Atuagagdliutit - 13.02.1991, Blaðsíða 3

LISBET LY AGER FOTO
Et rigtig godt tilbud fra hjemmestyre
og banker
En kampagne om en opsparingsform, der støtter både
samfundet og den enkelte borger.
Denne avis er led i en kampagne om
skattebegunstigede opsparingsordnin-
ger. Det hele begyndte med, at
Landstinget under efterårssamlingen
1988 tilsluttede sig skatteudvalgets
indstilling om, at landsstyret - så vidt
muligt til forårssamlingen 1989 - skul-
le fremsætte et lovforslag om målret-
tede skattebegunstigede opsparings-
ordninger.
Initativet var bl.a. begrundet i et
politisk ønske om en større opsparing
generelt. Det er bedre at spare op til
bestemte mål som f. eks. bolig og er-
hverv fremfor at nå dem udelukkende
gennem lånefinansierede investerin-
ger.
En øget opsparing vil - forudsat, at
indtjeningen er den samme - desuden
have den virkning, at man slipper af
med en del af luksus- og overforbru-
get - f. eks. biler, fritidsbåde, stereo
o.s.v. - så pengene bliver og arbejder
her i landet.
Efter vedtagelsen af landstingslo-
ven om skattebegunstigede opsparin-
ger blev der nedsat en arbejdsgruppe,
der bl.a. skulle arbejde med at for-
midle den nye lov ud til befolkningen.
Arbejdsgruppen består af repræsen-
tanter for skattedirektoratet, boligdi-
rektoratet, erhvervsdirektoratet og de
to banker. Viceskattedirektør Peter
Schultz blev formand.
Målrettet opsparing
- Man kan kun spare op til aktivite-
ter, der foregår her i samfundet, siger
Peter Schulz.
- De to opsparingsformål, hjemme-
styret har ønsket at støtte, er bolig-
området og erhvervsområdet. Også
for børneopsparingen gælder disse
formål.
Samtidig er der indarbejdet nogle
bestemmelser - f. eks. et indskudsloft
på 50.000 kr. pr. år og regler for f.
eks. videresalg af anskaffede aktiver
via opsparingsmidlerne - der skal sik-
re, at kapitalstærke mennesker ikke
indsætter store beløb blot for på den
måde at sætte sig ud over de alminde-
lige skatteregler og tilrane sig en eks-
tra opsparingsrente.
- Præmierenten og skattebegunsti-
gelsen er ment som en animering til
opsparing, siger Peter Schultz. - Der
er ingen tradition for opsparing i
Grønland, og det er den vi skal have
skabt.
Men vi er godt klar over, at det ik-
ke lykkes på én gang - her og nu. Vi
får ikke succes lige med det samme,
og der vil formentlig gå år, før et
egentligt opsparingsmønster bliver
synligt.
Vicedirektør Peter Schultz.
Oplysning
Det er ikke nok at vedtage en lovgiv-
ning, der gør det attraktivt at spare
op. Man må også oplyse om de nye
muligheder. Derfor blev arbejdsgrup-
pen samlet for at tilrettelægge en for-
nuftig oplysningskampagne, og gen-
nem adskillige møder nåede man
frem til den model, der nu er i fuld
gang. Ved hjælp af TV-spots og den-
ne avis håber man at vække interesse
og lyst til opsparing efter den nye
lovgivning.
- Vi har ikke alene villet fokusere
på de tre nye opsparingsformer, siger
Peter Schultz, - men snarere søgt at
stimulere opsparingslysten i det hele
taget. Budskabet har ikke alene været
en opfordring til at spare op til disse
formål, men også en begrundelse for
opsparing i det hele taget. Det er jo
det samfundet har brug for.
Den manglende tradition for op-
sparing i Grønland kan skyldes, at
samfundet i nyere tid i store træk har
klaret paragrafferne for befolkningen.
Der har hos det offentlige været me-
get gunstige lånevilkår både til er-
hverv og bolig, og det har ikke været
afgørende, om man var egentlig kre-
ditværdig eller ej. Vilkårene har væ-
ret så favorable og fleksible, at ethvert
problem kunne løses - lige fra hen-
stand til eftergivelse.
Vi skal lære at klare os selv
Vi har med denne oplysningskampag-
ne søgt at viderebringe saglige, hold-
bare og positive informationer om
opsparing i det hele taget - og om de
nye lånemuligheder i særdeleshed. Vi
har gjort kampagnen let tilgængelig
og undertiden direkte underholden-
de.
Samtidig har vi søgt at præcisere de
økonomiske forhold i samfundet i
dag. Der er fra politikerne udsendt
klare signaler om, at man i højere og
højere grad bliver nødt til at kunne
klare sig selv. Det offentlige er mere
og mere tilbageholdende med lån og
støtte og garanti for lån. Det er nød-
vendigt, at man selv dokumenterer
sin kreditværdighed.
Kontrol
Hvordan vil I kontrollere, at de tre
opsparingsformer overholdes - altså
at pengene bruges til det, de er bereg-
net til?
- Vi skal ikke til at lege politibe-
tjente omkring det her spørgsmål, og
det skal bankerne heller ikke. Men vi
har gennem reglerne sikret os, at
»misbrug« ikke kan finde sted. Udbe-
talinger fra disse opsparinger foregår
enten pr. overførsel fra banken til de
givne formål eller mod dokumenta-
tion for, at de bruges til rette formål.
Bankerne sender kopier af denne do-
kumentation til skattemyndigheder-
ne, og på den måde kan vi følge med
i, at reglerne overholdes.
Den enkelte sparer underskriver
desuden på tro og love, at han/hun
anvender pengene til de bestemte for-
mål.
Pitsaanerpaavoq irtuussutissarsiummut atortussanik pisaarnialernermi iUutaarniarnermiluunniit ileqqaagaqartarnissaq, taarsigassarsinissaq isu-
malluutigivallaarnagu.
Det er meget bedre at spare op til bestemte mål f. eks. erhverv og bolig, fremfor at nå dem udelukkende gennem lån.
1991

ILEQQAARNEQ • OPS