60- it missaat ukiisissallugit na- leqqunnerpaajusoq. sydlige del af Illoqqortoor- miut kommune. Det er i øv- rigt et område, som Tasiilaq kommune, af hensyn til fangstpladsernes placering, har gjort krav på. Der er in- gen tvivl om, at en eventuel guldmine vil betyde store indtægter til den kommune, hvor minen ligger. Fangerne satte grænsen Illoqqortoormiut og Tasiilaq kommuner underskrev i september en aftale om, hvor de kommuners grænse skal gå. Fangere fra Tasiilaq har i flere årtier haft deres fangstpladser ved Kanger- lussuaq, nord for den offici- elle kommunegrænse, som i dag går midt igennem den store fjord. - Fangere fra Illoqqortoor- miut bevæger sig aldrig så langt sydpå, til det område, som fangerne fra Tasiilaq kommer til mod nord. Tasii- laq-fangerne overvintrer, med økonomisk hjælp fra kommunen, nord for kom- munegrænsen, og derfor fo- reslog vi sidste år, at græn- sen blev flyttet længere mod nord, fortæller videnskabe- lig medarbejder ved hjem- mestyrets miljø- og natur- forvaltning, H.C. Petersen. Tasiilaq-fangeme over- vintrer i nærheden af det område, hvor der i dag skul- le være fundet guld. Kom- munen har fundet ud af, at det ideelle antal personer, der kan overvintre i områ- det, er ca. 60 - fangstdyrene i området taget i betragtning. Imermik atugassarput imaani kuseriarnertut ippoq NUUK(RS) - Direktør Finn Jacobsenip, Nuuk Imeq, Qu assus- suup tasianit imermik atugassaminnik pisin- naannginnertik paasisinnaanngilaa. Ingerlatsinermut pi- sortap Ole Høyerip, Nuna-Tekimeersup ataasinngormat oqaa- tigaa, Quassussuup tasiata ernga upalun- gaaqqutaassasoq tassanngalu imertar- toqassaguni tassa til- lilluni kisianni. - Paasisinnaanngilara neriussaangalu silasso- rissuseq ajugaajumaar- toq, Finn Jakobsen oqar- poq. Sapaatit akunne- rannut imeq 40 aamma 50 kubikmeterip akor- nanniittoq atorfissaqar- titarput Quassussuup ta- siata ernganut naleqqiul- lugu kuseriarnertut ip- poq. Quassussuup tasia- nit sukuloqanngitsumik imissaqanngikkutta taa- va imeruersaasiorsin- naanngilagut. Nuuk Imeq paasiniaa- lerpoq illoqarfimmit sa- nilimit imertarsinnas- saanerlutik, tamannali pisinnaassaaq aatsaat imiisivissuit tamanna pi- sariaqalissappat imertar- fiusinnaajumaartussani sapigarineqassanngippa- ta. Nuuk Imeq’mit Qal- lussuup tasianit imeq atomeqarsinnaanngilaq sorujoqarpallaarluni isorpallaarmat imeruer- saasiarineqasinnaanani. Hvad skal et miljøudvalg NUUK(RS) - Det er ikke helt almindeligt, at man ind- kalder et udvalg mellem Landstingets samlinger. Selvfølgelig kan man da gøre det, men det daglige ansvar er landsstyrets... siger kon- torchef Karen Stjernholm, hjemmestyrets miljøforvalt- ning. - Sikke noget vrøvl. Vi kan som miljøudvalg mødes når som helst der er sager, der skal drøftes. Hvad skal man ellers med et miljøudvalg?... siger Henriette Rasmussen, IA, medlem af landstingets miljøudvalg. De to er ikke enige om, hvad miljøudvalget skal og ikke skal. Det er forurenin- gen af Cirkussøen, der i de sidste uger har været på ta- petet, og miljøudvalget påta- ler nu, at udvalget ikke er blevet underrettet om sa- gen, men skulle høre om den via pressen.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.