Atuagagdliutit - 27.02.1991, Side 3

Borgmesterip kina taassamaarpaa
- Qinigassanngortittoq, akileraarutitigut naligiissaarutinut Nuup akiliisarunnaarnissaanik sulissutiginninniartoq
qinissavara
Kunuk Lynge. (Foto: Knud Josefsen)
NUUK(KK) - Martsip tal-
limaanni inatsisartunut
qinisisoqalerpat qinigas-
sarsiorpunga. Qinissava-
ra - partiimit sumeersuu-
galuartorluunniit, akile-
raarutitigut naligiissaa-
rutinut Nuup 55 million-
er kroninik akiliisarun-
naarnissaanik sulissuti-
ginninniartoq. Siumuk-
kormiuugaluarlunga isi-
ginnaaginnarsinnaan-
ngilara Kalaallit Nu-
naanni namminersome-
rullutik oqartussat illo-
qarfiit pingaarnersaat
ilanngarsuuttuarmas-
suk. Nuuksuli piorsame-
q arnerus innaagaluar-
poq: Nuummut iluaqu-
taasut Kalaallit Nunaan-
nut tamarmut iluaqu-
taapput.
Nuup kommuniani borg-
mesteriusoq Kunuk Lynge
(Siumut) taamatut oqarpoq.
Illoqarfiup piorsaqqinne-
qarnissaanut tunngasut
oqaluuseralugit innuttaasut
ippassigami Ukaliusap Atu-
arfiani ataatsimiitinneqar-
neranni tupaallaatigineqar-
tumik taamatut oqarpoq.
NUUK(KK) - Min stemme
er til salg ved landstings-
valget den 5. marts. Jeg
vil stemme på den kandi-
dat - uanset partifarven,
som vil lade Nuuk kom-
mune beholde sit udlig-
ningsbidrag på 55 mil-
lioner kroner. Selv som
medlem af partiet Siu-
mut kan jeg ikke stiltien-
de se på, at Grønlands
hjemmestyre udsulter
sin hovedstad. Tværti-
mod skal Nuuk blomstre:
Hvad der er godt for
Nuuk, er godt for hele
Grønland.
Det siger Nuuk kommu-
nes borgmester Kunuk
Lynge (Siumut). De overra-
skende ord faldt på et bor-
germøde forleden på Uka-
liussaq skolen, hvor et
varmt emne var byens mu-
lighed for en fortsat udbyg-
ning. Befolkningsprogno-
serne frem til år 2005 viser,
at byen de næste 15 år vil
vokse med 4.500 indbyggere
til 17.500 indbygger. Og
hvor skal alle disse menne-
sker bo?
Nuuk kommunalbestyrel-
se med Kunuk Lynge i spid-
sen er ikke i tvivl. Både
Nuuk og Malenelandet er
ved at være udbygget, og
den fremtidige byudvikling
skal derfor ske i Malenebug-
ten.
Dyr tunnel
Det er imidlertid dyrt at
starte byggeriet i Målene-
bugten. Der er i dag ingen
vej ud til området, bortset
fra den hullede grusvej fra
lufthavnen til Cirkussøen.
Den korteste vej til området
vil være en tunnel gennem
Rype fjeldet, så adgangen til
Malenebugten foregår fra
Nuussuaq.
Et foreløbigt overslag på
Ukioq 2005 tikillugu missi-
ngersuusiani takuneqarsin-
naavoq, ukiut tuUiuttut 15-
it ingerlaneranni illoqarfim-
mi innuttaasut 4.500-inik
amerleriarlutik 17.500-in-
ngorsimaratarsinnaasut.
Inuppassuit tamakku sumi
najugaqassappat?
Nuup kommunalbstyrel-
siata Kunuk Lynge siuttora-
lugu tamanna isummerfige-
reersimavaat. Nuuk Quas-
sussuullu tungaa tungaa sa-
naartorfissaarutilerput, il-
loqarfillu taamaallaat Qin-
ngutta tungaanut alliffissa-
qarpoq.
Sullorsuaq akisooq
Qinngutsinnili sanaartulis-
sagaanni aningaasarpassuit
atoqqaartariaqassapput.
Timmisartut mittarfianniit
Qallussuup tungaanut aq-
qusiniusaliaq eqqaassan-
ngikkaanni ullumikkut Qin-
ngutta tungaanut aqqusine-
qanngilaq. Nuussuarmiit
Qinngutsinnut aqqusinni-
ortoqassappat quassugartaq
Eqalugalissuit kujataatu-
ngaanniittoq putullugu sul-
en tunnel lyder på et sted
mellem 25 og 30 millioner
kroner. Ud over denne ud-
gift skal der også foretages
betydelige investeringer ved
el- og vandforsyningen til
området.
Problemet er, at bygge-
modningen af dette
jomfruelige landområde er
en hjemmestyreopgave.
Nuuk kommune og Grøn-
lands hjemmestyre har i fle-
re år været uenige om den
hast, hvormed Nuuk vokser.
Kommunens prognoser vi-
ser en hastigere vækst end
hjemmestyrets prognoser.
Kommuner presser derfor
på for at få tunnellen til Ma-
lenebugten indpasset på
hjemmestyrets finanslov,
mens hjemmestyret hellere
vil vente og se, hvad der sker
med kommunens vækst, in-
den de mange penge bliver
bevilget.
- Derfor går min stemme
ved landstingsvalget den 5.
marts til den kandidat, der
lover at bore tunnelen ud til
Malenebugten, fastslår
borgmester Kunuk Lynge.
Byggeriet bliver klemt
AG: - Hvad sker der, hvis
hjemmestyret ikke vil bore
en tunnel til Malenebugten?
Kunuk Lynge: - Så er jeg
bange for, at hjemmestyret i
stedet vil presse os til at byg-
ge på de sidste friholdte are-
aler i Nuuk og Malenelan-
det. Vi har i mange år ført en
hård kamp for at få lov til at
bygge lavt og spredt, men
først staten og siden hjem-
mestyret har presset os til at
bygge højt og tæt. Det er og-
så billigere, mens til gen-
gæld er prisen for et dårlige-
re miljø alt for dyrt. Sporene
fra Store Slette skræmmer
endnu. Vi skal bevare ånde-
hullerne for vore borgere, og
lorsualiortoqaqqaartaria-
qassaaq.
Sullorsuaq taamaattoq 25
aamma 30 millioner kroni-
nik naleqartussatut missi-
ngersuusiorneqarallarsima-
voq. Taakkulu saniatigut
aamma tamanani innaalla-
gissamik imermillu pilersui-
nissamut aqqutissat mikin-
ngitsumik aningaasartuuti-
gisariaqassapput.
Ajomartorsiut unaavoq,
tamatumap suminermil-
luunniit suli sanaffigineqar-
simanngitsup sanaafllgiu-
minarsarneqarnissaa nam-
minersornerullutik oqar-
tussat isumagisassarim-
massuk. Nuup qanoq suk-
katigisumik alliartornissaa
Nuup koinmuniata Kalaallit
Nunaannilu Namminersor-
nerullutik Oqartussat uki-
orpaalunngortuni isumaqa-
tigiinngissutigisarsimavaat.
Kommunip missingersuusi-
aasigut takuneqarsinnaa-
voq namminersornerullutik
oqartussat missingiussaan-
nit sukkanerusumik alliar-
tortoqarnissaa naatsorsuu-
tigineqartoq. Taamaattu-
derfor er det både rigtigt og
vigtigt at fortsætte byudvik-
lingen i Malenebugten. El-
lers får Nuuk åndenød.
Hent pengene i
kommunekassen
AG: - Hvad nu hvis lands-
kassen er tom?
Kunuk Lynge: - Så kender
jeg et sted, hvor pengene til
byggemodningen af Malene-
bugten kan findes, --nemlig i
Nuuk kommunes egen kas-
se. Nuuk kommune skal
hvert år aflevere mange mil-
lioner kroner i udlignings-
skat til de svagest stillede
kommuner. Alene i 1991
drejer det sig om knap 55
millioner kroner, som sva-
rer til fire skattepoints i
Nuuk. Siden indførelsen af
udligningsskatten har
Nuuk måttet aflevere langt
over en halv milliard kroner
til de andre kommuner, og
derfor skammer vi os ikke
over at kræve en tunnel til
Malenebugten til 25 million-
er kroner.
Nuuk skal blomstre
AG: - Vil du helt fjerne ud-
ligningsskatten mellem de
rige og de fattige kommuner
i Grønland?
Kunuk Lynge: - Nej, men
Nuuk er ikke længere så rig,
som mange tror. Vi står over
for mange krævende opga-
ver, og blandt andet skal vi
finde plads til 4.500 nye bor-
gere indenfor de næste 15
år. Derfor må hjemmestyret
være med til at få Nuuk til
at blomstre. Hvis hjemme-
styret fortsætter sin udsult-
ning af landets hovedstad, ja
så vil vi om 15 år slet ikke
have nogle penge at dele
med de fattige kommuner.
At udsulte Nuuk er det sam-
me som at slagte gåsen, som
lægger guldæg! Jeg mener
mik Qinngutta tungaanut
sullorsualiassap namminer-
sornerullutik oqartussat
aningaasanut inatsisissaan-
nut ilanngunneqarnissaa
kommunip ilungersuutigaa,
namminersornerullutifli
oqartussat aningaasaliin-
nginnerminni takoqqaaru-
mallugu kommuni qanoq
sukkatigisumik alliartoru-
maarnersoq.
- Taamaattumik martsip
talhmaanni inatsisartunut
qinersisoqalerpat uanga qi-
nissavara qinigassanngor-
tittoq, Qinngutsinnut sul-
lorsualiortoqarnissaanik
neriorsuisinnaasoq, borg-
mester Kunuk Lynge erseq-
qissaavoq.
Kinguaattuussapput
AG: - Namminersornerullu-
tik Oqartussat Qinngutta
tungaanut sullorsualioru-
massanngikkalu arpata qa-
noq pisoqassava?
Kunuk Lynge: - Taava er-
sissutigaara namminner-
sornerullutik oqartussat
pinngitsaalissagaatigut
Nuummi Nuussuullu tu-
ngaa tungaani nunaminer-
ikke, at vi skal ophæve ud-
ligningsskatten for tid og
evighed, men vi kan godt su-
spendere den et par år, så
Nuuk får kræfter til at løse
de vældige opgaver, som vi
de næste 15 år står ansigt til
ansigt med.
Nej til Kangerlussuaq
AG: - Når det kniber sådan
med pladsen i Nuuk, vil
Konrad Steenholdts idé om
at flytte centraladministra-
tionen til Kangerlussuaq vel
lige være sagen?
Kunuk Lynge: - Nej, det
forslag er helt urealistisk.
For det første vil udflytnin-
gen bliver meget dyrt, og for
det andet vil det blive endnu
dyrere at lade Nuuks økono-
mi bryde sammen. Det bli-
ver nemlig også et resultat
af udflytningen, og så er vi
tilbage ved slagtning af gå-
sen, som lægger guldæg. Det
er muligt, at det måske ikke
er så fornuftigt at lade Nuuk
vokse så meget, som befolk-
ningsprognoserne peger på,
men så giv mig opskriften på
at stoppe en lavine. Selv om
vi i Nuuk er gæstfrie menne-
sker, opfordrer vi folk uden
job og bolig til at blive hjem-
me i deres egen by i stedet
for at prøve lykken i Nuuk.
Disse opfordringen bliver ik-
ke fulgt, og blandt andet
derfor lider Nuuk af vokse-
værkets mange problemer.
Men det samme fænomen
ser vi jo på Island og Fær-
øerne, hvor befolkningen
langsomt bliver koncentre-
ret i vore venskabsbyer Rey-
kjavik og Torshavn. Så der-
for kan vi Uge så godt med
det samme give Nuuk de
nødvendige kræfter til at
løse de næste 15 års proble-
mer. Det bliver alligevel bil-
ligst i den sidste ende.
tani sanaartorflgineqan-
ngitsutuaallersuni sanaar-
tortariaqalernissatsinnut.
Ukiorpassuanngortuni ilu-
ngersortuarsimavugut por-
tuallaanngitsunik akulikip-
pallaanngitsunillu sanaar-
torumalluta, siullermilli
naalagaaffiup taavalu nam-
minersornerullutik oqar-
tussat pinngitsaalisimavaa-
gut portusuunik akulikitsu-
nillu sanaartortilluta. Taa-
maaliomeq akikinnerugalu-
arpormi, avatangiisiluttu-
nilli sanaartorneq avaan-
ngunartorujussuusarpoq.
Tamanna Narsarsuarmi
takuneqarsinnaavoq. In-
nuttaasut anersaartorfigi-
sinnaasatuanngui nungun-
naveersaartariaqarpagut,
taamaattumillu illoqarfiup
Qinngutta tungaanut alliar-
tortinnissaa eqqortuulluni-
lu pingaartuuvoq. Taamaa-
liunngikkutta Nuuk aner-
saartorfissaarutissaaq.
Kommunip akilerliuk
AG: - Landskassimi imaa-
russimappat?
Kunuk Lynge: - Taava
aningaasat Qinngutsinni sa-
naffigiuminarsaanissamut
atugassat sumiit pissanerlu-
git uanga nalunngilara, -
tassallu Nuup kommuniata
nammineq aningaasaasivia-
niit. Nuup kommuniata uki-
ut tamaasa milliuunerpas-
suit kommuninut piillasuu-
nerusunut akileraarutitigut
naligiissaarutitut tunniut-
tarpai. 1991-iinnarmi 55
millioner kroningajaat tun-
niutissavagut, taakkulu
Nuummi akileraarutit pro-
centiinut sisamanut naaper-
tuupput. Akileraarutitigut
naligiissaarisoqartalermalli
Nup kommuniata milliartit
affaannit amerlanerusut
kommuninut allanut tunni-
uttariaqarsimavai, taamaat-
tumik kanngusuutiginagu
25 millioner kroninnik nali-
limmik Qinngutta tungaa-
nut sullorsualiuunneqamis-
sarput piumasarisinnaavar-
put.
Nuuk
ineriartortariaqarpoq
AG: - Kalaallit Nunaanni
kommunit pisuujunerusut
piillasuunerusullu akornan-
ni akileraarutitigut naligiis-
saareqatigiittarneq atorun-
naarsivinniarpiuk?
Kunuk Lynge: - Naagga,
kisianniliuna Nuuk amerla-
suut isumaattulh pisuujuti-
giunnaarsimasoq. Ar tornar-
torpassuarnik suliassaqar-
pugut, ilaatigut ukiut 15-it
tuUiuttut ingerlaneranni in-
nuttaasut nutaat 4.500-it il-
luhuuttariaqarlugit. Taa-
maattumik namminersor-
nerullutik oqartussat Nuup
ineriartortinneqarnissaa-
nut peqataasariaqarput.
Namminersornerullutik
Oqartussat Uloqarfiit pi-
ngaarnersaannik ilanngar-
suussinertik ingerlatiinnas-
sappassuk taava ukiut 15-it
qaangiuppata kommuninut
piillasuunerusunut tunni-
ussassaarussimassaagut.
Nuummik Uanngarsuussiu-
arneq qeerlutuumik gultiu-
sunik mannihortartumik
toqutsinermut eqqaanar-
poq! Isumaqanngilanga aki-
leraarutitigut naligiissaari-
sameq atorunnaarsitaavis-
sasoq, ukiunili marlussunni
atorunnaarsikkallameqar-
sinnaagaluarpoq, Nuuk uki-
uni tulhuttuni 15-ini sulias-
sarpassuarminik naammas-
sinninnissaminut nukissa-
qamiassammat.
Kangerlussuaq naamik
AG: - Nuuk taama tattorli-
uunnarsitigisimappat taava
aUafflssuaqarflit Kanger-
lussuarmut nuunneqarnis-
saannik Konrad Steenhold-
tip siunnersuutaa pilerinar-
sinnaanngilaa? Kunuk
Lynge: - Naagga, siunner-
suut taanna piviusorsiorne-
runngilluinnarpoq. Nutser-
nermi akisoorujussuussal-
lunilu aamma Nuup ani-
ngaasaqarneranik ajalu-
soortitsineq suh akitsorsaa-
taaginnarujussuartussaa-
voq. Nutsertitsinerlu taa-
maattoq aamma qeerlutuu-
mik gultiusunik mannilior-
tartumik toqutsinermut as-
sersuunneqarsinnaavoq.
Immaqami innuttaasut
amerliartornissaannik mis-
singersuutit pisariaqarti-
taattut atsigisumik Nuup
alliartortinneqarnissaa sila-
tusaarnerunngikkaluarpoq,
qanoq ilillutali ineriartor-
neq aallartereersoq unitsis-
savarput. Naak Nuummi
inussiarnersuugaluarluta
taamaattoq inuit illussar-
seqqaaratik Nuummut
nuunniartartut kajumis-
saartarpagut illoqarfimmin-
niiginnaqqullugit. Kajumis-
saaruterpulh taanna malin-
neqartanngilaq, taamaattu-
millu Nuup alliartupiloomi-
ni ajornartorsiutigisorujus-
suuaa. Pissutsilh taamaat-
tut aamma Islandimi Sava-
limmiunilu atuupput, taak-
kunani innuttaasut aamma
illoqarfitta ikinngutaanut
Reykjavikimut Torshavni-
mullu eqiterukkaluttuin-
narput. Taamaattumik nu-
kigut ukiut tuUiuttut 15-it
ingerlaneranni qjornartorsi-
utigiligassatta iluarsiniar-
nerinut atuleriiginnarsin-
naavagut. Taamaaliornermi
naggataatigut akikinner-
paasussaavoq.
Hvem vil have borgmesterens stemme
- Jeg stemmer på den kandidat, som lader Nuuk beholde sit udligningsbidrag