Atuagagdliutit - 15.11.1989, Síða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 113 1989

8888

iiiiiiiiiimiiiiflitiiiriiiniiiiniiniininwiiiiiiiM
Immiaaraq apeqqutaavoq
Ullut GTO-p KGH-lIuunniit inissiaataateqarfii
qaangiupput. Maanna hotellit kusanartorsuit nuan-
nipiluttut piulerput, angalasut minnerunngitsumil-
lu takomariartitsisartut nuannaarutigeqisaannik.
Taakkorpiaappummi takomariartitsinermi pinn-
gitsoomeqarsinnaanngitsut inuiaqatigiinni inuutis-
sarsiomermi aningaasatigut pingaaruteqartut
Suullumi tamarmik ajorpasinngikkaluarput - hotel-
lit naatsorsuutaat eqqaassanngikkaanni.
Naatsorsuutilli paasiuminaatsusarput, allaammi in-
gerlassaqarfiit ajunngivissut naatsorsuutitigut
amigartooruteqarsinnaasarput, taamalu akileraar-
nissaq pinngitsoomeqartarluni. Tamakkunani
kukkunersiuisartut immikkut pikkorissarsimasut
piupput. Kisianni Kalaallit Nunaanni Akunnittar-
fiit- Neriniartarfiillu Kattuffiat nammineq tusagas-
siivoq ajomartorsiomeqartoq, nalunngeqaarpullu
suna ajomartorsiutaasoq: Imemiartarfinni immiaa-
raq akikippallaarpoq. Namminersomerullutik
Oqartussat akinik killeqartitsinerat atorunnaarsik-
kusuppaat, taamalu nioqqutissatut allatulli immi-
aaqqap akia akitsorlugu. Tassanili apeqquterpas-
suupput.
Ilumummi immiaaraq akitigut killeqartitaammat
paasineq ajomarpoq. Nuna-Tek, KNI, Timmisar-
tuussisarfik allallu Namminersomerullutik Oqar-
tussanit ingerlanneqartut isertitaminnik aningaa-
sartuutitik matussutissaqartittuartarpaat - asser-
suutigalugu Namminersomerullutik Oqartussat
aningaasatigut sipaamerulemerisa kinguneranik
suliniutit annikillinerini - akitsuinikkut ajomartor-
siumminnik qaangiiniamerat akuerineqarluni.
Taama akitsuinerit soomgunami atuisunik nammi-
nersorlutillu suliffiuteqartunik eqquipput, nammi-
nersorlutillu suliffiuteqartut akinik qaÉaallutik aki-
sisinnaagaluarput, taamalu atuisut - namminersor-
lutik suliffiutilinnut, immiaaraanngitsunik allanilli
nioqquteqartunut akiliuteqartussanngussalutik-
aasit.
Neriniartarfik ullumi KNI-mit immiaararsigaanga-
mi 14,20 kr.-mik akiliisarpoq saniatigullu 2,00 kr.
Namminersomerullutik Oqartussat imemiartar-
finnut akitsuusiussaat akilertarlugu, katillugit kr.
16,20. Imemiartarfinni tuneqqinneqaraangami
32,00 33,00 kr.-nik akeqarajuppoq. Agguaqatigiis-
sillugu 32,50 kr. immiaaqqamut ataatsimut akigitil-
lugu oqamtta, taava imemiartarfiutillip kr. 15,80
immiaaqqamut ataatsimut iluanaarutigisarpaa, tas-
saannga aningaasartuutit akilissallugit taavalu ilua-
naamt pissallugu aamma. Tamakkulerisut isuma-
qarput annikippallaartoq. Kisianni krostuemut ner-
riveqarlunilu ingiffissalimmut imaluunniit allamut
nuannaamiarfiulluartartumut mikivallaarpa? Ima-
luunniit neriniartarfiit akimarngit omitassaasa,
avaanngusuffiusangaaramilli omigineqanngitsut
piutinniaannarlugit taamaaliortoqassava?
Aperemsunnarsivoq: Sooq immiaaraq krostue-
mi neriniartarfimmilu kusanartumi akeqatigiissap-
pat? Tamakkulerisut namminneq iluminni naalak-
kisaartitsinermikkut immiaarallertarfiit akomanni
unammillersinnaaneq aserorsimannginnerpaat -
unammillemeq aningaasartuutinut naleqqiullugu
takussutissaagaluartoq taamalu atuisunut iluaqu-
tissaasumik? Imemiartarfipalaani immiaarartortup
susassarinerpaa, hoteliutillit angisoorsuamik im-
minnut ingerlassinnaanngitsunik hotelliliortarne-
rat?
Ilumoorpoq immiaaqqamut ataatsimut iluanaarut
appariartormat. Ilumoorpoq immiaaqqat tunisaa-
sartut appariartormata (annermik qallunaat suli-
sartut, immiaaranngersullu sanaartornerup naam-
matsittuusineratigut aallararnerat pissutaalluni).
Taamalu immaqa ilumoorpoq imemiartarfiit iser-
tittagaat millisimassasut. Immaqa ilumoorpoq ta-
makkulerisut ajornartorsiulermata ukiorpassuami
sikaatuuttareernikkut aammalu tamanut ammasu-
mik ilaatigut immiaaqqat tunisaanerisa killilersor-
neqamissaannik oqallinnemp nassataanik. Iluar-
siissutissaq ataasiinnaava, tassa immiaaqqap akia
qaffallugu? Tassa hotellinik pitsaasunik peqamis-
sap akia? Imaluunniit tamakku ilaat ajorpallaartu-
mik avaanngunartumillu ingerlanneqarnerpat?
Imaluunniit KNI (Namminersomerullutik Oqar-
tussat) immiaaqqamik tunisisartutut iluanaarute-
qarpallaartamerpat?
Imaluunniit immiaaraq 40,00 kr.-neqassanngin-
nerpa?
Spørgsmål om øl
GTO- eller KGH-indkvarteringernes tid er
forbi. Nu står der fine, lækre hoteller, og det
er de rejsende glade for - og det er turistbran-
chen glad for. Netop de nye hoteller kan bane
vejen for turismen som et meget vigtigt sam-
fundsøkonomisk erhverv. Alt ser således så-
re godt ud - lige undtagen alle de fine hotel-
lers regnskaber.
Nu er regnskaber noget indviklet noget, og
selv gode forretningerne kan give regn-
skabsmæssige underskud, så man undgår at
betale skat. Det er der revisorer, der har
specialiseret sig i. Men Hotel- og Restaura-
tionssammenslutningen i Grønland siger
selv, at der er krise, og den er ikke i tvivl om,
hvad der er problemet: Vi betaler for lidt for
øllerne på værtshusene. De vil have hjem-
mestyrets prisstop ophævet, således at ba-
jerne kan stige på linie med alle andre varer.
Det rejser mange spørgsmål.
Der er ganske rigtigt noget ulogisk i, at
netop øl skal have prisstop. Når Nuna-Tek,
KNI, Grønlandsfly og flere andre hjemmesty-
revirksomheder ikke kan få indtægterne til
at dække omkostningerne - for eksempel i
forbindelse med mindre aktivitet, fordi hjem-
mestyret har strammet økonomien - så får de
lov til at løse problemerne gennem prisstig-
ninger. Disse prisstigninger rammer natur-
ligvis både forbrugerne og de private virk-
somheder, og de private virksomheder kan
svare igen med at hæve deres priser, så
forbrugerne igen skal betale - alle private
virksomheder, der sælger andet end øl.
Når en restaurant i dag køber en øl hos KNI,
så koster den kr. 14,20 plus kr. 2,00 i restau-
rationsafgift til hjemmestyret, i alt kr. 16,20.
Den sælges typisk for mellem kr. 32,00 og
33,00. Tager mange en snitpris på kr. 32,50
pr. øl., så tjener restaurationen altså kr. 15,80
pr. øl til at betale sine udgifter og få sin
fortjeneste. Det er for lidt, mener branchen.
Men er det for lidt til en krostue med borde
og bænke eller et populært sted, hvor mange
kommer for at more sig? Eller er det blot for
lidt til at opretholde fine prestige-restauran-
ter, der er så kedelige, at ingen rigtig gider
være gæster?
Man kunne også spørge: Hvorfor skal en øl
koste det samme på en krostue som på en
luksus-restaurant? Er det branchen selv, der
gennem intern justits har ødelagt en fri kon-
kurrence mellem øl-stederne - en konkur-
rence, der afspejler de faktiske omkostnings-
forhold og ville komme forbrugerne til gode?
Rager det egentlig øl-drikkeren i den primiti-
ve krostue, at nogle hotelfolk bygger store
hoteller, der ikke kan løbe rundt?
Det er korrekt, at fortjenesten pr. øl er faldet.
Det er korrekt, at salget af øl er faldet (pri-
mært fordi en masse danske håndværkere,
der drikker øl, er rejst som følge af afmatnin-
gen i byggesektoren). Det er derfor nok kor-
rekt, at værtshusene har mindre indtjening.
Det er muligvis korrekt, at branchen er i
krise efter mange års høj cigarføring og of-
fentlig debat om begrænsning af blandt andet
øl-salget. Men er der kun een løsning, nemlig
at sætte øl-priserne op? Er det prisen for at
have gode hoteller? Eller drives nogle af dem
for dårligt og kedeligt? Eller er det KNI
(hjemmestyret), der tjener for meget på at
levere øl?
Eller bør en øl koste kr. 40,00?
Storbanker
går sammen
KØBENHAVN - Der sker
ting og sager i dansk er-
hvervsliv forud for EF’s in-
dre marked, men det kom
som en overraskelse af de
store, da det i går, tirsdag,
blev meddelt, at Den Danske
Bank og Handelsbanken har
fundet sammen.
Handelsbanken forsvin-
der som navn, dersom ban-
kernes respektive general-
forsamlinger følger indstil-
lingen fra bestyrelser og re-
præsentantskaber. Til gen-
gæld får bankens logo lov at
leve videre i forbindelse med
Den Danske Bank.
I oplægget til fusionen
hedder det, at Handelsban-
kens aktionærer får fire
Danske Bank-aktier for fem
i Handelsbanken.
De to banker har tilsam-
men 12.000 medarbejdere
fordelt i 500 filialer, og et
storstilet rationaliseringsar-
bejde forestår. Fyringer sø-
ges undgået gennem natur-
lig afgang og fratrædelses-
ordninger.
Avannarliit
nangaapput
MARIEHAMN - Nordisk
Rådip qullersaqarfiata Sov-
jetunionip qullersaata Mik-
hail Gorbatjovip kajumis-
saarutaata malinnissaa
nangaassutigigallarpaa,
Moskvamut balterillu nu-
nannut pingasuusunut atta-
veqarnerulernissaq kaju-
missaaru tigisimammagu.
Mariehamnimi Ålands-
øemeniittumi immikkut it-
tumik ataatsimeersuarnis-
saq sioqqullugu qullersaqar-
fimmi ilaasortat sakkortuu-
liorfiusumik ataatsimeeqa-
tigiimmata qallunaat aallar-
titaat ajorsartitaarujussuar-
put nunanut kangillernut
ammanerusumik pissuse-
qarlernissaq taamalu nunat
kangilliit kommunistiusut
iluarsaaqqinniamerannut
ilasseraarnerusumik sule-
qatiginnikkumarpalunne-
rusumillu pissuseqalernis-
saq siunnersuutigisimaga-
luaramikku.
Naalakkersuisut aallarti-
taannik arlalinnik Moskva-
mut balterillu nunannut
pingasunut angalatitsinis-
samik qallunaat aallartitaa-
sa siunnersuutaat Sverigep
Norgellu akerliunerisigut
akuersissutigineqanngitso-
orpoq.
Østtyskit
pisortartaavi
BERLIN - 61-inik ukiulik
Hans Modrow tyskit kangil-
liit naalakkersuisuinit, Fol-
kekammerimit, minister-
præsidentissatut qinerne-
qarsimavoq, taamaalu Dres-
denimi kommunistit partii-
anni pisortaasimagaluartoq
Modrow ministerissanik ar-
lalinnik tikkuaasussan-
ngorpoq, taakkulu tullianik
qinersisoqamissaata tun-
gaanut iluarsaaqqiissutissa-
nik pinRaaruteqartumik ar-
lalissuarmik pilersitsiniar-
tussaassapput.
Modrowip taarserpaa Wil-
li Stoph, ulluni kingullerni
pisunut naleqquttumik nu-
taarluinnarmik
naalakkersuisuliortoqartus-
sanngornera
iluarsaaqqittoqartussann-
gorneralu pisutigalugit naa-
lakkersuisooqatini peqati-
galugit sapaatip akunnerani
kingullermi tunuarsimasoq.
Minis terpræsidentiusi-
masup Willi Stophip qan-
gaanerusoq kukkussutaa-
sarsimasut naalakkersuisut
oqaluttuarflanniit utoqqat-
sissutigisimavai. Oqarpoq,
naalakkersuisumini mini-
steriusimasut kukkussute-
qartarsimasut taamaattorli
aamma oqarpoq, »allatulli
iliorsinnaasarsimanngila-
gut«.
DDR må vente
BRUXELLES - Formodnin-
ger om, at Vesttyskland har
i sinde at bremse EFs planer
om en økonomisk og valuta-
risk union på grund af ud-
viklingen i DDR, er manet i
jorden af den vesttyske fi-
nansminister Theo Waigel.
Han sagde til journalister
under et EF-rådsdmøde, at
situationen i DDR og resten
af Østeuropa på ingen måde
vil komme til at sinke
unionsplanerne og Vest-
tysklands interesse herfor.
Waigel sagde til sine kolle-
ger, at det først bør komme
på tale for EF at hjælpe
DDR økonomisk, når der
har været holdt frie valg og
skabt frie fagforeninger.
Indtil videre havde Vest-
tyskland ingen planer om at
søge de andre EF-medlems-
landes bidrag til en sådan
støtte til DDR.
Norden tøver
MARIEHAMN - Nordisk
Råds Præsidium tøver med
at følgé opfordringen fra
Sovjetunionens leder, Mik-
hail Gorbatjov, om at knytte
nærmere kontakter til Mos-
kva og de tre baltiske lande.
På et stormfuldt møde i
præsidiet forud for den ek-
straordinære session i Mari-
ehamn på Ålandsøerne led
den danske delegation et
eklatant nederlag i forsøget
på at åbne døren til Østlan-
dene og dermed give et posi-
tivt signal til de reformkræf-
ter, der arbejder for at refor-
mere de kommunistiske sy-
stemer i øst.
En indstilling fra den dan-
ske delegation om at sende
en gruppe parlamentarikere
til Moskva og de tre baltiske
lande blev forkastet p.g.a.
modstand fra Sverige og
Norge.
Passagerene
strander
TORSHAVN - Godt 300 pas-
sagerer venter i øjeblikket
på Færøerne på at komme
med fly til Danmark. En
strejke i lufthavnen i Vagar
har nu i en uge stoppet al
ruteflyvning til og fra Fær-
øerne. Og der er ikke i øje-
blikket udsigt til en hurtig
løsning på konflikten.
Siden brandmandskabet
hos Statens Luftfartsvæsen
mandag i sidste uge gik i
sympatistrejke med perso-
nalet hos Flogfelag Føroya,
som strejker for en ny over-
enskomst, har kun fly med
op til ti passagerer kunnet
benytte lufthavnen.
I løbet af sidste uge fløj 16
mindre fly turen mellem
Danmark og Færøerne, og
havde i alt 215 passagerer
med, oplyser lufthavnsdi-
rektør Finnbogi Niclasen til
den færøske radio.
DDR utaqqili
BRUXELLES - Isumaqarto-
qalersimagaluarpoq EF-imi
aningaasaqamikkut
suleqatigiiffinngomissaa-
nik pilersaarutit Vesttysk-
landip DDR-imi pisut pissu-
tigalugit kigaallatsikkumaa-
rai, taamatulli isumaqameq
tyskit killiit anuingaasaqar-
nermut ministeriata Theo
Waigelip eqqun-
ngitsuunerarsimavaa.
EF-ip siunnersuisoqati-
giivisa ataatsimiinnerisa na-
laanni tusagassiortunut
oqarsimavoq, DDR-imi Eu-
ropallu kangiani allam pis-
sutsit aningaasatigut
suleqatigiiffinngomiamer-
mut pilersaarutinut
kinguarsaataanavianngit-
sut taamalu aamma Vest-
tysklandip soqutigisaanut
kinguarsaataaviaratik.
Waigelip ministereqatini
oqarfigisimavai,
naqisimaneqanngitsumik
qinersisoqareerlunilu suli-
sartut peqatigiiffiinik
naqisimaneqanngitsunik pi-
lersitsisoqareerpat aatsaat
EFip DDR aningaasatigut
tapersersorsinnaalis sagaa.
Tamatuma pinissaata tun-
gaanut Vesttysklandip EFi-
mi ilaasortat allat DDR-
imut tapiissutissanik
akileqataatinniamianngik-
kallarpai.
Ilaasut
aqqutissaaruttut
TORSHAVN - Savalimmiu-
niit timmisartumik Dan-
markimukartussat 300-it
maannakkorpiaq aqqutis-
saarusimapput. Vagarimi
timmisartut mittarfianni
suliumajunnaartoqarmat
Savalimmiunut Savalim-
miuniillu timmisartorneq
tamarmi un illu innarsima-
voq. Suli
oqaatigineqarsinnaanngik-
kallarpoq suliumajunnaar-
tut qaqugu sulileqqikku-
maamersut.
Flogfelag Føroryami suli-
sut akissarsiatik pillugit isu-
maqatiginninniarnermin-
nut atatillugu suliumajun-
naartut tapersersorlugit
Statens Luftfartvæsenimi
sulisut ataasinngormat su-
liumajunnaaqataalermatali
timmisartut qulit tikillugit
ilaasoqarsinnaasut kisimik
timmisartut mittarfiat ator-
sinnaasarsimavaat.
Sapaatip akunnerata kin-
gulliup ingerlanerani tim-
misartut mikinerusut 16-it
kisimik Danmarkimiit Sa-
valimmiuliarsinnaasimap-
put, taakkulu katillugit 215-
inik ilaasoqarsimapput, tim-
misartut mittarfiata pisor-
taa Finnbogi Nicklasen sa-
valimmiormiut radiuannut
taama oqaluttuarpoq.

OSTE**
GR0fllfrKontakt''ncie
i