Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 27.02.1991, Blaðsíða 3

Atuagagdliutit - 27.02.1991, Blaðsíða 3
Borgmesterip kina taassamaarpaa - Qinigassanngortittoq, akileraarutitigut naligiissaarutinut Nuup akiliisarunnaarnissaanik sulissutiginninniartoq qinissavara Kunuk Lynge. (Foto: Knud Josefsen) NUUK(KK) - Martsip tal- limaanni inatsisartunut qinisisoqalerpat qinigas- sarsiorpunga. Qinissava- ra - partiimit sumeersuu- galuartorluunniit, akile- raarutitigut naligiissaa- rutinut Nuup 55 million- er kroninik akiliisarun- naarnissaanik sulissuti- ginninniartoq. Siumuk- kormiuugaluarlunga isi- ginnaaginnarsinnaan- ngilara Kalaallit Nu- naanni namminersome- rullutik oqartussat illo- qarfiit pingaarnersaat ilanngarsuuttuarmas- suk. Nuuksuli piorsame- q arnerus innaagaluar- poq: Nuummut iluaqu- taasut Kalaallit Nunaan- nut tamarmut iluaqu- taapput. Nuup kommuniani borg- mesteriusoq Kunuk Lynge (Siumut) taamatut oqarpoq. Illoqarfiup piorsaqqinne- qarnissaanut tunngasut oqaluuseralugit innuttaasut ippassigami Ukaliusap Atu- arfiani ataatsimiitinneqar- neranni tupaallaatigineqar- tumik taamatut oqarpoq. NUUK(KK) - Min stemme er til salg ved landstings- valget den 5. marts. Jeg vil stemme på den kandi- dat - uanset partifarven, som vil lade Nuuk kom- mune beholde sit udlig- ningsbidrag på 55 mil- lioner kroner. Selv som medlem af partiet Siu- mut kan jeg ikke stiltien- de se på, at Grønlands hjemmestyre udsulter sin hovedstad. Tværti- mod skal Nuuk blomstre: Hvad der er godt for Nuuk, er godt for hele Grønland. Det siger Nuuk kommu- nes borgmester Kunuk Lynge (Siumut). De overra- skende ord faldt på et bor- germøde forleden på Uka- liussaq skolen, hvor et varmt emne var byens mu- lighed for en fortsat udbyg- ning. Befolkningsprogno- serne frem til år 2005 viser, at byen de næste 15 år vil vokse med 4.500 indbyggere til 17.500 indbygger. Og hvor skal alle disse menne- sker bo? Nuuk kommunalbestyrel- se med Kunuk Lynge i spid- sen er ikke i tvivl. Både Nuuk og Malenelandet er ved at være udbygget, og den fremtidige byudvikling skal derfor ske i Malenebug- ten. Dyr tunnel Det er imidlertid dyrt at starte byggeriet i Målene- bugten. Der er i dag ingen vej ud til området, bortset fra den hullede grusvej fra lufthavnen til Cirkussøen. Den korteste vej til området vil være en tunnel gennem Rype fjeldet, så adgangen til Malenebugten foregår fra Nuussuaq. Et foreløbigt overslag på Ukioq 2005 tikillugu missi- ngersuusiani takuneqarsin- naavoq, ukiut tuUiuttut 15- it ingerlaneranni illoqarfim- mi innuttaasut 4.500-inik amerleriarlutik 17.500-in- ngorsimaratarsinnaasut. Inuppassuit tamakku sumi najugaqassappat? Nuup kommunalbstyrel- siata Kunuk Lynge siuttora- lugu tamanna isummerfige- reersimavaat. Nuuk Quas- sussuullu tungaa tungaa sa- naartorfissaarutilerput, il- loqarfillu taamaallaat Qin- ngutta tungaanut alliffissa- qarpoq. Sullorsuaq akisooq Qinngutsinnili sanaartulis- sagaanni aningaasarpassuit atoqqaartariaqassapput. Timmisartut mittarfianniit Qallussuup tungaanut aq- qusiniusaliaq eqqaassan- ngikkaanni ullumikkut Qin- ngutta tungaanut aqqusine- qanngilaq. Nuussuarmiit Qinngutsinnut aqqusinni- ortoqassappat quassugartaq Eqalugalissuit kujataatu- ngaanniittoq putullugu sul- en tunnel lyder på et sted mellem 25 og 30 millioner kroner. Ud over denne ud- gift skal der også foretages betydelige investeringer ved el- og vandforsyningen til området. Problemet er, at bygge- modningen af dette jomfruelige landområde er en hjemmestyreopgave. Nuuk kommune og Grøn- lands hjemmestyre har i fle- re år været uenige om den hast, hvormed Nuuk vokser. Kommunens prognoser vi- ser en hastigere vækst end hjemmestyrets prognoser. Kommuner presser derfor på for at få tunnellen til Ma- lenebugten indpasset på hjemmestyrets finanslov, mens hjemmestyret hellere vil vente og se, hvad der sker med kommunens vækst, in- den de mange penge bliver bevilget. - Derfor går min stemme ved landstingsvalget den 5. marts til den kandidat, der lover at bore tunnelen ud til Malenebugten, fastslår borgmester Kunuk Lynge. Byggeriet bliver klemt AG: - Hvad sker der, hvis hjemmestyret ikke vil bore en tunnel til Malenebugten? Kunuk Lynge: - Så er jeg bange for, at hjemmestyret i stedet vil presse os til at byg- ge på de sidste friholdte are- aler i Nuuk og Malenelan- det. Vi har i mange år ført en hård kamp for at få lov til at bygge lavt og spredt, men først staten og siden hjem- mestyret har presset os til at bygge højt og tæt. Det er og- så billigere, mens til gen- gæld er prisen for et dårlige- re miljø alt for dyrt. Sporene fra Store Slette skræmmer endnu. Vi skal bevare ånde- hullerne for vore borgere, og lorsualiortoqaqqaartaria- qassaaq. Sullorsuaq taamaattoq 25 aamma 30 millioner kroni- nik naleqartussatut missi- ngersuusiorneqarallarsima- voq. Taakkulu saniatigut aamma tamanani innaalla- gissamik imermillu pilersui- nissamut aqqutissat mikin- ngitsumik aningaasartuuti- gisariaqassapput. Ajomartorsiut unaavoq, tamatumap suminermil- luunniit suli sanaffigineqar- simanngitsup sanaafllgiu- minarsarneqarnissaa nam- minersornerullutik oqar- tussat isumagisassarim- massuk. Nuup qanoq suk- katigisumik alliartornissaa Nuup koinmuniata Kalaallit Nunaannilu Namminersor- nerullutik Oqartussat uki- orpaalunngortuni isumaqa- tigiinngissutigisarsimavaat. Kommunip missingersuusi- aasigut takuneqarsinnaa- voq namminersornerullutik oqartussat missingiussaan- nit sukkanerusumik alliar- tortoqarnissaa naatsorsuu- tigineqartoq. Taamaattu- derfor er det både rigtigt og vigtigt at fortsætte byudvik- lingen i Malenebugten. El- lers får Nuuk åndenød. Hent pengene i kommunekassen AG: - Hvad nu hvis lands- kassen er tom? Kunuk Lynge: - Så kender jeg et sted, hvor pengene til byggemodningen af Malene- bugten kan findes, --nemlig i Nuuk kommunes egen kas- se. Nuuk kommune skal hvert år aflevere mange mil- lioner kroner i udlignings- skat til de svagest stillede kommuner. Alene i 1991 drejer det sig om knap 55 millioner kroner, som sva- rer til fire skattepoints i Nuuk. Siden indførelsen af udligningsskatten har Nuuk måttet aflevere langt over en halv milliard kroner til de andre kommuner, og derfor skammer vi os ikke over at kræve en tunnel til Malenebugten til 25 million- er kroner. Nuuk skal blomstre AG: - Vil du helt fjerne ud- ligningsskatten mellem de rige og de fattige kommuner i Grønland? Kunuk Lynge: - Nej, men Nuuk er ikke længere så rig, som mange tror. Vi står over for mange krævende opga- ver, og blandt andet skal vi finde plads til 4.500 nye bor- gere indenfor de næste 15 år. Derfor må hjemmestyret være med til at få Nuuk til at blomstre. Hvis hjemme- styret fortsætter sin udsult- ning af landets hovedstad, ja så vil vi om 15 år slet ikke have nogle penge at dele med de fattige kommuner. At udsulte Nuuk er det sam- me som at slagte gåsen, som lægger guldæg! Jeg mener mik Qinngutta tungaanut sullorsualiassap namminer- sornerullutik oqartussat aningaasanut inatsisissaan- nut ilanngunneqarnissaa kommunip ilungersuutigaa, namminersornerullutifli oqartussat aningaasaliin- nginnerminni takoqqaaru- mallugu kommuni qanoq sukkatigisumik alliartoru- maarnersoq. - Taamaattumik martsip talhmaanni inatsisartunut qinersisoqalerpat uanga qi- nissavara qinigassanngor- tittoq, Qinngutsinnut sul- lorsualiortoqarnissaanik neriorsuisinnaasoq, borg- mester Kunuk Lynge erseq- qissaavoq. Kinguaattuussapput AG: - Namminersornerullu- tik Oqartussat Qinngutta tungaanut sullorsualioru- massanngikkalu arpata qa- noq pisoqassava? Kunuk Lynge: - Taava er- sissutigaara namminner- sornerullutik oqartussat pinngitsaalissagaatigut Nuummi Nuussuullu tu- ngaa tungaani nunaminer- ikke, at vi skal ophæve ud- ligningsskatten for tid og evighed, men vi kan godt su- spendere den et par år, så Nuuk får kræfter til at løse de vældige opgaver, som vi de næste 15 år står ansigt til ansigt med. Nej til Kangerlussuaq AG: - Når det kniber sådan med pladsen i Nuuk, vil Konrad Steenholdts idé om at flytte centraladministra- tionen til Kangerlussuaq vel lige være sagen? Kunuk Lynge: - Nej, det forslag er helt urealistisk. For det første vil udflytnin- gen bliver meget dyrt, og for det andet vil det blive endnu dyrere at lade Nuuks økono- mi bryde sammen. Det bli- ver nemlig også et resultat af udflytningen, og så er vi tilbage ved slagtning af gå- sen, som lægger guldæg. Det er muligt, at det måske ikke er så fornuftigt at lade Nuuk vokse så meget, som befolk- ningsprognoserne peger på, men så giv mig opskriften på at stoppe en lavine. Selv om vi i Nuuk er gæstfrie menne- sker, opfordrer vi folk uden job og bolig til at blive hjem- me i deres egen by i stedet for at prøve lykken i Nuuk. Disse opfordringen bliver ik- ke fulgt, og blandt andet derfor lider Nuuk af vokse- værkets mange problemer. Men det samme fænomen ser vi jo på Island og Fær- øerne, hvor befolkningen langsomt bliver koncentre- ret i vore venskabsbyer Rey- kjavik og Torshavn. Så der- for kan vi Uge så godt med det samme give Nuuk de nødvendige kræfter til at løse de næste 15 års proble- mer. Det bliver alligevel bil- ligst i den sidste ende. tani sanaartorflgineqan- ngitsutuaallersuni sanaar- tortariaqalernissatsinnut. Ukiorpassuanngortuni ilu- ngersortuarsimavugut por- tuallaanngitsunik akulikip- pallaanngitsunillu sanaar- torumalluta, siullermilli naalagaaffiup taavalu nam- minersornerullutik oqar- tussat pinngitsaalisimavaa- gut portusuunik akulikitsu- nillu sanaartortilluta. Taa- maaliomeq akikinnerugalu- arpormi, avatangiisiluttu- nilli sanaartorneq avaan- ngunartorujussuusarpoq. Tamanna Narsarsuarmi takuneqarsinnaavoq. In- nuttaasut anersaartorfigi- sinnaasatuanngui nungun- naveersaartariaqarpagut, taamaattumillu illoqarfiup Qinngutta tungaanut alliar- tortinnissaa eqqortuulluni- lu pingaartuuvoq. Taamaa- liunngikkutta Nuuk aner- saartorfissaarutissaaq. Kommunip akilerliuk AG: - Landskassimi imaa- russimappat? Kunuk Lynge: - Taava aningaasat Qinngutsinni sa- naffigiuminarsaanissamut atugassat sumiit pissanerlu- git uanga nalunngilara, - tassallu Nuup kommuniata nammineq aningaasaasivia- niit. Nuup kommuniata uki- ut tamaasa milliuunerpas- suit kommuninut piillasuu- nerusunut akileraarutitigut naligiissaarutitut tunniut- tarpai. 1991-iinnarmi 55 millioner kroningajaat tun- niutissavagut, taakkulu Nuummi akileraarutit pro- centiinut sisamanut naaper- tuupput. Akileraarutitigut naligiissaarisoqartalermalli Nup kommuniata milliartit affaannit amerlanerusut kommuninut allanut tunni- uttariaqarsimavai, taamaat- tumik kanngusuutiginagu 25 millioner kroninnik nali- limmik Qinngutta tungaa- nut sullorsualiuunneqamis- sarput piumasarisinnaavar- put. Nuuk ineriartortariaqarpoq AG: - Kalaallit Nunaanni kommunit pisuujunerusut piillasuunerusullu akornan- ni akileraarutitigut naligiis- saareqatigiittarneq atorun- naarsivinniarpiuk? Kunuk Lynge: - Naagga, kisianniliuna Nuuk amerla- suut isumaattulh pisuujuti- giunnaarsimasoq. Ar tornar- torpassuarnik suliassaqar- pugut, ilaatigut ukiut 15-it tuUiuttut ingerlaneranni in- nuttaasut nutaat 4.500-it il- luhuuttariaqarlugit. Taa- maattumik namminersor- nerullutik oqartussat Nuup ineriartortinneqarnissaa- nut peqataasariaqarput. Namminersornerullutik Oqartussat Uloqarfiit pi- ngaarnersaannik ilanngar- suussinertik ingerlatiinnas- sappassuk taava ukiut 15-it qaangiuppata kommuninut piillasuunerusunut tunni- ussassaarussimassaagut. Nuummik Uanngarsuussiu- arneq qeerlutuumik gultiu- sunik mannihortartumik toqutsinermut eqqaanar- poq! Isumaqanngilanga aki- leraarutitigut naligiissaari- sameq atorunnaarsitaavis- sasoq, ukiunili marlussunni atorunnaarsikkallameqar- sinnaagaluarpoq, Nuuk uki- uni tulhuttuni 15-ini sulias- sarpassuarminik naammas- sinninnissaminut nukissa- qamiassammat. Kangerlussuaq naamik AG: - Nuuk taama tattorli- uunnarsitigisimappat taava aUafflssuaqarflit Kanger- lussuarmut nuunneqarnis- saannik Konrad Steenhold- tip siunnersuutaa pilerinar- sinnaanngilaa? Kunuk Lynge: - Naagga, siunner- suut taanna piviusorsiorne- runngilluinnarpoq. Nutser- nermi akisoorujussuussal- lunilu aamma Nuup ani- ngaasaqarneranik ajalu- soortitsineq suh akitsorsaa- taaginnarujussuartussaa- voq. Nutsertitsinerlu taa- maattoq aamma qeerlutuu- mik gultiusunik mannilior- tartumik toqutsinermut as- sersuunneqarsinnaavoq. Immaqami innuttaasut amerliartornissaannik mis- singersuutit pisariaqarti- taattut atsigisumik Nuup alliartortinneqarnissaa sila- tusaarnerunngikkaluarpoq, qanoq ilillutali ineriartor- neq aallartereersoq unitsis- savarput. Naak Nuummi inussiarnersuugaluarluta taamaattoq inuit illussar- seqqaaratik Nuummut nuunniartartut kajumis- saartarpagut illoqarfimmin- niiginnaqqullugit. Kajumis- saaruterpulh taanna malin- neqartanngilaq, taamaattu- millu Nuup alliartupiloomi- ni ajornartorsiutigisorujus- suuaa. Pissutsilh taamaat- tut aamma Islandimi Sava- limmiunilu atuupput, taak- kunani innuttaasut aamma illoqarfitta ikinngutaanut Reykjavikimut Torshavni- mullu eqiterukkaluttuin- narput. Taamaattumik nu- kigut ukiut tuUiuttut 15-it ingerlaneranni qjornartorsi- utigiligassatta iluarsiniar- nerinut atuleriiginnarsin- naavagut. Taamaaliornermi naggataatigut akikinner- paasussaavoq. Hvem vil have borgmesterens stemme - Jeg stemmer på den kandidat, som lader Nuuk beholde sit udligningsbidrag

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.