Atuagagdliutit - 15.11.1989, Blaðsíða 12

12
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 113 1989
Natten giver fred i Moskva
De grønlandske deltagere i Next Stop Sovjet projektet mødte mange overraskelser ved ankomsten til Sovjetunionen
Efter en hektisk dag
blandt ufatteligt mange
myldrende, skubbende
og masende mennesker,
bringer aftenen en sæl-
som ro, når Moskvas ga-
der tømmes og man kan
gå stille rundt og funde-
re over dagens begiven-
heder. Sådan var et af
indtrykkene under vor
deltagelse i fredstræffet
Next Stop Sovjet fra
midten af september til
begyndelsen af oktober.
Mens vi nærmede os Sov-
jetunionen, dette enorme
land, som vi intet kendte til i
forvejen, steg spændingen
mere og mere, hvilket heller
ikke kunne skjules hos de
danske deltagere, vi fløj
sammen med. Vi kiggede på
hverandre som ville vi spør-
ge: Hvem skal vi bo hos,
hvad får vi mon at spise i de
næste to uger, kan vi mon
snakke med russerne, men
det ultimative spørgsmål
var, kommer vi nogensinde
hjem igen?
Allerede i lufthavnen fik
vi vore værste fordomme om
det forfærdelige Sovjetiske
samfund bekræftet. Hvem
havde forestillet at skulle
vente ved bagagebåndet i tre
stive timer, hvor man knapt
kunne få vejret.
Endelig kunne vi begynde
at bevæge os ud af lufthav-
nen, men først skulle vi
igennem »den russiske prø-
velse den allestedsnærvæ-
rende kø, før vi endelig kom
ud i ankomsthallen. Herligt
at komme ud i noget luft.
Men det viste sig, at da-
gens trængsler ikke var for-
bi. Busturen foregik i en
ramponeret totalt overprop-
pet bus, hvor kun de første,
der fik mast sig ind, fik en
siddeplads, varede i to ti-
mer. For os, der stod mast
sammen i midtergangen, va-
rede det som to evigheder.
Efter ankomsten til Isma-
lovskaja skulle vi fordeles
rundt til de respektive sted-
er, hvor vi skulle bo. Alle
skulle bo mere end halvan-
den times kørsel herfra. Og-
så denne del af turen var
ikke uden en vis spænding.
Kunne taxachaufføren finde
netop vor boligblok blandt
flere bygninger med ens
numre. Det var begyndt at
lysne i øst, da vi endelig gik
op af trapperne til vores
»plejeforældre« hvor Else og
jeg skulle bo - nu skulle vi
bare lære dem at kende.
Møde med folk fra
Kamtjaktka
Det første vi skulle efter an-
komsten til Sovjet, var at be-
søge udstillingen om Sovjet-
unionens nordlige folkeslag,
hvor også Ole Lykkes bille-
der fra Aasivik var udstillet.
På udstillingen fik vi be-
sked om, at en dansetrup fra
Kamtjaktka meget gerne
ville møde os. Det var med
stor forundring, at vi trådte
ind på et af hotelværelserne,
hvor de opholdt sig. De fig-
ner os grønlændere meget i
udseende. Deres aner hos de
nordamerikanske indianere
kan man se i deres måde at
være på, på deres våben og
deres dans.
De modtog os meget høj-
tidligt, og før vi havde set os
om, var et stort bord dækket
op med tørfisk, saltfisk og
kvanfignende planter.
»Grønlandsk« mad midt i
ILLOOARFINNI
ILINNIARTITSISUMUT ATUARIT
llinniartitsisunngorusukkaluarlutit llinniarfissuarmut Nuummiittumut
r aallarsinnaanngikkuit, mannaakkut periarfissaqarputit
illoqarfinni ilinniarsinnaanissannut.
Aasaq 1990-imi illoqarfik qimannagu ilinniartitsisunngorniartarneq
illoqarfinni arlalinni aallartissaaq, ukiorlu ataaseq suli qaangileqqippat
illoqarfinni allani aallartikkumaarluni,
qinnuteqartut amerlassusii naapertorlugit..
ILINNIARNEQ
ukiuni sisamani ingerlanneqassaaq. ^ $
Ukiut pingasut siulliit najugarisap illoqarfiup atuarfiani, tassani
\ - sapaatip akunneranut nal.ak. 12 atuartitsisassaatit,
- siunnersorneqartassaatit (atuartitsinermik misiliisinneqartarlutit),^»
ilinniarfissuarmi ilinniartitsisunit sammisassani pingaarnerni j‘
kalaallit oqaasiinik, kisitsineq/matematikkimik,
lisimasariaqakkanik aamma sammisassanik
<jlperorsaanermut tunngasunik atuartinneqartassaatit, j
- ataatsimoorluni pikkorissaqatigiinnerni
sivisunngitsuni peqataasassaatit
Ntam;
JUkiuni pingasuni ilinniarnerit naammassigukku Kalaallit
I Nunaanni atuarfeqarfimmi atorfinissinnaanngussaatit.
Ilinniarneq Ilinniarfissuarmi ukiumik ataatsimik atuarnermik k i
taperneqarsinnaavoq, taamaasiomikkut atuarfeqarfimmi
Ntamakkiisumik atuartitsisinnaaneq angusinnaassavat.-------?
~ 01 /
_ ! PIUMASARISAT: <
llinniartitaaneq ilinniarumasanit ilaqutaqarnertik pissutigalugu f
llinniarfissuarmut Nuummiittumut atuariartorsinnaanngitsunut
taamaallaat saaffiginnimmat, piumasarineqarpoq —'
katissimaneq/inooqateqarneq imaluuriniit pilersugaqarneq. f
€^25-t 45-lu akornani ukioqassaatit, f
^ukiunilu tallimani suliffeqarsimassallutit. J
Piginnaasaqarluassaatit, atuarfimmi inaarutaasumik soraarum-
meernerit (soorlu realeksamen imaluunniit atuarfimmi annertu-
sisamik inaarutaasumik soraarummeernerit)
imaluunniit allamik ilinniagaqarsimassaatit,
ilaannakoortumilluunniit ilinniagaqarsimassallutit.
4
ANINGAASAT:
llinniarnersiuteqassaatit namminerlu atuårtitsinerit akissar-
sissutigisassallugu, ilinniarnermi ukiuni siullerni pingasuni
(katillugit qaammammut kr. S.000,- missaat).
V J
PAASISSUTISSAT SUKUMIINERUSUT
llinniarfissuarmut saaffiginninnikkut pissarsiarineqarsinnaapput,
Ilf. 21191.
QINNUTEQAAT
suliffissarsiuussisarfik aqqutigalugu uunga nassiunneqassaaq:
ILINNIARFISSUAQ, BOX 1026, 3900 NUUK
klngusinnerpaamlk 1. december
Moskva. Vor mundtlige
kommunikation måtte dog
foregå gennem russisk-en-
gelsk tolke.
Næste dag skulle de hjem
til Kamjaktka. Men før de
tog afsted opførte de deres
danse for os. Klædt i deres
dragter, som ligner andre
polarfolks traditionelle
dragter, dansede de deres
fantastiske danse for os -
blandt andet »hvalrossernes
parringsdans« og andre dan-
se, ledsaget karakteriske
aja-aja hymne. Vor eneste
mandlige medstuderende
Janus Maqi, der af oprindel-
se er fra Østgrønland, dan-
sede trommedans å la Am-
massafik. Han brugte Kam-
tjaktkanernes tromme, der
er meget større end den
grønlandske qilaat tromme,
men Janus’ trommedansde-
but var godt klaret, hvor
han bar hvid anorak samt
kamikker.
Vore nye venner fra det
fjerne land, sagde pænt far-
vel til os, og håber på at se
nogen af os, til næste år, når
man skal holde 250 års jubi-
læum for den hvide mands
ankomst til deres land. Dan-
setruppen ville også meget
gerne besøge Grønland, men
tiden vil vise os, om det bli-
ver til virkelighed.
Dansetruppen kommer
fra Kola halvøen, de tilhører
Itelmen stammen, som er på
ialt kun 1400. Det siges, at
russerne har store militær-
anlæggender i Kola halvøen,
og det skulle være meget
svært, at komme ind til det
landområde hvor Itelminer-
ne bor, på grund af masser
af militære hemmeligheder
og den stratetiske beliggen-
hed.
Gæstfrie russere
Lige efter vi ankom til Mos-
kva, lagde vi mærke til, at
russerne er meget direkte i
deres handlemåde, så snart
udlændinge træder til, be-
der russerne om cigaretter
og tyggegummi.
Folk er meget nysgerrige,
og meget hjælpsomme. Uan-
set om deres levevilkår ser
ud til at være barske, har
samfundet opdraget dem til
at være gæstfrie.
Russerne har utroligt stor
kulturel aktivitet, men ma-
terielle ting er ikke helt mo-
derne. I Sovjet er man bange
for at modernisere samfun-
det, for anskaffer man mo-
derne teknologi, mindskes
arbejdsstyrken, og arbejds-
løsheden bliver større.
Soldater og magt
Hverdagsbilledet i Moskva
præges af politi og soldater.
Militæret viser republik-
kens magt under fodbold-
kampe og ved koncerter ved
at omringe civile tilskuere. I
sådanne situationer, er der
tale om hundredvis af solda-
ter.
For en 18 årig mand, er
det obligatorisk at være i
hæren i to år, i de to år man
er i hæren, kan man besøge
familien en gang.
Men hvis man er stude-
rende, kan der være tale om
undtagelse.
Under vores samtaler
med russerne, er vi fuld-
stændige enige om: Hellere
fred end frygt, og det var
Next Stop Sovjets formål.
BLIV LÆRERUDDANNET
/ DIN EGEN BY
/Cl^STED: jy?251 rO
Har du lyst til at blive lærer uden at kunne rejse til llinniarfissuaq
i Nuuk, får du nu mulighed for at gennemgå *~1
læreruddanelsen i din hjemby. Cs~j
I sommeren 1990 starter den decentrale læreruddannelse
i nogle byer og året efter i andre byer,
hvor tilslutningen viser sig tilstrækkelig stor.
UDDANNELSEN
varer 4 år og foregår de første 3 år ved byskolen, hvor du skal]
- undervise i 12 timer ugentlig,
modtage vejledning (herunder praktik), Vr--»
-modtage undervisning af seminarielærere i hovedfagene i rv
grønlandsk, matematik, orientering og pædagogik, og
\- deltage i kortere internatskurser.
Gennemfører du de tre års uddannelse,
kan du få ansættelse som tjenestemand i Grønlands skolevæsen
Uddannelsen kan suppleres med endnu eet år ved llinniarfissuaq. j
hvorved opnås fuld undervisningskompetence i folkeskolen^^.
il KRAV:
Da uddannelsen kun tilbydes til uddannelsessøgende.
der på grund af familieforhold ikke er i stand til at rejse til ~N j
.llinniarfissuaq i Nuuk, er det en forudsætning for optagelsen,—fv
at du er gift/samlever eller i øvrigt har forsorgerforpligtelser
''■& Du skal være mellem 25 og 45 år
fog have mindst 5 års erhvarvserlaring.
dl UU dl Ulli
Du skal have gode kundskaber, afgangsprøver (eksempelvis
realeksamen eller folkeskolens udvidede afgangsprøver^
og have gennemført en anden eller
dele af en anden uddannelse.
ØKONOMI:
får uddannelsesvederlag
og løn for selvstændig undervisning
,i de tre første år, uddannelsen varer
^(i alt ca. 8.000 kr, om måneden) r ^
NÆRMERE OPLYSNINGER
kan fås på llinniarfissuaq,
tlf. 21191 ^
ANSØGNING
fremsendes gennem arbejdsmarkedskontoret til:
X S
ILINNIARFISSUAQ, BOX 1026, 3900 NUUK
;. A senest 1. dec.