Atuagagdliutit - 13.02.1991, Blaðsíða 11

LISBET LYAGER FOTO
50 pct flere boliger for de samme penge
Skattebegunstiget boligopsparing er en god begyndelse til
en andelsbolig.
Andelsboligtanken er simpelthen sva-
ret på indskrænkningerne i boligsek-
toren. Nu kan borgerne meget lettere
fa egen bolig, og det offentlige kan te-
oretisk spares for en trediedel af an-
lægsudgifterne.
Tidligere var det staten, der løste
boligopgaverne i Grønland - både ad-
ministrationen og anlægssiden. Nu er
det Hjemmestyret og kommunerne,
der med den såkaldte 60/40-byrde-
fordeling søger at bygge så mange bo-
liger som muligt.
Men vilkårene bliver vanskeligere
og vanskeligere. Den lavkonjunktur,
vi befinder os i, kræver stadig nye be-
sparelser - og nu også i kommunerne.
Dét går ud over byggeriet, fordi net-
op anlægsinvesteringer kan skæres
væk med et pennestrøg. Andre om-
kostninger er som regel vanskeligere
at skære ned på, fordi de enten er
lovbestemte (sociale udgifter, m.m.)
eller fordi man på mandskabssiden er
afhængig af det meste af sin medar-
bejderstab for at kunne betjene alle
områder i kommunen.
Mindre byggeri betyder færre boli-
ger, længere boligkø og endnu flere år
på ventelisten.
Andelsboliger
Landstingsforordningen om andels-
boliger åbner mulighed for, at sam-
fundet nu kan bygge flere boliger for
de samme penge. Den blev godkendt
i landstinget i 1989, og meningen med
den er ved hjælp af offentlig støtte at
animere til privat boligbyggeri.
Hjemmestyret yder et tilskud på en
trediedel. Kommunen gør det sam-
me, og resten betales af medlemmer-
ne af den pågældende andelsforening.
Det er et krav, at medlemmerne beta-
ler 7 pct. af byggeomkostningerne
som eget indskud, mens resten kan
være fremmed finansiering.
Samfundet far herved 50 pct. mere
byggeri for sine penge. Men der spa-
res også på administration. Det er
nemlig foreningens opgave at admini-
strere ejendommene, sørge for den
udvendige vedligeholdelse, el/vand,
fælles bygningsforsikring, regnskab
og revision, vicevært, henlæggelser,
m.m. Det er omkostninger, som det
offentlige stort set sparer på andels-
boligerne. Hvor meget der spares er
det vanskeligt at sige noget om, men
nogle foreninger vil fra medlemmerne
opkræve 150 kr. pr. kvm. om året.
En andelsboligforening skal i Grøn-
land have mindst 6 medlemmer, og
hver boligstørrelse må ikke overstige
105 kvm. Maximumprisen må være
12.900 kr./kvm. - dog noget afhængig
af, i hvilken by boligerne skal opfø-
res. Der optages kreditforeningslån
med foreningen som debitor, og hvert
medlem indbetaler 7 pct. af bygge-
omkostningerne(omkring 80.000-
95.000 kr.).
Fordele
Der er mange fordele ved andelsboli-
ger. Man sætter sig ud over boligven-
telisten, og behøver altså ikke vente
8-10 år om at få bolig. Et andelsbolig-
projekt tager ca. 3 år.
Som medlem af en andelsboligfor-
ening er man med til at præge bygge-
riets udseende og de fælles faciliteter,
ligesom der er mulighed for at få indi-
viduelle ønsker opfyldt.
Endelig er det en klar fordel, at an-
delsboliger er mere økonomisk over-
kommelige end traditionelt privat
byggeri. For nogle vil det muligvis ly-
de noget urealistisk at skulle møde op
med små hundrede tusinde kroner.
Men det er slet ikke så umuligt end-
da...
Opsparing
Der er meget stor interesse for an-
delsboligbyggeri, og de første år er
der flere ansøgere, end man kan imø-
dekomme. Derfor kan der godt gå
nogle år, inden et byggeri kan føres
ud i livet, og der er god tid til at starte
en boligopsparing med en andelsbolig
for øje. Det er nødvendigt årligt at
opspare 15-20.000 kr. i to-tre år. Og
det lønner sig på mere end én måde,
for ikke bare fremskaffer man derved
sin udbetaling, men man kommer og-
så ned på en mindre månedlig ydelse.
Et eksempel:
En andelsbolig på 80 kvm. koster
koster med 12.000 kr. pr. kvm.
960.000 kr. Hjemmestyret betaler
320.000 og kommunen det samme.
Eget indskud skal være 67.200 kr., og
realkreditlånet bliver 252.800 kr.
Hvis den kommende boligejer ikke
har sparet op til eget indskud, men
må låne pengene i banken, kommer
han/hun til at sidde for 4.450 kr. om
måneden. Ganske vist er der en lille
skattefordel på renterne - det første
år 300 kr. - men den bliver mindre
fra år til år.
Hvis eget indskud derimod er spa-
ret op, er den månedlige ydelse 3.550
kr. - og det er 600-900 kr. mindre
end hvis der ikke er sparet op.
Kan ligeså godt begynde
Men hvor meget skal man så spare for
at samle sit eget indskud sammen?
Med de 3 år, man i dag regner
med, et andelsboligprojekt tager, kan
man med 1.700 kr. om måneden nå at
spare hele indskudbeløbet op.
I forvejen betaler de fleste menne-
sker i det offentlige boligbyggeri ca.
3000 kr. i månedlig husleje. Det vil
sige, at den samlede boligudgift for en
vordende andelsbolighaver i opspa-
ringsperioden stort set er den samme,
som han/hun kommer til at sidde for,
når byggeriet er klar.
Og så er det ikke engang nødven-
digt at spare hele beløbet. Bare
50.000 kr. vil være en stor hjælp, og
det vil være let at låne resten i ban-
ken. Til gengæld kan det for nogle
være vanskeligt at låne til hele ind-
skuddet, hvis ikke banken kender
dem fra en løbende opsparing eller
lignende.
Den skattebegunstigede boligop-
sparinger en god begyndelse til en an-
delsbolig.
Ukiut 8-10 initaarnissamut utaqqissalluni?
Taarna sivisutiginissaa kissaatiginanngeqaaq.
Taava maannamiit sipaagaqarneq ajunngin-
nerusurnik angusassaqartitsisinnaassaaq.
Vente 8-10 dr om at få en lejlighed? Helst ikke
så lange. Så kan boligopsparing fra nu afføre
til noget bedre.