Atuagagdliutit - 21.01.1991, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 8 1991
Piareersimavugut
siunnersuissalluta
Nakorsat peqatigiiffianni siulittaasoq, Knud Erik Kleist oqarpoq,
napparsimmavinni passussinissamut periarfissakippallaartoq
NUUK ■ Kalaallit Nu-
naanni Peqqinnissaqar-
fik amigaateqarpallaa-
qaaq, napparsimasut
pitsaanerusumik pas*
sunneqarnissaannut
atortussanik. Siniffikip-
pallaaqaaq, atortussat
immikkut ittut amigaa-
taapput pilaasarnermilu
atortussat naamman-
ngilluinnarput. Isumal-
luutit tamaasa pigisuu-
galuarutsigik, napparsi-
masuutivut pitsaaneru-
sumik passussinnaagalu-
arpagut, aamma nakor-
sat amerlanerusuugalu-
arunik.
Taama oqarpoq 41-nik
ukiulik, kalaaleq nakorsaq
Knud Erik Kleist, ullumik-
kut Dronning Ingridip Nap-
parsimmavissuani pilattaa-
sarnermut immikkoortorta-
mi nakorsaasoq. Knud Eri-
up aapparaa Heidi Chem-
nitz, pingasunillu qitorna-
qarput.
Knud Erik Kleist Qaqor-
tumi inunngorpoq ataataga-
lugu taamani Upernaviar-
summi pisortaq Qaqortumi-
lu eqqartuussisuusimasoq,
qallunaaq Louis Jensen.
Anaanaa Qaqortormiu,
Martine illumi angerlarsi-
masuulluni anaanaavoq qa-
tanngutigiinnut arfineq-pi-
ngasunut. Knud Erik Qa-
qortumi alliartorpoq. 1963-
mi Danmarkimut atuartor-
titaavoq. Ukiut tallimåt
Danmarkimeereerluni -68-
mi ilinniarnertuunngoree-
rami Upernaviarsummut
angerlarpoq ukiorlu ataaseq
tassaniilluni. Savaateqar-
nermut misileraavimmee-
reernermi kingorna Dan-
markiliaqqippoq ilinniariar-
toqqilluni.
1969-mi Århusip Univer-
sitiititani nakorsanngornia-
lerpoq. 1977-mi Universitii-
timiit soraarummeerpoq na-
korsanngorluni cand. med.-
nngorluni. Tassanngaanniit
Sverigep avannarpasinner-
saani iUoqarfimmi Kiruna-
mi ukioq ataaseq nakorsaa-
voq. Ukioq ataaseq qaangi-
ummat Nuummi Dronning
Ingridip Napparsimmavis-
suani nakorsanngorpoq na-
korsiartarfimmi sulilluni.
Ukiut arfinillit nakorsiar-
tarfimmeereernermi ki-
ngorna Danmarkimukaq-
qippoq pilaasartutut ilinni-
aqqikkiartorluni.
Ukiut arlallit qaangium-
mata Nuummut augusti
1990 uterpoq, S an allu pilaa-
samermut immikkoortorta-
qarfiani nakorsanngorluni,
ullorlu manna tikillugu suli
tassaniippoq qallunaat na-
korsarpassuit suleqatigalu-
git.
Knud Eriup suliassaasa
pingaarnersaraat napparsi-
masut misissussallugit, pas-
sutissallugit passutereerne-
risalu kingorna misissuga-
rissallugit. Kalaaleqaterpas-
suani annerusumik ilinnia-
gaqarsimasut peqatigalugit
Knud Erik aamma ilinniaq-
qikkusuppoq annertuneru-
sumut, pilaasarnerup iluani
immikkut ittumik ilisimasa-
littut. Ukiut pingasut na-
korsatut sulereersimasaria-
qarpoq nakorsaanertut taa-
gulinnginnermi. Ukiut 14-t
ilinniareernerup kingorna
nakorsaaninngortoqarsin-
naavoq.
Slulersuisunl
llaasortaq
1979-mili Nuummut uteq-
qikkami suliaminut tunnga-
sumik peqatigiiffimmini su-
liaqartuaannarsimavoq,
ukiullu arlallit siulittaasuu-
simalluni. Nakorsat peqati-
giiffiat ullumikkut 70-t mis-
saannik ilaasortaqarpoq.
- Sulisut atorfimminnut
tunngatillugu oqalliseqataa-
nerisa kinguneriinnassavaa
kusanartumik naammassi-
saqarneq. 1992-mi nunat-
sinni akisussaasut peqqin-
nissaqarfimmik tigusinis-
saanut tunngatillugu pia-
reersimalluinnarpugut si-
unnersuissalluta. Kikkut
tamarmik ullumikkut oqa-
lupput Kalaallit Nunaanni
napparsimasunik passussi-
sarneq Kalaallit Nunaanni
ingrlanneqartariaqartoq.
Pinaveersaartitsiniarneq
napparsimmaveqarnermilu
tunngasunik iliuuseqarne-
rit isigissagaanni, oqartaria-
qarsoraanga pissutsit arlal-
lit pitsaanerusumik aaqqiif-
flgineqarsinnaasut. Passus-
sinissamut atortut naam-
mattut pigisuugutsigik na-
korsanillu ikililerineq uni-
kaallatsinneqarpat, isuma-
qarpunga, isumalluutigisa-
vut pitsaanerusumik ator-
sinnaallutigik, napparsima-
sullu pitsaanerusumik pas-
sussinnaalissagaluarpagut.
Ukiup ataatsip ingerlanera-
ni napparsimasut 1200-
1500-llu akornanniittut
Rigshospitalimut Køben-
havniliartinneqartarput,
atortullu pisariaqartinne-
qartut pigisuugutsigik, isu-
maqarluinnarpunga amer-
lanersaat maani nunatsinni
suliarisinnaallugit, Knud
Erik Kleist oqarpoq, qila-
naalereerlunilu kalaaleqati-
ni 15-t missaanniittut
maannakkut nakorsanngor-
niartut suleqatigilernissaat.
Ukiualunnguit qaangiuppa-
ta ilinniarnerminnik naam-
massinnissapput.
Knud Erik Kleist. (Foto:
Knud Josefsen)
Vi er parate til at rådgive
Portræt af Lægekredsforeningens formand, Knud Erik Kleist, der mener, der
er for få behandlingsmuligheder på sygehusene
NUUK - Det grønlandske
sundhedsvæsen mangler
en hel masse ting, som vi
godt kunne bruge for at
forbedre vores behand-
ling af patienterne. Der
er for fa sengepladser, vi
mangler specielt udstyr,
og operationskapacite-
terne er slet ikke nok.
Hvis vi havde alle res-
sourcerne, og hvis der
var flere læger, kunne vi
behandle vore patienter
bedre.
Det siger den grønlandske
læge, 41-årige Knud Erik
Kleist, der i dag er ansat som
reservelæge i kirurgisk afde-
ling på Dronning Ingrids
Hospital. Han har tre børn
sammen med Heidi Chem-
nitz.
Knud Erik Kleist er født i
Qaqortoq som søn af davæ-
rende leder af Upernaviar-
suk og tidligere dommer i
Qaqortoq, Louis Jensen,
som er dansker. Hans mor,
Martine, som også er fra Qa-
qortoq, var hjemmegående
husmor og passede de otte
børn, som parret fik. Knud
Erik er vokset op i Qaqor-
toq. 11963, da han var 12 år,
tog han til Danmark for at
gå i skole.
Efter fem års ophold i
Danmark blev han student i
68, hvorefter han tog hjem
til sine forældre, der på det
tidspunkt var i Upemaviar-
suk. Han var på forsøgssta-
tionen i et år, før han atter
vendte tilbage til Danmark.
Han begyndte at læse til
læge på Århus Universitet i
1969. I 1977 kunne han gå
fra universitetet som
cand.med. og flyttede til
Sveriges nordligste by, Ki-
runa, hvor han arbejdede
som læge .
Året efter blev han læge
på Dronning Ingrids Hospi-
tal i Nuuk, hvor han i første
omgang blev læge på medi-
cinsk/kirurgisk afdeling.
Han var på afdelingen i seks
år, før han vendte tilbage til
Danmark for at videreud-
danne sig til kirurg.
Efter flere år kom han
igen til Nuuk i august 1990,
hvor han begyndte at arbej-
de som reservelæge i Sanas
kirurgiske afdeling, et job,
som han stadig udfører
blandt mange danske læger.
Knud Erik Kleists arbejde
bestå i at undersøge, be-
handle og efterbehandle pa-
tienter, hvor en overlæge
har den »overordnede« an-
svar. Knud Erik Kleist vil
som så mange andre grøn-
lændere, der har en højere
uddannelse, videreuddanne
sig som specialist i kirurgi,
en videreuddannelse, der ta-
ger omkring tre år før han
endelig kan kalde sig over-
læge. Et job, der efter endt
uddannelse, vil have taget
ham 14 år at få.
Bestyrelsesmedlem
Siden han kom tilbage til
Nuuk i 1979, har han enga-
geret sig i fagforeningsarbej-
de, hvor han i nogle år har
været formand for forenin-
gen, der i dag har omkring
70 medlemmer.
- Debatten om de ansattes
engagement i deres arbejde
peger på en rigtig positivt
retning. Vi er villige til at
rådgive de ansvarshavende
myndigheder, der måske i
1992 skal overtage det grøn-
landske sundhedsvæsen.
Når alle siger, at man så vidt
muligt skal behandle patien-
terne lokalt i Grønland, så
må vi satse på forebyggelse
og sundhedspædagogik. Ud
fra det kan man komme ind
på en række forhold, som
kan forbedres. Hvis vi havde
kapacitet, og hvis man stop-
pede reduceringen af nor-
meringen af læger i Grøn-
land, så tror jeg, at alle res-
sourcerne kan blive brugt til
at behandle patienterne
bedre, end det er tilfældet i
dag. Der bliver sendt 1200-
1500 patienter til Rigshospi-
talet i København, og hvis vi
havde den nødvendige kapa-
citet, så tror jeg, at de fleste
kunne blive behandlet i
Grønland, siger Knud Erik
Kleist og glæder sig over at
kunne arbejde sammen med
de knap 15 unge, der i løbet
af de nærmeste år vil blive
færdige med deres uddan-
nelser som læger.
Nammineerluta
aaqqinniarparput
NUUK(SS) - Kalaallit Nunaanni peqqinnissamik
oqartussaqarfiup ammasumik oqaluuserineqarnissaa
kissaatigaara. Soqutiginnittut tamarmik oqallinner-
mi peqataalit, aamma nakorsat, niviarsiat allallu nap-
parsimaveqarfinni sulisuusut. Maannakkorpiarli
naalakkersuisunut pingaarnerpaavoq taassumannga
tigusinissamut atasumik aningaasartaasa aaqqiivigi-
neqamissaat.
Taamatut oqaaseqarpoq naalakkersuisut siulittaa-
suat Jonathan Motzfeldt, tusatsiarneqar talersimam-
mammi peqqinnissamut siunnersuisoqatigiit ukiarmi
inatsisartunit atorunnaarsinneqartoq pilerseqqinne-
qartariaqartoq. Minnerunngitsumik piffissani mak-
kunani peqqinnissamut oqartussaqarfiup naalagaaf-
fimmiit namminersornerusunit tiguneqarneranut
atasumik aningaasat qanoq amerlatigisut nuussiner-
mi naalakkersuisut danskillu naalakkersuisuisa
akornanni isumaqatigiinniutigineqartut eqqarsaati-
galugit. Naalakkersuisut aalajangiusimavaat janua-
rip aallaqqaataani 1992-imi tigusisoqarnissaa.
- Isumaqatigiinniamertigummi misilinniarparput
peqqinnissamut oqartussaqarfimmut aningaasahis-
sutit ikilileriffigineqanngitsut aningaasaliissutigine-
qarnissaat. Allaammi anginerusumik. Aammami
misilinniarparput peqqinnissamut oqartussaqarfim-
mi sulisut ilinniartinneqamissaannut aningaasaliis-
suteqartoqarnissaa. Taakku, inatsisikkullu tunnga-
vissaq, pissarsiarigigutsigik taava paasinialissavar-
put peqqissamut oqartussaqarfiup »illutaata aaqqis-
suunnissaa« qanoq iliorluta aaqqissinnaanerlutigu.
Tamannami nammineerluta suliarerusupparput. Al-
lanit akuleruffigineqarata. Taamalippallu oqaluuse-
risinnaalissavarput peqqinnissamut siunnersuisoqa-
tigiit pilerseqqittariaqarnersut, allatulluunniit ittu-
mik ataatsimiittartoqatigiinnik, peqqinnissamut
apeqqutini siunnersortigisinnaasatsinnik, pilersitsis-
sanersugut. Uanga nammineerlunga isumaqarpunga
Dronning Ingridip napparsimavissua, Sana, nammi-
neerluinnarluni siulersuisoqalertariaqartoq, siuler-
suisunik Sanamuinnaq, allanuunngitsoq tunngasu-
nik suliaqartartussaq, Jonathan Motzfeldt oqarpoq.
- Maannakkut ammasumik oqallikkallarta. »IUup«
aaqqissuunnissaanut atasumik annikitsualuit oqa-
luuserinissaat ingerlassinnaavarput namminiivilluta
aalajangersinnaanngorutsigu peqqinnissamut oqar-
tussaqarfipput qanoq ingerlatissanerlugu isummer-
sinnaangorutta, naggasiilluni oqarpoq.
Vi vil selv
indrette huset
Dronning Ingrids Hospital bør
have sin egen bestyrelse, siger
landsstyreformanden
NUUK(SS) - Jeg ønsker en åben debat om sundheds-
væsenet i Grønland. Lad alle interesserede blande sig
i debatten, også læger sygeplejersker og andre, der
arbejder inden for sundhedsvæsenet. Men lige i øje-
blikket er det vigtigste for os i landsstyret, at få sat
pengespørgsmålet omkring overtagelsen af væsenet
på plads.
Det siger landstyreformand Jonathan Motzfeldt
som svar på røsterne om, at Det sundhedsfaglige Råd,
som blev nedlagt af Landstinget i efteråret, bør genop-
rettes. Specielt i denne tid, hvor forhandlingerne om,
hvor mange penge der skal følge med overdragelsen af
sundhedsvæsenet fra staten tU hjemmestyret, foregår
mellem landsstyret og regeringen. Landsstyret fast-
holder 1. januar 1992 som overtagelsesdato.
- Ved forhandlingerne forsøger vi at få en ubeskåret
bevilling til sundhedsvæsenet igennem. Ja, mere end
det. Vi forsøger nemlig også at få penge til uddannelse
af personale til sundhedsvæsenet igennem. Når vi har
fået det, og lovgrundlaget, på plads, så kan vi gå i gang
med at finde ud af, hvordan vi vil »indrette huset«,
sundhedsvæsenet. For det vil vi selv gøre. Uden ind-
blanding fra andre. Og der kan vi tale om, om vi skal
genoprette Det sundhedsfaglige Råd, eller om vi vil
lave et andet organ, som skal rådgive os i sundheds-
spørgsmål. Personligt mener jeg, at Dronning Ingrids
Hospital, Sana, bør have sin helt egen bestyrelse, en
bestyrelse som kun tager sig af spørgsmål omkring
Sana og ikke andet, siger Jonathan Motzfeldt.
- Lad os tage en åben debat nu. Detalerne om,
hvordan vi vil indrette »huset« kan vi tage stilling til,
når vi suverænt kan afgøre, hvordan vort sundheds-
væsen skal køres, slutter han.