Atuagagdliutit - 08.10.1990, Blaðsíða 10

10
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 116 1990
Ikeq ninngattoq
All.: Jakob Løvstrøm, Uummannaq
Arktisk topfodbold
på kunstgræs
Kiruna IF klarer sig i den svenske elite på »grønlandske
betingelser«. Og nok så vigtigt for planerne om
kunstgræsbaner i Grønland: I den nordsvenske by betød
de forbedrede forhold for sporten, at ungdomsafdelingen
blev ottedoblet, da fodbolden virkelig blev et alternativ til
gadehjørnerne
AG-mi nr. 115-mi 5. oktober
saqqummersumi atuartar-
tup allagai qjoraluartumik
i laa nnakortumik ilanngut-
toorsimagatsigik, maannak-
kut allagaa tamakkerlugu
ilanngupparput.
Arnat Suleqatigiit aammalu
naalakkersuisut Moses 01-
senip Jonathan Motzfeldtil-
lu oqaasiinut ilassuteqarni-
arpugut.
Soorlu upernaaq imigas-
salerinermut atatillugu
tunngavilersuutigisarsima-
savut, paasisitsiniaanermi-
lu imigassamik atornerlui-
nermi konsulentitta politiil-
lu suliniutigisaannut taper-
sersuiniutitut oqaaseqarni-
arpugut.
Qulaani taaneqartut paa-
sissutissiissutaat tunngavi-
galugit isumaqanngilanga,
pinngitsaaliisamerit eqqar-
saatigalugit, amerleriarto-
qarsimasoq, isumaqarpun-
galu ammanerusumik oqal-
httamerit piviusumik tun-
ngavillit iluaqutaasut. Taa-
matummi iliuuseqarnerup
aqqutissat saaffigisassat er-
sarissisittarpai, uagullu
Uummannami amerlasuu-
nik nunaqarfeqartugut ta-
manna iluatinnaatilittut
isumaqarflgaarput. Politiit
Septemberip ulluisa 14-anni
radiuaviisikkut Aqqaluk
Lyngip oqaasii tusakkavut
iluarisimaarnartorujus-
suupput, pingaartumik inis-
saaleqinermut aaqqiissutis-
satut siunniunneqarsima-
sut. Malugilluarparput IA-p
Aqqaluk Lyngillu inissiar-
taarniarluni inuusukkallar-
nermi inatsisitigut tunnga-
vilikkamik aningaasanik
toqqorterinissap pisariaqar-
luinnamera inissaqarniar-
nermut atukkatsigut aqqis-
sutissatut ukiuni arflneq
pingasuni tamuarusaaqqaa-
rallarsimammassuk. 1982-
mi kingumullu uteqqillugu
1987-mi Atassut siunner-
suuteqartarsimavoq, taa-
maattumik naammagisi-
maarnartorujussuuvoq paa-
sillugu siunnersuutigisarsi-
masatta kiisami landstingi-
mi amerlanerussuteqartu-
mik tapersersorneqarnera.
Siunnersuutigisimasatta
imarisai tunngavigalugit
ukiamut ataatsimiinnissa-
mut piareersaasiorsimavu-
gut aaqqiisutissatut siun-
nersuummik, neriuppugul-
lu landstingip oqallisigalugu
tapersissagaa, taamaalilluta
periarfissaqalissaqalissagat-
ta inatsisartut siunnersuut
ilusilersorneqareersimasoq
upernaamut 1991-mi ataat-
simiinnermi pilersissalluti-
gu.
Siunnersuutiginiarpar-
put tamanut pinngitsoorani
aningaasanik toqqorterinis-
samut, tassa inissiartaar-
nissaq anguniarlugu, inatsi-
siliortoqassasoq, tassanilu
ilis im as aat misilittagaallu
atorluarsinnaanngilavut,
tiimiminnik millisaaffigine-
qamikuummata, taassuma-
lu kingunerisaanik qim-
muunnitik sulinngifleqarfi-
gisalermatigit. Eqqartuussi-
viillu ullumikkornit sakkor-
tunerusumik pineqaatissii-
sassagunik, isertitsiviit
amerleriarujussuartaria-
qarput.
Aammalu nalunngilarput
naalagaaffiup sipaarniarne-
rata politeeqarneq eqqorsi-
magaa, sulissussiniarnerat
piumassuserinngisaannik
killiliiffigalugu. Tamakkulu
sunniutilimmik sullisissa-
gutsigit siuliini ulluinnarni
ajornartorsiutit tusartua-
likkavut imigassamik ator-
nerluinerup Kalaallit Nu-
naat tamakkerlugu kinguni-
piluutigisartagai Landstingi
Folketingilu akuleruttaria-
qalersut politiit aningaasa-
qamiarnerannut tunngatil-
lugu. Aammattaaq isuma-
qarpugut, amerlanerusut
peqataasariaqartut uani
oqallinnermi, sunniuteqar-
luartumik politiinit sullin-
neqarneq ataavassappat.
Siuliani pissutsit taakkar-
torneqartut aallaavigalugit
piffissanngorsorinarpoq,
pineqarlutik inuusuttut 15-
niit 26-nut ukiullit. Anin-
gaasarsiassanit tamarmiu-
sunit 15 procent toqqorter-
neqartassaaq inissaqarnis-
samut, uanili eqqarsaati-
gaarput inuusuttut ilinnia-
gaqartut ilinnianermi na-
laanni 10 procent kisiat toq-
qortussagaat. Aningaasallu
toqqortomeqarsimasut 26-
nik ukioqalemeq eqqorlugu
aatsaat inuttaannut tigu-
sassanngorlugit inatsisilior-
toqassaaq.
Aningaasat toqqorterne-
qartut erniaat ilanngullugit
skatte-mit akiliuteqarnissa-
mi naatsorsuinermi ilan-
ngunneqartassanngillat ilu-
mut uppernarsameqarsin-
naappat siunissami illutaar-
niarnermut imaluunniit
inissaqarniarnermut toq-
qortigaasut. Aningaasanik
taama toqqortiterinerit nu-
natsinii aningaaseriviit
atorlugit taamaallaat inger-
lanneqassapput immikkut
kajumissaatitalerlugit toq-
qortikkat erniaqarluaqqul-
lugit.
Naatsorsuusiorsimavu-
gut aningaasat sipaarniutit
toqqorterneqartut inum-
mut ataatsimut qanoq an-
nertutigissanersut, tassalu
agguaqatigiisillugu missi-
liorpaat 150. 000 kr. Qanoq
aningaasarsiortigineq apeq-
qutaatillugu. Soorunami
ikinnerussappat qanoq iser-
titaqartigineq assigiinngit-
taqimmat, assersuutigalugu
inuusuttut sivisuumik ilin-
niarnerminnik ingerlatsisa-
riaqartut toqqortugaat ikin-
naalakkersuisut Folketin-
ngimullu ilaasortat tassun-
ga isumaat tusassallugit.
Ikeq ninngattoq ilaartuin-
narlugu
mamisinneqarsinnaan-
ngilaq, aatsaallu ninngassu-
tigisaa iluaniit suliarineqa-
runi mamisinneqarsinnaa-
sarpoq.
Uagullu inuiaqatigiit ima
ikitsigaluta ataatsimoorluta
suleqatigiissutigisariaqar-
parput, tassami imigassa-
mik atornerluinerup kingu-
nipilui meeqqanit, inuusut-
tunit utoqamillu akeqartin-
neqartuarmata. Tassungalu
pisariqarpoq kalaallip ataat-
sip isummernera, naalak-
kersuisut ataasiakkaat isu-
maat aalajangiisuunani.
Imatut paasillugu, kalaallit
inuiaat taasitinneqarnissar-
put pisariaqarpoq, imigas-
saq matussanersoq, killiler-
sorneqassanersorluunniit.
Minnerunngitsumik Uk-
kusissani bygderådip siulit-
taasuata oqaaseqaataa ta-
persersorusupparput, pis-
sutsinik piviusunik aallaa-
veqarluni, paasititsiniaasar-
nernilu peqataasareerluni
asuliinnanngitsoq tusaqqu-
saaru taannaanngitsunillu
oqaaseq armat.
nerussapput, kingusinneru-
sukkulli ilinniarnerminnik
inaarsillutik illutaarniar-
nermi nalaanni aningaasar-
siaqamerat qaffassimas-
saaq. Inissiartaarniarluni
taamatut sipaaruteqarniar-
neq inunnut marlunnut
naatsorsorlugu 300.000 kr-
niusoq agguaqatigiisillugu,
periarfissiilluarpoq nammi-
neq pigisamik najugaqaler-
nissamut, tamannalu Atas-
sutip eqqortumik tunngave-
qarluni anguniagassatut
isu maqarfigillu innarpaa.
Illuatungaatigulli na-
lunngilarput Namminersor-
nerullutik Oqartussat Kom-
munillu akileraarutitigut
isertitarisartakkamikkut
annaasaqassasut, annaasa-
qarnerli tamanna imminnut
akilertutut isigineqarsin-
naavoq, tassa taaneqareer-
sutut illuliornemut inissa-
liornemullu tapissuteqar-
tarnikkut sipaaruteqartus-
saammata.
Qangali siunnersuutigi-
sarsimasatta piviusunngor-
nerata kingunerissavaat-
taaq kingusinnerusukkut
nalilersorneqarsinnaalis-
sammat akileraarutit pro-
centiata appaallatsinneqar-
sinnaanissaa.
Taamaattumik isumalluar-
figaarput inissaqamiarnitta
ilungersunartumik ajornar-
torsiutaasa ilaata aaqqiifll-
giniarnissaanut sakkussat
ilaattut siunnersuutigiuar-
simasatta piviusunngortin-
neqarnissaa.
- Al respekt for Færøer-
nes enestående præsta-
tion mod Østrig i Lands-
krona. Men indtil videre
er 1-0 sejren lige netop
enestående. Et par tusin-
de kilometer længere
mod nord i det aflange
Sverige finder man et
mere sikkert bevis på, at
kunstgræs kan være et
værdigt alternativt til
naturgræs, når fodbold-
en skal trives i egene,
hvor en saftig grønsvær
ikke gør det.
Kiruna ligger ca. 150 km
nord for polarcirklen midt i
det lapplandske indland.
Som i Grønland findes der i
den nordlige del af Lappland
den permalignende frosttil-
stand. Og Kiruna FF er det
eneste hold i Verden, der
dyrker fodbold på eliteplan i
dag under omstændigheder,
der kan sammenlignes med
de grønlandske.
AG kunne forleden for-
tælle om de planer, en entre-
prenørvirksomhed etableret
i Grønland er ved at færdig-
gøre for et kunstgræssta-
dion i Nuuk. Projektet byg-
ger i høj grad på de erfarin-
ger, man har gjort netop i
Kiruna.
Og de er nærmest sensa-
tionelt gode, kan AG fortæl-
le. Sidste år var Kiruna FF
tæt på at vinde den svenske
1. division Nord. I sidste
runde skulle holdet kun ha-
ve vundet for at rykke op i
den fornemmeste svenske
serie - Allsvenskan. Det kik-
sede, og i år befinder holdet
sig på en mere beskeden pla-
cering midt i rækken, der i
øvrigt tæller modstandere,
hvor den nærmeste skal fin-
des et godt stykke på den an-
den side af Polarcirklen i
Sundswall. Og netop Sunds-
wall er så i øvrigt årets sven-
ske sensationshold fra nord
på sikker kurs mod Allsven-
skan, for der er ikke megen
elitefodbold i Sverige nord
om Stockholm.
Udvikler teknik og
hurtighed
Men der er altså Kiruna FF,
og forklaringen er ene og
alene den kunstgræsbane,
klubben fik anlagt i 1976, og
som sidste år blev udskiftet
med det sidste nye og for-
bedrede produkt Astroturf.
- Havde det ikke været for
kunstgræsset, havde vi i al-
drig været i 1. division. Før
var vi det rene fodbold bi-
land, så det vi har opnået,
kan kim være den bedste an-
befaling, Grønland kan få
for kunstgræsset, siger Ste-
en Stridsman - næstfor-
mand i Kiruna FF, og som
ingeniør i kommunen også
ansvarlig for anlæggelsen af
banen.
- Kunstgræs udvikler spil-
lernes teknik og hurtighed
bedre end naturgræs, og vo-
re modstandere er faktisk
glade for at komme og spille
på vor bane. Vi hører aldrig
mere noget om, at vi har en
større fordel end andre, ved
at spille på hjemmebane.
- Det er da heller ikke me-
re sådan, at vi får alle vor
point på hjemmebane. I år
har vi tabt flere kampe her i
Kiruna end på udebane, så
det beviser jo, at de andre
hold hurtigt vænner sig til
at spille på kunstgræs.
»Kunstgræs-
generafionen«
Det svenske Fodboldfor-
bund tøvede ikke længe med
at give Kiruna FF dispensa-
tion, så de kunne afvilde de-
res hjemmekampe på kunst-
stofbanen, og Stridsman
tror heller ikke, at det vil va-
re ret længe, inden det euro-
pæiske forbund, UEFA, vil
tillade, at internationale
kampe afvikles på dette un-
derlag. Verdensforbundet
FIFA har nemlig givet ud-
tryk for sine sin positive ind-
stilling til, at der gives dis-
pensation til lande »uden
naturlig græs på grund af
klimatiske forhold«, som det
hedder i et brev, Stridsman
kan vise AG, og som er un-
derskrevet af FIF As afde-
lingschef Walter Gagg på
vegne af generalsekretær
Joao Havelange.
- For mig at se, er det en
uundgåelig udvikling, og for
os i de kolde yderkanter er
det nødvendigt, hvis vi skal
kunne være med også på
topplan, siger Sten Strids-
man.
- Kunstgræsset medfører
en mere teknisk fodbold, og
det er der vel heller ingen,
der kan være utilfredse
med. Vi er da lidt stolte af, at
vi i Kiruna FF er blevet
kaldt »kunstgræs-genera-
tionen«.
Billig pasning
Økonomien i en kunstgræs-
bane anser Stridsman heller
ikke bør vække bekymring. -
Det koster næsten det sam-
me at anlægge en kunst-
græsbane som en natur-
græsbane, men vi har regnet
ud, at den er 12 gange billi-
gere at vedligeholde. Vi har
heller ikke samme udgifter
på vedligeholdelsen, som vi
har på vor grusbane.
- Den eneste pasning be-
står af vandingen og i at
skrabe sne væk. En gang om
året bliver den støvsuget.
Unge strømmet til
Som fodboldleder er Sten
Stridsman dog ikke i tvivl
om, hvad der har været af
størst betydning med kunst-
græsbanen i Kiruna. - Det er
helt klart, at den har tiltruk-
ket ungdommen i en grad,
der fuldstændigt kom bagpå
os. 11976 havde klubben 125
unge spillere. I dag har vi
over 1.000 aktive, så man
kan virkelig tale om, at de
unge har fået en sund be-
skæftigelse, de ellers ikke
havde, og at de har taget den
til sig.
- Før kunne vi kun tilbyde
dem at spille fra fra maj til
en gang i september, og af
hensyn til slitagen var det
også kun i et begrænset an-
tal timer dagligt.
- Nu kan vi tage banen i
brug i marts, og sæsonen
slutter tidligst med udgan-
gen af oktober. I den periode
bliver der spillet fodbold på
banen i 1.800 timer, uden
det kan ses på kunstgræs-
set, siger Stridsman.
Kiruna stiller op
I det omfang, de grønlands-
ke idrætsorganisationer og
bevilgende myndigheder har
brug for vejledning, stiller
Sten Stridsman sig gerne til
rådighed med sine og Kiru-
na FFs erfaringer. - Det er
klart. Hvorfor skulle fod-
bolden ikke også kunne ud-
vikle sig i Grønland, siger
han. Med et skævt smil stil-
ler han dog en »betingelse«.
- Var det så ikke en ide, at vi
kom op og spillede indviel-
seskampen på et nyt stadion
i Nuuk, spørger han. Da AG
forleden forelagde kunst-
græsbane-projektet for Tho-
mas Isbosethsen, GIF, Nat-
han Biilmann, GBU og Jens
Lennert fra dommerklub-
ben, var det en ide, man godt
kunne følge - og godt kunne
forestille sig også blev virke-
lighed...hvis altså hvis.
Og i givet fald bliver det
en kvalificeret modstander
til et grønlandsk landshold.
Årets udgave af Kiruna FF
tæller blandt andre Nikolai
Larionov, der har spillet 20
A-landskampe for Sovjet og
var med ved VM i Mexico,
den spillende træner Jukka
Ikalainen med 58 A-lands-
kampe for Finland bag sig,
og Sten Stridsmans tre søn-
ner, hvoraf Hans har spillet
både på det svenske drenge-
og juniorlandshold.
Tom Danielsen, journalist
Helsingør Dagblad.
Atassutip IA
isumaqatigigaa
AIL: Konrad Steenholdt, Atassutip siulittaasua