Atuagagdliutit - 13.02.1991, Blaðsíða 14

>
Den offentlige erhvervsstøtte
På vej væk fra bureaukratiet i offentlig erhvervsstøtte.
Når man læser forordningen om
Hjemmestyrets erhvervsstøtte fra ok-
tober 1990, kan man godt få det ind-
tryk, at Grønland ikke interesserer sig
for andre erhverv end fiskeri, land-
brug og renavl. Men sådan er det na-
turligvis ikke. Nu skelner man blot
mellem den gamle ESU-ordning for
de nævnte erhvervsområder, og en ny
ordning, der gælder for nye, landba-
serede erhverv.
Landstinget har ønsket en mere
fremadrettet, nuanceret og mindre
bureaukratisk støtteordning for de
nye landbaserede, alternative er-
hverv, hvortil der ikke bevilges støtte
efter standardiserede ansøgningsske-
maer. Hver sag behandles for sig og
vurderes individuelt på et aktuelt
- grundlag.
Når den »gamle« erhvervsstøtteord-
ning (med nogle justeringer) alene
omtaler fiskeri, fåreavl og renbrug
hænger det sammen med, at der in-
denfor disse områder er indarbejdet
en praksis, som er hensigtsmæssig at
fortsætte - bl.a. fordi de fleste aktivi-
teter allerede er baseret på den hidti-
dige ordning.
De nye erhvervstøtteprincipper
kom frem i forbindelse med oprettel-
sen af erhvervsdirektoratets industri-
afdeling, der bl.a. er med til at udvik-
le nye erhverv i Grønland. Dem er
der brug for, fordi det nu ser ud til at
være nødvendigt at indskrænke kapa-
citeten i næsten alle traditionelle er-
hverv. Disse principper vender vi til-
bage til om lidt. Først noget om
Hjemmestyrets forordning om er-
hvervsstøtte.
Inuussutissarsiutitoqqat tamangajammik kil-
liliiffigisariaqalersimammata pisariaqarpoq
inuussutissarsiutinik nutaanik ineriartor-
titsinissaq.
Det ser nu ud til at være nødvendigt at ind-
skrænke kapaciteten i næsten alle traditionel-
le erhverv. Så der er brug for udvikling af nye
erhverv.
14
ILEQQAARNEQ • OPSPARING
1991
NARSAQ FOTO