Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 15.11.1989, Blaðsíða 4

Atuagagdliutit - 15.11.1989, Blaðsíða 4
4 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 113 1989 8888 iiiiiiiiiimiiiiflitiiiriiiniiiiniiniininwiiiiiiiM Immiaaraq apeqqutaavoq Ullut GTO-p KGH-lIuunniit inissiaataateqarfii qaangiupput. Maanna hotellit kusanartorsuit nuan- nipiluttut piulerput, angalasut minnerunngitsumil- lu takomariartitsisartut nuannaarutigeqisaannik. Taakkorpiaappummi takomariartitsinermi pinn- gitsoomeqarsinnaanngitsut inuiaqatigiinni inuutis- sarsiomermi aningaasatigut pingaaruteqartut Suullumi tamarmik ajorpasinngikkaluarput - hotel- lit naatsorsuutaat eqqaassanngikkaanni. Naatsorsuutilli paasiuminaatsusarput, allaammi in- gerlassaqarfiit ajunngivissut naatsorsuutitigut amigartooruteqarsinnaasarput, taamalu akileraar- nissaq pinngitsoomeqartarluni. Tamakkunani kukkunersiuisartut immikkut pikkorissarsimasut piupput. Kisianni Kalaallit Nunaanni Akunnittar- fiit- Neriniartarfiillu Kattuffiat nammineq tusagas- siivoq ajomartorsiomeqartoq, nalunngeqaarpullu suna ajomartorsiutaasoq: Imemiartarfinni immiaa- raq akikippallaarpoq. Namminersomerullutik Oqartussat akinik killeqartitsinerat atorunnaarsik- kusuppaat, taamalu nioqqutissatut allatulli immi- aaqqap akia akitsorlugu. Tassanili apeqquterpas- suupput. Ilumummi immiaaraq akitigut killeqartitaammat paasineq ajomarpoq. Nuna-Tek, KNI, Timmisar- tuussisarfik allallu Namminersomerullutik Oqar- tussanit ingerlanneqartut isertitaminnik aningaa- sartuutitik matussutissaqartittuartarpaat - asser- suutigalugu Namminersomerullutik Oqartussat aningaasatigut sipaamerulemerisa kinguneranik suliniutit annikillinerini - akitsuinikkut ajomartor- siumminnik qaangiiniamerat akuerineqarluni. Taama akitsuinerit soomgunami atuisunik nammi- nersorlutillu suliffiuteqartunik eqquipput, nammi- nersorlutillu suliffiuteqartut akinik qaÉaallutik aki- sisinnaagaluarput, taamalu atuisut - namminersor- lutik suliffiutilinnut, immiaaraanngitsunik allanilli nioqquteqartunut akiliuteqartussanngussalutik- aasit. Neriniartarfik ullumi KNI-mit immiaararsigaanga- mi 14,20 kr.-mik akiliisarpoq saniatigullu 2,00 kr. Namminersomerullutik Oqartussat imemiartar- finnut akitsuusiussaat akilertarlugu, katillugit kr. 16,20. Imemiartarfinni tuneqqinneqaraangami 32,00 33,00 kr.-nik akeqarajuppoq. Agguaqatigiis- sillugu 32,50 kr. immiaaqqamut ataatsimut akigitil- lugu oqamtta, taava imemiartarfiutillip kr. 15,80 immiaaqqamut ataatsimut iluanaarutigisarpaa, tas- saannga aningaasartuutit akilissallugit taavalu ilua- naamt pissallugu aamma. Tamakkulerisut isuma- qarput annikippallaartoq. Kisianni krostuemut ner- riveqarlunilu ingiffissalimmut imaluunniit allamut nuannaamiarfiulluartartumut mikivallaarpa? Ima- luunniit neriniartarfiit akimarngit omitassaasa, avaanngusuffiusangaaramilli omigineqanngitsut piutinniaannarlugit taamaaliortoqassava? Aperemsunnarsivoq: Sooq immiaaraq krostue- mi neriniartarfimmilu kusanartumi akeqatigiissap- pat? Tamakkulerisut namminneq iluminni naalak- kisaartitsinermikkut immiaarallertarfiit akomanni unammillersinnaaneq aserorsimannginnerpaat - unammillemeq aningaasartuutinut naleqqiullugu takussutissaagaluartoq taamalu atuisunut iluaqu- tissaasumik? Imemiartarfipalaani immiaarartortup susassarinerpaa, hoteliutillit angisoorsuamik im- minnut ingerlassinnaanngitsunik hotelliliortarne- rat? Ilumoorpoq immiaaqqamut ataatsimut iluanaarut appariartormat. Ilumoorpoq immiaaqqat tunisaa- sartut appariartormata (annermik qallunaat suli- sartut, immiaaranngersullu sanaartornerup naam- matsittuusineratigut aallararnerat pissutaalluni). Taamalu immaqa ilumoorpoq imemiartarfiit iser- tittagaat millisimassasut. Immaqa ilumoorpoq ta- makkulerisut ajornartorsiulermata ukiorpassuami sikaatuuttareernikkut aammalu tamanut ammasu- mik ilaatigut immiaaqqat tunisaanerisa killilersor- neqamissaannik oqallinnemp nassataanik. Iluar- siissutissaq ataasiinnaava, tassa immiaaqqap akia qaffallugu? Tassa hotellinik pitsaasunik peqamis- sap akia? Imaluunniit tamakku ilaat ajorpallaartu- mik avaanngunartumillu ingerlanneqarnerpat? Imaluunniit KNI (Namminersomerullutik Oqar- tussat) immiaaqqamik tunisisartutut iluanaarute- qarpallaartamerpat? Imaluunniit immiaaraq 40,00 kr.-neqassanngin- nerpa? Spørgsmål om øl GTO- eller KGH-indkvarteringernes tid er forbi. Nu står der fine, lækre hoteller, og det er de rejsende glade for - og det er turistbran- chen glad for. Netop de nye hoteller kan bane vejen for turismen som et meget vigtigt sam- fundsøkonomisk erhverv. Alt ser således så- re godt ud - lige undtagen alle de fine hotel- lers regnskaber. Nu er regnskaber noget indviklet noget, og selv gode forretningerne kan give regn- skabsmæssige underskud, så man undgår at betale skat. Det er der revisorer, der har specialiseret sig i. Men Hotel- og Restaura- tionssammenslutningen i Grønland siger selv, at der er krise, og den er ikke i tvivl om, hvad der er problemet: Vi betaler for lidt for øllerne på værtshusene. De vil have hjem- mestyrets prisstop ophævet, således at ba- jerne kan stige på linie med alle andre varer. Det rejser mange spørgsmål. Der er ganske rigtigt noget ulogisk i, at netop øl skal have prisstop. Når Nuna-Tek, KNI, Grønlandsfly og flere andre hjemmesty- revirksomheder ikke kan få indtægterne til at dække omkostningerne - for eksempel i forbindelse med mindre aktivitet, fordi hjem- mestyret har strammet økonomien - så får de lov til at løse problemerne gennem prisstig- ninger. Disse prisstigninger rammer natur- ligvis både forbrugerne og de private virk- somheder, og de private virksomheder kan svare igen med at hæve deres priser, så forbrugerne igen skal betale - alle private virksomheder, der sælger andet end øl. Når en restaurant i dag køber en øl hos KNI, så koster den kr. 14,20 plus kr. 2,00 i restau- rationsafgift til hjemmestyret, i alt kr. 16,20. Den sælges typisk for mellem kr. 32,00 og 33,00. Tager mange en snitpris på kr. 32,50 pr. øl., så tjener restaurationen altså kr. 15,80 pr. øl til at betale sine udgifter og få sin fortjeneste. Det er for lidt, mener branchen. Men er det for lidt til en krostue med borde og bænke eller et populært sted, hvor mange kommer for at more sig? Eller er det blot for lidt til at opretholde fine prestige-restauran- ter, der er så kedelige, at ingen rigtig gider være gæster? Man kunne også spørge: Hvorfor skal en øl koste det samme på en krostue som på en luksus-restaurant? Er det branchen selv, der gennem intern justits har ødelagt en fri kon- kurrence mellem øl-stederne - en konkur- rence, der afspejler de faktiske omkostnings- forhold og ville komme forbrugerne til gode? Rager det egentlig øl-drikkeren i den primiti- ve krostue, at nogle hotelfolk bygger store hoteller, der ikke kan løbe rundt? Det er korrekt, at fortjenesten pr. øl er faldet. Det er korrekt, at salget af øl er faldet (pri- mært fordi en masse danske håndværkere, der drikker øl, er rejst som følge af afmatnin- gen i byggesektoren). Det er derfor nok kor- rekt, at værtshusene har mindre indtjening. Det er muligvis korrekt, at branchen er i krise efter mange års høj cigarføring og of- fentlig debat om begrænsning af blandt andet øl-salget. Men er der kun een løsning, nemlig at sætte øl-priserne op? Er det prisen for at have gode hoteller? Eller drives nogle af dem for dårligt og kedeligt? Eller er det KNI (hjemmestyret), der tjener for meget på at levere øl? Eller bør en øl koste kr. 40,00? Storbanker går sammen KØBENHAVN - Der sker ting og sager i dansk er- hvervsliv forud for EF’s in- dre marked, men det kom som en overraskelse af de store, da det i går, tirsdag, blev meddelt, at Den Danske Bank og Handelsbanken har fundet sammen. Handelsbanken forsvin- der som navn, dersom ban- kernes respektive general- forsamlinger følger indstil- lingen fra bestyrelser og re- præsentantskaber. Til gen- gæld får bankens logo lov at leve videre i forbindelse med Den Danske Bank. I oplægget til fusionen hedder det, at Handelsban- kens aktionærer får fire Danske Bank-aktier for fem i Handelsbanken. De to banker har tilsam- men 12.000 medarbejdere fordelt i 500 filialer, og et storstilet rationaliseringsar- bejde forestår. Fyringer sø- ges undgået gennem natur- lig afgang og fratrædelses- ordninger. Avannarliit nangaapput MARIEHAMN - Nordisk Rådip qullersaqarfiata Sov- jetunionip qullersaata Mik- hail Gorbatjovip kajumis- saarutaata malinnissaa nangaassutigigallarpaa, Moskvamut balterillu nu- nannut pingasuusunut atta- veqarnerulernissaq kaju- missaaru tigisimammagu. Mariehamnimi Ålands- øemeniittumi immikkut it- tumik ataatsimeersuarnis- saq sioqqullugu qullersaqar- fimmi ilaasortat sakkortuu- liorfiusumik ataatsimeeqa- tigiimmata qallunaat aallar- titaat ajorsartitaarujussuar- put nunanut kangillernut ammanerusumik pissuse- qarlernissaq taamalu nunat kangilliit kommunistiusut iluarsaaqqinniamerannut ilasseraarnerusumik sule- qatiginnikkumarpalunne- rusumillu pissuseqalernis- saq siunnersuutigisimaga- luaramikku. Naalakkersuisut aallarti- taannik arlalinnik Moskva- mut balterillu nunannut pingasunut angalatitsinis- samik qallunaat aallartitaa- sa siunnersuutaat Sverigep Norgellu akerliunerisigut akuersissutigineqanngitso- orpoq. Østtyskit pisortartaavi BERLIN - 61-inik ukiulik Hans Modrow tyskit kangil- liit naalakkersuisuinit, Fol- kekammerimit, minister- præsidentissatut qinerne- qarsimavoq, taamaalu Dres- denimi kommunistit partii- anni pisortaasimagaluartoq Modrow ministerissanik ar- lalinnik tikkuaasussan- ngorpoq, taakkulu tullianik qinersisoqamissaata tun- gaanut iluarsaaqqiissutissa- nik pinRaaruteqartumik ar- lalissuarmik pilersitsiniar- tussaassapput. Modrowip taarserpaa Wil- li Stoph, ulluni kingullerni pisunut naleqquttumik nu- taarluinnarmik naalakkersuisuliortoqartus- sanngornera iluarsaaqqittoqartussann- gorneralu pisutigalugit naa- lakkersuisooqatini peqati- galugit sapaatip akunnerani kingullermi tunuarsimasoq. Minis terpræsidentiusi- masup Willi Stophip qan- gaanerusoq kukkussutaa- sarsimasut naalakkersuisut oqaluttuarflanniit utoqqat- sissutigisimavai. Oqarpoq, naalakkersuisumini mini- steriusimasut kukkussute- qartarsimasut taamaattorli aamma oqarpoq, »allatulli iliorsinnaasarsimanngila- gut«. DDR må vente BRUXELLES - Formodnin- ger om, at Vesttyskland har i sinde at bremse EFs planer om en økonomisk og valuta- risk union på grund af ud- viklingen i DDR, er manet i jorden af den vesttyske fi- nansminister Theo Waigel. Han sagde til journalister under et EF-rådsdmøde, at situationen i DDR og resten af Østeuropa på ingen måde vil komme til at sinke unionsplanerne og Vest- tysklands interesse herfor. Waigel sagde til sine kolle- ger, at det først bør komme på tale for EF at hjælpe DDR økonomisk, når der har været holdt frie valg og skabt frie fagforeninger. Indtil videre havde Vest- tyskland ingen planer om at søge de andre EF-medlems- landes bidrag til en sådan støtte til DDR. Norden tøver MARIEHAMN - Nordisk Råds Præsidium tøver med at følgé opfordringen fra Sovjetunionens leder, Mik- hail Gorbatjov, om at knytte nærmere kontakter til Mos- kva og de tre baltiske lande. På et stormfuldt møde i præsidiet forud for den ek- straordinære session i Mari- ehamn på Ålandsøerne led den danske delegation et eklatant nederlag i forsøget på at åbne døren til Østlan- dene og dermed give et posi- tivt signal til de reformkræf- ter, der arbejder for at refor- mere de kommunistiske sy- stemer i øst. En indstilling fra den dan- ske delegation om at sende en gruppe parlamentarikere til Moskva og de tre baltiske lande blev forkastet p.g.a. modstand fra Sverige og Norge. Passagerene strander TORSHAVN - Godt 300 pas- sagerer venter i øjeblikket på Færøerne på at komme med fly til Danmark. En strejke i lufthavnen i Vagar har nu i en uge stoppet al ruteflyvning til og fra Fær- øerne. Og der er ikke i øje- blikket udsigt til en hurtig løsning på konflikten. Siden brandmandskabet hos Statens Luftfartsvæsen mandag i sidste uge gik i sympatistrejke med perso- nalet hos Flogfelag Føroya, som strejker for en ny over- enskomst, har kun fly med op til ti passagerer kunnet benytte lufthavnen. I løbet af sidste uge fløj 16 mindre fly turen mellem Danmark og Færøerne, og havde i alt 215 passagerer med, oplyser lufthavnsdi- rektør Finnbogi Niclasen til den færøske radio. DDR utaqqili BRUXELLES - Isumaqarto- qalersimagaluarpoq EF-imi aningaasaqamikkut suleqatigiiffinngomissaa- nik pilersaarutit Vesttysk- landip DDR-imi pisut pissu- tigalugit kigaallatsikkumaa- rai, taamatulli isumaqameq tyskit killiit anuingaasaqar- nermut ministeriata Theo Waigelip eqqun- ngitsuunerarsimavaa. EF-ip siunnersuisoqati- giivisa ataatsimiinnerisa na- laanni tusagassiortunut oqarsimavoq, DDR-imi Eu- ropallu kangiani allam pis- sutsit aningaasatigut suleqatigiiffinngomiamer- mut pilersaarutinut kinguarsaataanavianngit- sut taamalu aamma Vest- tysklandip soqutigisaanut kinguarsaataaviaratik. Waigelip ministereqatini oqarfigisimavai, naqisimaneqanngitsumik qinersisoqareerlunilu suli- sartut peqatigiiffiinik naqisimaneqanngitsunik pi- lersitsisoqareerpat aatsaat EFip DDR aningaasatigut tapersersorsinnaalis sagaa. Tamatuma pinissaata tun- gaanut Vesttysklandip EFi- mi ilaasortat allat DDR- imut tapiissutissanik akileqataatinniamianngik- kallarpai. Ilaasut aqqutissaaruttut TORSHAVN - Savalimmiu- niit timmisartumik Dan- markimukartussat 300-it maannakkorpiaq aqqutis- saarusimapput. Vagarimi timmisartut mittarfianni suliumajunnaartoqarmat Savalimmiunut Savalim- miuniillu timmisartorneq tamarmi un illu innarsima- voq. Suli oqaatigineqarsinnaanngik- kallarpoq suliumajunnaar- tut qaqugu sulileqqikku- maamersut. Flogfelag Føroryami suli- sut akissarsiatik pillugit isu- maqatiginninniarnermin- nut atatillugu suliumajun- naartut tapersersorlugit Statens Luftfartvæsenimi sulisut ataasinngormat su- liumajunnaaqataalermatali timmisartut qulit tikillugit ilaasoqarsinnaasut kisimik timmisartut mittarfiat ator- sinnaasarsimavaat. Sapaatip akunnerata kin- gulliup ingerlanerani tim- misartut mikinerusut 16-it kisimik Danmarkimiit Sa- valimmiuliarsinnaasimap- put, taakkulu katillugit 215- inik ilaasoqarsimapput, tim- misartut mittarfiata pisor- taa Finnbogi Nicklasen sa- valimmiormiut radiuannut taama oqaluttuarpoq. OSTE** GR0fllfrKontakt''ncie i

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.