Atuagagdliutit - 27.02.1991, Blaðsíða 11
NR. 24 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
11
mmtsmmssmmmmmmmmum
Pisortat ingerlatsilluarnerat
suliffissaaleqinerlu
All. Mads Christensen, Nuuk
Per K. Lyngep (PKL) pinga-
sunngornermi februarip
13-ianni AG-kut oqallisissi-
aa torraallataasoq tunngavi-
galugu, PKL-ip Islandimi
Kalaallit Nunaannilu pis-
sutsinik, tassalu nunat
taakku pisortatigut allaffe-
qarflisa qanoq pitsaatigisu-
mik aqunneqarnerannik
pissanganartumik soqutigi-
nartumillu sanilliussisima-
nera, sammilaarusulersima-
vara.
1990-imi decemberip 14-
ianni AG-mi allaaserisat
ilaanni atuarneqarsinnaa-
voq, Kalaallit Nunaanni pi-
sortani sulisut 1980-imi
4.800-niit 1990-imi 7.000-
Offentlig effektivitet
• og arbejdsløshed
Af Mads Christensen, Nuuk
Inspireret af Per K Lynges
(PKL) glimrende kronik i
AG, onsdag den 13. februar,
fik jeg lyst til at kigge lidt
nærmere på et af de fæno-
mener, som PKL berører i
sin spændende og alle måder
interessante sammenlig-
ning mellem Island og Grøn-
land, nemlig effektiviteten
af de to landes offentlige ad-
ministrationer.
Det fremgik af en artikel i
AG fra 14. december 1990, at
personalet i hele det grøn-
landske offentlige apparat
er steget fra 4.800 i 1980 til
over 7.000 i 1990. Der er
især blevet ansat flere hjem-
mehørende, idet deres andel
er fordoblet i perioden,
mens det samlede antal til-
kaldte har ligget ret stabilt
på ca. 2.100.
I sig selv demonstrerer
disse få tal i øvrigt klart, at
et meget omtalt TV-spot om
vanskelighederne med at få
ansat flere hjemmehørende
i den offentlige administra-
tion var direkte misvisende
og mytebevarende. Heldig-
vis var den daværende ra-
diofonichef mand for at tage
indslaget af programmet.
De samme tal blev omtalt
i udelukkende positive ven-
dinger i politiske udtalelser
ved nytårstide. Men allige-
vel er der grund til at se på
bagsiden af medaljen. Hvis
man nemlig - ligesom PLK
gør - sætter det offentlige
personale i forhold til det
antal indbyggere eller kun-
der, som skal betjenes enten
kommune for kommune el-
ler i Grønland som helhed,
så viser det sig, at der for
hver eneste indbygger/kun-
de er ansat flere i det offent-
lige apparat end for ti år si-
den. Med andre ord er effek-
tiviteten af det offentlige ap-
parat, udregnet på denne
måde, faldet - tilsyneladen-
de i takt med, at de hjemme-
hørendes andel er steget.
Ser man f.eks. på udvik-
lingen hos kommunerne un-
der et, så viser det sig, at
mens der i 1980 var ansat
godt to hjemmehørende og
halvanden tilkaldte for hver
100 indbyggere, er de tilsva-
rende tal ti år senere: Knap
fire hjemmehørende og godt
en tilkaldt.
Jeg gør opmærksom på, at
det er tale om det samlede
antal offentligt ansatte. Det
er ensbetydende med, at
f.eks. lærerne og driftsper-
sonalet hos teknisk forvalt-
ning i kommunerne er talt
med, selv om disse persona-
legrupper ikke udfører ad-
Antal ansatte pr. 100 indbyggere 1980 1990 Effektivitetsfald
Alle kommuner under et 3,6 5,0 28 procent
Stat og hjemmestyre tilsammen 6,4 7,6 16 procent
Offentlig apparat, ialt 9,7 12,6 23 procent
Det er værd at huske på,
at Grønland ikke - lige så hdt
som andre lande - bliver ri-
gere, bare fordi de hjemme-
hørendes andel af de offent-
lige jobs er stigende og da
navnlig ikke, når effektivite-
ten samtidigt falder. Tilgan-
gen af arbejdskraft til den
offentlige sektor lægger be-
slag på en større og større
del af den samlede hjemme-
hørende arbejdsstyrke, som
dermed ikke umiddelbart
kan beskæftiges i de »pro-
duktive« erhverv.
Til gengæld må man gøre
sig klart, at arbejdsløsheden
- fordi nye »produktive« ar-
bejdspladser ikke er skabt -
ville have været endnu høje-
re, men det er altså ikke ve-
jen frem at bekæmpe ar-
bejdsløshed ved at ansætte
mere offentligt personale,
end den samlede arbejds-
mængde betinger, og så me-
get er den vist heller ikke
steget.
Sat på spidsen er situatio-
nen den, at med mindre den
nuværende udvikling ven-
des, skal de grønlandske
kommuners skatteprocen-
ter øges endnu mere - blot
for at skaffe indtægter nok
til at dække udgifterne til at
aflønne det stigende antal
hjemmehørende, som an-
sættes.
Det er mere påtrængende
end nogensinde, at især
kommunerne gør noget for
at tilpasse udgiftsniveauet,
så det svarer bedre til ind-
tægtsgrundlaget - herunder
at befolkningstalet i visse
kommuner falder. Indsat-
sen må omfatte både ind-
skrænkninger af personalet
og en generel effektivisering
af arbejdsgangene.
Konsekvensen bliver, at
arbejdsløsheden umiddel-
bart stiger, ligesom den gør
som følge af især Royal Gre-
enlands bestræbelser på
gennem »slankning« og ef-
fektivisering at vende un-
derskud til overskud. Men
det er bedre på denne måde
at få mere ud af de tildelte
bloktilskud end at hæve
skatterne.
De opnåede økonomiske
gevinster må og skal anven-
des til en mere målrettet og
aktiv erhvervspolitik, hvor
man en gang for alle gør op
med flere af de dogmer, der
findes alt for mange af her i
Grønland. Man kunne jo
f.eks. holde op med altid at
nævne, at der først skal ta-
ges hensyn til miljøet, før
man ser på de positive virk-
ninger for beskæftigelsen og
samfundsudviklingen af nye
erhvervsinitiativer.
Hvis nogen ellers skulle
være i tvivl, så er der nok at
tage fat på. Men man kan jo
håbe på, at Per K. Lynges
kronik - og iøvrigt også lede-
ren »Væk med undskyldnin-
gerne« i AG fredag den 15.
februar - kan dreje den sid-
ste del af valgkampen ned på
et mere realistisk og jord-
nært niveau - til gavn for en
mere bæredygtig udvikling
af det grønlandske samfund.
Det haster faktisk, og det er
ikke bare gjort med flere
penge fra EF til flere boliger
og mere infrastruktur - det
bliver samfundet nemlig ik-
ke rigere af.
mut amerleriarsimasut. Pi-
ngaartumik sulisut nunaqa-
vissut amerleriarsimapput,
tassa piffissap taassumap
ingerlanerani marloriaam-
mik amerlassuseqalersimal-
lutik, tikisitalli allannguute-
qarpallaaratik 2.100-it mis-
saanniittuaannarsimallu-
tik.
ministrativt arbejde. Det
gør størsteparten af perso-
nalet i de store personale-
tunge virksomheder (Royal
Greenland), KNI og de tek-
niske virksomheder) heller
ikke, men alle disse perso-
ner er medtaget under stat
og hjemmestyre.
Kisitsisimininnguit taak-
ku aqqutigalugit erseqqillu-
innartumik uppemarsarne-
qarpoq, nunaqavissut pisor-
tat allaffeqarfiini sulifTinit-
sinniartarnerat ajornaku-
soortuunerarlugu TV-kut
takutitassiaasimasut eqqar-
torneqarsimaqisut eqqun-
ngilluinnartuusut asulilu
nissappallanniutaannaasut.
Qujanartumilli radiumi taa-
manikkut pisortaasup qu-
nunani aallakaatitassiat
taakku unitsissinnaasima-
vai.
Kisitsisit taakkorpiaat
naalakkersuinermik sulia-
qartut ukiortaami oqaase-
qarnerminni ajunngitsuin-
navimmik eqqartornikuu-
aat. Taamaakkaluartorli
ajoqutaat aamma eqqartor-
neqartariaqarput. Tassami -
PKL-itut iliorluni - pisorta-
ni sulisut amerlassusiat
kommunini ataasiakkaani
Kalaallit Nunaanniluunniit
tamarmi sullinneqartut
amerlassusiannut sanilliu-
tissagaanni taava takusaria-
qarpoq, innuttaasup/sullin-
neqartup ataatsip pisortani
sullissisui ukiut qulit matu-
ma siornatigumut sanilliul-
lugit amerlanerulersimasut.
Allatut oqaatigallugu pisor-
tat sullissinerata pitsaassu-
sia, taamatut naatsorso-
raanni, appariarsimavoq -
sulisut nunaqavissut amer-
liartornerat ilutiginnguatsi-
arlugu.
Kommunini ineriartor-
neq ataatsimut isigigaanni,
takuneqarsinnaalersarpoq
innuttaasut 100-gaangata
sullissisut nunaqavissut
1980-imi marlungajaasarsi-
masut tikisitallu 1,5-iusarsi-
mallutik, ukiulli qulit qaa-
ngiummata kisitsisit taakku
imaalersimapput: Nunaqa-
visssut sisamangajaat tikisi-
tallu 1,1.
Tassani malugeqqussava-
ra, tassani pineqarmata pi-
sortani suliffillit tamarmiu-
sut. Tassalu imaappoq,
soorlu ilinniartitsisut kom-
munillu teknikikkut inger-
latsiviini atorfillit ilanngul-
lugit naatsorsuutigineqarsi-
mallutik, naak sulisut ta-
makku allaffitsigut aqutsi-
nermi sulisuusutut oqaati-
gineqarsinnaanngikkaluar-
tut. Suliffeqarfissuarni suli-
soqqortuuni (Royal Green-
land, KNI teknikikkullu su-
liffeqarfiit) sulisut amerla-
nersaat aamma taamaat-
tuunngillat, taakkunanili
sulisut aamma naalagaaf-
fimmi namminersornerul-
lutillu oqartussani sulisu-
nut ilanngullugit naatsor-
suunneqarsimapput.
Innuttat 100-iugaangata sulisut
1980 1990 Ajorseriaat
Kommunit tamaasa ataatsimut 3,6 5,0 28 procent
Naalagaafflk namminersornerusullu 6,4 7,6 16 procent
Pisortani, katillugit 9,7 12,6 23 procent
Eqqaamasariaqarpoq Ka-
laallit Nunaat - nunalluun-
niit allat - nunaqavissut pi-
sortani suliffillit amerliar-
tornerat pissutigiinnarlu-
guu pisuujunerulernavian-
ngimmat, pingaartumimmi
aamma sullissineq pitsaan-
nginnerulersimappat. Pi-
sortani suliffillit amerliar-
tornerisigut nunaqavissut
sulisinnaasut tamarmiusut
ilarpassui tigoorarneqaleri-
artorput, taamaalillutillu
Mads Christensen: - Pisortaqarfinni suli amerlanernik ator-
finitsitsineq naammassisaqarnerulernermik kinguneqarta-
riaqanngilaq. (Ass.: Knud Josefsen).
Mads Christensen: ■ Flere ansættelseri det offentlige er ikke
ensbetydende med, at effektiviteten er stigende. (Foto:
Knud Josefsen).
suliassanik »nioqqutissior-
nermut« tunngasuunngit-
sunik suliaqaleriartorlutik.
Akerlianilli aamma paa-
silluartariaqarpoq, suMis-
saaleqineq - »nioqqutissior-
nikkut« suliffissanik nutaa-
nik pilersitsisoqannginnera
pissutaalluni - suli anneru-
leriartussammat, pisortalli
suliassaataanni tamarmiu-
suni pisariaqartinneqartu-
nit amerlanerusunik suliffi-
nitsitsiortorneq sulifiissaa-
rusimanermik akiuissutaa-
sinnaangilaq aammalumi
suliffinitsiortorneqartut su-
liffissaaruttartunit ikinne-
rujussuugunarput.
Pissutsit erseqqissarluas-
sagaanni imaappoq, maan-
nakkut pissusiulersimasut
allanngortinneqanngippata
Kalaallit Nunaanni kommu-
nit akileraarutinut procen-
terititatik qaffatsittariaqas-
savaat - nunaqavissut sulif-
finitsiortukkamik amerliar-
tuinnartut akissarsiaannut
aningaasartuutitik matus-
sutissaqartikkumallugit.
Kommunit aningaasar-
tuutiminnik isertittakka-
minnut naleqqussaanissaat
aatsaat taama pisariaqarti-
gilersimavoq - ilaatigut
kommunit ilaasa inukilliar-
tornerat pissutigalugu. Taa-
maaliortoqarsinnaavoq suli-
sunik ikililerinikkut pi-
ngaartumilh suleriaatsit ta-
marmiusut pitsaanerusu-
mik ingerlanneqartalerneri-
sigut.
Tamatuma kingunerisin-
naavaa suliffissaarusimasut
amerleriarnerat, soorlumi
taamatut pisoqarsimasoq
Royal Greenland amigartoo-
rutiminik sinneqartoorutin-
ngortitsiniaanermini qu-
martiterilerlunilu atorluaa-
nerusumik ingerlatsiler-
mat. Taamaaliornerh pit-
saaneruvoq taamaaliornik-
kummi akileraarutit qaffan-
ngikkaluarlugit ataatsi-
moortumik tapiissutit pit-
saanerusumik iluaqutigine-
qalersarmata.
Aningaasat taamaalior-
nikkut atorneqarsinnaaler-
sut inuutissarsiornikkut
anguniagaqavilluni pimoo-
rullugu suhniarnermut
atorneqartariaqarput, ta-
matumunngalu peqatigitil-
lugu ileqquliussatoqqat, Ka-
laallit Nunaanni ilaatigut
amerlavallaartut, ilaat pii-
arneqartariaqarput. Asser-
suutigalugu oqarta, suliffis-
saqartitsiniarnermut inuia-
qatigiillu ineriartortitaane-
rannut aammalu inuutis-
sarsiutinik nutaanik aallar-
titsiniarmut iluaqutaasus-
sanik aallartitsinialernerit
tamaasa avatangiisit allan-
ngutsaaliornissaat taama
pingaartitsigalugu isiginiar-
tarunnaartariaqarpoq.
Qulartoqarsimassappat
oqarfigisinnaavakka, iluar-
sisassarpassuusut. Neriuu-
tigiinnarsinnaavarput Per
K. Lyngep oqallisissiaa -
aammalumi tallimangor-
nermi februarip 15-ianni
AG-mi allaaserisat pingaar-
nersaat »Utoqqatsissutis-
sarsiorunnaarniarta« - pis-
sutaallutik qineqqusaarneq
piviusorsiortumik ingerlan-
neqarumaartoq - kalaallit
inuiaqatigiit ineriartornis-
saannut iluaqutaasussamik.
Nukinginnarsivormi, ta-
makkumi aningaasanik illu-
huutissanik aqqusiuutissa-
nilluunniita merlanerusu-
nik EF-imiit pissarsisaler-
nerinnakkut aaqqinneqar-
sinnaanngillat - aningaasa-
nimmi amerlanerusunik
EF-imiit pissarsineq inuia-
qatigiit pisuujunerulissuti-
ginavianngilaat.